Flere biler på vejene: Minister undsiger mål på 120 trafikdræbte
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flere biler på vejene: Minister undsiger mål på 120 trafikdræbte

181 blev dræbt i trafikken sidste år, og det officielle mål lyder, at antallet af dræbte i trafikken skal ned på 120 i 2020. Illustration: Vejdirektoratet

Danmarks officielle mål lyder, at antallet af dræbte i trafikken skal ned på 120 i 2020, men det mål er ifølge transportminister Ole Birk Olesen (LA) ikke det vigtigste parameter for trafiksikkerheden.

I et interview med Ingeniøren lægger ministeren i stedet vægt på, at antallet af alvorlige trafikulykker pr. kørt kilometer skal ned. Da trafikken i disse år stiger voldsomt, i 2016 med små tre procent, kan det betyde flere tilskadekomne og dræbte end i målsætningen. Den stammer ellers fra Færdselssikkerhedskommissionen, hvor bl.a. de politiske partiers transportordførere sidder.

Minister: Vi når med al sandsynlighed ikke ned på 120 trafikdrab

Ole Birk Olesen påpeger, at antallet af dræbte svinger fra år til år, men foreholdt, at faldet fra tidligere er bremset de seneste år, så vi ikke længere ser ud til at komme ned på 120 drab i trafikken i 2020, siger han.

»Nej, der når vi med al sandsynlighed ikke ned, medmindre vi har et meget exceptionelt år i 2020. Men det går i retning af, at alt andet lige vil de tekniske systemer blive stadig mere udviklede og stadig mere udbredte. Det bringer os i retning af færre trafikdræbte.«

Illustration: Vejdirektoratet

Han henviser til den øgede trafik som begrundelse for, at der efter alt at dømme vil dø flere på vejene end 120 i 2020. Sidste år blev 183 dræbt på vejene.

»Det er ligesom, at antallet af ulykker i byggeriet naturligvis stiger, hvis der bliver bygget flere huse. Men det må være antallet af ulykker pr. bygget hus eller pr. bygget kvadratmeter, som er afgørende. Sådan må det også være med transporten,« siger ministeren.

Ole Birk: Den teknologiske udvikling vil hjælpe

Da Ingeniøren påpeger, at Færdselssikkerhedskommissionens mål for trafiksikkerheden er et absolut tal, som ikke har noget med udviklingen i trafikken at gøre, siger ministeren:

»Min ambition er, at der skal være stadig færre ulykker, når man transporterer sig lige meget.«

Han tilføjer, at han selv arbejder for det, bl.a. ved at forsøge at få EU til at fremskynde kravene til teknologiske fremskridt, som gør, at lastbiler og busser opfanger bløde trafikanter.

»I det hele taget sker der en teknologisk udvikling, som gør, at vi kan være optimistiske på det her område,« siger Ole Birk Olesen.

»Når vi kigger længere ud i fremtiden, hvor bilerne bliver helt selvkørende, så kan vi forvente, at vi går hen imod, at der stort set ikke er trafikdræbte. Det kræver, at alle biler har det, og det sker selvfølgelig ikke over en nat, men vi vil begynde at få selvkørende systemer i løbet af måske 20 år, og de vil så blive stadig mere udbredt,« forudser han.

Også sikkerhedsudstyr har fået lavere afgift

Ingeniøren påpeger, at de seneste års sænkelser af registreringsafgiften netop ikke har givet særlig rabat til eller fradrag for sikkerhedsudstyr i biler, sådan som det skete for at få f.eks. airbags og ABS-bremser til Danmark.

Ole Birk Olesen påpeger, at registreringsafgiften sorterer under skatteministeren, men fremhæver, at den høje afgift, der nu er på 150 procent plus moms, også rammer sikkerhedsudstyret.

»Så når vi har sænket registreringsafgiften, har vi også fået en lavere afgift på sikkerhedsudstyr,« siger han.

Direktør: Målsætningen har aldrig skullet reguleres i takt med trafikken

I Rådet for Sikker Trafik medgiver direktør Mogens Kjærgaard Møller, at det bliver svært at nå ned på 120 dræbte i trafikken om tre år. Men han finder det vigtigt at opretholde et ambitiøst mål

»Jeg har siddet i Færdselssikkerhedskommissionen siden årtusindskiftet. Vores handlingsplaner har været et stærkt politisk værktøj, og der har altid været konsensus om politikken på trafiksikkerhedsområdet. Det er medvirkende til, at vi er nået så langt,« siger han.

»Vores målsætning for antallet af dræbte har altid været uafhængig af antallet af kørte kilometer. Vi har udmærket vidst, at der kommer flere køretøjer, og det har aldrig været forudsætningen, at målsætningen skulle reguleres, hvis trafikken steg,« tilføjer han.

På den baggrund konstaterer Mogens Kjærgaard Møller, at det ikke er hverdagskost, at en minister undsiger målsætningen fra Færdselssikkerhedskommissionen.

»Det kan lade sig gøre at komme ned på 120 trafikdræbte om året,« siger han og henviser i første omgang til Norge, hvor der døde 106 på vejene sidste år.

»Men der indgår sikkerhed også som et meget vigtigt issue i alle beslutninger om trafikken,« fremhæver Sikker Trafik-direktøren.

Mobililtet står højere på ønskelisten end trafiksikkerhed

Det står i modsætningen til herhjemme, hvor regeringen efter hans udlægning direkte har prioriteret mobilitet over sikkerhed.

»Det er et legitimt politisk valg, som man kan være enig eller uenig i, men det tilgodeser ikke trafiksikkerheden,« siger Mogens Kjærgaard Møller.

Han henviser blandt andet til regeringens planer om at hæve hastigheden på udvalgte landeveje til 90 km/t og på udvalgte motorvejsstrækninger til 120 km/t. Vejdirektoratet kan, som Ingeniøren tidligere har beskrevet, ikke dokumentere, at trafiksikkerheden forbliver den samme som ved dagens lavere hastigheder, selv om sikkerheden på strækningerne bliver forøget.

Læs også: Faktatjek: Kan vi køre hurtigere på motorveje uden at risikere flere ulykker?

Til gengæld »behøver man ikke at være trafikprofessor«, som Mogens Kjærgaard Møller konstaterer, for at regne ud, at hvis sikkerheden på strækningerne var blevet øget, uden at hastigheden blev sat op, så var der sket færre ulykker.

Rygning, fysisk inaktivitet, alkohol, stofmisbrug, ensomhed er større risikofaktorer end trafik. Men jeg kan godt se, at Mogens Kjærgaard Møller mister sin bevilling, hvis vi ikke fortsat prioriterer trafiksikkerhed over mobilitet.

Men < 200 dødsfald ud af > 52,000 er altså ikke et stort tal.

  • 15
  • 12

"På den baggrund konstaterer Mogens Kjærgaard Møller, at det ikke er hverdagskost, at en minister undsiger målsætningen fra Færdselssikkerhedskommissionen".

Den største trussel ifht sikkerheden er er OBO. Hvis han skulle bestemme bliver Danmark USAs 51ende stat komplet med motorveje og biler overalt, og et totalt udhulet offentligt trafiksystem, og absolut ingen udenfor de store byet vælger med stolthed cyklen.

Der vil komme biler overalt, og taberne bliver de bløde trafikanter, der vil føle sig som andenrangsborgere i et hav af biler og atter biler. Jeg cyklede en tur langs ring 2 i Odense onsdag eftermiddag med hunden - det var en absolut sygelig oplevelse med tusindevis af biler. Skrald flød i rabatten og folk ved busstoppestederne lignede nogen der var faldet ned fra månen imens bilerne drønede forbi i een uendelig larmende kolonne. Det er ikke en by eller et land værdigt. Danmark var engang en cykelnation hvor man uden problemer - og uden at kny uanset status - cyklede på arbejde året rundt på tunge cykler uden gear. Det gav byer uden larm og forurening. Trafikken gled, og alle var ligestillet. Der var stort set ingen overvægtige. Sammenhængskraften strålede ud af bybillederne. I Danmark cyklede man med glæde. Rig som fattig. Unge som gamle. Sådan er det ikke idag. Idag er 90 % af alle cyklister enten fattige eller unge. Bilsnobberiet har vundet ad helvede til.

Det er ikke flere vi har brug for. Men ambitiøs og kompetent lovgivning på trafikområdet, så vi får færre biler i byerne, og et mere homogent trafikmønster hvor fodgængere, cykler, busser, tog og biler færdes i skøn forening.

Idag har bilen (udenfor Københavns kommune) besat byrummet totalt over det ganske land, og det får/har ødelæggende konsekvenser indenfor en lang række områder som debatten helt glemmer. Det handler langtfra kun om mobilitet.

Få nu debatten op på et højere niveau.

Man skulle jo tro vi levede i 70'erne med al den snak om flere veje. Det er til at blive vanvittig af at høre på.

Please. Lad ikke Danmark ødelægge af flere veje, flere biler og med de dertilhørende konsekvenser for individ, lokalsamfund, miljø og offentlig trafik, samt den stolte danske cykelkultur.

Få nu de biler ud af byerne. Der er brug for handling.

  • 16
  • 17

Det er i det store og hele forkert, at der er en positiv sammenhæng mellem mængden af trafik og antallet af dræbte og skadede i trafikken. Det er godt nok noget, der indgår i undervisningen af ingeniører, men det baserer sig på en alt andet lige-betragtning, der sjældent afspejler sig i virkeligheden. Derimod er der en stor mængde af eksempler på, at stigende trafikmængder resulterer i færre skadede og dræbte.

Formentlig er de to hovedårsager til dette. Den ene er, at trafikanternes bevidsthed om, at der er andre på vejen, de skal tage hensyn til i deres kørsel, stiger med antallet af andre, de møder. Den anden, at der med flere trafikanter kommer mere trængsel eller næsten-trængsel, og at der i disse situationer bliver kørt med lavere hastigheder.

Mange andre ting bidrager. Myndighederne vil f.eks. med stigende trafikmængder være mere tilbøjelige til at inddrage trafiksikkerhedsmæssige hensyn i anlæggene. Bidraget over tid fra mere passiv sikkerhed i biler har givetvis også betydning.

Men som skrevet: Eksemplerne på at det, der står i lærebøgerne, afspejler sig i det virkelige liv er få, mens eksemplerne på det modsatte er mange.

  • 6
  • 6