Flere almene boliger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flere almene boliger

Kommunerne regner med at påbegynde godt 4000 flere almene boliger i år end sidste år. Det er en stigning på 58 procent.

Væksten skyldes bl.a. en forventning om, at kommunerne fremover kun skal skaffe 7 pct. af anlægskapitalen mod hidtil 14 pct. Resten finansieres ved realkreditbelåning. Ændringen var allerede med i den aftale, som den tidligere regering indgik i juni 2001 med Kommunernes Landsforening, KL. Formålet var at stimulere det almene boligbyggeri.

Forslaget faldt væk, da der blev udskrevet folketingsvalg i oktober 2001. Men efter valget blev det genfremsat af den nye regering, som har sendt det til fornyet behandling i Folketinget og nu har det med i finanslovsforslaget for 2002.

Mest skub i familieboliger

For kommunerne betyder forslaget, at de for et givet beløb vil kunne igangsætte mere og/eller bedre boligbyggeri. Og faktisk har de allerede budgetteret med det, oplyser fuldmægtig Ole Cordsen i KL's økonomiske sekretariat.

Ifølge budgetterne vil der i 2002 blive påbegyndt 4346 familieboliger (mod 2280 i 2001) plus 1304 ungdomsboliger (mod 708 i 2001) og 5468 ældreboliger (mod 4037 i 2001). Væksten er dermed størst inden for familieboliger, både i tal og i procent.

Kommunernes Landsforening er tilfreds med det fremsatte forslag, bortset fra at nedsættelsen af kommunernes andel af grundkapitalen træder i kraft med tilbagevirkende kraft til 15. juni 2001. Derved får kommunerne en besparelse, som vil blive modregnet i bloktilskuddet for 2002. Det huer ikke KL, der har rejst sagen over for regeringen.

Loft over prisen

Det er kun tre år siden, kommunernes andel af grundkapitalen blev øget fra 7 til 14 procent (altså lige det modsatte af den nu foreslåede ændring). Det skete som led i en revision af loven om almene boliger. Hensigten var at skaffe flere penge til boligbyggeriet, hvor det forhadte rammebeløb til gengæld blev droppet. Hermed blev der åbnet mulighed for at bygge dyrere boliger – forudsat at det ved totaløkonomiske beregninger kunne sandsynliggøres, at merudgiften kunne tjene sig ind i det lange løb.

Med det nu fremsatte forslag, vender rammebeløbet ikke tilbage, men i følge Ole Cordsen vil der stadig blive stillet krav om totaløkonomiske vurderinger af de enkelte projekter. Så kommunerne kan ikke bare bygge så dyrt, de vil.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først