Fleksible plast-solceller skal masseproduceres på seddelpresse

Masseproduktion af plast-solceller med en tykkelse svarende til et A4-ark er på vej hos seddelpressen Securency Internationas trykkeri i Melbourne, der til daglig trykker plast-pengesedler til 26 lande.

Australske forskere fra Monash University har nemlig udviklet en ny solcelle, der ikke alene er fleksibel, men som også kan masseproduceres med eksisterende teknologi, skriver Victorian Organic Solar Cell Consortium på sin hjemmeside.

Da de fleksible solceller også er delvist gennemsigtige, kan de anvendes på steder, hvor traditionelle solceller ikke passer, hvilket blandt andet er hustage, hvor de også kan lade lys komme ind i bygningerne, som soltag i biler samt på vinduer, hvor der skal være sollys, der slipper ind i lokalerne,

Securency Internationas trykkeri i Melbourne har udskiftet pengesedlerne med solceller. (Foto: T.Nicholls) Illustration: T.Nicholls
Her viser Dr Doojin Vak et ark solceller efter det har forladt seddelpressen. (Foto: T.Nicholls) Illustration: T.Nicholls

Victorian Organic Solar Cell Consortium, som forskerne fra universitetet er medlem af har fået ca. 70 mio. kroner over en periode over tre år til at videreudvikle solcellerne. Planen er at de skal konkurrere med konventionelle solceller.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I medierne har man generelt længe anvendt enheden "Antal fodboldbaner" til areal angivelse og man har nu tilsyneladende taget skridtet videre og måler en tykkelse i "antal A4 ark". (med en tykkelse svarende til et A4-ark)

Kunne vi ikke blot i parentes få angivet omregningsfaktoren mellem disse "medie"-enheder og de SI enheder vi stadig er enkelte ingeniører der trods alt benytter os af :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten