Fleksible elpriser åbner muligheder for mini-kraftvarmeværker

Illustration: MI Grafik/Lasse Gorm Jensen

De fleste betragter nok fleks-afregning af strøm som noget, man lige skal vænne sig til, men ikke virksomheden EC Power fra Hinnerup ved Aarhus.

Her er man helt klar på, at fleksible tariffer og elpriser – samt måske med tiden også fleksible elafgifter – kan åbne for nye forretningsmodeller for virksomheden i Danmark.

Læs også: Endelig: Fleksibel afregning åbner for mere grøn strøm i energisystemet

EC Power fabrikerer naturgasfyrede mini-kraftvarmeværker med en el-effekt mellem 6 og 20 kW; beregnet til lokal produktion i større bygninger, såsom skoler, svømmehaller med videre.

Illustration: MI Grafik/Lasse Gorm Jensen

Anlæggene eksporteres først og fremmest til Tyskland, hvor fjernvarme er mindre udbygget, og hvor decentrale løsninger er en del af ‘Die Energiewende’.

Producerer når prisen er høj

I Europa findes 7000 af selskabets anlæg, mens der i Danmark bare kører 100 gasmotoranlæg, ofte kombineret med en varmepumpe. Det er netop denne kombination, som virksomheden nu ser muligheder i:

»Med fleksafregning og dermed stærkt varierende elpriser kan det blive en god forretning for vores kunder at producere strøm med gasmotoren, når vindmøllerne ikke producerer, og elprisen er høj. Når elprisen er lav eller endog negativ, kører varmepumpen, og gasmotoren stopper,« forklarer maskiningeniør Søren Stig Abildgaard fra EC Power.

Læs også: Forskere bag stort energiprojekt: Overset fleksibilitet kan sikre den grønne omstilling

Han tilføjer, at anlæggene dermed kan bidrage til balancering af el-nettet og med tiden også agere back-up for vindmøllerne ved vindstille.

I dag er det ikke muligt for små anlæg at sælge strøm til nettet, men det vurderer Søren Stig Abildgaard vil blive muligt i fremtiden:

Endnu mere nyttig som back-up

»I dag producerer anlæggene kun strøm, der anvendes i bygningen, og dermed reduceres ejernes elkøb, men det ville jo være langt mere nyttigt, hvis anlæggene kunne anvendes til at understøtte et el-net med meget vedvarende og dermed fluktuerende energi-produktion,« siger Søren Stig Abildgaard.

Han vurderer, at især anlæg med varmepumper vil kunne få rigtig god forretning ud af de variable tariffer og priser, fordi de sagtens kan slukkes i de dyre spidsbelastnings-timer mellem kl. 17 og kl. 20. Bygningen forsynes i dette tidsrum blot med varme fra en lagertank.

Læs også: Nu løbes det fleksible elforbrug omsider i gang

EC Powers anlæg er udstyret med prisstyring, da man for eksempel i UK allerede har differentierede tariffer, men Søren Stig Abildgaard er lidt skuffet over, at elhandlerne tilsyneladende ikke er særligt interesserede i fleksible elpriser:

Sådan ser et mini-kraftvarmeværk ud i praksis. Illustration: EC Power

»Kun få el-handlere virker interesserede i at sælge el til spotpris, så også forbrugerprisen på el kan blive tidsdifferentieret og dermed afspejle, om der er meget eller lidt vedvarende energi i systemet,« siger han.

Mini-værker betaler sig, men..

Selskabet arbejder konkret sammen med el-handleren NettoPower, som vil tilbyde denne feature til sine kunder på timebasis efterhånden som netselskaberne indfører timeafregning fra deres elmålere.

Når mini-kraftvarmeanlæg tilsyneladende ikke er mere udbredte i Danmark, så handler det ifølge EC Power ikke om økonomi, men om manglende tanke på mini-kraftvarme ved udformning af net-regler og om generel usikkerhed omkring vilkårene for tilslutning af anlæggene.

Læs også: Solcelleejere får ekstraregning på 1.000 kroner fra elselskaberne

Ifølge en rapportfra Dansk Gasteknisk Center, der gennem et år har fulgt EC Powers kraftvarme-/varmepumpeløsning på Rundforbi Idrætsanlæg, har anlægget en tilbagebetalingstid på 3 år og har reduceret bygningens CO2-udledning med 25 pct.

Dansk Gasteknisk Center skriver på sin hjemmeside om minikraftvarmeanlæg, at det dækker over anlæg, der er større end mikro-kraftvarme og mindre end de anlæg, der opstilles på fjernvarmeværker, gartnerier osv.

I praksis har sådanne enheder en effekt i området 5 – 50 kW el-effekt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som der ikke står i artiklen, da betyder mini- kraftvarmeværker, der tidligere blev betegnet decentrale kraftvarmeværker, nemlig at strømmen ikke skal transporteres så langt: Derved bliver energitabet mindre, og kravet til kraftige og kostbare fjerntransmissionlinier reduceres, så at selve eldistributionen ikke er så kostbar. Den udvikling tilstræbte de regionale naturgasselskaber og i særdeleshed Naturgas Syd frem til 1990, men hvor de blev erklæret ulovlige, officielt fordi en bil med NGS reklame var set i sydeuropa. Sandheden var bl.a. at dengang var der erhvervsinteresser, kabelsælgere som argumenterede for det modsatte som NGS, at istedet kæmpestore kraftvarmeværker, 2 stk i Jylland og 1 stk på hhv. Fyn og Sjælland var fremtiden, fordi det skulle være mere økonomisk. DONG fik denne opgave og overtog de regionale naturgasselskabers aktiviteter, hvor alle de små blev udslettet.

  • 5
  • 7

I rapporten tales om 4-5 års tilbagebetaling Som står fuldstændig udokumenteret. Leverandøren må fremlægge de bagvedliggende tal, så vi kan se hvordan det fremkommer.

  • 3
  • 0

Klippet i rapporten

Med de aktuelle gas- og elpriser for anlægget og den drift, der forventes realiseret på samme i et normalår, vil investeringerne være tjent hjem på 4-5 år afhængigt af eventuelt tilkøbte driftsforsikringer. Den årlige driftsbespa- relse kommer primært fra et væsentlig reduceret elkøb samt den gratis ener- gi, som VE- og spildvarmedelen af anlægget fremskaffer

Hvor er 3 år nævnt og hvor er detaljerne ?

Læg iøvrigt mærke til at det er for et normalår.

  • 3
  • 0

Hvori er miljøproblemet ved naturgas, udover CO2 produktionen?

Stempelmotorer brænder ikke hele deres brændstof-luft blanding af under drift. Derfor lugter (særligt to-takt) benzinmotorer af benzin, dieselmotorer af diesel osv. Metan lugter ikke, men er som bekendt end 84-86 gange værre drivhusgas end CO2. Derfor bør metan ikke benyttes i stempelmotorer - uanset om det er fra fossil- eller biogas. , Kedler og turbiner er markant bedre til at få brændt det hele af , så der "kun" er CO2 tilbage.

  • 8
  • 1

Er samfundsøkonomien positiv når alternativet er større og mere effektive kraftvarmeanlæg ? Er miljøet bedre fra et lille anlæg uden miljøkrav sammenlignet med store anlæg med meget strengere miljøkrav ?

Ja, fordi spildvarmen som kommer fra alle størrelser kraftvarmeanlæg, udnyttes bedst fra små decentrale kraftvarmeværker, når de størrelsesmæssigt er i harmoni med pågældende byers fjernvarmeforsyning.

Såvidt jeg ved er miljøkravene ens uanset størrelse, og procesteknisk er forudsætningerne de samme. Men emnet er relevant: Aktuelt er det sådan, at anlægsudgifterne til storbyernes affaldsforbrændingsanlæg nærmest ingen rammer har, derfor er disse kraftvarmeanlæg udstyret med kostbare og perfekte røgrensninganlæg. Jeg har nogle års erfaring som maskinmester derfra; jeg troede det var kartoffelskræller de lavede varme af, men byaffald består mest af pap og plastik, som intet koster for værket. Det brænder som krudt i forhold til hårdtpressede halmballer fra landbruget, og der er det ikke kommunen til at levere det . Så vilkårene er ikke ens.

  • 1
  • 1

...forbrugeren betaler dyrt for back-up til vindmøller, og vindmølleejere får lettere spil og garanterede priser.

Taber: el-forbrugeren.

  • 2
  • 4

Er samfundsøkonomien positiv når alternativet er større og mere effektive kraftvarmeanlæg ?

Større kraftvarmeanlæg kræver fjernvarmenet. Dette er både en betydelig investering og giver et stort varmetab under drift. For gasfyret kraftvarme, så vil en optimering i forhold til samfundsøkonomi og energieffektivitet kræve, at investeringen og energitabet med fjernvarmenettet regnes med. Jo længere varmen skal transporteres, jo mere taler det for lokale mini-kraftvarmeanlæg.

  • 4
  • 0

For gasfyret kraftvarme, så vil en optimering i forhold til samfundsøkonomi og energieffektivitet kræve, at investeringen og energitabet med fjernvarmenettet regnes med. Jo længere varmen skal transporteres, jo mere taler det for lokale mini-kraftvarmeanlæg.

Søren. Alle tab og driftsudgifter bliver naturligvis medregnet. Ved du om der på noget projekt er udarbejdet projektforslag efter varmeforsyningsloven. Og hvis så et link. I et sådant forslag SKAL der beregnes samfundsøkonomi.

  • 3
  • 0

Er miljøet bedre fra et lille anlæg uden miljøkrav sammenlignet med store anlæg med meget strengere miljøkrav ?

Det er faktisk ret enkelt at opnå særdeles lave emissionstal fra små kraftvarmeanlæg ved hjælp af trevejs-katalysator. Store anlæg køre derimod altid med luftoverskud, hvilket umuliggøre brug af trevejskatalysator. EC Power bruger gasmotorer med trevejs katalysator til at opnå særdeles lave emissionstal. De væsentlige emissioner fra en ubehandlet røggas fra gasmotor er NOx og CO2 og dernæst uforbrændt gas (metan som er kraftig drivhusgas) og andre delvist forbrændte gasser. I et kraftvarmanlæg med lange, stabile driftstider, kan disse emissioner håndteres særdeles effektivt, ikke mindst med trevejs katalysator. I Tyskland har der længe været betydelige krav til emissioner for små kraftvarmeanlæg, og det er dem, som EC Power følger, også i Danmark. Kravene bliver løbende strammet.

  • 9
  • 0

Derfor bør metan ikke benyttes i stempelmotorer - uanset om det er fra fossil- eller biogas. , Kedler og turbiner er markant bedre til at få brændt det hele af , så der "kun" er CO2 tilbage.

Naturgas består mest af metan, som forbrændingsteknisk er meget nemt at have med at gøre. Lugten fra forbrændingsmotorers udstødningsrøg er ofte fra smøreolien, og de øvrige ingredienser af deres luftforurening kan helt undgås, selv uden katalysator, som jeg siden dens fremkomst har betegnet lappeløsning.

Naturgas Syd fik Esbjerg Ingeniørhøjskole til at bistå mit arbejde med en ny type adiabatisk motor som er højeffektiv, de ville benytte motortypen på deres decentrale kraftvarmeværker, men den bestræbelse ødelagde DONG. Opfindelsen virker, idet det her indenfor de senere år har vist sig at min tidligere arbejdsgiver Maersk der kendte den, fik åbenbart omkring 1997 deres B&W skibsmotorer konstrueret med forbedringen, og bl.a. NO-x forureningen blev elimineret dermed. De havde tidligere afvist at støtte opfindelsen, sikkert pga. deres nordsøinvesteringer, meget småligt. Nu er det igen aktuelt i en ny version specielt til køretøjer, jeg håber at kunne meddele/der meddeles noget mere konkret om nogen tid.

  • 0
  • 0

metan som forbrændingsteknisk er meget nemt at have med at gøre.

Det er ikke helt korrekt. Metan er et simpelt men meget stabilt molekyle og kræver langt højere temperatur at katalysere: "Methane is a highly stable compound—high activation energy is required to break the C-H bond and to oxidize the molecule. Therefore, a higher catalyst temperature is necessary for the oxidation of methane, compared to longer chain hydrocarbons. To achieve high CH4 conversions, methane oxidation catalysts must be operated at temperatures of at least 350°C [Worth 2016] and preferably around 500°C."

Tak til Søren for indblik i EC Powers (og Toyotas?) teknologi:

Store anlæg køre derimod altid med luftoverskud, hvilket umuliggøre brug af trevejskatalysator. EC Power bruger gasmotorer med trevejs katalysator

Bruger I paladium, rodium eller platin-katalysatorer? Paladium katalysatorer er de eneste, der for alvor kan takle metankatalyseringen og sikre, at metan ikke slipper uforbrændt ud og reducerer de CO2-fordele gasmotorerne har. Ud over særdeles høj temperatur (som muligvis kræver tilsætning af ekstra brændstof?) er paladiumkatalysatoren meget følsom over for vanddamp og svovl. Ref: https://www.dieselnet.com/tech/catalyst_me...

I et kraftvarmeanlæg med lange, stabile driftstider, kan disse emissioner håndteres særdeles effektivt

Helt enig. I kontrast hertil står transportsektoren med flere start stop og mere dynamiske driftsbetingelser for motoren specielt i bytrafik. Her er det sværere at opnå fornuftige betingelser både for forbrændingen af metan i motoren og i den efterfølgende katalysator. Lægger man hertil energiforbruget samt de ekstra risici for udslip i forbindelse med komprimering, nedkøling og tankningsanlæg, som ikke er aktuelle for stationære kraftvarmeanlæg, så er det svært at forsvare metan til transportsektoren.

  • 2
  • 0

Mini kraftvarmeanlæg... det lyder umiddelbart dyrt. Sådan et anlæg er jo ikke vedligeholdelsesfrit.

Kunne man forestille sig et batteri der lades op når strøm er billig og anvendes når strøm er dyr? Er det eventuelt noget Elrun Mosk kan tilbyde?

  • 0
  • 2

Hej Søren.

Nu, hvor du har fået omtale af jeres projekter på Ing.dk med journalistisk hjælp, men uden kritiske spørgsmål, og du har anprist Jeres anlæg i flere omgange, så lad det være tilladt at stillet par spørgsmål.

  1. Er miljøkravene til minikraftvarme skrappere end til anlæg der er noget større. for eks. over 5 MW indfyret. ?

  2. Hvordan ligger Jeres anlæg i forhold til mindste kravene og i forhold til de store anlæg over 5 MW. ?

  3. Et center som Springforbihallen, hvor der er en kedelcentral med 1,2 MW effekt, er der krav ifølge Varmeforsyningsloven om udarbejdelse af projektforslag. Er et sådant udført og er projektet godkendt efter dette, eller foreligger der dispensation fra dette krav. ?

  4. For kommunale bygninger er det ved tidligere lejlighed, for solceller, slået fast at det ikke er en del af en kommunal opgave at producere el på solceller. Er der en lignede begrænsning for elproduktion på gasmotoranlæg. ? Kravet var at solcelleanlæggene skulle overflyttes til et selvstændigt selskab, så en risiko ved projektet ikke kunne påvirke kommunens virke i øvrigt.

Håber du er frisk på at besvare ovenstående spørgsmål.

  • 0
  • 0

så er det svært at forsvare metan til transportsektoren.

Mads, jeg er helt enig, men det aktuelle projekt angik overhovdet ikke at metan skulle/skal anvendes i transportsektoren, så der må være en misforståelse der.

Basalt kan en motor der skal drives af metan, være en ombygget dieselmotor, Frichs producerede et antal til decentrale kraftvarmeværker. Det aktuelle motorprojekt som bl.a. fik en god anbefaling fra direktør Åge Munch Carlsen fra Frichs, angik en ny type dieselmotor, men som tilsvarende kunne ændres og udstyres til drift på naturgas.

Såvidt jeg husker var det benzinmotorer, der i sin tid fik propanudstyr, så at bilerne kunne køre på propan- eller flaskegas.

Jeg skrev motor til køretøjer, det er fordi at konstruktionen nu er tilføjet nye egenskaber som bedst udnyttes der, hvorved kraftvarmeværk-sektoren ikke er i den primære målgruppe nu.

  • 0
  • 0

Artiklen drejer sig om slutbruger-respons i forhold til de ny realtids-elpriser. Her vil kombinationen mini-kraftvarmeværk/varmepumpe nok være svær at slå, da den kan levere nødvendig varme med maksimal elproduktion eller elforbrug - eller enhver kombination derimellem.

(Tilsvarende løsninger kan (og bør) naturligvis etableres på de decentrale værker. Hvorfor det ikke er sket er nok en diskussion værd!).

Kunderne analyserer naturligvis økonomien i hvert enkelt tilfælde. Det er en betydelig investering, de skal jo selv have pengene op af lommen - og varmeforsyningsanlæg er og bliver en ret usexet sag, kraftvarmeværk eller ej. Men valget står naturligvis mellem de foreliggende muligheder, og hvis der f.eks. ikke er en fjernvarmeledning ude i vejen, så er fjernvarme altså ikke en mulighed.

Samfundsøkonomien i realtidsresponsen vil (næsten) automatisk være god. "Næsten" fordi prisvariationen i udgangspunktet kun indeholder elbørs-priserne (NordPool) og en meget primitiv tidstarif for netbetalingen. Det er afgjort et system, der er "forberedt for forbedringer". Det samme kan siges om afgiftssystemet! Det er helt ok med høj elafgift så længe elprisen ligger over marginalprisen for kulkraft, men når prisen falder herunder bør afgiften aftrappes.

  • 5
  • 0
  • Ift. miljøspørgsmål er det meget nemmere hvis du kigger på EC Powers hjemmeside. Jeg kan supplerende oplyse at kravene i EU vil blive skærpet i 2018.

  • Vi lever med tyske krav, UK-krav, USA-krav, EU-krav osv, og er sådan set ligeglade med danske krav til anlæg > 5MW. Men jeg tvivler meget på at de er strammere. (I Californien er referencen f.eks. "CCGT with 3-stage catalytic after-treatment"...)

  • Jeg kender ikke til konkrete sager, men der bliver da altid udarbejdet projektforslag, og vi kan godt gå ud fra at et projekt som Springforbi er blevet prøvet i H&R!

  • Igen er det uden for "mit" område, men der er mig bekendt intet der forbyder kommunerne at lave el på kraftvarmeværk til eget forbrug i egen installation. I modsætning til solcellerne er produktionen ikke tilskudsberettiget, der betales pso af egenproduktionen, der er intet salg til net, og der betales normal afgift af naturgassen.

  • 2
  • 0

Der er i et ikke-monopoliseret marked altid flere interessenter med hver deres fokus: - anlægsejeren, som optimerer sin samlede anlægs- og driftsudgift - Staten, som optimerer sine afgiftsindtægter og som drekte eller indirekte beskytter, fremmer eller subsiduerer forskellige løsninger; dette omfatter også miljøbeskyttelse og måske hensyn til energikildernes "varighed" (olie og gas er endelige; vind, jordvarme osv. er uendelig) - energileverandører, som optimerer deres overskud via anlægsomkostninger og leveringspriser

På ethvert tidspunkt, når der typisk skal træffes en beslutning af anlægsejeren, så vælges den "bedst mulige" for ham. Han er underkastet prismekanismerne og Statens reguleringer.

Man kan så have forskellige teknisk/politiske opfattelser, for eksempel: - Staten kan i sin uudgrundelige viisdom regulerer alle faktorer, så der opstår en ideel situation på alle de politiske parametre, herunder miljø ng forsyningssikkerhed - Staten skal i videst muligt omfang afregulere (sikkert bortset fra miljø) fordi det netop ikke er muligt at udvise uendelig viisdom; darvinistisk markedsudvikling er mest sikker.

Jeg opfatter artiklens emne som en teknisk beskrivelse af een mulighed for kraft-varme. Den er øjensynlig fordelagtig i Tyskland (pga. de herskende regler). Den behøver ikke være fordelagtig i en dansk by med fjernvarme, men kan være det i et afsides sportsanlæg.

Jeg tror ikke der eksisterer en overordnet teknisk model for VORES land, som kan belyse de miljø og forsyningspolitiske konsekvenser af forskellige kombinationsløsninger. Modellen skal så yderligere påtrykkes varianter i afgifter og i lovgivning. Husk, at alle afgifter og alle restriktioner (som også er nævnt) er BARE noget vi har vedtaget, og alt kan ændres - hvis ikke lige een eller anden interessegruppe (læs. mafia) blander sig.

P.S.: Fra et teknisk synspunkt, så er (næsten) enhver løsning, som kan gemme energi til spidsbelastninger, eller aftage energi i off-peak, gode løsning. El udmærker sig ved ikke at kunne lagres i praksis, men er fint at forbruge off-peak. Gas er let at lagre (varierende tryk i forsyningsrør), og brug af gas i spidsbelastninger er derfor godt.

Jeg synes vi lever i en spændende tid !

  • 9
  • 0

Jeg kender ikke til konkrete sager, men der bliver da altid udarbejdet projektforslag, og vi kan godt gå ud fra at et projekt som Springforbi er blevet prøvet i H&R!

Jens-otto

Hmm.

Jeg fandt ikke et projektforslag efter Varmeforsyningsloven for projektet i Rundtforbihallen på Rudersdal kommunes hjemmeside. Det kan være fordi jeg ikke ledte det rigtige sted, eller at det faktisk ikke er udarbejdet. (fandt et andet projektforslag vedr. individuel gas, som HMN havde indleveret).

HMN er glade for projekter som disse, fordi det fastholder et gassalg i fremtiden. derfor kunne der jo være den sammenhæng at de er knapt så dybdeborende i deres behandling, som ellers ses.

Og jo det betyder noget om de små anlæg har bedre data end store, fordi det handler om hvem der skal levere fremtidens kapacitet, når vind mv. ikke leverer tilstrækkeligt. I det spil har store afskrevne anlæg, med langt bedre virkningsgrader, langt bedre kort på hånden en små ny-installerede anlæg, der både skal afskrives og har lavere virkningsgrader.

Derfor, lad os få konkrete tal på bordet, miljø og samfundsøkonomi er de væsentligste.

  • 2
  • 1

Hmm.

Er varme fra en kedel mere "effektivt"?

Jeg vil ikke indgå i en diskussion om finesserne i varmeforsyningsloven. Den slags overlader jeg til konsulenter & jurister.

Men jeg har fuld forståelse for at de decentrale værker er blevet mishandlet, og at vi bl.a. derfor fortsat har kulkraft i urimelige mængder. Det er bare ikke et argument mod mini-kraftvarme, og det er heller ikke emnet for denne diskussion.

  • 1
  • 0

I Rundforbihallen står 3 stk 20kW(el) EC-Power samt en 40kW varmepumpe til at køre grundlast på varmen og sikre, at der altid er et basis-elforbrug, som giver kontinuert drift på mindst en gasmotor. Man kunne inddrage jordvarmens COP og komme frem til at gasmotor+jordvarme har højere effektivitet på gas end de kedler, der leverer resten af varmen. Minikraftvarmeværkerne ser iflg mine beregninger ud til at være fint rentable, der hvor kunden kan bruge både al strømmen fra kraftvarmeværket samt al varmen fra kombinationen af varmepumpen og kraftvarmeværk. Det kan en svømmehal hele året, og økonomien bliver god, fordi der spares høj elafgift fra elproduktionen samt lidt naturgas fortrængt af varmepumpen. MEN hvis kunden har den reducerede elvarmeafgift (det har svømmehallen ikke), så er besparelsen 50½ øre + moms mindre i 2018 og 60½ øre + moms mindre i 2019 pr kWh el, og så ser økonomien helt anderledes ud. Så vidt jeg kan se, er disse "udsving" i elafgiften så meget større end de normale udsving i elprisen, at jeg vil vove mig ud i at påstå, at overskriften i denne artikel er lidt forkert. Faktorerne for de små kraftvarmeanlægs rentabilitet i Danmark er i prioriteret rækkefølge: 1. elafgift 2. nettarif (særligt i Radius elnets område om vinteren) 3. elpris

  • 7
  • 0

Netop!

Og det er præcis derfor, der er brug for fleksible elafgifter - hvis det da er klimaet, det drejer sig om. Niveauet er nogenlunde rimeligt, så længe den marginale produktion er kulkraft (hvilket kan ses på prisen), men derunder burde den aftrappes. Gerne til nul, når marginalprisen for vind nås (dvs. når vindmøller hinsides tilskud begynder at standse).

Den generelt lavere afgift for varmepumper/elvarme ser jeg derimod som et udslag af godt lobby-arbejde fra organisationer, der lever af at sælge strøm. Åbenbart er det lykkedes at overbevise politikerne om at el til dette formål er "CO2-fri".

Tidstariffen for netbetaling repræsenterer en grønthøster-metode, der forekommer urimeligt primitiv. I disse IT-tider burde det være muligt at levere et anderledes præcist udtryk for den reelle belastning i et konkret netområde (men det ville selvfølgelig indebære at områder med egenproduktion ville slippe billigere..).

At selve elprisen (endnu) er lav er en laang historie, som i høj grad er specielt dansk. Men prisen kunne godt være mere retvisende end de rå timepriser. Et rimeligt primitivt eksempel kunne være at give mulighed for at aftage el til regulerkraftpris, hvilket ville give basis for lidt mere dynamik på forbrugssiden.

  • 1
  • 1

Tidstariffen for netbetaling repræsenterer en grønthøster-metode, der forekommer urimeligt primitiv. I disse IT-tider burde det være muligt at levere et anderledes præcist udtryk for den reelle belastning

Tidstariffen er indført for at fjerne en spidsbelastning. Den spidsbelastning er der bare ikke. Prøv at se på data på http://www.emd.dk/el . Jeg vil meget gerne se rigtige tal for hvilken belastning og hvor som Radius får fjernet ved at vi flytter vores forbrug. Når vi så ønsker at få fjernet brug af fossile brændsler når det ikke blæser så er det nationaløkonomisk mest hensigtsmæssigt at gøre det så billigt som muligt. Jeg kan ikke se at en lille decentral generator kan levere den ydelse lige så billigt som en kraftværksdam i Norge / Sverige. Det næste er spørgsmålet om detail-afregning. Det kan IT godt lave, men det koster ikke gratis. Det koster mange penge. Når vi går fra en aflæsning om året til en aflæsning i timen så skal der ca. 10.000 flere sæt data til! Hvis det så oven i købet skal afhænge af øjebliksprisen på nettet så bliver det pludseligt væsentligt dyrere at håndtere alle disse data. Det er ikke uden grund at der er en grænse for hvor små anlæg der kan deltage i produktionen. Vi har i flere omgange haft en masse 'fremragende' ideer til anderledes produktion af energi. Desværre lider de aller fleste af dem af at de er betinget af en eller anden form for direkte / indirekte tilskud / afgiftsfifleri der så indirekte skal betales af os andre.

  • 3
  • 2

Ikke et ord om Radius' tariffer på 0,4kV - de kan helt sikkert dække omkostningerne.

Bortset fra det er det altid svært at blive holdt op imod et ideal, som måske/måske ikke vil blive realiseret en gang i fremtiden. Søkabler er med ca. 10.000 kr/kW langt fra gratis, og vi vil ikke være alene om at bejle til norsk vandkraft. Jeg mener faktisk at de repræsenterer en meget dyr fremgangsmåde til håndtering af balance-problemer, og de kan under ingen omstændigheder stå alene. For slet ikke at tale om den systemtekniske afstand fra kraftsværksdammen i Norge til til forbrugergrej på 0,4kV i Danmark.

Men det har absolut ikke været min mening at præsentere en "fremragende idé til anderledes produktion af energi". Meningen har blot været at vise en oplagt form for slutbruger-respons, og den slags tror jeg ikke på vi slipper for med på én gang stadig mere fluktuerende produktion og stigende forbrug til varmepumper, elbiler osv. (Derimod kan jeg af og til undre mig lidt over den megen snak om samfundsøkonomi ift. en privatiseret sektor med meget stærke økonomiske interesser. Mon ikke de tilhørende lobbyister generelt vil kunne demonstrere den bedste "samfundsøkonomi"?)

Vedr. realtidsafregning skal jeg ikke kunne sige om der måske kunne være smartere fremgangsmåder end at samle data fra samtlige kongerigets elmålere i én Datahub (men jeg tror det..)

  • 3
  • 1

Det er jo i princippet ganske godt at de bygger anlæg som supplerer el-forsyningen fra vedvarende energikilder. Der er jo med til at holde netfrekvensen stabil. Og det er i hvert fald bedre at bruge naturgas end kul. Men hvis nu vi fik 40, 60 eller 80% biogas ind i gasnettet, så bliver det jo til en ret god løsning for os alle. Hvis vi i fremtiden får nok biogas og kan få det opgraderet til en kvalitet hvor det fungerer godt, så kan dette system vise sig at være ganske fornuftigt.

  • 3
  • 0

For en god ordens skyld: Et stykke oppe i strengen diskuteres mini-anlæggenes emissioner i forhold til anlæg > 5MW.

Jeg har nu fundet kravene til > 5MW: NOx: 550 mg/nm3 @ 5% O2 UHC: 1915 mg/nm3 @ 5% O2 (Sic!) CO: 500 mg/nm3 @ 5% O2

Dette er meget langt over niveauet for EC Powers anlæg. Med den slags værdier ville alle væsentlige eksportmarkeder være lukket land. Den eneste, der p.t. bare ligner er NOx/Tyskland med en grænseværdi på 350 mg - men det er slut pr. september, hvor den vil blive halveret. Derefter vil "> 5MW" altså også for NOx over alt ligge "faktor mange" over kravene i den verden, EC Power opererer i.

  • 4
  • 0

Jens-otto. Godt at se dig tilbage igen.

Som jeg ser projekterne beskrevet med Rundtforbihallen som eksempel. Så er disse alene etableret for at spare penge. Her er det drevet af el-afgifterne.

Af rapporten fremgår to ting, som bør bemærkes.

Først at motorer og varmepumpe udelukkende kører for at dække varmebehovet.

Dernæst at det et varmepumpen som tages ud af drift om sommeren.

Den viste drift tager intet hensyn til om el fra nettet er dyrt, billigt, miljøbelastende eller miljøvenligt.

Bortset fra det lille bidrag somvarmepumpen yder, så er det jo blot at el fra nettet er erstattet af egenproduktion på naturgas. Derfor må en rimelig vurdering af anlægget være en sammenligning af omkostning og miljø for motoranlæggenr og el fra nettet.

Ved st sammenligne med Miljødeklarationen sed at de har stort set samme CO2 belastning og miljøbelastninger der ligger på et sammenligneligt niveau afhængig af parameter det ses på.

Så er der de samfundsøkonomiske forhold. Disse beregninger og forudsætninger er givet af Energistyrelsen og dækker 20 år frem i tiden. Groft sagt så skal vi se bort fra afgifter og beregne økonomi over en 20 årig periode. Hvis projektet udviser bedre økonomi ved motoranlæg mv kan det godkendes. Ellers ikke.

På langt sigt vil motoranlæggene ret sikkert øge CO2 belastningen fordi el fra nettet ovet tid får stadigt lavere co2 belastning. Og kommet langt under gas.

  • 5
  • 3

Som jeg ser projekterne beskrevet med Rundtforbihallen som eksempel. Så er disse alene etableret for at spare penge.

Kunden der har lavet investeringen, skal naturligvis kunne tjene pengene ind igen og mer til. Er der noget mærkeligt i det? Tilmed fås en CO2 besparelse.

Er det ikke det samme der ligger til grund for at folk køber LED pærer oa. ?

Først at motorer og varmepumpe udelukkende kører for at dække varmebehovet. Dernæst at det et varmepumpen som tages ud af drift om sommeren.

Kunden skal have dækket sit varmebehov, og kan kunden dække sit varmebehov med kraftvarme og holde kedlen slukket, så er der sparet penge. anlæggets computer optimerer el produktionen, så el produceres når det giver bedst økonomi for kunden. dvs. at den helst vil producere i perioder med høj last, hvilket også reducerer spidslasten på nettet.

Og med den nye mulighed for at få elpriser ind i systemet, kan den så også tage det med ind i sin planlægning.

Bortset fra det lille bidrag somvarmepumpen yder, så er det jo blot at el fra nettet er erstattet af egenproduktion på naturgas. Derfor må en rimelig vurdering af anlægget være en sammenligning af omkostning og miljø for motoranlæggenr og el fra nettet.

Det er jo dét kunder altid gør. Nogle kunder køber fordi de vil have en økonomisk besparelse. Nogle kunder - specielt i UK - køber fordi de tilmed skal bruge CO2 besparelsen.

Ved st sammenligne med Miljødeklarationen sed at de har stort set samme CO2 belastning og miljøbelastninger der ligger på et sammenligneligt niveau afhængig af parameter det ses på.

Det må du uddybe.

Du spurgte til om reglerne er skrappere end til store anlæg, og som Jens Otto skriver, så er de meget skrappere. Derudover, så er XRGI9 og XRGI20 modellerne certificeret med "Blauer-engel" hvilket man kun kan få hvis man lever op til emissioner der er under det halve af gældende lovgivning. https://www.blauer-engel.de/de/produktwelt...

På langt sigt vil motoranlæggene ret sikkert øge CO2 belastningen fordi el fra nettet ovet tid får stadigt lavere co2 belastning. Og kommet langt under gas.

Igen må jeg bede dig om at uddybe.

Som allerede beskrevet, så er miljø kravene til mini kraft varme meget skrappere end til store anlæg, og de skærpes løbende. Så hvornår ude i fremtiden er det du mener at de store værker bare kommer i nærheden af dagens lovgivning for mini kraftvarme ?

Eller er det fordi du tænker at Sol/Vind kan stå på egne ben i fremtiden, uden nogen centrale eller decentrale værker?

  • 3
  • 0

Bare lige en pudsig erfaring vedr. "samfundsøkonomiske forhold":

Når vi omkring årtusindskiftet beregnede "CO2-skyggepriser" var en af forudsætningerne at kulkraft ville være totalt afviklet pr. 2016. Derefter var referencen naturgasfyret CCGT med langt lavere emissioner (godt og vel det halve).

Ikke desto mindre: Når der nu om stunder skal beregnes skyggepriser f.eks. for vindmølleparker er referencen stadig kulkondens! Med god grund, for den marginale produktion er stadig på kul. Til gengæld lukker de naturgasfyrede decentrale værker ned. Resultatet er at i situationer med 50% forsyning fra sol, vind & norsk vand ligger den gennemsnitlige CO2-værdi for el på ca. 300 g/kWh - hvilket sjovt nok svarer nogenlunde til den beregningsmæssige emission for el fra et naturgasfyret decentralt værk...

Se, det kalder jeg at gøre grin med tingene.

  • 3
  • 1

Det må du uddybe

Søren. Jeg har skrevet i tekst hvor krav mv er anført. Men hvis det kniber at google dem så finder jeg dem gerne til dig efter nytår. I mellemtiden kan du finde frem hvilke krav der stilles til minikraftvarmeanlæg i Danmark

Indtil videre har I kun skrevet hvad xrgi anlæggene kan. Fint med det men hvad er kravene ? Jeg spørger jer en gang til. Findes der et projektforslag efter Varmeforsyningsloven for anlægget på Rundforbihallen ?

  • 2
  • 2

Hvorfor denne glødende interesse for specielle danske krav til mini-kraftvarmeanlæg? Regner du med at der ikke er nogen, og at EC Power derfor fremstiller specielt svinende anlæg til det mikroskopiske danske mark. Nej, der er ingen danske krav, og nej, EC Power fremstiller ikke specielt svinende anlæg til Danmark (om end der er god plads op til kravene for anlæg > 5MW...) Anlæg af denne størrelse sorterer i stedet under EU ErP direktivet med tilhørende obligatorisk mærkning. Du kan så evt. sætte dig ind i dette direktiv.

Jeg har nu skimmet varmeforsyningloven, og kan ikke rigtig se hvor Rundforbihallen kommer ind i billedet. Jeg kan kun finde kollektive anlæg med salg af varme, og det er der jo ikke tale om her. Kan du hjælpe mig?

  • 3
  • 2

Mener du:

"Stk. 4. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke virksomhed, der er reguleret i lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning bortset fra kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder."

???

  • 0
  • 0

Har læst DGC rapporten og ser frem til en tilsvarende for et villaanlæg med 3kWel og 6varme. Det vil virkelig rykke noget. Hvad katalysator sidder der i EC Powers mindste anlæg? Fuld trevejs med Lambda-sonde? Jeg spørger fordi min geniale totakts løsning ikke egner sig til Lambda ,men på den anden side giver så lidt NOx at en simpel oxidationskatalysator er OK.

http://chevy57.free.fr/FORUM/junkers_two-s...

  • 0
  • 0

Flemming Ulbjerg, jeg inviterer dig over til os, for at du kan se hvad det er der sker. (Og i andre også :-)) Vi har haft en del møder med dine kolleger ved Rambøll om dette, og der har vi generelt haft en rigtig fin dialog. Nu er det jo ikke ukendt at Rambøll lever af at projektere fjernvarme - og desværre er dansk fjernvarme ikke særlig begejstret for os - i modsætning til fjernvarmeselskaberne i udlandet. Desuden er der jo en ret stor forurening forbundet med at fremstille solceller, så der vil jo være forurening i forbindelse med de fleste energikilder - det er blot et spørgsmål om hvor i processen det sker. Ved EC Power er holdningen at man skal bruge den til enhver tid mest fornuftige energikilde - solceller i solskin -vindmøller i blæsevejr, og så meget biogas som vi overhovedet kan komme ind i vores gasnet. Dette skrevet en vindstille regnfuld decemberdag. Kom og besøg os, jeg tror vi er meget enige om hvilken verden vi skal give videre til vores børn

  • 5
  • 0

Jeg synes ikke, at Flemming Ulbjergs budskab er kommet helt tydeligt frem, og derfor svarer folk på meget andet. Så jeg prøver lige at ridse det lidt skarpere op:

Hvad er den samfundsøkonomiske og miljømæssige fordel ved situation 1 frem for situation 2 nedenfor: 1 - Elværk og varmepumper er samlet på samme adresse. Spildvarmen fra elværket udnyttes. 2 - Elværk og varmepumper står på to forskellige adresser. Spildvarmen fra elværket udnyttes.

Artiklen taler rigtig meget om, at anlægget i situation 1 kan yde tilpasning, når der er overskud eller underskud af el i nettet. Men på det punkt er det jo overhovedet ikke anderledes fra anlægget i situation 2.

Og for lige at skære det endnu mere ud i pap: Elværket i situation 2 kunne være et helt almindeligt decentralt kraftvarmeværk, som forsyner en by med fjernvarme. Sådan nogle har vi allerede. Og varmepumperne i situation 1 og 2 har vi også allerede.

Dermed har jeg ret svært ved at se, hvordan anlægget i artiklen giver nye muligheder, hvis det opstilles i et område med fjernvarmeforsyning.

Hvis anlægget opstilles i et område uden fjernvarmeforsyning, giver det en mulighed for at få decentral kraftvarme udbredt en smule mere - men naturgasbaseret decentral kraftvarme er vel ikke ligefrem vores våde fremtidsdrøm i en fossilfri fremtid?

  • 3
  • 0

Der ser ud til at være rigtig mange af trådens deltagere, som har ret indgående kendskab til EC Power eller deres produkter. Men det er svært for alle os andre at hitte rede i, om de har en tilknytning til firmaet eller ej.

Kunne skribenter, som har tilknytning til EC Power, ikke angive tilknytningen i deres indlæg?

  • 3
  • 0

Jeg kan fortælle at vi er tre, Søren Abildgaard, Jens Otto Ravn Andersen og undertegnede. Men mon ikke det er lige så relevant at andre også fortæller hvad deres tilknytning er til branchen. Jeg kender flere af indlægsholderne som arge modstandere af alt andet end fjernvarme

  • 3
  • 2

Nu er der en sjov ting med samfundsøkonomiske beregninger. De varierer jo afhængig af hvem der efterspørger dem. Jeg kan nævne et eksempel som Fjernvarme i Horsens - her laver Rambøll en beregning i 2014 at det ikke kan betale sig at udbrede dette til de omkringliggende landsbyer. I 2016 laver de så et andet regnestykke for Fjernvarme Horsens, hvor det pludselig er blevet samfundsmæssigt fornuftigt. Så den slags skal man være meget forsigtig med at lægge for stor tillid til. Men kan vi ikke være enige om at vi skal passe på den klode vi er på, og ikke kvæle den i varmedøden? Det er ikke én energikilde vi skal satse på, men en fornuftigt blanding af dem alle.

  • 1
  • 0

Jeg kan nævne et eksempel som Fjernvarme i Horsens - her laver Rambøll en beregning i 2014 at det ikke kan betale sig at udbrede dette til de omkringliggende landsbyer. I 2016 laver de så et andet regnestykke for Fjernvarme Horsens

Martin - du glemmer hvem første regnestykke var for! Det var vel DONG Energy? Og naturgas-kraftvarmebaseret.

Regnestykke 2 indebærer omlægning til biomasse og en lånegaranti fra Horsens Kommune for at slippe af med forssil afbrænding til varme

  • 1
  • 0

Karsten - det er jo netop det jeg skriver - du får svar som du spørger. I min verden bliver det ikke mere rigtigt af at kommunens skatteborgere skal betale hvis projektet går skævt.

  • 1
  • 0

Jeg må så konstatere at samtlige nævnte paragraffer, såvel som varmeforsyningsloven i sin helhed, udtrykkeligt henviser til kollektive varmeforsyningsanlæg. Centralvarmesystemet i Rundforbihallerne (inkl. mini-kraftvarmeværkerne) er ikke et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Anlægget har intet salg af varme (eller el), men alene køb af naturgas på normale vilkår.

Dvs. varmeforsyningsloven er uden åbenbar relevans for den konkrete sag. Jeg formoder derfor at vi kan afslutte denne noget ufrugtbare del af diskussionen.

Hvad kommunerne i praksis gør er et andet spørgsmål. Naturligvis analyserer de sådanne investeringer grundigt, men det rent administrative grundlag kan ikke være EC Powers bord. Vi må holde os til at dimensionere anlæg, og levere retvisende energi- og økonomiberegninger. (Hvilke i tilfældet Rundforbi gav meget positive resultater, som efterfølgende er blevet realiseret i praksis).

  • 1
  • 0

XRGI 6 & -15 kører magerdrift med "envejs-katalysator". Men vær opmærksom på at EU-ErP grænseværdien for NOx pr. september i år er 260 mg/kWh gas (Hi). Det svarer til <100ppm. (eller knapt 1/3 af DK-grænseværdien for anlæg > 5MW)

  • 2
  • 0

Men mon ikke det er lige så relevant at andre også fortæller hvad deres tilknytning er til branchen.

Tjoh. Jeg arbejder med affaldsforbrænding og skal vel dermed tælles på fjernvarmesiden. Men har man fulgt mine skriverier her på ing.dk, vil man nok have bemærket, at jeg er noget mere fortaler for vind og sol, som jeg intet har at gøre med i mit daglige arbejde.

Men vi har vel alle som mål at reducere afbrændingen af fossilt kulstof.

  • 4
  • 0

Karsten - det er jo netop det jeg skriver - du får svar som du spørger.

Karsten har forklaret, at der blev spurgt om to forskellige anlæg med to forskellige teknologier, og derfor har man fået to forskellige svar.

Jeg kender ikke noget til sagen, men det lyder absolut ikke som en bekræftelse af din påstand om, at man får svar, som man spørger.

Havde man spurgt om det samme anlæg på to forskellige måder og fået to forskellige svar, ville det have været en bekræftelse af din påstand.

  • 3
  • 0

Hvad er den samfundsøkonomiske og miljømæssige fordel ved situation 1 frem for situation 2 nedenfor: 1 - Elværk og varmepumper er samlet på samme adresse. Spildvarmen fra elværket udnyttes. 2 - Elværk og varmepumper står på to forskellige adresser. Spildvarmen fra elværket udnyttes.

Det findes der ikke definitive svar på, det kommer fuldstændig an på de konkrete forhold. Men (2) forekommer både teknisk og administrativt noget spidsfindig - kan du beskrive den nærmere?

Og for lige at skære det endnu mere ud i pap: Elværket i situation 2 kunne være et helt almindeligt decentralt kraftvarmeværk, som forsyner en by med fjernvarme. Sådan nogle har vi allerede. Og varmepumperne i situation 1 og 2 har vi også allerede.

Naturligvis! Det grundlæggende koncept skriver sig helt tilbage til 80'erne, og det undrer mig helt enormt at politikerne ikke for længst har etableret rammevilkår, der gør det attraktivt for de decentrale værker at investere i varmepumper. På det seneste har energinet.dk sågar meddelt at varmepumper på de decentrale værker har bedre samfundsøkonomi end Viking Link - men som sagerne står er det Viking Link der vil blive realiseret. Så kan vi jo slippe af med møllestrømmen uden selv at få glæde af den.

Dermed har jeg ret svært ved at se, hvordan anlægget i artiklen giver nye muligheder, hvis det opstilles i et område med fjernvarmeforsyning.

Det har jeg skam også. Men det er jo en ret vigtig forudsætning at mulighederne faktisk bliver brugt. Her må jeg indrømme at jeg hører til de kættere, der ikke mener at fjernvarme i sig selv er specielt miljøvenlig. Den bliver aldrig bedre end forsyningsanlægget, ligesom den populært sagt kan komme for langt ud på landet.

Hvis anlægget opstilles i et område uden fjernvarmeforsyning, giver det en mulighed for at få decentral kraftvarme udbredt en smule mere - men naturgasbaseret decentral kraftvarme er vel ikke ligefrem vores våde fremtidsdrøm i en fossilfri fremtid?

Her træder vi vist ind i et ideologisk minefelt. Lad mig citere fra The Oxford Institute for Energy Studies:

The price competitiveness problem has led many European countries into a coal and renewables paradigm in the power generation sector: whereby governments provide financial support for renewables but tolerate, and even encourage, the burning of low cost coal in power generation. This proved highly popular with politicians who were able to boast about meeting renewable energy targets, while ignoring the fact that stable or rising coal burn, combined with falling gas burn, offset much of the carbon reduction benefit of renewables

Danmark hører helt klart til gruppen "many European countries", og jeg finder det miljømæssigt skandaløst at vi nu står i en situation hvor de naturgasfyrede decentrale værker stopper, mens kulkraften fortsætter. Det er djøfiseret energipolitik så det klasker, det kører os op i blindgyder, og jeg undrer mig såre over at så mange energifolk så friktionsløst har kunnet sejle med på den båd. På den lange bane bliver det helt absurd, idet "electrofuels" sandsynligvis vil udgøre en nødvendig del af et balanceret, 100% bæredygtigt energisystem. Electrofuels er i udgangspunktet netop gas, der ikke kan laves om til fast brændsel.

  • 1
  • 4

Man bliver nu af og til nødt til at kigge lidt på tværs, det er jo et sammenhængende system vi lever i.

F.eks. har jeg set CO2-beregninger for ny varmeforsyning i Grenå. Her blev der også lavet beregninger for et kraftvarmeværk. Problemet var så at elproduktionen herfra CO2-mæssigt var stort set værdiløs, idet den anvendte referenceværdi var "el fra net" med fremskrivninger og det hele.

Man kunne så skue ud over havet, og se Dongs møller. Her var der anvendt en reference på over 750 g/kWh - og den værdi anvendes stadig!

På den måde er det klart, at bio-kedler bliver helt enormt miljøvenlige - og at kulkraften fortsætter..

  • 1
  • 3

Men (2) forekommer både teknisk og administrativt noget spidsfindig - kan du beskrive den nærmere?

Det har jeg jo lige gjort. Du citerer det endda umiddelbart efter, at du stiller ovenstående spørgsmål.

Men essensen af dit indlæg er vel, at der egentlig ikke er nogen teknisk fordel ved løsning 1 frem for løsning 2. Det hele drejer sig blot om, at løsning 1 kan lade sig gøre i nogle politiske miljøer, mens løsning 2 ikke kan.

Eller med andre ord: Fordelen ved løsning 1 ligger først og fremmest i regler og afgifter.

  • 3
  • 0

Centralvarmesystemet i Rundforbihallerne (inkl. mini-kraftvarmeværkerne) er ikke et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Anlægget har intet salg af varme (eller el), men alene køb af naturgas på normale vilkår.

Dvs. varmeforsyningsloven er uden åbenbar relevans for den konkrete sag. Jeg formoder derfor at vi kan afslutte denne noget ufrugtbare del af diskussionen.

Jens -otto Rundforbihallen er et helt normalt blokvarmeanlæg. . Over 0,25 MW og forsyner en afgrænset bebyggelse. ( Energistyrelsens definition ) Varmeforsyningsloven omfatter blokvarmecentraler. . Hvis I er friske på det, så retter vi en fælles henvendelse til varmeplanmyndigheden i kommunen og beder om deres definition af anlægget. Ok ?

  • 2
  • 0

Jeg var i tvivl om du mente at varmepumperne skulle stå ude ved slutbrugerne, for der har jeg set nogle virkelig fantasifulde projekter i tidens løb. For at komme videre antog jeg så i anden ombæring at (2) skulle opfattes "traditionelt", dvs. med store (elektriske) varmepumper i systemteknisk tæt forbindelse med kraftvarrmeværkets varmesystem.

Den der med "nogle politiske miljøer" ser jeg rent teknisk som udenomssnak. Løsninger skal være konkrete, og hvis der ikke er/kommer en fjernvarmeledning ude i vejen med et kraftvarmeværk for enden,så er (2) altså bare ikke relevant. Det kan mange andre løsninger så være, heriblandt EC Powers.

Men det "politiske" har naturligvis betydning. Omkring og efter årtusindskiftet var jeg ganske voldsomt engageret med møder i bl.a. energipolitisk udvalg & skatteministeriet. Formålet var at skaffe de decentrale værker vilkår, der kunne øge fleksibiliteten via anvendelse af varmepumper.

Det endte i ren, perspektivløs djøf & elpatronafgift. Dvs. det "politiske" er absolut ikke en klar størrelse, hvor forskellige grupper placerer sig på den ene eller den anden side af veldefineret streg. F.eks. betød skattestoppet dengang at enhver risiko for ændringer pr. automatik sendte skatteministeriet i panik.

Men én lille luns fik jeg med hjem: Rimelige rammevilkår for EC Powers anlæg, hvilket betød fuld afgift af naturgas, og ingen afgift af produceret el. Dermed krævede anlæggene lige så lidt administration som en kedel, hvilket var og er uhyre vigtigt. Det gav også balance i tingene,idet elafgiften dengang blev beregnet som brændselsforbruget ved kulkondens. I dag ville det nok give et sted i omegnen af 65 øre/kWh (ekskl.moms.)

At der åbenbart i mellemtiden er røget et læs fiskale afgifter oven i kan man ikke klandre EC Powers for! Her som alle andre steder må vi naturligvis opererer på de faktisk foreliggende vilkår her og nu. At det, der dengang var et sammenhængende afgiftssystem sidenhen er blevet pillet fra hinanden er andres ansvar.

Men jeg er da stangtræt af at få skudt i skoene at vore anlæg lever af en afgiftsfordel. Her til lands fylder afgifterne enormt meget, og hvem der har størst fordel/ulempe kan diskuteres til solen bliver sort.

  • 4
  • 1

Ups, den er lidt tung. Selve grænseværdien fremgår af EN50465, men ikrafttrædelsesdatoen må man rode i den tilhørende kommunikation fra kommissionen for at finde - og det orker jeg ikke lige nu.

  • 1
  • 1

Som flere af Jer nok har gættet, så er jeg ansat ved Rambøll. Har været I rådgiverbrancen deyt meste af min 37-årige karriere.

50% er gået med bygninger og deres installationer og varmeforsyning. Oile- og gaskedler, træpilleanlæg, solvarme og MINIKRAFTVARME. Og mere traditionelle energibesparelser.

Den resterende tid med fjernvarme og andre store anlæg. Optimering af brugeranlæg, optimeringer af eksisterende kedel og kraftvarmeanlæg på naturgas. Nye anlæg på effektiv biomasse, solvarme og varmelagre. El-drivne varmepumper og varmedrevne varmepumper. (Absorptionsvarmepumper.) Og endeligt et par projekter med fjernkøling. Bl.a. det nye supersygehus i Århus.

På den baggrund føler jeg mig rimeligt rustet til at udfordre begge lejre.

Da jeg beskæftige mig med minikraftvarme for 25 - 30 år siden, var der et pænt behov for omlægning fra kul til mere miljøvenlig elprodutkion. Desværre havde vi ikke dengang den rette teknologi til rådighed. I dag er situationen helt modsat. Nu har vi teknologien, men ikke behov for minikraftvarme.

Når jeg ser udover landskabet, så har vi et stort antal decentrale kraftvarmeanlæg på naturgas, som kun har ganske få årlige drifttimer. Ofte under 100 timer / år. Mange af disse trænger til opgradering på såvel energiudnyttelse som mijø. Det kan gennemføres til langt under 1.000,- kr./MW el.

Et nyt mini-anlæg, som beksrevet på Rundforbihallen, koster I området 25.000 - 30.000 kr/MW el at installere. ( 2 mio. minus jordvarme, fordelt på 60 kW el.)

Og så var der et par spørgsmål, som jeg lovede at besvare.

Ved st sammenligne med Miljødeklarationen sed at de har stort set samme CO2 belastning og miljøbelastninger der ligger på et sammenligneligt niveau afhængig af parameter det ses på.

        Det må du uddybe.  

El, der forbruges I Danmark er Miljødeklaretet af Energinet.dk. se. https://www.google.co.uk/url?sa=t&rct=j&q=...

Som det ses har den gennemsnitlige udledning af CO2 I 2016 været 243 g/kwh (125% metoden)

Ved atproducere el på et minikraftvarmeanlæg, anvendes en øget mængde gas, nogenlunde svarende til elproduktionen. El produceret lokalt på et naturgasfyret kraftvarmeanlæg, udelder således den mængde CO2, som naturgas giver anlgedning til. (op mod 300 g/kWh)

I 2016 var situaitonen derfor at et minikraftvarmeanlæg gav anledning til en CO2-udledning som var STØRRE end den ville have været ved køb af samme mængde el fra nettet.

De øvrige miljøbelastninger fremgår af Miljødeklarationen og kan også sammenlignes med den alternative produktion på minikraftvarmeanlæggene.

Dertil:

På langt sigt vil motoranlæggene ret sikkert øge CO2 belastningen fordi el fra nettet ovet tid får stadigt lavere co2 belastning. Og kommet langt under gas.

        Igen må jeg bede dig om at uddybe.  

Energinet.dk, har udarbejdet en prognose for udlending fra vores elproduktion. Denne viser at vi inden længe er nede under 150 g/kWh el, hvikket er det halve af naturgas.

se: https://www.google.co.uk/url?sa=t&rct=j&q=...

se figure 7, på side 7.

På baggrund af ovenstående, så ser jeg ingen fremtid for minikraftvarme I Danmark. Men vil helt sikkert være relevant I bade UK og Tyskland, der begge har en sammensætning, som minded om den danske for 20 - 30 år siden.

Det forhold ville de samfundsøkonomiske beregninger vise, og således medvirke tila t der ikke installers anlæg, som ikke er relevante I vores energiforsyning.

  • 2
  • 2

Men jeg er da stangtræt af at få skudt i skoene at vore anlæg lever af en afgiftsfordel. Her til lands fylder afgifterne enormt meget, og hvem der har størst fordel/ulempe kan diskuteres til solen bliver sort.

jens-otto.

Det tror jeg I må leve med. Uden den markante forskel I afgifter, ingen minikraftvarmeanlæg.

For en instuitution som Rundforbihallen, er der en besparelse på godt 1,- kr/kWh el, som producers på minikraftvarme, fremfor at købe den fra nettet. Hovedparten af den forskel, udgøres af forskelle I afgifter på gas og el.

  • 2
  • 1

Mads,

Bruger I paladium, rodium eller platin-katalysatorer? Paladium katalysatorer er de eneste, der for alvor kan takle metankatalyseringen og sikre, at metan ikke slipper uforbrændt ud og reducerer de CO2-fordele gasmotorerne har. Ud over særdeles høj temperatur (som muligvis kræver tilsætning af ekstra brændstof?) er paladiumkatalysatoren meget følsom over for vanddamp og svovl.

Jeg kan (vel forståeligt) ikke komme ind på hvilke "precious metals" vi faktisk benytter. Men som du jo stort set skriver, så er der løsninger. En enkelt ting dog - temperaturen ind i katalysatoren er særdeles vigtig. Tændingstidspunkt og (lav) kompression gør udstødningstemperaturen højere, men nedsætter også virkningsgraden. Den anden vej er at forøge mængden af metallerne. Alt sammen ender i en optimering.

  • 2
  • 0

Men som du jo stort set skriver, så er der løsninger.

Tak for svar, Søren. Nej, jeg fornemmer nærmest det modsatte - at problemet med at katalysere det meget stabile CH4-molekyle netop ikke er løst. Med Paladium kan man, men da der både er svovl og vanddamp kan man alligevel ikke. Det er forklaret meget godt i grafen midt på det lille 1-sides preview: https://www.dieselnet.com/tech/catalyst_me... Metan overses for ofte, og det er en fejl fordi 1. drivhuseffekten for metan på 20 års sigt, GWP(20) er 86 gange højere end for CO2 (ref: https://en.wikipedia.org/wiki/Global_warmi...) 2. koncentrationen af metan i atmosfæren stiger mange gange hurtigere end for CO2 (ref EPA: http://cdiac.ess-dive.lbl.gov/images/three...)

  • 1
  • 0

Hej Martin.

Tak for invitationen. Jeg er sådant set ikke I tvivl omhvad Jeres produkter kan yde, mv.

Har alene forholdt mig til to emner: - etablering af anlægget på en blovarmecetral. - at jeg ikke ser nogen muligheder for at anvende minikraftvarme I vores energiforsyning, sålænge vi har større, billigere og mere effective anlæg.

Det må således bkive et pænt nejtak.

  • 0
  • 2

Fra en ende af:

Som det ses har den gennemsnitlige udledning af CO2 I 2016 været 243 g/kwh (125% metoden)

Her er der virkelig tale om politik af værste skuffe. Forklaring følger: Frem til 2000 betaltes der for varme fra de centrale værker afgift svarende til det ekstra kul, der blev forbrugt til produktion af varmen. Det gav (og giver) en varmevirkningsgrad i omegnen af 200%. Det var skatteministeren (Stavad) ikke tilfreds med, så han fastsatte i stedet en virkningsgrad på 125% -> naturligvis stort ståhej inkl. sag i landsskatteretten, men her trak skatteministeren det længste strå. Eneste positive aspekt var at de decentrale værker kom med i ordningen, deres afgiftsbetaling havde indtil da været endnu mere vanvittig. Men alt dette var jo ren djøf & afgiftsoptimering, så systemansvaret fortsatte med at deklarere el i henhold til de miljømæssigt korrekte 200%. Lige indtil 2006, hvor energinet.dk - "på opfordring fra energistyrelsen" - skiftede til de miljømæssigt meningsløse 125%. Den eneste mulige forklaring er et ønske om pænere emissionstal for el. Omvendt måtte man så forvente højere emissionstal for fjernvarmen, men her "glemte" man at skifte fra 200% til 125% - også i energistyrelsen! Læs f.eks. deres "Oplæg om konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme” fra dec. 2008.

Ved atproducere el på et minikraftvarmeanlæg, anvendes en øget mængde gas, nogenlunde svarende til elproduktionen. El produceret lokalt på et naturgasfyret kraftvarmeanlæg, udelder således den mængde CO2, som naturgas giver anlgedning til. (op mod 300 g/kWh)

Mig bekendt er standardfaktoren for dansk naturgas 57,01 t/TJ, svarende til 205 g/kWh. Totalvirkningsgraden for kraftvarmeværkerne i Rundforbi er i omegnen af 100%, dvs. sammenlignet med kedlerne bliver emissionen ved den producerede el også 205 g/kWh. De "op mod 300 g/kWh" fremkommer hvis man regner efter 125% reglen, som så ville give 164 g/kWh varme - men det giver ingen mening her, hvor både el og varme leveres til samme installation.

Energinet.dk, har udarbejdet en prognose for udlending fra vores elproduktion. Denne viser at vi inden længe er nede under 150 g/kWh el, hvikket er det halve af naturgas.

  • Ja, lige som energinet.dk mener at 2,2 GW decentrale værker står klar til kamp! Ved at slukke for kullene og i stedet aktivere denne (noget imaginære) kapacitet ville man vha. 125%-reglen kunne komme et stykke vej - men det vil ikke ske. I stedet er vi på vej mod et system uden reguleringsevne, og som i stigende grad baserer sig på tysk kulkraft som backup. Miljødeklarationerne er i sig selv blevet en væsentlig del af problemet. "125%" -problematikken ufortalt er de udtryk for STATISTIK, som anvendt med passende forbehold kan vise hvordan det er gået i en forudgående periode. Derimod er de fuldstændig uanvendelige til operationelle formål, hvor situationen "her og nu" er den relevante størrelse. F.eks. er emissionen iflg. energinet.dk i skrivende stund 317 g/kWh, et niveau den kun kan nå pga. en stor kulkraft-andel. Og når der lige om lidt bliver fyret op i kogepladerne ude i de små hjem, så regulerer møllerne ikke af den grund op - hvilket de jo iflg, "deklarations-logikken" burde gøre. O.s.v. o.s.v. Efter min opfattelse behøver man ingen krystalkugle for at se at målene IKKE vil blive nået, hvis alt uden for kvote-sektoren skal styres af miljødeklarationerne. Men nogen vil naturligvis blive glade, hvis al elproduktion af samme grund lægges ind i bemeldte kvote-sektor under mottoet: "Giv dem biokedler"!

Det forhold ville de samfundsøkonomiske beregninger vise, og således medvirke tila t der ikke installers anlæg, som ikke er relevante I vores energiforsyning.

Nu er samfundsøkonomiske beregninger jo en herlig ting med såpas langt tidsperspektiv, at de bliver fuldstændig abstrakte. Der er i praksis garanti for at de ikke holder (jeg har selv vist et eksempel længere oppe i strengen). Men de værdier der anvendes har naturligvis betydning. F.eks. betyder anvendelse af miljødeklarations-værdier (for forbrug) på elproducerende anlæg automatisk at deres elproduktion bliver miljømæssigt værdiløs. Så er det lissom klart at pilen kommer til at pege på bio-kedler og andre ikke-elproducerende ting.. Men synes forunderligt, al den stund at f.eks. havmølleparker bedømmes på en reference, der hedder 750 g/kWh, og endnu mere forunderligt eftersom møllerne netop ikke kan regulere.

Et spørgsmål har jeg dog: CO2-kvoteprisen må indgå i de samfundsøkonomiske beregninger. Hvilken/hvilke kvotepriser regnes der med?

  • 3
  • 1

Uden den markante forskel I afgifter, ingen minikraftvarmeanlæg

Så er det da bemærkelsesværdigt, at samtlige de lande vi eksporterer til har langt lavere afgifter end Danmark, i nogle tilfælde reelt ingen! Og endnu mere bemærkelsesværdigt at vore konkurrenter generelt ikke gider beskæftige sig med Danmark (markedet her er simpelt hen for bøvlet).

  • 5
  • 1

Jens-otto. Hvis du havde åbnet Mileødeklarationen, ville du have set at der er værdier for både 125 og 200% metoden.

Vedr pris for CO2 til projektforslagene, så fremgår disse af beregningsforudsætninherne fra Energistyrelsen. Kig der. Så får du også en forklaring på dem.

  • 1
  • 2

Jeg vidste nu godt at e.dk. også opgiver værdier for 200%, men det er altså 125%, der bliver brugt til alle indenlandske formål. Det gælder også "Elsystemet lige nu" på e.dk's forside.

Men det kan vel ikke være så svært at fortælle mig (og andre) hvilken CO2-kvotepris du bruger i dine samfundsøkonomiske beregninger?

  • 1
  • 2

Mange tak. Du er altid så hjælpsom.

Iflg. de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger aug. 2017 ses referenceprisen 2018, -19 og -20 at være hhv. 43, 44 og 46 kr/t, hvilket er beskedent ift. det nuværende prisleje på 50-60 kr/t - men i 2021 stiger den pludseligt til 324 kr/t som blivende værdi!

At det niveau vil komme bag på enhver, der beskæftiger sig med de dele (f.eks. klimakommissionen/Peter Birch Sørensen) vil være en underdrivelse af dimensioner. "Sensationelt" er heller ikke dækkende (til gengæld vil vi muligvis kunne imødese polsk udmeldelse af EU..)

Kort sagt: Det kommer simpelt hen ikke til at ske, hvormed de samfundsøkonomiske beregninger endnu en gang lander i hampen. Hvor de måske også hører hjemme. Det er i hvert fald meget svært at se meningen med det her.

  • 3
  • 1

Iflg. de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger aug. 2017 ses referenceprisen 2018, -19 og -20 at være hhv. 43, 44 og 46 kr/t, hvilket er beskedent ift. det nuværende prisleje på 50-60 kr/t - men i 2021 stiger den pludseligt til 324 kr/t som blivende værdi!

Jens-otto.

Troede egentligt du var I stand til at læse indenad. Det du beskriver er de værdier der skal anvendes, når vi agerer UDENFOR kvote området. Der er vist en tilsvarende for værdier, når vi er INDENFOR kvoteområdet. Disse stiger langsomt op til ca. 137,- kr/ tons I perioden.

se: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...

Kort sagt: Det kommer simpelt hen ikke til at ske, hvormed de samfundsøkonomiske beregninger endnu en gang lander i hampen. Hvor de måske også hører hjemme. Det er i hvert fald meget svært at se meningen med det her.

Håber det klarede dit syn lidt.

Hvis vi skal relatere ovenstående til minikraftvarme, som beskrevet for Rundforbihallen, så er effekten følgende: Når køb af el fra det kvotebelagte område reducers, så frigives et antal kvote, som andre virksomheder potentielt kan udnytte og derved udlede en tilsvarnde mængde co2, som vi lige startede med at spare. Når vi så, som her, øger udledningen af CO2 ved at anvende gas til elfremstilling, så er der tale om en øget udledning uden konsekvenser, da der netop ikke belsaglægges kvoter dertil.

Sat på spidsen. Ingen reduktion ved reduceret elkøb, derimod et øget udslip fra egenproduktion på et fossil brændsel.

Det er det forhold, som værdisætter co2 så lavt indenfor kvoteområdet, fordi en reduktion der, stort set ingen konsekvenser har, da andre blot kan udnytte de tiloversblevne kvoter. det har ikke rigtigt nogen værdi for Samfundet.

Det er en af de afgørende årsager til at der fokuseres mest på besparelser udenfor koteområdet,.

  • 1
  • 3

Når køb af el fra det kvotebelagte område reducers, så frigives et antal kvote, som andre virksomheder potentielt kan udnytte og derved udlede en tilsvarnde mængde co2, som vi lige startede med at spare.

Dette er så gammel kendt DJØF snak/vrøvl der ikke har meget med virkeligheden at gøre. Må jeg gøre opmærksom på, at der nylig er blevet destrueret en pæn stor portion kvoter fra EU's side! Det vil sige, at alle køb af kvoter frem til dette har været fuldstændig forgæves hvis målet var det hellige, altså rent faktisk at spare atmosfæren for CO2 og andre klimagasser.

Må jeg gøre opmærksom på, at denne debat foregår på INGENIØREN. Her er vi nogen, der gerne diskutere tekniske løsninger med perspektiver til at reducere energiforbrug og klimaforandringer. Det synes jeg du og Rambøll burde bakke op om.

I artiklen er jeg begejstret for indførslen af flexafregning som er et bidrag i reguleringen til en mere energieffektiv og klimavenlig energiforsyning. Burde du og Rambøll ikke også bidrage med argumenter for en bedre regulering? Når I finder oplagt tåbelig regulering, var det rigtige så ikke at gøre opmærksom på dette, i stedet for at læne jer op ad denne regulering i en argumentation på det tekniske tidsskrift INGENIØREN?

  • 4
  • 0

Burde du og Rambøll ikke også bidrage med argumenter for en bedre regulering?

Kære Søren. Vi gør ikke andet. Vi insisterer på at projekter skal vurderes samfundsøkonomisk, så vi undgår at spilde ressourcer på noget der ikke har værdi for samfundet som helhed. I nærværende er der ovenikøbet et krav om et projektforslag, som for nuværende ikke ser ud til at være fulgt.

Så jo, vi gør alt for at gøre det bedre, på miljø, energi og økonomi.

I har Jeres concept, som jeg mener der er god grund til at udfordre. Det har jeg gjort.

I er ikke enige. Nej, selvfølgeligt.

Tak for debatten.

  • 1
  • 0

I har Jeres concept, som jeg mener der er god grund til at udfordre. Det har jeg gjort.

Og således har vi også tilbagevist dine udfordringer - startende med din anklage om, at vores anlæg skulle være ineffektive og forurenende.

I rækken af udfordringer er vi så nået til brugen af CO2-kvoterne - Og ja, her er finder vi så uenigheder. Vi har ikke meget til overs for anvendelsen af CO2 kvoter. Og vi er langt fra alene.

Selv tak for debatten.

  • 2
  • 1

I Tyskland er der til gengæld tilskud til el produceret på KV.

er det denne sekvens du mener?

"CHP plants deciding to switch from coal or lignite to less polluting fuels will receive a subsidy bonus of €0.6 cents/kWh over the entire funding period"

Så tænker jeg at der ikke er mange eksisterende kraftværker i 5-50KW størrelsen der fyrer med kul/brunkul, hvorfor tilskuddet ikke er relevant at nævne ift. mini-kraftvarme.

eller har jeg misset noget et andet sted?

  • 0
  • 1

I Tyskland er der til gengæld tilskud til el produceret på KV.

Nogle perioder højere tilskud, og andre lavere alt efter de politiske vinde, finanskriser mm. Tilskud er ikke noget EC Power har bedt om. Det har vi aldrig efterspurgt noget sted. Tværtimod ville rimeligt konstante betingelser og stabile markeder være at foretrække. Vores anlæg bruger gas som er altovervejene fossil. Den gas skal der være afgift på, som svare til udledningerne og ressourceforbruget. Havde der tilnærmelsesvis været samme afgifter på kulkraft (alt iberegnet), så havde gas for længst fortrængt kulkraft.

  • 4
  • 1

Tilskud er ikke noget EC Power har bedt om. Det har vi aldrig efterspurgt noget sted. Tværtimod

Søren.

Det har jeg heller ikke hverken sagt eller antydet.

Det jeg forsøger at forholde mig til, er hvad der motiverer en kunde til at foretage en given investering. Her kan jeg se at enten store afgiftersforskelle, og / eller tilskud er stærkt motiverende.

De levedygtige projekter, er de projekter, som kan klare sig på markedsvilkår. Altså uden at være dybt afhængige af enten en given afgiftsforskel, eller et givent tilslkud.

  • 1
  • 1

Flemming, Min tid er ikke uendelig. Vi er efterhånden kommet så langt væk fra emnet at fortsættelse er meningsløs. Slut herfra. Vh Jens-Otto

  • 0
  • 1

Flemming, jeg må være stære blind! Det eneste jeg kan finde om støtte, er sektionen vedr. omlægning fra kul/brunkul til gas.

Michael.

Ca. midt på siden er følgende tekst klippet fra:

Although, as stated before, the new CHP Act sets a more complicated support system with numerous requirements to be met, it is reasonable to expect that it will improve the business case of cogeneration units up to 50 kW of capacity.

Her står, frit oversat, at selvom STØTTE SYSTEMET (support system) er blevet mere kompliceret, så vil der ske en forbedring for anlæg op til 50 kW.

Altså at den ændrede STØTTE gør det mere attraktivt at drive anlæg under 50 kW.

  • 1
  • 1

De levedygtige projekter, er de projekter, som kan klare sig på markedsvilkår. Altså uden at være dybt afhængige af enten en given afgiftsforskel, eller et givent tilslkud.

         Flemming, det er da noget sludder. Hvordan definerer du levedygtighed?  

Raymond.

Jeg synes nu ellers teksten er ret klar.

Men tag solcelleområdet. Hvorfor døde den branche pludseligt. ? Ændrede afregningsforhold. (politisk beslutning)

Hvorfor fik decentrale kraftvarmeværker problemer. ? Reduktion I støttebeløbet pr produceret kWh el. (politisk beslutning)

Hvad vil biogasanlæggene gøre, hvis støtten til deres produktion halveres ? Gå konkurs fra en side af. Og så fremdeles.

  • 1
  • 2

Her kan jeg se at enten store afgiftersforskelle, og / eller tilskud er stærkt motiverende

Det er da totalt trivielt bogholderi. Jeg kan blot gentage mig selv. Afgifter bør tilpasses efter medfølgende ressourceforbrug og klimagasudledninger. Men hvorfor i alverden insistere du dog på at diskutere det her?

Artiklen handler om flexafregning - før afgifter og tilskudsordninger.

Med flexafregning bliver det muligt for vores kunder (hertil endnu flere ejere af varmepumper, elbiler osv.) at spare/tjene penge ved at flytte elforbrug hhv. produktion over tid. Dette er til gavn ikke blot for ejerne, men for belastningen af hele el-nettet, og det er i særdeleshed en nødvendig forudsætning for den videre udbygningen fluktuerende VE.

Flexafregning er da om noget samfundsnyttigt. Eller hvad?

  • 2
  • 0

Hvornår kommer de første anlæg I drift på de præmisser. ?

Tja. Hvis præmissen er en sammenligning op imod et flisfyret fjernvarmeværk der påstås CO2 neutralt, og et kulfyret kraftværk der også påstås CO2 neutralt (fordi der købes aflad igennem kvote-systemet), så vil et minikraftvarmeanlæg der ikke kan påberåbe sig samme CO2 neutrale status, men i stedet må betale fuld (og rimelig) energiafgift ikke komme godt fra start.

Hvis præmissen i stedet indeholder en vis portion sund skepsis i forhold til flisens CO2 neutralitet, og hertil afviser at overflytning af energiforbrug fra ikke-kvotesektor til kvotesektoren giver CO2 besparelser (sådan som Klimarådet også anbefaler), så ser billedet straks helt anderledes ud.

Hvilke præmisser arbejder du ud fra?

  • 1
  • 1

Hvilke præmisser arbejder du ud fra?

at sikre vores forsyning med el, billigst muligt og CO2 neutral.

Men I må jo have en idé om ved hvilke priser, afgifter, transportomkostninger etc. ejerne af minikraftvrmeanlæg I praksis vil sdtarte eller stoppe efter prissignalerne. ?

Med din tilgang, så ser jeg ikke muligheder for at standse KV, før en kWh el, med det hele, er BILLIGERE end en kWh naturgas.

Har I analyseret hvad der skal til for at det sker. Ellers går det jo som Jeres eksempel fra Rundforbihallen, hvor minikv kørte 100% af tiden fra 1. oktober og vinteren over.

Omvendt, hvor dyr skal el være, før det ikke er rentablet at køre med varmepumpen fremfor den gamle gaskedel. ?

Som du selv er inde på. Kig på det uden afgifter og tilskud og lad os se om der bliver penge til finansiering etc. Og medtag også miljøomkostningerne ved de forskellige brændsler og teknologier.

  • 1
  • 0

Med din tilgang, så ser jeg ikke muligheder for at standse KV, før en kWh el, med det hele, er BILLIGERE end en kWh naturgas.

Intet er dog enklere. Hvis kvotesektoren skulle give en pris for deres CO2 kvoter der matchede de afgifter der skal betales for gassen (med CO2 som basis), så ville elpriserne i sig selv være rigelige til at dække driften af vores anlæg - vel at mærke i perioder med lav VE dækning. I perioder med høj VE dækning bliver prisen for el lav, og så skal vores anlæg stoppe - derfor er flexafregning vigtig.

  • 1
  • 0

Med din tilgang, så ser jeg ikke muligheder for at standse KV, før en kWh el, med det hele, er BILLIGERE end en kWh naturgas.

Nu skal jeg selvfølgeligt læse dit spørgsmål rigtigt. Vores anlæg køre som alle andre KV anlæg med varmelager, og driftstiden afhænger i høj grad af dagens varmeforbrug. Anlægget køre normalvis kun en del af tiden. Om vinteren vil det ofte køre næsten hele tiden. Hvad angår flexafregning, så er det afgørende for os, at anlæg NETOP STOPPER, når VE kan dække hele elforbruget. Du har ret i, at sådan som flexafregning er strikket sammen nu, så er der ikke garanti for at vores anlæg stopper i den situation, hvis vi alene ser snævert økonomisk. Det forhindre os imidlertid ikke i, at afkode flexafregnings-elpriserne hvornår VE dækker al elforbruget, og så lægge driftsstrategi efter dette. Bliver prisen så lav, at kulkraftværker må være stoppet, så stopper vi også.

  • 1
  • 1

Intet er dog enklere. Hvis kvotesektoren skulle give en pris for deres CO2 kvoter der matchede de afgifter der skal betales for gassen (med CO2 som basis), så ville elpriserne i sig selv være rigelige til at dække driften af vores anlæg -

Søren. Forstår jeg dit forslag ret at du foreslår en miljøafgift af samme størrelse på al brændsel uanset formål ? Og afskaffe andre energiafgifter. ? Hvor meget pr ton CO2 ? Hvad bliver gas og elpris så hos en større forbruger. ?

  • 1
  • 1

Forstår jeg dit forslag ret at du foreslår en miljøafgift af samme størrelse på al brændsel uanset formål ? Og afskaffe andre energiafgifter. ? Hvor meget pr ton CO2 ? Hvad bliver gas og elpris så hos en større forbruger. ?

100 % ja og ja. Afgift på brændsel regnet i forhold til den CO2 belastningen som brændslet giver anledning til. Dertil almindelige krav vedrørende emissioner af NOx, CO og uforbrændt gas mm. Og derefter ingen afgifter særskilt på el! Hvad CO2 afgiften skal være, ved jeg ikke. EU tallene som landede i 324 kr/ton er muligvis et bud - det skal være så højt, så det har effekt. Gaspriser vil være relativt konstante, mens elpriser vil fluktuerer kraftigt. Her bliver et kraftvarmeanlæg med både forbrændingsmotor og varmepumpe en særdeles attraktiv løsning.

I praksis er der lang vej til mål, men jeg oplever, at der efterhånden er konsensus om dette som den optimale model. Det gælder fra Europakommissionen til Klimarådet og Skatteministeriet. Det må være startskuddet.

Og sig mig, er vi egentlig ikke også ved at nærme os hinanden?

  • 2
  • 0

Afgift på brændsel regnet i forhold til den CO2 belastningen som brændslet giver anledning til.

Vil du have denne belastning beregnet ud fra mængden af millioner år gammelt kulstof, der hentes op fra undergrunden og brændes af, så det ryger ind i vores kulstofkredsløb heroppe på Jordens overflade?

Eller vil du bare have den beregnet ud fra mængden af afbrændt kulstof af enhver type, uanset om dette allerede kom fra vores kulstofkredsløb heroppe på Jordens overflade og derfor ikke giver nogen nettotilførsel til kredsløbet?

Der er desværre noget i din retorik, der får mig til at tro det sidste.

  • 0
  • 0

Vil du have denne belastning beregnet ud fra mængden af millioner år gammelt kulstof, der hentes op fra undergrunden og brændes af, så det ryger ind i vores kulstofkredsløb heroppe på Jordens overflade? Eller vil du bare have den beregnet ud fra mængden af afbrændt kulstof af enhver type, uanset om dette allerede kom fra vores kulstofkredsløb heroppe på Jordens overflade og derfor ikke giver nogen nettotilførsel til kredsløbet? Der er desværre noget i din retorik, der får mig til at tro det sidste.

Al CO2 som skabes ud af "millioner år gammel kulstof" skal afgiftsbelægges og regnes ens.

Dybest set mener jeg, at høste biomasse for så at anvende det direkte til brændsel, er noget af et fejlskud. Skal vi spare på fossil energi, så rammer det også fremstillingen af beton, plastik, metaller osv. Endog rigtig hårdt. Der bliver brug for biomasse til al muligt andet end at brænde det på bålet, og på den måde bliver det også for mig en abstrakt diskussion, hvad en evt. CO2 pris for afbrænding af biomasse skal være - "kvalitets"biomasse vil under alle omstændigheder blive al for dyrt til energiproduktion.

Noget helt andet er "rest-bio-energi". Vi skal udnytte alle ressourcer, og jeg ser ikke umiddelbart nogen grund til at afgiftsbelægge biomasse mm. som ikke kan bruges til andet end at brænde af.

  • 1
  • 0

Og sig mig, er vi egentlig ikke også ved at nærme os hinanden?

Søren.

Det synes jeg da også.

Jeg er især glad for at vi nåede til en rimelig enoghed om principperne for hvordan et project bør vurderderes. Og at disse principper tages I anvendelse, når forsskellige alternativer skal sammenlignes.

Så har vi tilgode at se det I praksis. Om ikke før, så når en kommune forlanger et Projektforslag.

Vedr. biomasse etc., så er min vision at frembringe varme uden at anvende noget brændsel. Det vil sige OK, til alle former for spildvarme fra KV., industri etc. etc. Også ja til solvarme, vind, geotermi etc. Også ja til biomasse, som ellers blot ville gå til spilde. Men nej til import af hele træstammer, som blot hugges I flis.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten