Der var knald på dataoverførslen, da Alcatel-Lucent og British Telecon (BT) for nylig demonstrerede, at de kunne presse datahastigheden helt op mod 1,4 Tbit/s i ganske almindelige fiberkabler.
Overførselshastigheden svarede til at overføre 44 ukomprimerede film i HD-kvalitet i sekundet, skriver Alcatel-Lucent i en pressemeddelelse.
Med 5,7 bit/s pr. hertz betyder det en stigning i spektrumeffektiviteten på 42,5 procent sammenlignet med standardnetværk, lyder det fra virksomhederne selv.
Hemmeligheden ligger i et nyt fleksibelt 'grid', som gør det muligt at bundle kanaler mere effektivt, så det ikke er nødvendigt at lægge flere kabler, end der ligger i forvejen.
Og vigtigt er det for virksomhederne at understrege, at der ikke er tale om et teoretisk eksperiment udført i et laboratorium - det er udført ude i den virkelige verden på eksisterende kabler.
Den benyttede forbindelse ligger mellem British Telecoms kommunikationstårn, BT Tower, i London og selskabets forskningsfaciliteter i Adastral Park nær Ipswich. Der er her tale om en distance på over 140 km, men en fiberlængde på 410 km.
Forsøget blev udført i efteråret 2013 med syv kanaler på hver 200 Gbit/s - deraf den samlede hastighed på 1,4 Tbit/s. Ved at reducere afstanden mellem kanalerne fra 50 GHz til 35 GHz lykkedes det at øge effektiviteten med næsten 43 procent.
Læs mere om teknologien bag forsøget her.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard