Flaskehals i tysk el-net koster dansk vindeksport

Det danske højspændingsnet har masser af kapacitet, men den aftager betragteligt, når strømmen når til den dansk-tyske grænse.

Den manglende tyske højspændingskapacitet betyder ifølge Politiken, at der opstår en flaskehals, når Danmark vil eksportere strøm fra fortrinsvis vindmøller til naboerne mod syd. Det betyder, at Danmark årligt går glip af en halv milliard kroner i eksportindtægter, vurderer brancheforeningen Dansk Energi.

»Hvis man sammenligner med en motorvej, er forbindelsen tresporet i Jylland. Men så snævrer den ind og bliver ensporet i Tyskland,« siger chefkonsulent Carsten Chachah til Politiken.

Problematikken forværres af, at Danmark, som det ser ud lige nu, hver uge må importere energi, lyder det fra de europæiske el-netselskabers sammenslutning. Det betyder, at Danmark har udgifter til import af strøm, mens den tyske flaskehals på den anden side koster indtægter fra eksport af strøm.

Højspændingsledningerne på den danske side har en kapacitet på 1.800 MW. Tyskerne har gennem flere år udskudt planer om at forøge deres kapacitet, hvilket betyder, at kun 600 MW kan sendes videre til Tyskland. Derfor må strømmen sendes mod nord til Sverige eller Norge, der dog betaler en langt ringere pris for strømmen på grund af deres store forsyninger fra vandkraft.

Hjælp på vej fra EU

Der kan dog komme en hjælpende hånd fra EU, fordi den tyske flaskehals ifølge Dansk Energi strider mod reglerne for det indre marked. EU kan derfor pålægge Tyskland at udbygge el-nettet, men brancheforeningen opfordrer alligevel energiminister Rasmus Helved Petersen (R) til at gå ind i sagen. Til Politiken siger minsteren:

»Jeg har gjort tyskerne opmærksom på problemet og vil godt gøre det igen og med mere vægt. Men der er tale om en prices med store investeringer og landskabsforandringer, som er meget svær at påvirke fra dansk side.«

Han sætter derfor også først og fremmest sin lid til hjælp fra EU.

Ifølge en anden artikel fra dagens Politiken er Danmark dog også tæt på at indgå en aftale med Holland om at bygge et nyt strømkabel mellem de to lande til 4,8 milliarder kroner, hvilket på lidt længere sigt skulle blive en god forretning for begge lande.

Ifølge avisen skal Cobra-kablet, som det kaldes, i 2019 gå fra den jyske by Endrup. Ud over at sikre eksport til Holland kan Cobra-kablet også blive en smutvej til det tyske marked uden om flaskehalsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Cobra-kablet, som .. i 2019 gå fra den jyske by Endrup, og det vil .. udover at sikre en stærk eksport til Holland, også vil danne smutvej til det tyske marked, hvilket også kan få bugt med flaskehalsproblematikken" Det får bugt med /problematikken/ på kort sigt, men ikke flaskehalsen, som stadig vil være der på længere sigt når kravene stiger til elsystemet. Forhåbentlig når Tyskland at ordne skævheden inden.

Med Cobra får vi indirekte adgang til det sydengelske marked, dog skal strømmen først tværs gennem Holland for at nå Kanal-kablet.

Hvis vi så også kan få gjort noget ved vores afhængighed af østtysk brunkuls-strøm så ville miljøregnskabet være noget pænere.

  • 0
  • 0

Det egentlige problem er ikke manglende kabler i Tyskland. Den såkaldt vedvarende energi er alt for varierende og det hjælper ikke med politisk korrekte udtalelser. Sidste år varierede vindkraften i Europa fra maksimum 54.000 MW over et middel på 18.000 MW til et minimum under 2.000 MW Det viser at vindkraften har haft en gennemsnitlig virkningsgrad på under 33 % - I den svage tid kom man ikke engang op på 4 % Solenergi er også ustabil og biogas bliver kun en dråbe i havet – en dyr dråbe.

Nok så mange højspændingsforbindelser kan ikke fordele det der ikke er, eller forbruge det der er for meget. Og elektricitet er den lettest fordærvelige vare der findes. Foreløbigt går det så nogenlunde. På europæisk plan er vindkraftens andel endnu ikke så overvældende og i Danmark befinder vi os i en specielt gunstig situation med gode forbindelser til Norge og Sverige. Men derudover er der ikke megen hjælp at finde. Selv om lille Danmark kan få hjælp – foreløbigt – så er det naivt at tro at det kan dække det europæiske behov for udligning.

Udelukkende af politiske grunde har man i Europa lukket for 15.500 MW velfungerende kernekraft. I stedt for opføres nu 12.000 MW kulfyrede kraftværker. Dette resulterer i en øget udledning af 80 millioner ton CO2 /år, eller rundt regnet det dobbelte af Danmarks udledning. Selv molboerne ville græmme sig over denne udvikling.

  • 0
  • 0

Udelukkende af politiske grunde har man i Europa lukket for 15.500 MW velfungerende kernekraft. I stedt for opføres nu 12.000 MW kulfyrede kraftværker. Dette resulterer i en øget udledning af 80 millioner ton CO2 /år, eller rundt regnet det dobbelte af Danmarks udledning.

Ingen tvivl om at det er dumt at udskifte velfungerende kraftværksblokke, med nye der udleder CO2, fordelen kan være at man bygger de nye kulkraftværker med vestlig teknologi og brænder kul af med styr på røgrensning og evt. opsamling af CO2... alternativet er at sende kul til Polen eller ud af Europa, for jeg er bange for at industrien ikke vil lade det ligge så længe der er bare lidt penge i at grave det op...

Gode udlandsforbidelser er nødvendige for VE pga. den varierende produktion... Men de er også nødvendige for A-kraft pga. den konstante produktion... Forbruget varierer efter en ret stabil cyklus og A-kraft er så dyr at det bedre kan betale sig at lukke alt andet ned, for at få bare lidt penge ind på A-kraften... Begge produktionsformer har brug for især Vandkraft og Gaskraft til at regulerer i forhold til forbruget... Og begge energiformer har brug for gode internationale forbindelser som backupforbindelser...

  • 0
  • 0

@Thorkil Søe

Sidste år varierede vindkraften i Europa fra maksimum 54.000 MW over et middel på 18.000 MW til et minimum under 2.000 MW

Har du en kilde henvisning til disse tal?

Du nævner vind, sol og biogas, men nævner ikke vandkraft ej heller biomasse/affald som begge er energi-kilder hvor kilden kan oplagres og kan bruges som regulering til vind og sol kraft.

EU elektrisk energi fra vedvarende kilder (tal fra 2010) er vandkraft 55%, vind 22%, biomasse 13%. Se figur 3:

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY...

Produktion af elektriske energi i EU vil altid være kombination af flere kilder. Derfor er det forkert at se på hver kilde separat.

Nok så mange højspændingsforbindelser kan ikke fordele det der ikke er, eller forbruge det der er for meget.

Overproduktion af elkraft fra vind og sol er ikke et teknisk problem. El-produktionen fra disse kilder kan justeres ned hvis der i et tidsrum er mere produktion end der kan forbruges.

  • 0
  • 0

@ Michael Rangård Det er rigtigt at kernekraft også har brug for udenlandsforbindelser, men det er det rene barnemad i sammenligning med det der er nødvendigt allerede nu i begyndelsen af det tyske energieventyr. For ikke så længe siden, før man fik brug for de grønne stemmer, virkede det tyske energinet uden problemer. Nu vil Danmark gerne sælge strøm. Naturligvis kun når vi har for meget. Så kommer det bag på os at andre også vil lege med ’variabel energi’ og således får brug for at bruge deres eget højspændingsnet, det lidt der tidligere var tilstrækkeligt.

@ Richard Foersom Vindkraft i Europa: Se http://www.reo.dk/images/files/pdf/Europ%C...

Biomasse: Jeg tror at du har set at jeg skrev: ”biogas bliver kun en dråbe i havet – en dyr dråbe.” Hvor mange % af Europas energiforbrug tror du det vil dække? Derudover må det ikke glemmes at organisk affald kun kan bruges en gang: Til kraft, transport eller opvarmning. I alle tilfælde er det hulens dyrt at køre almindelige kraftværker ’sådan bare en gang imellem når der er behov.’

Vandkraft: Som du kan se fra dit eget link er det næsten udelukkende Norge og Sverige, der har rigeligt og kun Norge har overskud – om sommeren. Husk at der vil blive brug for meget store energimængder til backup og ikke som nu i vindkraftens barndom.

Skrue op og ned for sol og vind: Allerede nu koster sol og vind sådan det tredobbelte af kernekraft. Hvis det så også skal berøves fordelen ved at have prioritet til nettet og skal opbygge tilstrækkelig kapacitet til at dække svage perioder vil det blive helt håbløst.

  • 0
  • 0

Kun fordi de tyske a-kraftværker primært ligger i det sydtyske område, sammen med deres storforbrugere... Nu har tyskerne flyttet meget af deres VE-produktion op i det nordtyske område og lukket for produktionsenheder i det sydtyske område... det er lidt for billigt at give VE skylden for dette...

For mig er det svært at finde andre ’skyldige’. Hvem ellers? Før man begyndte på ’den grønne bølge’ var Tyskland Europas vækstmotor – endnu er der gang i hjulene, men nu stiger både prisen på el og udledningen af CO2 og for at vi ikke skal kræve et ’Energi-rewende’ må man finde en undskyldning og her er manglende kapacitet et godt emne.

  • 0
  • 0

@Torkild Søe

Vindkraft i Europa: Se http://www.reo.dk/images/files/pdf/Europ%C...

Du skrev i dit første indlæg: "Sidste år varierede vindkraften i Europa fra maksimum 54.000 MW over et middel på 18.000 MW til et minimum under 2.000 MW"

I din kildehenvisning står der i første afsnit: "Dog omfatter statistikken kun Danmark, Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, Storbritannien og Irland." Det er kun 7 lande, EU har 28 lande og det er endda ikke hele Europa. Så de tal du har nævnt er forkerte.

Listen af lande indeholder ingen gang Italien som har mere vindkraft end Frankrig.

Biomasse: Jeg tror at du har set at jeg skrev: ”biogas bliver kun en dråbe i havet – en dyr dråbe.” Hvor mange % af Europas energiforbrug tror du det vil dække?

Og? Jeg påtalte at du ikke nævnte vandkraft og biomasse, det på trods af disse er to store kilder af vedvarende energi.

Derudover må det ikke glemmes at organisk affald kun kan bruges en gang: Til kraft, transport eller opvarmning.

Danske kraftvarmeværker får både kraft og varme ud af den samme biomasse.

Vandkraft: Som du kan se fra dit eget link er det næsten udelukkende Norge og Sverige, der har rigeligt og kun Norge har overskud – om sommeren.

Hvor står det i mit link? Norge er størst i vandkraft i Europa men Frankrig har næsten lige så meget vandkraft kapacitet (2012 tal), så vandkraft fungerer godt til kraft-regulering på kort varsel: Norge 30.6 GW Frankrig 25.7 GW Italien 22.3 GW Spanien 19.6 GW Sverige 16.3 GW Schweiz 15.6 GW Østrig 13.4 GW Tyskland 9.9 GW Rumænien 6.5 GW Portugal 5.7 GW ...

Variationerne i vandmængder sommer og vinter kan planlægges og forudsiges på samme måde som den årlige vind energi kan forudsiges temmelig præcis. Vandkraft er en væsentlig kilde til regulering, men det er ikke den eneste mulighed.

Skrue op og ned for sol og vind: Allerede nu koster sol og vind sådan det tredobbelte af kernekraft.

Kilde?

Per produceret MJ er energi fra Sol PV relativ dyr (specielt i DK med begrænset sol). Energi fra land-vindmøller er billig. Nye land-vindmøller er billigere end ny kernekraft, det har de også fundet ud af i USA se EIA rapport TLOC USD/MWh: Wind (onshore) 80.3 Advanced nuclear 96.1 Solar PV 130.0

http://www.eia.gov/forecasts/aeo/electrici...

  • 0
  • 0

Det er kun 7 lande, EU har 28 lande og det er endda ikke hele Europa. Så de tal du har nævnt er forkerte.

Der har du ret, men jeg brugte det til at vise at vindkraften stort set arbejder i takt og at det er grunden til det enormt store behov HVIS udviklingen går som politikerne drømmer om. Min konklusion var det du udelod da du citerede:

Det viser at vindkraften har haft en gennemsnitlig virkningsgrad på under 33 % - I den svage tid kom man ikke engang op på 4 %

land-vindmøller er billig

Selv om man fyrer en professor og selv om folketinget vedtager det, så er der nok ikke plads til flere land-vindmøller. Ellers ville der nok ikke blive bygget på havet.

  • 0
  • 0

For mig er det svært at finde andre ’skyldige’. Hvem ellers? Før man begyndte på ’den grønne bølge’ var Tyskland Europas vækstmotor – endnu er der gang i hjulene, men nu stiger både prisen på el og udledningen af CO2 og for at vi ikke skal kræve et ’Energi-rewende’ må man finde en undskyldning og her er manglende kapacitet et godt emne.

Pointen er at det ikke er teknologiens skyld at der ikke er en tilstrækkelig overførelsesevne i de kabler som er imellem to forskellige områder... Det er en politisk beslutning at lukke ned for værker i Sydtyskland og opføre produktionsenheder i Nordtyskland, det er ikke teknologiens skyld... Produktionen af strøm er billigere i Danmark end i Tyskland (også Sydtyskland) det er ikke teknologiens skyld at man ikke kan udnytte den billige energi i Sydtyskland pga. manglende overførelsesevne...

  • 0
  • 0

ikke er teknologiens skyld at der ikke er en tilstrækkelig overførelsesevne

Hvis man er ordkløver - ja så er det ikke teknologiens skyld. Det er politikerne, der valgte en i bund og grund håbløs teknologi. De fleste prøver at lukke øjnene og håbe at kastanjerne først skal rodes ud af ilden efter at jeg er gået på pension. Forøvrigt kniber det for økonomien i de tyske landvindmøller. http://www.spiegel.de/international/busine...

nogle kæmper med alle midler for at begrænse udfasningen af kul og olie i Danmark...

Vendt nu lige lidt: Måske kan vi blive (u)enige om at Danmark aldrig får udfaset kul og olie før vi prøver at lære af svenskerne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten