Flammehæmmere udvikler dødelig røg

Flammehæmmere kan ganske vist forhindre, at en brand antændes af en cigaretglød, men når først ilden har fået fat, så gør de ondt værre.

Det konkluderer professor Richard Hull fra University of Central Lancashire. Han har gennemført en række målinger af røgens kemiske sammensætning, når bl.a. en lænestol med og uden flammehæmmere brænder.

Flammehæmmerne øger røgens indhold af kulilte og blåsyre, der er en ekstremt giftig gas, som også nazisterne brugte i deres dødskamre.

»Der er ingen øvre grænse for, hvor meget blåsyre der kan være i røgen,« siger han.

Richard Hull påpeger, at helt op til 80 procent af alle dødsfald i brande skyldes røgforgiftning og ikke temperaturen.

»Særligt hvis der er tale om en lille brand, stiger indholdet af kulilte og blåsyre meget signifikant. Når først branden er udviklet, så forsvinder forskellen,« fremhæver han.

En stor del af de dødsfald, der sker ved brande i Storbritannien, skyldes sofabrande, og landet har nogle af verdens skrappeste krav til flammehæmmere i møbler. Beboerne bliver typisk fanget på boligens første sal, mens branden udvikler sig nedenunder, og der indånder de giftgasserne.

Herhjemme vurderer kemiingeniør Tom Nisted fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, at det ekstra indhold af blåsyre og kulilte i røgen er 'fuldstændig ligegyldigt'.

»Der er gennem mange år gennemført forsøg med giftigheden af røg. De viser, at overlevelsestiden højst varierer med 30 sekunder. Det batter ikke,« siger han.

»Røg er giftigt. Punktum.«

Richard Hull har ingen undersøgelser, der viser, om den giftige røg fra flammehæmmere medfører flere dødsfald. Han mener, at det markant øgede indhold af blåsyre og kulilte ved en lille brand kan være fatalt. Professoren anerkender dog, at den effekt muligvis opvejes af, at flammehæmmerne netop i sådan en brand kan lægge en dæmper på ildens udvikling.