Flamingoer får først og fremmest den røde farve af de krebsdyr de spiser i vild tilstand.
Flamingoer i Zoologiske haver mister den røde farve hvis de ikke ad kunstig vej får tilført farvestof. Hovedparten af alle fuglearter forstyrres i deres parringsritualer hvis et individ afviger enten i adfærd eller farve. Dette gælder både for hanner og hunner. I fangenskab tilsættes et farvestof til flamingoers foder hovedsageligt for ikke at bringe forstyrrelser i deres parringsritual. Paprika har vist sig at være et udmærket farvestof til flamingoers foder der næsten har den ønskede effekt uden bivirkninger.
Alle vand- og svømmefugle plejer fjerdragten med fedt fra analkirtlen, men det er hovedsageligt for at få en varmeisolerende fjerdragt ved at gøre fjerdragten vandafvisende. Det er ikke for at sminke sig flamingoer bruger tid på fjerplejen. Det gør alle vandfugle i udpræget grad. Fjerplejen er nødvendig for at de kan flyve.
Det er ikke fedtet der afholder vand- og svømmefugle fra at gå til bunds. Svømmefugle har et luftfyldt skelet der gør dem lette. Dette er hovedårsagen til de ikke synker. Derudover har deres muskulatur en vægtfylde der er lettere end vand.
For dykkende fugle som eksempelvis suler og skarver, kan foruden den omhyggelige fjerpleje, også iagttages den karakteristiske positur, hvor de står med udbredte vinger for at få tørret fjerdragten.
Det er et fuldtidsjob at være vand- eller svømmefugl, da vand er hårdt for fjerdragten.
Den europæiske flamingo kan også iagttages i vild tilstand i Sydfrankrig i lavvandede salt- eller brakvandsområder.
