Fladskærme tømmer kloden for mineralet indium
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fladskærme tømmer kloden for mineralet indium

Der er lavvande i verdens depoter af mineralerne tantal og indium, og om få år kan begge stoffer være opbrugte.

Tantal bruges blandt andet til kapacitorer i mobiltelefoner, mens indium bruges i LCD-skærme, hvis gennemsigtige elektroder er lavet af indium-tinoxid.

Tantaldepoterne kan holde stand i omkring 25 år fra nu, og der findes ikke nogen oplagte alternativer til stoffet.

Mineralerne tantal og indium, der i vid udstrækning bruges til blandt andet mobiltelefoner og lcd-skærme, er snart en saga blot. Stofferne forventes at være opbrugte om henholdsvis 25 og ti år. (Foto: Wikimedia) Illustration: Wikimedia

Endnu værre ser det ud med indium, der ifølge Newscientist allerede kan være en saga blot om ti år. Indium er afgørende for LCD-skærme, fordi lyset kan skinne igennem materialet.

Forskere ved Max Planck Instituttet for Polymerforskning i Mainz i Tyskland er dog på banen med en atom-tynd kulfilm, der måske kan erstatte det udrydningstruede indium.

Kulfilmen består af kulatomer arrangeret fladt i sekskantede strukturer. Når filmen rulles sammen, er bliver materialet til kulstofnanorør.

Kulfilmen er indtil videre kun testet på solceller, der ligesom LCD-skærme benytter sig af indium-tinoxid, men teknologien menes at kunne overføres.

»Alt, hvad der fremstilles med indium-tinoxid, burde også kunne lade sig gøre at lave med kulfilmen,« siger lederen af forskningsprojektet, Klaus Müllen, til Newscientist.

Forskerne arbejder nu på at reducere antallet af lag i kulfilmen for at øge den gennemsigtighed, der er vigtig for at slippe lys igennem fra LCD-skærmen. Samtidig skal de forsøge at udglatte de ujævnheder, der indtil videre er på filmens overflade.

I teorien mener forskerne, at et enkelt, perfekt lag kulfilm vil virke godt nok til at kunne erstatte indium-tinoxid.

Indium og tantal er begge grundstoffer og har atomnumrene 49 og 73.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"In 2002, the price was US$94 per kilogram. The recent changes in demand and supply have resulted in high and fluctuating prices of indium, which from 2005 to 2007 ranged from US$700/kg to US$1,000/kg"

  • 0
  • 0

Vanvid.

Ja lidt tosset er påstanden jo. Da der jo er tale om grundstoffer kan disse jo blot genindvindes fra skrottet. Noget som naturligvis bliver rentabelt den dag prisen er høj nok. Den højere pris vil jo selvfølgelig også sætte gang i udviklingen af alternativer samt eftersøgningen af nye forekomster og/eller efterprocessering af eksisterende.

Så mon ikke det er en fis i et telegrambureau?

Mvh Morten

  • 0
  • 0

Pyha, tossekassen er sikret.

[/quote]

1.000 tons er nu ikke så meget i den store sammenhæng: "Worldwide production is currently 476 tonnes per year from mining and a further 650 tonnes per year from recycling"
- Ca. ét års samlet produktion. Hvis altså hele fundet kan udvindes.

(Lidt som når man høre, "det seneste oliefund i den mexicanske golf, er det største nogensinde og på xxx mio tønder", og, når man får regnet efter, holder til ca. 46 dage med USA's nuværende forbrug) ;-)

Men, mon ikke 'man' inden længe får styr på produktionsomkostninger, og holdbarhed på OLED-skærme?
- De behøver vist ikke indium!? :-)

  • 0
  • 0