Fjorde er lige så store udledere af metan som verdens dybhavsområder

Fjorde udleder enorme mængder metan - så store mængder, de kan måle sig med det, verdenshavene står for. Her er det fjorden i nærheden af den svenske by Seläter. Illustration: Bigstockphoto / Sergey-USSR

Ny forskning viser, at der ved kraftige storme bliver udledt enorme mængder metan fra fjorde, der er sammenlignelige med dem, verdens dybhavsområder udleder.

Fjorde udgør blot 0,13 pct. af verdens havområder, mens 84 pct. af klodens have er defineret som dybhavsområder.

Forskningen er foretaget af forskere fra Göteborg Universitet og er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ‘Limnology and Oceanography Letters.

Vandet i fjorde er lagdelt i specifikke lag, der ligger stablet på hinanden. Men når en storm indtræffer i en fjord, bliver de lag blandet sammen, hvilket fører til, at bunden af fjorden bliver iltet og kan føre til udledning af store mængder metan.

»Man har vidst i nogen tid, at mange fjorde har iltfattige miljøer tættest på havbunden, og at metan bliver formet i det nederste sediment. Normalvis er det kun en lille del af gassen, der når atmosfæren, fordi den på sin vej op fra bunden bliver nedbrudt af det iltrige vand tættere på overfladen. Men undervejs i vores forskning har vi registreret store metanudledninger, når vandet i fjorden bliver blandet under eksempelvis en storm,« udtaler Stefano Bonaglia, der forsker i marin geokemi på Institut for Marine Videnskaber ved Göteborg Universitet og er hovedforfatter til studiet, i en pressemeddelelse.

Iltfattige områder er rig på metan

For at kunne beregne fremtidens klima, er det vigtigt at holde øje med udledningen af metan. Forskere vurderer, at metanudledning står for omkring 30 procent af drivhuseffekten, men det vurderes, at det primært kommer fra landområder.

Dog har menneskelig aktivitet øget mængden af plantenæringsstoffer i mange havområder og skabt iltfattige områder på havbunden - en proces, der kaldes for eutrofiering.

»I fjordene aflejres kulstofrige bundsedimenter fra planter og dyr samt materiale fra omkringliggende arealer via vandløb, der løber ud i fjordene,« siger Stefano Bonaglia.

»Disse farvande er relativt beskyttet mod havstrømme, og derfor forbliver de lagdelt i lag med forskellige temperaturer og forskellige koncentrationer af salt og ilt. Lagene tættest havbunden er iltfattige områder, hvor metangas formes, når sedimentet bliver nedbrudt.«

Forskerne har undersøgt Byfjorden ved den svenske by Uddevalla nord for Göteborg i perioden 2009-2021 og udført feltstudier for at måle metanproduktionen i fjorden. Fjorden her er stærkt påvirket af eutrofiering og er stærkt iltfattig, og forskerne kunne registrere, at det iltfrie vand ved en storm stiger hurtigt op til overfladen, hvor det frigiver metanen til atmosfæren.

1 million ton metangas om året

I Canada har forskere set lignende hændelser, fortæller Stefan Bonaglia. Forskerne fra det svenske universitet skønner, at emissionerne fra alle fjorde i verden er i samme størrelsesorden, cirka 1 teragram (Tg) eller 1 million ton/år, som emissionerne fra alle dybhave skønnes at være.

»Der er langt kortere afstand fra bunden til havoverfladen i en fjord end i dybhavet, hvilket giver større aflejring af organisk materiale i sedimenterne, så metanen ikke når at blive nedbrudt på vej op til overfladen,« siger hovedforfatteren bag studiet.

Han tilføjer dog, at der er en grænse for, hvor meget metanudledningen vil stige, hvis klimaforandringer fører til flere ekstreme vejrforhold.

»Skulle der ske en kraftig stigning i antallet af storme, ville metanudledningen falde, fordi de iltfrie miljøer ved fjordbunden forsvinder, når vandet ofte blandes,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Umiddelbart er det beroligende at metan CH4 er uopløseligt i vand, ellers kunne væsken være brandnærende.

Men rensningsanlæggenes såvel denitrifikation og nitrifikation fjerner ikke ammonium, som udgør hovedparten af spildevandets kvælstofindhold, så de ca. 100 års udledning er nu deponeret i havet. Det fordamper ikke, fordi at ammoniumholdigt vand har en massefylde omkring 1,25 så det lægger sig tungt og virker blødgørende.

Straks der er ilt tilstede, foretager bakterier omdannelse af ammonium NH4 til ammoniak NH3, der defineres som havende uendelig stor opløselighed i vand (men max. 44% og faldende ved stigende temperatur), tidlige kaldet gasvand, der blev solgt som gødning fra gasværkerne.

ifølge Miljøstyrelsen er bl.a. ammoniak giftigt for fisk, men hvor de ved det fra kan være interessant at vide, fordi ammoniakgassens https://en.wikipedia.org/wiki/Ammonia LD50 værdier for fisk ses ikke oplyst.

Vandets overfladespænding nedbrydes af ammonium ligesom tensider, ved vask er denne virkning nødvendig, for at opløse fedt og skidt. I vaskemidler er tilsat ekstra tensider for at skidtet ikke bundfælder sig og tilstopper kloakrørene, det kaldes også antiseptisk virkning.

Vands naturgivne overfladespænding gør vandet selvrensende i forhold til naturligt vandmiljø. I 1970'erne fandtes endnu havplanter ned til 150 meters dybde, så langt nede var sollyset tilstrækkeligt til havplanternes fotosyntese.

Lys har bakteriedræbende effekt, men spildevand har reduceret havvandets overfladespænding og derved gjort vandet grumset. Det er ikke eneste faktor, nu forekommer havplanter helt oppe ved 1 meters vanddybde at se ud som om de bliver kvalt af fedtede belægninger.

  • 4
  • 11

Men rensningsanlæggenes såvel denitrifikation og nitrifikation fjerner ikke ammonium, som udgør hovedparten af spildevandets kvælstofindhold, så de ca. 100 års udledning er nu deponeret i havet. Det fordamper ikke, fordi at ammoniumholdigt vand har en massefylde omkring 1,25 så det lægger sig tungt og virker blødgørende.

Suk! Hvor uvidende kan man være?

Nitrifikation: I renseanlæg nitrificers ammonium til nitrat af nitrificerende bakterier, når spildevandet iltes med atmosfærisk luft. Herefter stoppes lufttilførslen og denitrifikationen går i gang. Her reduceres nitrat til frit nitrogen, der afgasser til atmosfæren.

Og at ammoniumholdigt vand skulle have en massefylde på 1,25 er også noget himmelråbende vrøvl. Massefylden afhænger af hvilket ammoniumsalt der er tale om og (ikke mindst) hvilken koncentration det optræder i. Hvilken ammoniumforbindelse skulle der være tale om? En af ammoniumforbindelser med højest densitet i vandig opløsning er ammoniumsulfat, der i en mættet opløsning (40%) densitet på 1,28.

  • 12
  • 1

Suk! Hvor uvidende kan man være?

Nitrifikation: I renseanlæg nitrificers ammonium til nitrat af nitrificerende bakterier, når spildevandet iltes med atmosfærisk luft. Herefter stoppes lufttilførslen og denitrifikationen går i gang. Her reduceres nitrat til frit nitrogen, der afgasser til atmosfæren.

Miljøstyrelsen har endnu ikke besvaret følgende spørgsmål:

Grundlæggende ammonium- og nitrat-fejltagelser hos Miljøstyrelsen? Indledningsvis kan jeg henvise til min skriftlige dialog med jer for et par år siden, om tvivlsom effekt af den påståede fjernelse af kvælstof ved denitrifikation i rensningsanlæg. Jeg har efterfølgende bemærket artikler om at rensningsanlæg nu udbygges med beluftning til spildevandet, inden udledning til vandløb eller hav. Spildevand indeholder ifølge https://en.wikipedia.org/wiki/Urine ,dets nitrat indhold er ubetydeligt i forhold til ammonium indholdet. Ammonium kan nedbrydes af aerobe kvælstofbakterier til ammoniak. Derved kan spildevandets vandindhold blive gasholdig og giftigt i forhold til vandmiljøet hvor det udledes. Er følgende redegørelse i overensstemmelse med Miljøministeriet?https://da.wikipedia.org/wiki/Kv%C3%A6lsto... , herunder: "Ammoniak og ammonium er giftige for fisk og andre dyr." (undertegnede er enig). "Ammoniak- og ammoniumskoncentrationen i spildevand bliver derfor ofte registeret og behersket. Hvis ammoniakkoncentrationen er for høj skal der være nitrifikation." 1.: Hvorledes kontrollerer Miljøstyrelsen anlæggenes nitrifikation? 2.: Idet at kvælstofindholdet i rå spildevand befinder sig som ammonium, hvor registreres det udledte spildevands ammoniak- og ammoniumskoncentration? Endvidere: "Nitrifikation er ammonium og ammoniaks overgang til nitrit (NO2−) og så til nitrat (NO3−) forsaget af bakterier." 4.: Navn og betegnelse på bakterier der producerer nitrat? "Grundet nitrit og nitrat er negativt ladet kan de ikke forbinde sig med jorden ligeså nemt som ammonium og ammoniak, og vil blive skyllet ud af jorden hvis det regner eller der kunstvandes." Enig. "Høje nitratniveauer i drikkevand er skadeligt for spædbørn og kan ende ud i syndromer." Det er folkeskolelærdom at nitrat findes i friske og tidligt høstede grøntsager med stor næringsværdi, og i 1960'ernes husgerning lærte man at genopvarmning af sovs med persille kan give børn og ældre dårlig mave, idet at en del af nitratindholdet ved genopvarmning bliver til nitrit. Men svenskerne var ligeglade, og de benytter stadigvæk nitrit istedet for salt som tilsætning i fødevarer. For mig at se arbejder Miljøstyrelsen ud fra nogle grundlæggende fejltagelser, idet at nitrat er et iltningsmiddel, som næppe har bevirket ødelagt grundvand: Nitrat er salt af den stærkt oxiderende salpetersyre, som ikke findes mobilt i jordvæske. Iltningsmidler er bakteriedræbende og kan næppe findes nedsivet til mineralsk grundvand, men utætheder fra kloakeringerne har belastet grundvand med smittebærende organiske forureninger, der kan uskadeliggøres ved iltning eller beluftning. Kvælstofkredsløbet: Ifølge faglitteraturen frem til 1970 foregår den biologiske omsætning af kvælstofgødning til plantenæring i følgende forenklede rækkefølge: NH4, ammonium omsættes af ammoniakbakterier til NH3 ammoniak, som er guf for næste geled der producerer HNO2 salpetersyrling, der af jordbakterier kan omsættes til muldstof, der i modsætning til rå gødning er sterilt og uden smittekim. Det består af tungtopløselige æggehvidestoffer. Men er der energiske planterødder tilstede, ædes muldstoffet af bakterier som producerer HNO3 salpetersyre. I dette fornemme samarbejde serverer salpersyrebakterierne deres produkt til de kræsne og sarte planterødder i form af salpetersyremolekyler, en for en. Nitrat som kalksalpeter benyttes minimalt i forhold til det billigere ammoniak og ammonium, fordi den flygtige nitrat kan fordampe op i luften såfremt dug har opløst gødningskornene, efterfulgt af varme. Denitrifikation kan være den rette betegnelse der. Kalksalpeter kan bruges for at give tidlig vækst ved lav temperaturer, så planter bedre tåler tørke. Mener Miljøstyrelsen at ovenstående redegørelse er forkert, ønskes en detalieret forklaring. Forinden kloakeringen, det er kun ca. 100 år siden, afhentede kommunerne latrin til afgasning på gasværker, mage til nutidens biogasanlæg. Den afgassede latrin brugtes som gødning på gartnerierne. Er det nyt for jer? Spørgsmålet skyldes at det forekommer mig at Miljøstyrelsen angående bortledning af spildevand, har påtaget sig en umulig opgave.

  • 2
  • 16

Naturstyrelsen skriver at Danmark får 14.000 ha vild skov. Træerne vokser op, smider bladene, træerne dør, vælter og rådner. Ad åre må carbon optaget så blive lig med carbon udledningen fra denne skov, eller har jeg misset noget i redox-ligningen? Enten frigives carbon som CO₂ eller CH₄.

  • 5
  • 2

Bare lige for at kommentere noget af det irrellevante vrøvl:

Ammonium kan nedbrydes af aerobe kvælstofbakterier til ammoniak

Ammoniak (NH3) er IKKE et nedbrydningsprodukt af ammonium (NH4+). Om det er på ammoniumform eller ammoniakform, er et spørgsmål om pH. Ligevægten ser således ud:

NH4+ + OH- <=> NH3 + H2O

Ved pH under 6 er stort set det hele på ammoniumformen og ved pH større end 8 er stort set det hele på ammoniakformen.

1.: Hvorledes kontrollerer Miljøstyrelsen anlæggenes nitrifikation?

2.: Idet at kvælstofindholdet i rå spildevand befinder sig som ammonium, hvor registreres det udledte spildevands ammoniak- og ammoniumskoncentration?

Kvælstofindholdet i råspildevand er IKKE udelukkende på ammoniumform. En stor del er organisk bundet. Langt størstedelen af det organisk bundne N nedbrydes til uorganisk N af bakterier i den beluftede del af renseanlægget. Renseanlæggene udledninger kontrolleres løbende for en lang række parametre, herunder total-N. Kontrollerne foretages dels af renseanlæggene selv (egenkontrol) og dels af uvildige laboratorier. Hvis ikke nitrifikation og denitrifikationsprocesserne fungerer, vil renseanlæggene ikke kunne overholde udlederkravene for total-N (mest lempelige krav: < 8 mg/l N)

4.: Navn og betegnelse på bakterier der producerer nitrat?

Nitrobacter, nitrospina og nitrococcus. Det kan googles på få sekunder... (Hvad blev der af 3?)

De kundskaber du demonstrerer indenfor dette felt, er simpelthen under folkeskoleniveau. Jeg kan ikke umiddelbart afgøre om du rent faktisk tror du ved noget eller bare troller. Under alle omstændigheder gør du bare dig selv (mere) til grin og spilder andres tid. Suk, suk og atter suk.

  • 9
  • 0

At der kommer så lidt metan fra de dybe have skyldes at det meste bliver til metanhydrat. Metan kan kun boble op hvis temperaturen er høj nok og trykket er lavt nok.

Det er derfor der kommer så meget fra fjorde relativt til oceanerne.

  • 3
  • 0

Din personlige mening om mennesker der interesserer sig for jeres fag siger mere end din viden. Men det skulle ikke undre mig at du er ansat hos Miljøstyrelsen.

Jeg synes det er super fint, når folk udtrykker interesse for kemi, biologi og fysik. Men når "interessen" kommer til udtryk i form af tåkrummende inkompetent vrøvl om selv det mest basale kemi, står jeg af.

Nej, jeg er ikke (og har aldrig) været ansat i Miljøstyrelsen, men med din konspiratoriske tilgang, undrer jeg mig ikke over du formoder det. Jeg er ansat i en privat virksomhed.

  • 7
  • 0

Ny overskrift! Metanutslipp fra fjorder og hav er ubetydelige!

Fra artikkelen: "Forskerne fra det svenske universitet skønner, at emissionerne fra alle fjorde i verden er i samme størrelsesorden, cirka 1 teragram (Tg) eller 1 million ton/år, som emissionerne fra alle dybhave skønnes at være".

Verdens samlede CO2-utslipp er ca 45 GT om jeg husker rett. I følge artikkelen er da utslipp fra fjorder og hav ca 0,04 promille av totalen!

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten