Fjernvarmeværker vrede over forskelsbehandling i ny energiaftale

Siden 1998 har elsektoren haft sit eget forskningsprogram for miljøvenlige el-teknologier, som finansieres via PSO-afgiften på elregningen.

Nu mener Dansk Fjernvarme også, at den bør have sit eget forskningsprogram, når den nu efter al sandsynlighed skal pålægges en ny, såkaldt forsyningssikkerheds-afgift i forbindelse med den kommende energiaftale.

Forsyningssikkerhedsafgiften skal - efter de seneste planer - finansiere tre fjerdedele af en kommende energiaftale og lægges på alle former for rumvarme. For en husstand med fjernvarme betyder det omkring 2000 kroner mere om året.

I praksis mener Dansk Fjernvarme, at en del af denne afgift bør reserveres til forskning og udvikling samt til initiativer i energiaftalen, som handler om fjernvarme.

Det fremgår af et brev, som organisationen i dag har sendt til de energipolitiske ordførere.

Det samme sker nemlig inden for naturgas og el, der støttes via PSO-betalingen over el- og gasregningen, hvor en del går til støtte til teknologier og noget til forskning og udvikling.

»Vi må acceptere, at vi ikke kan undgå at blive pålagt den nye afgift, der jo skal dække hullet i statskassen efter faldende energiafgifter på fossile brændsler. Men vi skal ikke bare være en malkemaskine; vi skal også have mulighed for at udvikle og effektivisere sektoren via midler til forsknings og udvikling,« siger direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.

Ingeniørarbejdspladser og eksport
Han tilføjer, at noget af puljen også kan gå til at betale en række initiativer i regeringens udspil, der handler om fjernvarme, men hvor finansieringen ikke er fastlagt. Det gælder for eksempel energibesparelser og energirenovering i den eksisterende boligmasse.

Men hvorfor er det så vigtigt at forske i fjernvarme?

»Fjernvarme er velegnet til at få mere grøn og vedvarende energi ind i energisystemet, men det skal hele tiden udvikles. For eksempel ligger der en opgave i at forbedre lagringsteknologierne, i at minimere nettabet og i at udvikle geotermiske løsninger. Og denne udvikling skaber både arbejdspladser herhjemme til ingeniørerne og eksport af fjernvarmeteknologi til udlandet, hvor Danmark jo i forvejen har en unik position,« siger han.

Ifølge Kim Mortensen eksporterer fjernvarmeindustrien i dag for ca. 6 milliarder kroner årligt - voksende til 7,6 milliarder kroner i 2015 og over 10 milliarder kroner i 2020, hvilket skulle give 2000 nye arbejdspladser.

I dag omsætter branchen samlet set for cirka 16 milliarder kroner og beskæftiger 9200 personer.

*Kan I ikke bare finde disse forskningsmidler andre steder ? *

»Der findes puljer, man kan søge, men det giver kun enkelt-projekter og ikke den kontinuerlige forskning, som skal til for at udvikle og effektivisere det her område og forløse det potentiale, der er. Man kan jo bare kigge på den store gevinst som elsektoren har fået ud af de øremærkede forskningspenge, som de har haft til rådighed via PSO-posten på elregningen,« siger han.

*Men hvis man indfører en sådan pulje i forsyningssikkerhedsafgiften, skal oliebranchen og træpilleproducenterne så ikke også penge? *

»Jo, hvis man laver en generel varme-PSO, så skal de også have adgang til forskningsmidlerne. Men vi synes jo grundlæggende, at der er mest perspektiv i at forske i fjernvarme,« siger Kim Mortensen.

Frygter flugt fra fjernvarmen

Han er dog noget bekymret for, at afgiften på 17 kr pr GJ vil presse forbrugerne væk fra fjernvarmen, idet individuelle løsninger som pillefyr, halmfyr og brændeovne kan være svære at kontrollere:

»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne så en form for skorstensafgift, så alle former for rumvarme skal bære byrden og ikke kun dem, der er nemme at kontrollere,« siger han.

Fjernvarme pålægges afgiften uanset om varmen kommer fra naturgas, affald, kul eller biomasse. Også forbrugere med oliefyr og fyr, der anvender biomasse skal i princippet omfattes af afgiften. Rent praktisk vil man nok kun lægge afgift på såkaldt 'handlet biomasse' som træpiller eller brændetårne.

Forsyningssikkerhedsafgiften blev introduceret i VK-regeringens oplæg til en ny energiaftale, kaldet Energistrategi 2050. Den nuværende regering har overtaget denne afgift i sit oplæg, Vores Energi.

I det seneste udspil fra regeringen udgjorde forsyningssikkerheds-afgiften 2,9 milliarder kroner ud af de prisen for forbrugerne i 2020 på 3,9 milliarder kroner.

Naturgas får sin PSO, der opkræves af gasselskaberne over regningen.

Dokumentation

Debatindlæg fra Dansk Fjernvarme

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når der nu ikke kommer nogen skorstensafgift for alle slags små fyringsanlæg, burde man så ikke af miljø- og sundhedsmæssige årsager begynde at gribe med andre virkemidler ind over for FOR LAVE skorstene. Dem er der i de senere år kommet mange til - og de forpester livet for omkringboende på en uholdbar måde. I 2002 fik vi embedslægernes ord for det (endda på skrift). Dog findes der mange kommunale myndigheder og skorstensfejere, der holder hinanden i skak for ikke at gøre noget ved de for lave skorstene. Ikke mindst har pejsecentre o.lign. lukreret på at sælge disse discountopvarmningsformer. Det burde der sættes en stopper for.

  • 0
  • 0

De sanktionsmuligheder eksisterer allerede. Skorstensfejlerne kan jo hvis de vil, skride ind over de de dårligt fungerende anlæg. De gør det bare ikke, for det ville jo betyde, at de mister en indtægtsgivende kunde?

Der er kun behov for, at skorstensfejerne gør hvad de allerede har hjemmel til, og det kan være de lige skulle have en påmindelse omkring deres autorisation, såfremt de ikke lever op til det ansvar de er pålagt. Andet og mere, er der vist ikke behov for?

  • 0
  • 0

Hej, jeg har det fra en samtale med vores skorstensfejer, der er gjort 'arbejdsløs', fordi vi ikke bruger vores brændeovn i rækkehuskvarteret. Han siger: De er uddannede til at se fejlopsætningerne, men bliver altså (nogle gange) holdt tilbage af kommunale folk, der plejer at vende tommelfingeren nedad, når der er nogen der klager over skorstensrøg fra kvarteret. Det er jo den nemmeste 'løsning' for en skrankepave. Her hjælper kun efteruddannelse, hvor mere kritiske oplysninger om brænderøg skulle systematisk fortælles til både administratorerne og andre. Vi har samlet en del af disse ting på vores website i LOB se www.braenderoeg.dk. Skandalerne har jo ophobet sig i miljøforvaltningen gennem årene. Og vores 'succes' beror på, at vi kan fortælle dem samlet, hvad forskningen har bragt frem i småbidder. (ikke noget kønt billede)

  • 0
  • 0

Når der nu ikke kommer nogen skorstensafgift for alle slags små fyringsanlæg, burde man så ikke af miljø- og sundhedsmæssige årsager begynde at gribe med andre virkemidler ind over for FOR LAVE skorstene. Dem er der i de senere år kommet mange til - og de forpester livet for omkringboende på en uholdbar måde.

Hvad dækker din defination af en for lav skorsten over? Umiddelbart vil jeg tror, at de nye skorstene du omtaler, alle overholder gældende lovgivning, ellers har de skorstensfejere der har godkendt dem da et stort problem. Hvis det "bare" dækker over generel harme over for privat afbrænding af træ mm., bør man jo sætte ind over for de forholdsvis få mennesker, der ikke kan finde ud af at betjene deres anlæg/ovn ordentligt, i stedet for at straffe kollektivt.

  • 0
  • 0

Alle snakker om at vi skal bruge mindre olie og gas. Når vi så gør det, mangler staten pludselig penge og må finde på en ny afgift. Det er vel for h ...... noget man har tænkt på. Man fortæller jo altid, at det ikke er skatter men afgifter for at vejlede forbrugerene. Det her viser så bare at det er løgn. Pengen er indrgnet i regnskabet, og er dermed en skat. Flot af de 179 fejlanbragte.

  • 0
  • 0

@Hernik Sørensen: som bekendt afhænger reguleringen af mange politiske faktorer. Det ene øjeblik er der et kriterium af 1 m over tagryg, det andet øjeblik er der kun et 'funktionskrav'. Det sidste tolkes af skorstensfejre som luften indendørs (de har -bortset fra ekstremtilfælde, som vi alle kan se - ikke kompetencen til at vurdere miljøbelastningen), men det er jo utilstrækkeligt gennemtænkt. Hvis naboerne generes af lugtende eller synlig røg, er alle klar over, hvad der sker. Hertil kommer dog den usynlige røgbelastning, som er givet med timelange udslip af ultrafine partikler, som er nøje dokumenteret. Sidst Miljøstyrelsen udgav en rapport om emnet, var vistnok i 2007, jf. Miljøprojekt nr.1192; den var lavet af Force Technology v/ Ole Schleicher og Jørgen Bøje (Vurdering af omfanget af dårlige skorstene til private brændeovne og brændekedler, regelgrundlag og løsningsmuligheder). Forhør Dig videre hos dem.

  • 0
  • 0

CITAT@"..Han er dog noget bekymret for, at afgiften på 17 kr pr GJ vil presse forbrugerne væk fra fjernvarmen, idet individuelle løsninger som pillefyr, halmfyr og brændeovne kan være svære at kontrollere...."@CITAT

Den bekymring er reel nok, og spørgsmålet er, om det ikke er for sent allerede. Brændeovne og pillefyrs succes kan man aflæse af det omfattende udbud, der er på fastbrændsel allevegne, og som er specielt målrettet villaer.

Der er kun en lille mental omstilling til før koksfyring er genindført.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten