Fjernvarmeværker slipper for Dong i jagten på geotermisk energi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fjernvarmeværker slipper for Dong i jagten på geotermisk energi

Fremover slipper fjernvarmeværker for at skulle alliere sig med Dong, hvis de vil hente varmt vand op fra undergrunden.

Det statsejede energiselskab frigiver de områder, som selskabet ikke anvender til efterforskning og indvinding af geotermisk energi, og som selskabet ellers har monopol på frem til 2013.

Det bliver vel modtaget hos fjernvarmeværkerne, der nu selv får mulighed for at etablerede projekter, uden at skulle alliere sig med Dong.

»Jeg blev en lille smule overrasket, det skal jeg da gerne indrømme, men jeg synes, det er positivt, fordi der nu bliver plads til andre,« siger direktør i Dansk Fjernvarme Jørgen G. Jørgensen.

Han mener nemlig ikke, at det at Dong opgiver sine rettigheder skal ses som et tegn på, at geotermisk varme i Danmark er uden fremtid.
I øjeblikket er der kun anlæg i Thisted og på Amager samt et projekt i gang i Sønderborg.

»Jeg hører om forskellige projekter, der ligger i skuffen, men hvor der har været to blokeringer, og den ene er væk nu. Dong sad på koncessionen, og fjernevarmeværkerne var tvunget i bukserne på dem,« siger Jørgen G. Jørgensen.

Han tror, at Dongs forretningsmodel har stillet for høje forventninger til et område, hvor de økonomiske gevinster ikke er store nok.

»Jeg tror, at Dong har haft svært ved at lave en ordentlig forretning, fordi de kører med Rolls-Royce modellen. De er vant til boringer i Nordsøen, og det apparat der blev brugt i eksempelvis Sønderborg var unødigt stort. Jeg tror, Dong har et højere omkostningsniveau end fjernevarmeværkerne i al almindelighed. Og et højere krav til forrentning,« siger Jørgen G. Jørgensen.

Han peger på, at det sidste der mangler for, at mindre fjernvarmeværker kan komme i gang med geotermi-projekter er, at staten laver en forsikringsordning. Det er simpelthen for risikabelt for værkerne at bruge to-cifrede millionbeløb på geologiske undersøgelser og prøveboringer, når pengekassen ikke er større.

Selvom Dong ikke ser de store muligheder i geotermi, betyder det ikke, at fjernvarmeværkerne ligeledes vender ryggen til det varme vand.

»Dong har konstateret, at deres forretningsmodel ikke kan bruges i Danmark. Det er ikke det samme som, at geotermi ikke har en fremtid i Danmark. Projekterne skal være fjernvarmeværkernes egne, og der skal være en forsikringsordning,« siger Jørgen G. Jørgensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Varmeforsyningsloven giver principielt ikke mulighed for at have overdækning eller underdækning.
Er der et enkelt regnskabsår overdækning eller underdækning, så skal det indregnes i næste års budget.
Sådan at der sker en "kostægte" tarifering af fjernvarmekunderne.

Fjernvarmeforeningen og fjernvarmeværkerne vil således næppe have juridisk mulighed for at lave en kollektiv forsikring for geotermiprojekter.

  • 0
  • 0

En anden god grund til at Fjernvarmeforeningen ikke bør lave en fælles geotermi skal søges i en anden overskrift her på siden hvor DONG siger at ”Geotermi betaler sig ikke for os”. Og det er klat nok når der findes alternativer som er bedre og billigere. Som fx solvarme med sæsonlagring af varme. og iøvrigt også en række andre teknologier

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten