Fjernvarmeværker må erstatte vedvarende energi med naturgas

Danske fjernvarmeværker må udskifte vedvarende energikilder med naturgas pga. en ny metode for balancering af elnettet. Det vil betyde højere varmeregninger for forbrugerne, forudser Dansk Fjernvarme Illustration: Fjernvarme syd

Danske fjernvarmeanlæg bliver allerede fra næste år nødsaget til at erstatte billig vedvarende energi til varmeproduktion med store mængder naturgas. Og det kan komme til at betyde både større afhængighed af naturgas, dyrere fjernvarme og større CO2-udledninger i Danmark.

Isoleret set, når det fører til større gasforbrug, så er det selvfølgelig ikke specielt heldigt, men omvendt så er det jo en situation, vi ikke har kunnet tage højde for.Johannes Bruun, afdelingsleder af elmarked i Energinet

Forbruget af naturgas kan stige med helt op til 517 GWh om året, hvilket svarer til 30.000 husstandes forbrug. Det bekræfter klima-, energi- og miljøminister Dan Jørgensen i et svar til Folketinget.

Det ærgrer Søren Klinge, elmarkedschef i Green Power Denmark, at flere danske fjernvarmeværker vil gå tilbage til gas, når de netop er begyndt at omstille til elkedler.

»Her har man endelig fået gang i noget, der ligner bare en lille smule sektorkobling, hvor man får strøm fra vindmøller og solceller ind i varmesektoren. Det stopper en meget positiv udvikling, som samfundet har brug for,« siger han.

»Brug af elkedler er den billigste og hurtigste vej til at få gang i den elektrificering, som er så afgørende for den grønne omstilling. Det er et skridt tilbage. Det er meget, meget ærgerligt, for man er ikke kommet ret langt i forvejen.«

Ifølge den nye politiske 'grønne aftale' lørdag skal fjernvarmeselskaber ellers planlægge udfasning af naturgas i varmeproduktionen, så Danmark kan løsrive sig fra russisk gas.

Når fjernvarmeværkerne presses over til naturgas, udspringer det af, at Energinet i 2021 foreslog en ny metode til køb af strøm på tværs af landegrænserne for at balancere elnettet. Det har ført til store protester – bl.a. hos Dansk Fjernvarme, som forudsiger, at fjernvarmeanlæggene får en ekstraregning.

»Det er ikke kun hr. og fru Danmark, men også alle dem, der har elpumper og varmekedler,« siger Line P. Schmidt, konsulent hos Dansk Fjernvarme.

Fjernvarmeværker og vindenergiproducenter nyder godt af tysk flaskehals

Årsagen til, at fjernvarmeanlæggene presses over på naturgas, kræver lidt forklaring.

De europæiske lande er forpligtet under elmarkedsforordningen til at vedligeholde og udbygge deres elnet, så der ikke opstår kapacitetsproblemer, som hindrer strømmen i at flyde frit mellem landene.

Af og til opstår en flaskehals i Tyskland, fordi det tyske transmissionsnet er utilstrækkeligt til at håndtere både import fra Danmark og lokal tysk produktion.

Så har Tyskland to muligheder: Enten skal systemoperatøren kompensere strømproducenterne i Tyskland for at stoppe med at producere (nedregulere), eller også kan man bede Danmark om at reducere mængden af strøm, som de danske producenter sender til Tyskland (dvs. modhandle).

Når Tyskland modhandler med Danmark, sker det på et nationalt marked, hvor kun danske producenter kan byde ind (specialnedregulering).

Den begrænsede konkurrence har gjort, at prisen er blevet negativ. Det betyder, at forbrugerne bliver betalt for at forbruge strøm og producenterne betales for ikke at producere strøm.

De danske vindenergiproducenter har siden 2017 kunnet tjene penge ved at slukke for deres vindmøller i overproduktionsperioder. I 2021 alene tjente danske aktører ifølge Energinet 308 millioner kr. på ordningen. Det betød et fald i vindkraftproduktionen i Danmark på 1,3 TWh. Det svarer til 3,8 procent af det samlede danske elforbrug.

Også de danske fjernvarmeværker har draget fordel af at aftage ”overskudsstrømmen”. De har fået betaling for at øge deres forbrug af strøm til at generere varme på elkedler.

»Aktørerne har været glade for et ineffektivt marked, fordi de var de eneste, der var på det og har kunnet tjene rigtig mange penge på det«, siger Johannes Bruun, afdelingsleder af elmarked i Energinet.

Det bliver dog begrænset, når der snart skal modhandles i et europæisk marked med mere konkurrence.

Det forhindrer ikke fjernvarmeselskaberne i at bruge elkedler, når det giver mening i fjernvarmeproduktionenKlima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen

Danske vindmøller skal ikke stå stille

For reglen om modhandel er tiltænkt nødstilfælde, ikke forudsigelige hændelser. Så når man kender behovet lang tid i forvejen, må man ikke bruge specialregulering, efter man kommer ind på det nye europæiske balanceringsmarked, siger Johannes Bruun.

I fremtiden skal den overskydende strøm handles dagen i forvejen og bl.a. Norge og Sverige får også mulighed for at tilbyde at aftage overskudsstrømmen. Dem skal de danske fjernvarmeværker altså konkurrere med, så prisen bliver mindre gunstig.

Når – eller hvis – det sker, bliver det forventeligt billigere for tyskerne at betale norske vandkraftproducenter for at lukke for turbinerne og ikke producere strøm end at betale danske vindenergiproducenter for at stoppe vindmøllerne. Det skyldes, at vandet bag dæmningerne i Norge kan spares til en anden gang. Vindenergi kan derimod ikke gemmes til senere, så man sparer ingen ressourcer ved at slukke møllerne.

Helt lavpraktisk betyder det, at de danske vindmøller i langt mindre grad end tidligere kommer til at stå stille. Metoden afventer endelig godkendelse i Forsyningstilsynet, men skal efter planen i brug fra marts 2023.

Dyrere fjernvarme i sigte

Den nye metode er dårlige nyheder for fjernvarmeanlæggene, som ser ind i højere brændstofpriser, og for vindenergiproducenterne, der kan forvente mindre indtjening.

»Elkedlerne presses ud af det marked, fordi prisen ikke bliver lav nok til, at elkedler bliver rentable«, siger Søren Klinge.

I 2021 brugte elkedler i Danmark 950 GWh energi. Heraf kom ca. 630 GWh fra specialnedregulering (modhandel), viser Energinets årsrapport for 2021.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen erkender, at den nye modhandelsmodel kan betyde, at elkedler i fjernvarmen ikke vil være konkurrencedygtige i markedet.

»Men det forhindrer ikke fjernvarmeselskaberne i at bruge elkedler, når det giver mening i fjernvarmeproduktionen,« skriver han i et svar til Ingeniøren. »En del af den nye klimaaftale, er, at vi nu går i dialog med KL om, at fjernvarmeselskaberne inden udgangen af 2023 skal lave en plan for at få udfaset gaskedlerne i fjernvarmen. I den plan vil det være naturligt at se på de relevante rammevilkår – også nye vilkår for modhandel på elmarkedet.«

Line P. Schmidt fra hos Dansk Fjernvarme bekræfter overfor Ingeniøren, at når fjernvarmeanlæggene får mindre billig el ved modhandel, så skal de producere varmen på anden vis. Det kan f.eks. være på gasmotorer eller kraftvarme i stedet for en elkedel.

»Hvis det andet produktionsanlæg er på gas, betyder det alt andet lige, at der bliver brugt mere gas«, siger hun.

Vores arbejde viser, at det vil føre til lavere priser i markedet for elJohannes Bruun, afdelingsleder af elmarked i Energinet

Uheldig timing

Johannes Bruun erkender, at timingen for det øgede gasforbrug er dårlig pga. krigen mellem Rusland og Ukraine og Energistyrelsens nylige ”early warning” om potentiel mangel på gas.

»Isoleret set, når det fører til større gasforbrug, så er det selvfølgelig ikke specielt heldigt, men omvendt så er det jo en situation, vi ikke har kunnet tage højde for. Så ved jeg ikke, om Forsyningstilsynet ville gå ind at sige, at det nu i dag vurderes som et større problem, end dengang vi skrev metoden. Vurderingen i Danmark er, at vi jo ikke har nogen forsyningsproblemer på gas«, siger han.

Ingeniøren har spurgt klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, hvordan et større naturgasforbrug spiller ind i regeringens ambition om at mindske forbruget af naturgas og om man burde overveje at udsætte overgangen til en ny metode. Ministeren har flere gange ikke kunnet svare pga. travlhed, oplyser presseteamet.

Energi ikke dyrere for alle

Johannes Bruun mener i øvrigt ikke, at den nye metode vil gøre al energi dyrere. For mens varmen kan blive dyrere, kan elprisen blive lavere, siger han. Hvordan det ender økonomisk for den enkelte, er svært at sige.

»Det handler lidt om størrelsesforhold mellem en merudgift, de har på deres varme, i forhold til den besparelse, de har på deres el«, siger han. »Vores arbejde viser, at det vil føre til lavere priser i markedet for el, som indgår i den pris, som forbrugerne betaler. Der er der en besparelse. Omvendt kan det for dem, der er varmekunder, være en større udgift«.

Men Danmark har reelt ikke noget valg, skriver Johannes Bruun i en mail til Ingeniøren.

»Konsekvensen ved ikke at gøre noget er, at vi ikke kan bede vores nabolande om hjælp til modhandel, og at vi heller ikke kan hjælpe vores nabo TSO’er med modhandel. Dermed ville vi miste et vigtigt afhjælpende tiltag til at holde systembalancen«, skriver han.

Ifølge den politiske aftale skal Danmark senest i 2030 være 100 procent forsynet med grøn gas. Fjernvarmeselskaberne skal inden udgangen af 2023 fremlægge en plan for udfasning af ledningsgas på deres egne rent varmeproducerende anlæg (gaskedler), oplyser Thorbjørn Nejsum, leder af energisystem og produktion hos Dansk Fjernvarne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den oplagte løsning er vel, at fjernvarmeværkerne investerer i varmepumper i stedet for elkedler, fordi kipprisen (den elpris, hvor det er rentabelt at producere varme) er 3 gange højere for varmepumper end for elkelder (i virkeligheden er det lidt mere kompliceret, fordi varmepumper ikke har godt af at tænde og slukke hele tiden, så i virkeligheden vil der bliver tale om at skrue op og ned, ikke om at slukke).

Den mængde varme en given varmepumpe kan producere øges i øvrigt, hvis den må aflevere varmen ved en lavere temperatur (COP stiger). Det betyder, at selv en lille varmepumpe kan levere ret meget varme om vinteren, hvis den "kun" forvarmer vandet inden det opvarmes til fremløbstemperatur i en fliskedel. Denne effekt forstås desværre ikke af mange mindre fjernvarmeværker, som fejlagtigt har konkluderet, at en varmepumpe ikke er aktuel for dem, fordi de ønsker at køre den parallelt med en fliskedel i stedet for serielt....

  • 40
  • 2

Ifølge den nye politiske 'grønne aftale' lørdag skal fjernvarmeselskaber ellers planlægge udfasning af naturgas i varmeproduktionen, så Danmark kan løsrive sig fra russisk gas.

Når Tyra feltet er renoveret i 2023 vil Danmark være selvforsynende med gas i mange år, således at der kan laves en kontrolleret omstilling til andre energikilder

  • 24
  • 5

Denne sektorkobling er vel det nærmeste vi kommer PtX i dag. Vil denne slags aftaler også på længere sigt spænde ben for PtX eller er det et særtilfælde?

Forstår ikke hvad den nye metode gør. Hvis strøm koster 0 kr så giver det da perfekt mening at lave varme af den strøm, bliver det ulovligt eller bare besværligt i fremtiden?

  • 5
  • 0

Elkedlerne i fjernvarmen skal nok klare sig i forhold til eksporten. En elkedel, der kan afkobles hvis der er kapacitetsproblemer bør ikke belastes af distributionstariffer og se ind i samme marked som udlandsforbindelserne. Det vil også gavne samfundsøkonomien. Dertil kommer, at elkedler kan aflaste de lokale elnet når der i solrige og vindrige timer er overkapacitet. Det sparer netinvesteringer og er også godt for samfundsøkonomien. Der er jo heller ingen grund til at elregningen skal bliver lavere for ufleksible forbrugere blot fordi fjernvarmens elkedel kommer og hjælper med at løse problemerne.

  • 12
  • 0

det slår mig: er der krav til hvor længe et lokalt varmeværk skal have 'lager' af varmt vand? jeg kunne forestille mig at et krav om fx 24 timer i udgangspunkter ville fungere som et fint 'batteri' til at udligne overproduktion fra vindmøller (om natten) og solceller (omkring frokost) og på samfundsniveau MANGLER vi vel den slags når nu det kommer et par TW vind ude i nordsøen :) ?

  • 5
  • 1

det slår mig: er der krav til hvor længe et lokalt varmeværk skal have 'lager' af varmt vand? jeg kunne forestille mig at et krav om fx 24 timer i udgangspunkter ville fungere som et fint 'batteri' til at udligne overproduktion fra vindmøller (om natten) og solceller (omkring frokost) og på samfundsniveau MANGLER vi vel den slags når nu det kommer et par TW vind ude i nordsøen :) ?

Spørgsmålet er kun om ikke det var smartere at have denne lagerkapacitet ude hos brugerne inden for klimasærmen og så spare hele fjernvarmeriet? Ude i husene vil 1 kubikmetervand afølet fra 98 til 30 grader have ydet ca 80 kWh til at holde huset lunt. Middelhuset antages at bruge 18800kWh årligt eller4 om vinteren og 0 om sommeren. Det vil sige en middelvinterdag kan een kubikmeter vand holde hytten beboelig i ca 20 timer uden hjælp udefra.

  • 7
  • 2

Det er ikke krav til at varmeværkerne har x MWh på lager. Mange varmeværker har akkumuleringstanke, og bruger dem til at have “noget” varme på lager, men også til at optimere varmeproduktionen. Fx har flere varmeværker gasmotorer som producere el når prisen er høj, og akkumulere varmen i tanken til senere brug. Et andet eksempel er at gemme solvarme produceret om dagen til om natten.

  • 12
  • 0

Dansk gas og biogas

Ja, der er masser af dansk gas i Tyra-feltet. Derudover kan vi glæde os over, at næsten 30 % af den naturgas, der distributeres i det danske gasnet (29,9%, Energinet, juli 2022), stammer fra grøn gas fra alle vore biogasanlæg. Og andelen er støt stigende!

  • 13
  • 1

Har Fjernvarmeværkerne bygget 2/3 af deres varmeproduktion via elkedler op på at de kan få specialtarif til at forbruge strøm når der er overskud af strøm i nettet?

Det lyder som om de ikke har tænkt over at andre også får adgang til dette marked... Jeg ved godt at begrænset netadgang for et par år siden var forbeholdt fjernvarmen, men i dag kan alle blive tilsluttet uder disse forhold. Det har også hele tiden været kendt i branchen at PtX og lignende får adgang til disse markeder, netop for at kunne bruge vind- og solcellestrømmen når den er der og ikke skulle bygge reserve til at klare hele forbruget når der ikke er sol og vind...

Det minder om Energinets beregning fra 2014-2015 med de fire scenarier, hvor planen viste en stigning i biobrændsen frem mod 2030 og så en voldsom reduktion derefter... Mange fjernvarmeværker byggede om til biomasse dengang, men piver nu hvor de skal væk fra biomasse... Er der slet ingen der rådgiver dem? Eller ser de kun på den meget korte bane? I år er der billig strøm, så i skal bygge elkedler... I år er der dyr strøm, så skal i bygge gasgeneratorere...

  • 21
  • 1

Varmelageret i Berlin koster omkring 7500 kroner per kubikmeter plus fjernvarmerør i passende omfang. Hvis vi herhjemme anbringer lagret indendørs hos brugeren skal der kun bruges trevart kubikmeter og nul rør for samme fornøjelse.Kan en indendørs 750 liters mådeligt isoleret vandtan laves for 7500 kr?

  • 4
  • 4

1 m3 per husstand er en ret skidt løsning: Der er enormt varmetab, det er meget billigere at gemme varmen centralt, hvor du har mere rumfang i forhold til overflade.

Mange steder har man i øvrigt allerede i den størrelsesorden lager per måler tilsluttet

  • 12
  • 1

Når man læser: "Danske fjernvarmeanlæg bliver allerede fra næste år nødsaget til at erstatte billig vedvarende energi til varmeproduktion med store mængder naturgas", så beslutter man/jeg at stoppe læsningen af den meget lange artikel. "Bliver nødsaget til" lyder som om, det er et lovmæssigt krav - eller måske en naturlov, der gælder!!! NEJ, det er det ikke, så derfor er de ikke "nødsaget til......". De har besluttet det! - Eller de "forventes at beslutte det....." De kan altså blot vælge det mest klimavenlige, - og så er artiklen overflødig.

  • 12
  • 0

Bla bla bla

Tror alle de fine, grønne ambitioner, bliver stille og rolig forvandlede over på den mørke sidde.

  • 0
  • 8

Hvor hurtigt kan en varmepumpe gå fra 0 til 10MW.. fra 5 til 10MW...det kan en elkedel uden tab. For at det kan betale sig at sætte en stor varmepumpe op skal den køre 100% stort set hele året. Mange fjernvarmeværker skal kun bruge effekt i vintermånederne da har solfanger der dækker hele sommeren.

  • 0
  • 7

Jeg undrer mig ligesom Holger (#12) og tror, at en stor del af forvirringen kommer af, at det tages for givet, at flest mulige vindmøller hurtigst muligt bør tilføjes uanset udsigten til langt større hyppigt værdiløs kapacitet og uanset, at både den extra fornødne tilpasning af produktionen til forbruget, infrastruktur samt fjernelse af el-flaskehalse til og i vore nabolande tager tid og ligeledes er forbundet med både omkostninger, ressourceforbrug og gener for især de nærmest boende.

Hvis det er rigtigt forstået, at direkte produktion af varme på hunde-dyr naturgas bliver fjernvarmeværkernes mest økonomiske alternativ til direkte el-baseret produktion af lavværdig varme, når el-markedet gøres mere velfungerende, bør politikerne se det som et tydeligt tegn på, at der er noget alvorligt galt med både de hidtidige og de aktuelle rammebetingelser.

Og vore gamle termodynamik-lærebøger bør så måske alligevel ikke kasseres grundet indholdet om, bl.a. exergi, regulerbar og kombineret produktion af el og varme, samt den tidligere manglende begejstring for turbine-bypass, el-kedler og el-til-el-lagring med 2/3 el-tab.

  • 1
  • 4

For at det kan betale sig at sætte en stor varmepumpe op skal den køre 100% stort set hele året.

Jeg har mødt en del fjernvarmefolk, som lider af den misforståelse. I virkeligheden skal en varmepumpe typisk køre 3-4.000 fuldlasttimer om året, for at der er en god businesscase i fjervarmeselskaberne.

Varmepumper kan ikke regulere ligeså hurtigt som elkedler, men næsten. HOFOR har studeret mulighederne for at bruge varmepumper til reguleringsydelser ret nøje. I det hele taget kunne mange fjernvarmeselskaber med fordel studere HOFOR's udviklingsarbejder lidt nærmere :-)

  • 16
  • 0

Varmepumper kan ikke regulere ligeså hurtigt som elkedler, men næsten. HOFOR har studeret mulighederne for at bruge varmepumper til reguleringsydelser ret nøje. I det hele taget kunne mange fjernvarmeselskaber med fordel studere HOFOR's udviklingsarbejder lidt nærmere :-)

Så mangler der bare at sammenligne virkningsgraden af et stort industrielt fjern-varme-varme-pumpe anlæg ,som skal over legionella hele året med et anlæg hos brugeren, der skal op til 30 grader to måneder om vinteren. At lave fjernvarme af strøm er måske ikke særlig smart.

  • 3
  • 15

Så mangler der bare at sammenligne virkningsgraden af et stort industrielt fjern-varme-varme-pumpe anlæg

NA - minusgrader betyder mere i tab af COP for villa-varmepumper end for industrielle varmepumper, da de er to-trins og varmeoptageren/ fordamperen er overdimensioneret, så der er reserver til afrimning. Desuden har man muligheden for at skrue ned for ydelsen og bruge andre varmekilder

S.V.J.H. dykker COP'en fra 3,7-3,8 til 3,3-3,4 @ -7 gr C

  • 8
  • 0

Så mangler der bare at sammenligne virkningsgraden af et stort industrielt fjern-varme-varme-pumpe anlæg ,som skal over legionella hele året med et anlæg hos brugeren, der skal op til 30 grader to måneder om vinteren. At lave fjernvarme af strøm er måske ikke særlig smart.

Nu har jeg selv jordvarme. Jeg kan garantere dig for, at det ikke er virkningsgraden jeg fokuserer mest på. Det er derimod prisen på el og prisen på de årlige eftersyn.

De store fordele ved fjernvarme er i den sammenligning, at der har man dels realistiske muligheder for varmelagring, samt for dualfuelprocesser. Når vi taler virkningsgrad, er det i øvrigt ikke oplagt, at det ene er bedre end det andet. Blandt andet er COP på varmt vand ikke specielt god ved jordvarmeanlæg...

  • 12
  • 0

NA - minusgrader betyder mere i tab af COP for villa-varmepumper end for industrielle varmepumper, da de er to-trins og varmeoptageren/ fordamperen er overdimensioneret, så der er reserver til afrimning.

S.V.J.H. dykker COP'en fra 3,7-3,8 til 3,3-3,4 @ -7 gr C

Villavarmepumpens fordamper er billigere per kvadratmeter (masseproduktion) og skal hent mindre varme fra udeluft for samme nytte hos betaleren end fjernvarmefidusens da der er rørtab som skal dækkes tilligemed.

Hvis fordamperne er minus 7 og villapumpens kondensator 30 når fjernevarmepumpens er 65 grader er nævnte COP næppe rigtige

  • 2
  • 11

det virker som om den ene hånd ikke ved. hvad den anden foretager sig.

er det ikke energistyrelsens opgave. at koordinere dette. det for let for ministren at pege på andre. frem for at sikre,hans egen styrelse. for styr på opgaven. nu har fru von leyen haft travlt med at sende signaller om kontrol af gas prisen og deltage i diverse møder om grøn energi. hvis el-handle skaber problemer for omstilling til VE. er det jo dybt godnat ikke at løse det problem,. ingen har selvfølgelig kunne forud sige den ulykkelige krig i ukraine. Da EU og resten af verden er enig om grønomstilling,

kræver det naturligvis ændringer i lovgivningen også diverse tilpasninger, i denne omstilling findes ingen lette løsninger.

de næste punkter på listen, er mangel på hænder og hoveder. senere komponenter.

  • 5
  • 0

Det vi ser i EU er at grøn forsyningssikkerhed er gas og skulle nogen fryse er kul, koks og træ i høj kurs.

Virkeligheden er ikke gået op for EU! Denne krise på energiområdet bliver langvarig, langt udover denne vinter. Vi må regne med mangler de næste mange vintre, flankeret af en inflation.

De grønne politikere bedriver falskt varedeklaration, de burde kalde sig de uansvarlige kulsorte. For det er konsekvensen af deres politik.

  • 4
  • 6

De grønne politikere bedriver falskt varedeklaration, de burde kalde sig de uansvarlige kulsorte. For det er konsekvensen af deres politik.

Ka der ikke bare bygge flere dam-varme-lagre og opstilles vindmøller med en kilometer indbyrdes afstand på Sjælland? Såvidt jeg kan se er problemet snarere embedsmænd end politikere. Når en romersk legion havde underperformet blev der decimeret. Vi forfremmer og giver bonus.

  • 7
  • 6

De grønne politikere bedriver falskt varedeklaration, de burde kalde sig de uansvarlige kulsorte. For det er konsekvensen af deres politik.

Dyrtid: Først betalte den danske skatteyder for et finmasket gasnet, så betales at elforbrugere kan få rejst vindmøllerne – nu betaler de for, at tyskerne har lukket deres a-kraftværker og igen sætter ild under kedlerne på fortidens brunkulsværker.

Åååh så hjemligt.. først alt på gyngerne og så resten på karussellen.

Ikke politik, det her er rendyrket 68'er idiologi - prisen underordnet og konsekvenserne er sekundært.

  • 5
  • 11

»Det er ikke kun hr. og fru Danmark, men også alle dem, der har elpumper og varmekedler,« ...

Og nederst:

oplyser Thorbjørn Nejsum, leder af energisystem og produktion hos Dansk Fjernvarne

  • 4
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten