Fjernvarmeværker må erstatte vedvarende energi med naturgas
Danske fjernvarmeanlæg bliver allerede fra næste år nødsaget til at erstatte billig vedvarende energi til varmeproduktion med store mængder naturgas. Og det kan komme til at betyde både større afhængighed af naturgas, dyrere fjernvarme og større CO2-udledninger i Danmark.
Isoleret set, når det fører til større gasforbrug, så er det selvfølgelig ikke specielt heldigt, men omvendt så er det jo en situation, vi ikke har kunnet tage højde for.
-- Johannes Bruun, afdelingsleder af elmarked i Energinet
Forbruget af naturgas kan stige med helt op til 517 GWh om året, hvilket svarer til 30.000 husstandes forbrug. Det bekræfter klima-, energi- og miljøminister Dan Jørgensen i et svar til Folketinget.
Det ærgrer Søren Klinge, elmarkedschef i Green Power Denmark, at flere danske fjernvarmeværker vil gå tilbage til gas, når de netop er begyndt at omstille til elkedler.
»Her har man endelig fået gang i noget, der ligner bare en lille smule sektorkobling, hvor man får strøm fra vindmøller og solceller ind i varmesektoren. Det stopper en meget positiv udvikling, som samfundet har brug for,« siger han.
»Brug af elkedler er den billigste og hurtigste vej til at få gang i den elektrificering, som er så afgørende for den grønne omstilling. Det er et skridt tilbage. Det er meget, meget ærgerligt, for man er ikke kommet ret langt i forvejen.«
Ifølge den nye politiske 'grønne aftale' lørdag skal fjernvarmeselskaber ellers planlægge udfasning af naturgas i varmeproduktionen, så Danmark kan løsrive sig fra russisk gas.
Når fjernvarmeværkerne presses over til naturgas, udspringer det af, at Energinet i 2021 foreslog en ny metode til køb af strøm på tværs af landegrænserne for at balancere elnettet. Det har ført til store protester – bl.a. hos Dansk Fjernvarme, som forudsiger, at fjernvarmeanlæggene får en ekstraregning.
»Det er ikke kun hr. og fru Danmark, men også alle dem, der har elpumper og varmekedler,« siger Line P. Schmidt, konsulent hos Dansk Fjernvarme.
Ifølge Søren Klinge fra Green Energy Denmark vil den nye metode mindske adgangen til vedvarende energi, som skulle bruges til at sænke afhængigheden af russisk gas. »Øget gasforbrug giver samtidig også øget CO2-udledning«, siger han. Men det er kun Danmark, som kommer til at hænge på den regning. Ifølge Energinet har den nuværende modhandelsmodel medført en øget CO2-udledning på europæisk niveau svarende til 0,9 millioner ton CO2-ækvivalenter. Det svarer til 2 procent af den samlede danske CO2-udledning i 2020. Overgangen til en ny metode vil altså spare op til 1 million tons CO2 om året på regionalt europæisk plan. Til gengæld vil det danske CO2-udslip stige som resultat af det øgede naturgasforbrug under en ny model. Energinet har ikke udregnet, hvor meget større, udledningen bliver. Ingeniøren har dog regnet på det. Hvis det ekstra naturgasforbrug på 517 GWh holder stik, vil den danske udledning af CO2 stige med 72.380 tons om året. Klima-, energi- og forsyningsministeren holder sig dog til Energinets overordnede pointe. »Energinet vurderer, at modellen samlet givet en CO2-gevinst og giver færre vindmøller, der står stille«, skriver Dan Jørgensen til Ingeniøren. Hvor længe flaskehalsen vil eksistere i Tyskland, er svært at sige. Tyskland laver i øjeblikket store investeringer i elnettet og er muligvis klar til aflastning af flaskehalsen i 2026.Øget dansk, men mindre europæisk, CO2-udledning
Fjernvarmeværker og vindenergiproducenter nyder godt af tysk flaskehals
Årsagen til, at fjernvarmeanlæggene presses over på naturgas, kræver lidt forklaring.
De europæiske lande er forpligtet under elmarkedsforordningen til at vedligeholde og udbygge deres elnet, så der ikke opstår kapacitetsproblemer, som hindrer strømmen i at flyde frit mellem landene.
Af og til opstår en flaskehals i Tyskland, fordi det tyske transmissionsnet er utilstrækkeligt til at håndtere både import fra Danmark og lokal tysk produktion.
Så har Tyskland to muligheder: Enten skal systemoperatøren kompensere strømproducenterne i Tyskland for at stoppe med at producere (nedregulere), eller også kan man bede Danmark om at reducere mængden af strøm, som de danske producenter sender til Tyskland (dvs. modhandle).
Når Tyskland modhandler med Danmark, sker det på et nationalt marked, hvor kun danske producenter kan byde ind (specialnedregulering).
Den begrænsede konkurrence har gjort, at prisen er blevet negativ. Det betyder, at forbrugerne bliver betalt for at forbruge strøm og producenterne betales for ikke at producere strøm.
De danske vindenergiproducenter har siden 2017 kunnet tjene penge ved at slukke for deres vindmøller i overproduktionsperioder. I 2021 alene tjente danske aktører ifølge Energinet 308 millioner kr. på ordningen. Det betød et fald i vindkraftproduktionen i Danmark på 1,3 TWh. Det svarer til 3,8 procent af det samlede danske elforbrug.
Også de danske fjernvarmeværker har draget fordel af at aftage ”overskudsstrømmen”. De har fået betaling for at øge deres forbrug af strøm til at generere varme på elkedler.
»Aktørerne har været glade for et ineffektivt marked, fordi de var de eneste, der var på det og har kunnet tjene rigtig mange penge på det«, siger Johannes Bruun, afdelingsleder af elmarked i Energinet.
Det bliver dog begrænset, når der snart skal modhandles i et europæisk marked med mere konkurrence.
Det forhindrer ikke fjernvarmeselskaberne i at bruge elkedler, når det giver mening i fjernvarmeproduktionen
-- Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen
Danske vindmøller skal ikke stå stille
For reglen om modhandel er tiltænkt nødstilfælde, ikke forudsigelige hændelser. Så når man kender behovet lang tid i forvejen, må man ikke bruge specialregulering, efter man kommer ind på det nye europæiske balanceringsmarked, siger Johannes Bruun.
I fremtiden skal den overskydende strøm handles dagen i forvejen og bl.a. Norge og Sverige får også mulighed for at tilbyde at aftage overskudsstrømmen. Dem skal de danske fjernvarmeværker altså konkurrere med, så prisen bliver mindre gunstig.
Når – eller hvis – det sker, bliver det forventeligt billigere for tyskerne at betale norske vandkraftproducenter for at lukke for turbinerne og ikke producere strøm end at betale danske vindenergiproducenter for at stoppe vindmøllerne. Det skyldes, at vandet bag dæmningerne i Norge kan spares til en anden gang. Vindenergi kan derimod ikke gemmes til senere, så man sparer ingen ressourcer ved at slukke møllerne.
Helt lavpraktisk betyder det, at de danske vindmøller i langt mindre grad end tidligere kommer til at stå stille. Metoden afventer endelig godkendelse i Forsyningstilsynet, men skal efter planen i brug fra marts 2023.
Dyrere fjernvarme i sigte
Den nye metode er dårlige nyheder for fjernvarmeanlæggene, som ser ind i højere brændstofpriser, og for vindenergiproducenterne, der kan forvente mindre indtjening.
»Elkedlerne presses ud af det marked, fordi prisen ikke bliver lav nok til, at elkedler bliver rentable«, siger Søren Klinge.
I 2021 brugte elkedler i Danmark 950 GWh energi. Heraf kom ca. 630 GWh fra specialnedregulering (modhandel), viser Energinets årsrapport for 2021.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen erkender, at den nye modhandelsmodel kan betyde, at elkedler i fjernvarmen ikke vil være konkurrencedygtige i markedet.
»Men det forhindrer ikke fjernvarmeselskaberne i at bruge elkedler, når det giver mening i fjernvarmeproduktionen,« skriver han i et svar til Ingeniøren. »En del af den nye klimaaftale, er, at vi nu går i dialog med KL om, at fjernvarmeselskaberne inden udgangen af 2023 skal lave en plan for at få udfaset gaskedlerne i fjernvarmen. I den plan vil det være naturligt at se på de relevante rammevilkår – også nye vilkår for modhandel på elmarkedet.«
Line P. Schmidt fra hos Dansk Fjernvarme bekræfter overfor Ingeniøren, at når fjernvarmeanlæggene får mindre billig el ved modhandel, så skal de producere varmen på anden vis. Det kan f.eks. være på gasmotorer eller kraftvarme i stedet for en elkedel.
»Hvis det andet produktionsanlæg er på gas, betyder det alt andet lige, at der bliver brugt mere gas«, siger hun.
Vores arbejde viser, at det vil føre til lavere priser i markedet for el
-- Johannes Bruun, afdelingsleder af elmarked i Energinet
Uheldig timing
Johannes Bruun erkender, at timingen for det øgede gasforbrug er dårlig pga. krigen mellem Rusland og Ukraine og Energistyrelsens nylige ”early warning” om potentiel mangel på gas.
»Isoleret set, når det fører til større gasforbrug, så er det selvfølgelig ikke specielt heldigt, men omvendt så er det jo en situation, vi ikke har kunnet tage højde for. Så ved jeg ikke, om Forsyningstilsynet ville gå ind at sige, at det nu i dag vurderes som et større problem, end dengang vi skrev metoden. Vurderingen i Danmark er, at vi jo ikke har nogen forsyningsproblemer på gas«, siger han.
Ingeniøren har spurgt klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, hvordan et større naturgasforbrug spiller ind i regeringens ambition om at mindske forbruget af naturgas og om man burde overveje at udsætte overgangen til en ny metode. Ministeren har flere gange ikke kunnet svare pga. travlhed, oplyser presseteamet.
Energi ikke dyrere for alle
Johannes Bruun mener i øvrigt ikke, at den nye metode vil gøre al energi dyrere. For mens varmen kan blive dyrere, kan elprisen blive lavere, siger han. Hvordan det ender økonomisk for den enkelte, er svært at sige.
»Det handler lidt om størrelsesforhold mellem en merudgift, de har på deres varme, i forhold til den besparelse, de har på deres el«, siger han. »Vores arbejde viser, at det vil føre til lavere priser i markedet for el, som indgår i den pris, som forbrugerne betaler. Der er der en besparelse. Omvendt kan det for dem, der er varmekunder, være en større udgift«.
Men Danmark har reelt ikke noget valg, skriver Johannes Bruun i en mail til Ingeniøren.
»Konsekvensen ved ikke at gøre noget er, at vi ikke kan bede vores nabolande om hjælp til modhandel, og at vi heller ikke kan hjælpe vores nabo TSO’er med modhandel. Dermed ville vi miste et vigtigt afhjælpende tiltag til at holde systembalancen«, skriver han.
Ifølge den politiske aftale skal Danmark senest i 2030 være 100 procent forsynet med grøn gas. Fjernvarmeselskaberne skal inden udgangen af 2023 fremlægge en plan for udfasning af ledningsgas på deres egne rent varmeproducerende anlæg (gaskedler), oplyser Thorbjørn Nejsum, leder af energisystem og produktion hos Dansk Fjernvarne.
