Fjernvarmeværker dropper store varmepumper: De er for dyre

@Niels Jeg tænker naturligvis på rørene, som jeg skrev så er solfangerne det mindste, jeg kunne godt opsætte 20m2 på mit hus, men det ville give kæmpe problemer med at det ikke kan komme af med varmen. Derfor kræves der en stor beholder til akkumulering. Eller et damvarmelager med varmepumpe, i det hele taget er solvarme og varmepumper sammen et godt mix da varmepumpen kan opgradere køligt vand og levere koldt til solfangerne der derved bliver mere effektive. Vi kan jo alle lave noget gør det selv, det er bare sjældent lige så holdbart og effektivt som professionelle produkter er.

@niels
Nu er der jo ikke tale om en solvarme forberedt beholder, 75 liter kommer man ikke langt med. Og jo det vil koste væsentligt mere end et par tusinde. Fangerne skal jo også tilsluttes og trykprøvers o.s.v. Så smid 10.000,- oveni plus materialer.

Hvordan vil du trykprøve min plastikpose i min vandrette solfanger som lægger i blomsterbedet. Så vil jeg jo selvsagt vælge 100 - 150 l pr. m^2 solfanger som akkumuleringstank selv om der forsvinder en del varme om natten.

Et T-stykke ind på hovedcentralvarmerør sammen med en motorshuntventil det koster ikke mange basseøre.

.

@niels Nu er der jo ikke tale om en solvarme forberedt beholder, 75 liter kommer man ikke langt med. Og jo det vil koste væsentligt mere end et par tusinde. Fangerne skal jo også tilsluttes og trykprøvers o.s.v. Så smid 10.000,- oveni plus materialer.

@niels Nu er der jo ikke tale om en solvarme forberedt beholder, 75 liter kommer man ikke langt med. Og jo det vil koste væsentligt mere end et par tusinde. Fangerne skal jo også tilsluttes og trykprøvers o.s.v. Så smid 10.000,- oveni plus materialer.

Solvarme kræver direkte sol. De er den billigste komponent i systemet.</p>
<p>Når et nyt gasfyr inkl installation koster 19.995 kr så kan det ikke koste mere end et par tusinde at forbinde solvarmeanlægget. Se <a href="https://www.gasfyrtilbud.dk/">https://www.gasfyrtilbud.dk/</a&gt;

Nu er du altså pinlig Niels. Prisen er ca 10.000 kr. højere ! Før alverdens tilskud . Og uden evt ombygning af eksisterende installation.

Solvarme kræver direkte sol. De er den billigste komponent i systemet.

Når et nyt gasfyr inkl installation koster 19.995 kr så kan det ikke koste mere end et par tusinde at forbinde solvarmeanlægget. Se https://www.gasfyrtilbud.dk/

Niels Det ændrer ikke på at det stadig kræver VVS installation. I øvrigt kræver det en meget åben have. Solvarme kræver direkte sol. De er den billigste komponent i systemet.

@Christian

Nu har jeg faktisk lavet nogle særdeles fornuftige forsøg med opstillingen her som lægger på jorden se https://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayimage.php?pid=517&fullsize=1Det kan laves meget billigt med optager så noget af haven eller evt. en del af taget på garagen.

@Niels Det er temmelig dyrt at lægge solpaneler på et tag, der medgår en del VVS arbejde, dertil er der problemet med plads og tank. Taget skal have en fornuftig hældning og retning, og en god tank med pumpe og styring koster i omegnen af 12.000-15.000 kr. De tanke man typisk køber hos VVS grosssiter er ikke ordenligt isolerert og har et stort varmetab. Her kræves min 10cm skum hvilket får en 500L tank op på ca 80cm i diameter. Det kræver ca 1m2 som i mit hus koster 16.000,- så anlægget koster ca 40-50000 kr det giver så 205 millioner for ringkøbing. Det er helt standard og mange huse egner sig formentlig dårligt til solvarme, dertil mangler der så backup.

Er det ikke 1500 kr/M^2 solpaneler koster X 8 = 12.000 Kr. Det kan vel ikke koste alverden at lægge dem på tage i en hel by.

Jo - det er faktisk 4-5 gange så dyrt pr. m2, som at sætte dem op på en mark

Hvis boligejeren skal ha' 20 % af hans årlige forbrug af 2000 l olie fra sol det er vel 8 M^2 solfanger og en tank.

Er det ikke 1500 kr/M^2 solpaneler koster X 8 = 12.000 Kr. Det kan vel ikke koste alverden at lægge dem på tage i en hel by.

Den såkaldte analyse er faktisk bare et indlæg i debatten for varmepumper og imod afgiftsstrukturen. Der er ingen analyse, og når der ikke er nogen analyse, hvor forudsætningerne lægges frem, så må man nok konkludere, at der er tale om at håndtere Dansk Energis interesser.

Problemstillingen handler om forhold frem til 2030. Prøv engang at vende den periode omvendt og se på, hvordan forholdene var tilbage i 1998. Priserne på at producere elektricitet er i frit fald og afgifterne på energi har været under konstant forandring samtidigt med at en stor del af den lovgivende magt på området ikke længere udøves af Folketinget. Desuden er ejerstrukturen i energisektoren blevet forandret med senest Goldman Sachs som medejer af DONG.

Rent logisk skal vi stræbe efter et askefrit samfund, der er absolut ingen god grund til at futte noget som helst af for at producere varme og elektricitet. Vi har billigere og bedre alternativer.

Olie og flisfyring skulle forbydes hellere i dag end imorgen. Det er forbundet med mange miljø- helbreds- og samfundsøkonomiske problemer og vi kunne skabe massiv grøn beskæftigelse ved at få udfaset olie til opvarmning og brug af flis og korn opvarmning.

De næsten 250.000 hjem med oliefyr står stort set i udkants Danmark, der nu senest bliver udsat for økonomisk terror af Finansrådet, der vil begrænse realkreditforeningernes afdragsfri udlån. Det er allerede svært at låne til boliger i udkants Danmark.

Hvad om staten indførte en ordning, hvor der blev mulighed for at søge kaution for lån til solceller, varmepumper og solfangere samt energioptimering af ældre boliger i udkants Danmark. Det kunne kombineres med at lån til denne energioptimering kunne rykke i prioriteringsrækkefølgen, så det ikke ændrede boligejernes mulighed for at belåne huset.

Et sådant initiativ vil styrke udkants Danmark og sænke boligejernes totale boligudgifter og samtidigt skabe en masse jobs. Den økonomiske risko for staten er kun knyttet til de boliger, der ryger på tvang. Det vurderer jeg til at være en begrænset i forhold til de mange direkte økonomiske gevinster, der opnås ved at styrke økonomi og beskæftigelse i udkants Danmark.

Og ekstra regulerbar efterspørgsel efter elektricitet vil både forbedre forsyningsselskabernes økonomi og samfundsøkonomien samt betalingsbalancen.

For det andet ville det stadig være billigere

Hvis boligejeren skal ha' 20 % af hans årlige forbrug af 2000 l olie fra sol det er vel 8 M^2 solfanger og en tank.

Vil du betale 7.800 eller over 30.000 for at få dækket dit behov for varme om sommeren fra et solvarmeanlæg.</p>
<p>Du glemmer bare at ved fjernvarmesystemet skal du producere 3 gange så meget varme pga. tabet i fjernvarmenettet

For det første er det med de 3 gange, helt og holdent din påstand. For det andet ville det stadig være billigere

Vil du betale 7.800 eller over 30.000 for at få dækket dit behov for varme om sommeren fra et solvarmeanlæg.

Du glemmer bare at ved fjernvarmesystemet skal du producere 3 gange så meget varme pga. tabet i fjernvarmenettet

Det turde ellers være ligetil.

Vil du betale 7.800 eller over 30.000 for at få dækket dit behov for varme om sommeren fra et solvarmeanlæg. ?

</p>
<p>Nej!</p>
<p>Ved et gennemsnitligt årligt tab i Ringkøbing på 20 % så er tabet når solfangerne yder effekt og der ikke er noget varmeforbrug i byen minimum 60 % og givet højere. Eller solens effekt går kun til at vedligeholde tabet i fjernvarmenettet. Så boligejeren skal uden fjernvarmesystem investerer under 1/3 af det som centrale solanlæg koster, fordi hans anlæg skal kun producere 1/3 af det store anlæg pga. tabet i fjernvarmenettet.

Selv et så simpelt spørgsmål ville du altså ikke svare på. Men til din orientering, så er Investeringen ca 1/5 af individuelle solfangere. Og de 60 % eksisterer vist kun inde i dit hovede.

Er det så billigt eller dyrt i forhold til individuelle solfangere ?

Ved et gennemsnitligt årligt tab i Ringkøbing på 20 % så er tabet når solfangerne yder effekt og der ikke er noget varmeforbrug i byen minimum 60 % og givet højere. Eller solens effekt går kun til at vedligeholde tabet i fjernvarmenettet. Så boligejeren skal uden fjernvarmesystem investerer under 1/3 af det som centrale solanlæg koster, fordi hans anlæg skal kun producere 1/3 af det store anlæg pga. tabet i fjernvarmenettet.

Det må man vel gå ud fra de gør, det er jo et fint og velanskreven ingeniørfirma som har varetaget projekteringen!!

Fint ! Så kan vi altså også gå ud fra at Christian´s regnestykke er korrekt. Og det har kostet hver kunde 7.800 kr. Er det så billigt eller dyrt i forhold til individuelle solfangere ?

@niels Fjernvarmeværket angiver selv at de sparer 14% af energien. Jeg tvivler på at du kan bruge tallene på den måde da solfangerne ikke har stået et helt år endnu. Så lad os se på det efter 2014.

JO men passer tallene i det link, som du selv henviste til ?

Det må man vel gå ud fra de gør, det er jo et fint og velanskreven ingeniørfirma som har varetaget projekteringen!!

Syntes navnlig side 11 er opløftende se https://domino.rksk.dk/internet/Agenda_internet.nsf/48602847cd5ab890c12572c00031daff/ab046f10b44e1864c1257bdb003461fa/$FILE/Projektforslag%20Ringk%20Fjernvarmev%C3%A6rk%20Sol%20II.pdf

Byen forbruger i et middelår 118.500 Mwh og før tiltaget med de nye solfangere kom 84.270 Mwh fra gaskedlen. Efter tiltaget kom 80.736 Mwh fra kedlen.

Samfundsøkonmisk har man sparet 3500 Mwh gas årligt eller for 700.000 kr gas. HErtil kører varmeværkets gasmotor også lidt mindre.. Men man har altså brugt næsten 35 mio for at tilvejebringe denne 'besparelse'.

JO men det er jo bare sidste del af flere gange man har bygget sol i Ringkøbing så er der bygget flere akkumuleringstanke er der ikke også en varmepumpe tilsluttet projektet.

JO men passer tallene i det link, som du selv henviste til ?

Tak for linket, kan se jeg regnede for højt før, prisen er 32millioner, alt inklusive. Det er 7800 kr Per kunde. Det er faktisk billigt, en hjemme installation koster 30.000,- plus 25.000 for plads 1m2 i Bryggers.

JO men det er jo bare sidste del af flere gange man har bygget sol i Ringkøbing så er der bygget flere akkumuleringstanke er der ikke også en varmepumpe tilsluttet projektet.

@niels Tak for linket, kan se jeg regnede for højt før, prisen er 32millioner, alt inklusive. Det er 7800 kr Per kunde. Det er faktisk billigt, en hjemme installation koster 30.000,- plus 25.000 for plads 1m2 i Bryggers.

Tak for linket, det giver så en pris på 46,5 millioner og ikke 200 som du tidligere har skrevet.
Et individuelt anlæg har også en dårligere effektivitet om sommeren, hvis jeg husker ret har et gasfyr omkring 60% inklusive varmetab fra brænder og tank. Indrømmet det er bedre end ringkøbingere fjernvarme, der får man så solvarme og varmepumpe varme, mere eller mindre fossilfri, og det bliver kun bedre med tiden.

Som det ses ved projekterne i Dronninglund og Løgumkloster så er der jo mange andre udgifter end lige solfangerne, hvad med dem?..

Sidste etabe af solfangere i RIngkøbing se https://domino.rksk.dk/internet/Agenda_internet.nsf/48602847cd5ab890c12572c00031daff/ab046f10b44e1864c1257bdb003461fa/$FILE/Projektforslag%20Ringk%20Fjernvarmev%C3%A6rk%20Sol%20II.pdf

@niels Tak for linket, det giver så en pris på 46,5 millioner og ikke 200 som du tidligere har skrevet. Et individuelt anlæg har også en dårligere effektivitet om sommeren, hvis jeg husker ret har et gasfyr omkring 60% inklusive varmetab fra brænder og tank. Indrømmet det er bedre end ringkøbingere fjernvarme, der får man så solvarme og varmepumpe varme, mere eller mindre fossilfri, og det bliver kun bedre med tiden.

ledningstab 2013, 19,1%

19 % over året er et nettab i sommermånederne på 60 - 70 % når varmeforrbuget er vigende.

@niels
Når jeg ser på regnskaberne for Ringkøbing fjernvarme harvjeg svært ved at genfinde dine pessimistiske tal.
47øre/kw og 14% dækning fra solvarme anlægget, ledningstab 2013, 19,1%. En forbedring på 4,7% siden 2008.
Hvor har du en pris på 200millioner for solvarme anlægget?

Typisk priser på sol se https://ing.dk/indhold/155777

@niels Når jeg ser på regnskaberne for Ringkøbing fjernvarme harvjeg svært ved at genfinde dine pessimistiske tal. 47øre/kw og 14% dækning fra solvarme anlægget, ledningstab 2013, 19,1%. En forbedring på 4,7% siden 2008. Hvor har du en pris på 200millioner for solvarme anlægget?

Til gengæld koster de 4-5 gange så meget.

JO men så producerer de jo også energi der er 4 gang så meget værd..

Solvarme er altså en af de billigste opvarmningsformer der findes. Så naturligvis er det en populær løsning på fjernvarmeværkerne. Især fordi damlagring bliver billigere og billigere.

Stig.

Ved en produktionspris ab. solanlægget på 250 kr/Mwh. Ved et tab af 75 % af energien i fjernvarmenettet er varmeprisen 1000 kr/mwh.

Kan du finde bare en produktionsmetode som er så dyr.

Niels. Til gengæld koster de 4-5 gange så meget.

Og lige præcis den energi som solvarmeanlægget producerer er i perioder hvor der er vigende forbrug, hvorfor store dele af energien tabes i fjernvarmenettet.

Solvarme som individuel anlæg her vil anlægget typisk yde 3 gange så meget energi eller anlægget skal kun være 1/3 så stort for at afsætte den samme energimængde i boligen.

Det koster omkring 5 kr i drift. Dertil ca 200 til forrentning og afskrivning. ( kr / MWh ) Samme pris uanset hvornår på året den leveres.

Solvarme er altså en af de billigste opvarmningsformer der findes. Så naturligvis er det en populær løsning på fjernvarmeværkerne. Især fordi damlagring bliver billigere og billigere.

Solvarme er altså en af de billigste opvarmningsformer der findes. Så naturligvis er det en populær løsning på fjernvarmeværkerne. Især fordi damlagring bliver billigere og billigere.

Jeg synes det er rigtig fint at Ringkøbing har fundet en metode til at nedsætte deres fossile forbrug, solfangere.

Sku' man ikke forholde sig til at energiforbruget er voldsomt for stort, i forhold til den energi som ender i boligerne i Ringkøbing, før man brynder at overveje ting som solvarme.

Jeg synes det er rigtig fint at Ringkøbing har fundet en metode til at nedsætte deres fossile forbrug, solfangere.

Jeg syntes det er lidt trist at man bruger så mange penge på at erstatte energi fra fossilenergi som medgår til at opvarme jord under Ringkøbing.

@niels Jeg synes det er rigtig fint at Ringkøbing har fundet en metode til at nedsætte deres fossile forbrug, solfangere. At de bruger kedlen og har et stort tab er da trist, og jeg forventer de opgraderer deres net løbende, en biomasse kedel og varmepumpe vil stadig reducere CO2 udledning. Uden at kende nettet i detaljer så vil jeg formode det er et ældre af slagsen. I øvrigt så giver et solvarme anlæg nye muligheder for varme lagring, så som damvarme. Og så kunne du måske forklare mig på hvilken måde individuelle gas og oliefyr nedsætter fossilforbruget?

Niels
Siden hvornår er solvarme blevet mere miljøbelastende end olie og naturgas?
Så du får en thumbs Down.

Det er det skam heller ikke. Det er bare Niels der ikke aner hvad han snakker om. Solfangere har tjent den deres eget "CO2 aftryk" hjem igen inden for 6-8 år. Og derefter fortsætter de i måske 20 år med at bidrage positivt på miljøregnskabet.https://www.climateminds.dk/index.php?id=815

Siden hvornår er solvarme blevet mere miljøbelastende end olie og naturgas?
Så du får en thumbs Down.

Ja hvad syntes du selv!

Efter man har brugt 200 mio til sol for at yde 20 % af varmebehovet i Ringkøbing se https://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayimage.php?pid=2589&fullsize=1

Stort set kun kedelproduktion bort set fra en minimal del fra gasmotor og forsvindende lidt fra sol i oktober md.

Og i sommerhalvåret hvor solfangerne så godt nok i store dele af tiden dækker hele behovet, men der går den producerede varme stort set til at kompensere for nettabet.

Niels Siden hvornår er solvarme blevet mere miljøbelastende end olie og naturgas? Så du får en thumbs Down.

Netop Niels så er det da genialt at der bruges et varmesystem hvor energien er gratis og vedligeholdelsesudgifterne minimale. Der er et tort tab, men det er der også i andre systemer som kører sommerdrift. Et oliefyr er ganske ineffektivt og både gas og olie har store udgifter til strøm og vedligehold. Et gasfyr holdet f.eks. Omkring 15 og koster kassen at udskifte. Det gælder iøvrigt alle individuelle varmekilder.

JO men du er jo også nød til at se på samfundsøkonomien. Det kan da godt være et naturgasfyr er mere bekostelig at drive for brugeren. Men installationer på varmeværket koster og der skal fyres langt mere energi af ved fjernvarmesystemet, fordi der samlet set et det betydelig tab.. Det kan man så via forskellige tilskudsforhold og afgifter kompenserer for. Men det ændre ikke ved at samlet set er den fjernvarmeløsning den mest bekostelige og så i øvrigt også den mest miljøbelastende, i forhold til den individuelle løsning med olie eller gasfyret..

@ Niels Netop Niels så er det da genialt at der bruges et varmesystem hvor energien er gratis og vedligeholdelsesudgifterne minimale. Der er et tort tab, men det er der også i andre systemer som kører sommerdrift. Et oliefyr er ganske ineffektivt og både gas og olie har store udgifter til strøm og vedligehold. Et gasfyr holdet f.eks. Omkring 15 og koster kassen at udskifte. Det gælder iøvrigt alle individuelle varmekilder.

Det vil kun være rentabelt ved forholdsvis store fjernvarmeselskaber, fordi varmetabene ellers bliver for store...

Men i en anden omtale af problematikken kan jeg se, at jeg bestemt ikke er den eneste der fundet ud af, at "synderen" er PSO til VP, og at det derfor er den der skal afskaffes:

"- Vi halter gevaldigt efter at kunne indfri de politiske ambitioner om at bruge vindstrøm til varme. Udfordringen er, at både de store og små varmepumper bliver tabt i dødens gab mellem de fornuftige politiske mål og en alt for høj afgift på el, som gør det svært at konkurrere med andre brændsler, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

I dag gælder der allerede andre regler for brugen af såkaldte el-patroner. Disse el-patroner er derfor i dag et vigtigt instrument, når vindmøllerne producerer mere strøm, end der er behov for. El-patronerne producerer fjernvarme af den overskydende strøm, uden at der skal betales PSO-afgift af denne strøm. Ved at bruge de samme regler for de store varmepumper vil det reelt blive muligt for fjernvarmeværkerne at investere i denne energieffektive teknologi, skriver Dansk Fjernvarme og Dansk Energi." https://www.energy-supply.dk/article/view/137060/varme_pa_gron_strom_tabt_i_afgiftskloft

En stor varmepumpe skal vel have omkring 2000 fuldlasttimer om året for at være rentabel. Den kan få omkring 3-4000 i et VE energisystem (når man tager højde for, at det er mest interessant at lave varme i vinterhalvåret og afhængig af strategi). Ialt vil der være omkring 5000 timer med eloverløb om året i sådan et system.

Stig

Hvordan forstiller du dig så at et givent fjernvarmeværk skal 'udrustes' for at kunne forsyne byen. F.eks. en by med 2000 husstande. og et varmeunderlag på 35 - 40.000 Mwh.

KONKRET: Det betyder intet at perioderne varierer. Februar er en arbitrær størrelse ligesom Regnvejrsdage, dage hvor du spiser ostmadder og solskinsdage. Idekset er dimensionsløs, da den aktuelle produktion divideres med mulig produktion. Deraf et indeks. Kunne man lave et rullende indeks af 30 dages varighed istedet? Ja, det vil alene give den mulighed at du ville spore worst case variationerne for den givne sample size. Nu har vindindustrien så valgt "måneder", hvilket de åbenbart er tilfredse med. Det er jeg også.</p>
<p>Er vi alle blevet så kloge at det kan lade sig gøre at benytte dette meget simple værktøj? Tilbage til variationerne i februar måned.

Vindindeks beregnes ud fra den mængde energi som nogle specifikke referencevindmøller har produceret i et fastlagt normalår. Den samlet årlige produktion i et normalår sættes til 100 %. Vindindeks for hver måned er: "referencemøllernes produktion" / (Normalår/12)

Man dividerer derefter med 100 for at få en værdi omkring 1.

Dvs. det er meget svære at få et vindindeks på 1,0 eller højere i februar måned i forhold til f.eks. januar eller marts ene og alene fordi man har færre dage til at producerer 1/12 af et normalårs samlet produktion. Dette er også grunden til at vindindekset for sommermånederne typisk er lavere end vindindekset for vintermånederne. Produktionen for hvert enke måned sammenlignes mod den samme værdi, nemlig: "normalår/12."

Desuden er der nogle usikkerheder der gør at man ikke kan benytte vindindeks for de enkelte år til at se hvor meget elproduktion der har været det pågældende år. Hvis vindretningen f.eks. har været ugunstig for referencemøllerne (de har ligget i læ) bliver det et år med en lav indeksværdi, men hvis vindretningen samtidig har været gunstig for flertallet af de øvrige vindmøller, har de produceret over vindindeksværdien. Længere afbrydelser af referencemøllerne kan ligeledes have indflydelse. Gennemsnitsvindhastigheden og forholdet mellem hvor godt referencemøllerne udnytter lavere vindhastigheder i forhold til de øvrige vindmøller har også betydning. Type på vindmøllerne, højden på vindmøllerne, vingernes længde... alle de ting der adskiller den enkelte vindmølle fra referencemøllerne har betydning på vindindekset for den enkelte vindmølle.

En stor varmepumpe skal vel have omkring 2000 fuldlasttimer om året for at være rentabel. Den kan få omkring 3-4000 i et VE energisystem (når man tager højde for, at det er mest interessant at lave varme i vinterhalvåret og afhængig af strategi). Ialt vil der være omkring 5000 timer med eloverløb om året i sådan et system.

Det er vældig heldigt, at det særligt er i efterårsmånederne der er eloverløb, fordi man så kan producere til damvarmelagre. I selve vinteren kan det sidste varme leveres med en kombination af varmepumper og kraftvarme (der er ikke nær så meget overløbsel i feb-april, selvom der naturligvis er noget)...

Stig

HVis der skal afskrives 6 mio til en varmepumpe på 1 mw over 10 år til 4 % så er det 700.000 kr om året i kapitalomkostning. Og det du beskriver med produktion i vinterhalvåret i halvdelen af tiden, det er der så få produktionstimer, at bare kapitalomkostningen er så betydelig pr. produceret mwh, at det kommer aldrig til at hænge sammen selv hvis strømmen er helt uden afgift.

Grafens tal er naturligvis for typiske løsninger, Niels. Det er kun dig der arbejder med ekstreme tal som værende typiske...

I et VE-baseret energisystem vil der være eloverskud i omkring 50% af tiden. Særligt i månederne oktober-januar vil der være et stort eloverskud, hvilket passer perfekt til store varmepumper kombineret med damvarmelagre i fjernvarmesystemet...

Denne varmepumpe har man kunnet få økonomi i se https://nhsoft.dk/work/FG25/Maj/1-2_Ny_ammoniakvarmepumpe_p%e5_Skjern_papirfabrik.pdf

Fordi energien fra papirproduktionen er så varm at 40 % af energien til at opvarme fjernvarmevandet kan ske direkte uden om varmepumpen og resten skal over varmepumpen.

Jeg vil gætte på en varmeproduktionspris på 375 kr/Mwh når anlægget kan producerer alle årets timer bort set fra få dage hvor papirfabrikken lægger stille for service.

Niels mener ikke det vil hjælpe at afskaffe CO2-afgiften (som Niels sætter til 400 kroner/MWh).

De priser man opererer med i grafen er ved mange produktionstimer og givet over 8000 timer årligt.

Det eneste der hjælper på økonomien ved varmepumper er at øge produktionstimetallet til over noget med 6000 eller 7000 timer årligt.

I dag koster strøm til varmepumpen 1100 kr/mwh afhængig af prisen på nordpool, hvoraf afgifter er 400 kr/mwh.

Og der skal også indregnes en eller anden afgift på det spildvarme der optages fra en fabrik eller røggas på et kraftværk.

Hvis man tager de nuværende mølleproduktionstal et år tilbage og øger time for time med 25 % så er den samlede mølleproduktion 16,1 Twh eller 50 % af det samlede forbrug se https://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayimage.php?pid=2764&fullsize=1

Det bemærkelsesværdige er at for hele 95 % eller 15,3 Twh er der sammenfald mellem møllernes produktion og forbruget time for time. Så reelt set er der ikke særlig meget strøm til varmepumper.

Med mindre man selvfølgelig skal ha' det kører-rundt-system hvor et kraftværk yder strøm så der afsættes fjernvarme, og strøm som skal gennem el-nettet ud i en varmepumpe ved et andet varmeværk og omsættes til fjernvarme, som virker meget lidt energiøkonomisk rigtigt når der er tab i fjervarmenettet når varmepumpen pga. den høje temperatur som fjervarmesystemet fordre, kræver meget strøm til den producerede varme.

Niels mener ikke det vil hjælpe at afskaffe CO2-afgiften (som Niels sætter til 400 kroner/MWh).

I betragtning af, at flisfyring kun er knap 100 kr/MWh billigere end FV-varmepumper ifølger kurverne som ledsager artiklen, så burde det da ellers i den grad løse problemet, eftersom COP sædvanligvis vil ligge omkring 2,8 for sådan et anlæg. Eller på kort dansk: Det ville gøre varmepumpeløsningen billigere end fliskedlen.

Hele udgangspunktet for at det netop er februar vi diskuterer var din påpegning af at indekset var lavt i februar sammenlignet med de øvrige vintermåneder.
Den simple forklaring på det fænomen er februar måneds længde.
Enig ?

Vindindeks februar 2002 1.822003 0.442004 0.96 2005 1.172006 0.652007 1.22 2008 1.652009 0.762010 0.722011 1.54 2012 1.212013 0.632014 1.25

Lars. Hele udgangspunktet for at det netop er februar vi diskuterer var din påpegning af at indekset var lavt i februar sammenlignet med de øvrige vintermåneder. Den simple forklaring på det fænomen er februar måneds længde. Enig ?

Og så variationerne. Ikke nogen overraskelser i at det varierer. Vindfattige perioder produceres en større mængde el på Kraftvarme kombineret med import. I vindrige øges vindkraften ( med øget eksport ) og mulighederne for at anvende lidt af denne el til opvarmning øges, da priserne på el jo er faldende i disse perioder. Enig ?

Og kan vi håndtere disse udsving. Indtil videre ja bestemt.

KONKRET: Det betyder intet at perioderne varierer. Februar er en arbitrær størrelse ligesom Regnvejrsdage, dage hvor du spiser ostmadder og solskinsdage. Idekset er dimensionsløs, da den aktuelle produktion divideres med mulig produktion. Deraf et indeks. Kunne man lave et rullende indeks af 30 dages varighed istedet? Ja, det vil alene give den mulighed at du ville spore worst case variationerne for den givne sample size. Nu har vindindustrien så valgt "måneder", hvilket de åbenbart er tilfredse med. Det er jeg også.

Er vi alle blevet så kloge at det kan lade sig gøre at benytte dette meget simple værktøj? Tilbage til variationerne i februar måned.

Lars.

Du svarer ikke KONKRET på hvad det betyder at der kun er 28 i februar, når der er 31 dage i januar og marts, som du sammenligner vindindekset med.

Svaret er selvsagt at indekset for februar kan /28 * 31, for at være direkte sammenligneligt med januar og marts. (I skudår /29, for nu at forebygge en storm af protester)

Et det ikke blæser lige meget hvert år i februar overrasker dig åbenbart.

Det er jo heller ikke det afgørende. Det afgørende er hvordan vi håndterer disse naturlige variationer.

Har det betydning for vindindekset hvor mange dage der er i måneden ?
Hvis ja hvilken ?