Fjernvarmeselskaber ser på store varmelagre
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Fjernvarmeselskaber ser på store varmelagre

Vandbaserede varmelagre kan forbedre økonomien for fjernvarmeproducenter – også uden solvarme.

Kæmpestore vandbaserede varmelagre er kommet for at blive – og ikke blot som et eksotisk indslag i forbindelse med enkelte store solvarmeprojekter.

I takt med, at teknologien er demonstreret i drift, og at vilkårene for kraftvarmeproduktion er blevet dårligere, kigger nu også producenter og selskaber i de store fjernvarme­områder på muligheden for at lagre store mængder varme i kortere eller længere tid.

Det gør det muligt for kraftvarmeværkerne at undgå at skulle tvangsproducere varme (og dermed el), når elprisen er lav. Ligesom affaldsværkerne kan have gavn af at gemme varmen fra sommer til vinter.

I øjeblikket findes der fire store varme­lagre i Danmark i forbindelse med solvarmeanlæg, og to mere er på vej i Toftlund og Løgumkloster. Og ifølge seniorrådgiver Flemming Ulbjerg fra Rambøll vil der være økonomi i omkring 100 store sæson­varmelagre i forbindelse med decentrale kraftvarmeværker og solvarmeanlæg:

Læs også: Verdens største damvarmelager indviet i Vojens

»Vi kan mærke en stigende interesse for teknologien og for vores erfaringer med de eksisterende lagre,« siger seniorrådgiver Flemming Ulbjerg, der har være hovedrådgiver på to anlæg i Gram og i Vojens, som netop er sat i drift.

I den anden del af markedet – de store kraftvarmesystemer – er man ikke nået så langt i processen, men på en studietur til Vojens for nylig deltog blandt andre repræsentanter fra Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) og fra affaldsforbrændingsanlægget Kara/Noveren.

Fjernkøling leverer varmen

Også Høje Taastrup Fjernvarme var repræsenteret, og her forklarede teknisk chef Uffe Schleiss, at man regner på et 100.000 kubikmeter stort varmelager i forbindelse med, at man vil etablere fjernkøling til områdets virksomheder:

»Spildvarme fra kuldeproduktionen til fjernkøling er stor. Ved at lagre den i et damvarmelager opnår vi, at vi kan dække en stor del af Høje Taastrup Fjernvarmes varmebehov med spildvarme,« siger han. Fjernvarmeselskabet har 6.500 kunder.

Høje-Taastrups fjernvarme-­­ system er del af det store Veks- system, som man samarbejder med om projektet, og lige nu drejer det sig om at finde den optimale størrelse på varme­lageret.

»Det skal nok blive til virkelighed, for det er en yderst bæredygtig løsning,« siger Uffe Schleiss.

Hos Hovedstadens forsyningsselskab (Hofor) kikker man også på store varmelagre, selvom det er betydeligt sværere at finde plads til varmelagre i København. Derfor indgår både damvarmelagre samt tryksatte og ikke-tryksatte varmeakkumuleringstanke i lagerovervejelserne.

Ifølge energiplanlægger Mia Nordqvist Nielsen påviste allerede rapporten ‘Varmeplan Hovedstaden 3’ fra oktober 2014, at der er et stort økonomisk potentiale i at investere i varmelagre i hovedstadsområdet på grund af store mængder vindkraft og svingende elpriser:

»I København ser vi først og fremmest en fordel i at kunne korttidslagre varme, så vi kan undgå at skulle producere varme, når elprisen er lav, hvilket er en dårlig forretning for både varme- og elsiden. Samtidig kan vi erstatte dyr fossil spidslastproduktion med billigere CO2-neutral kraftvarmeproduktion, mens man andre steder i hovedstadsområdets fjernvarmesystem også kan se sæsonlagring som et formål.«

Til efteråret går Hofor for alvor i gang med et etårigt projekt, der skal kortlægge mulige placeringer og udformning af et nyt varmelager i København.

Ny foringsdug rykker

Rådgiver Per Alex Sørensen fra Plan­energi – som stod for de første, store demonstrationsprojekter i Marstal og Dronninglund – mener, at der også er en teknisk forklaring på de store selskabers interesse for store varmelagre:

»Der er kommet en ny type foringsdug på markedet, som producenten garanterer kan holde til temperaturer omkring 90 grader i 20 år. Med sådanne temperaturer bliver damlagre meget interessante som medspillere i de store fjernvarmes­ystemer – både som kort- og langtidsvarme,« siger han.

Han tilføjer, at dugen nu er ved at blive testet på Teknologisk Institut som led i et EUDP-projekt, men at der vil gå fem år, før man kan få et resultat.

Per Alex Sørensen ser også en anden interessant anvendelse for lagrene – nemlig som en naturlig del af ethvert nyt biomassefyret kraftvarmeværk:

»Ved at tilføje et varmelager vil værkets størrelse kunne reduceres, mens ydelsen forbliver den samme, hvilket er en stor økonomisk fordel,« siger han.

Kommentarer (1)

"etårigt projekt, der skal kortlægge mulige placeringer og udformning af et nyt varmelager i København"
Der er flere store tomme grusgrave omkring Roskilde https://www.google.dk/maps/@55.6182894,12.... hvilke af dem kan bruges til damlager? Hvilke andre områder nær storbyer egner sig til damlager?

Kan man kombinere 2-3 damlagre så det ene opvarmes mens det andet afkøles af både fjernvarme og fjernkøling, og når deres kapacitet er nået bytter man rundt ?

Hvilke arealer nær storbyerne er store og billige nok til at opsætte solvarmepaneler ?

Betyder damlagrene at mulighederne for højtemperatur el-lagre bliver mindre ? ing.dk/artikel/siemens-vil-lagre-stroem-i-kaempe-sandbunker-172557

  • 0
  • 1