Fjernvarmeselskaber: Sænk elafgiften, hvis ikke spildvarme fra datacentre skal gå tabt

Hvis overskudsvarmen fra de kommende datacentre i Odense og Viborg skal udnyttes med indførelsen af en fast overskudsvarmeafgift, skal der ske en reduktion af el-afgiften. Ellers får økonomien svært ved at hænge sammen, vurderer fjernvarmeselskaber. Illustration: Facebook

Brugen af overskudsvarme fra datacentre kan i fremtiden blive urentabelt. Således vurderer Dansk Fjernvarme, at hvis regeringen vælger at følge anbefalinger om en fast afgift på overskudsvarme, kan det blive dyrt for fjernevarmeselskaberne at udnytte spildvarmen fra eksempelvis Facebook eller Apple.

Læs også: Nye regler kan gøre det urentabelt at udnytte spildvarme fra datacentre

Anbefalinger stammer fra en nyligt offentliggjort afgiftsanalyse, der peger på en fast afgift på 22,8 kr/GJ. Og ifølge formand for Energi Viborg Niels Dueholm, kan det muligvis give nogle økonomiske udfordringer i forhold til energiselskabets forhandlinger Apple:

»Det kan godt blive problematisk, fordi Apple så skal betale en afgift på den varme, de leverer til os,« siger Niels Dueholm.

Indtil nu har det været hensigten, at Apple skulle give overskudsvarmen til fjernvarmenettet vederlagsfrit og med de nuværende afgiftsregler kun betale en tidsbegrænset afgift på 33 procent af anlægsinvesteringer.

Læs også: Viborg-formand om Apples spildvarme: Derfor tror vi på smuthul

Nødvendigt at sænke elafgift

Derfor mener Niels Dueholm, at der bør vejes op på den faste afgift ved, at man samtidig sænker elafgifterne til fremme for brug af varmepumper:

»Kun hvis elafgiften reduceres, kan økonomien i et overskudsvarmeprojekt som med Apple hænge sammen efter indførelsen af en fast overskudsvarmeafgift,« siger Niels Dueholm.

Læs også: OVERBLIK: Op og ned i afgifter på spildvarme

På den måde er han enig med både Dansk Fjernvarme og energi,- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), som også peger på elafgiften som en knap, der skal skrues på, hvis spildvarmen skal udnyttes. Hvis der sker reduktion af elafgifterne, mener han ikke, at en fast afgift helt vil bremse Energi Viborgs planer med Apple:

Læs også: Kronik: Overskudsvarmeafgiften er ikke noget problem

»Vi tror dog stadig på, at der kan findes en løsning,« siger Niels Dueholm.

Afgiftsfritagelse i opstartsperioden

I Odense er Jan Strømvig meget på bølgelængde med sin jyske kollega. Jan Strømvig er administrerende direktør ved Fjernvarme Fyn, der både har nuværende overskudsvarmeprojekter kørende og et fremtidigt samarbejde med Facebook i støbeskeen. Han mener ligesom Niels Dueholm, at hvis et projekt som med Facebook skal være rentabelt, så skal en fast afgift på spildvarmen følges op af lempelser andetsteds:

»Jeg ønsker som udgangspunkt enklere regler for fastsættelse af afgiften på overskudsvarme. Men hvis det skal være en fast pris og i en størrelsesorden af 22,8 kr./GJ, vil det være nødvendigt at sænke elafgifterne for de projekter, der anvender varmepumper«, siger Jan Strømvig.

Læs også: Odense vil lune sig i Facebooks spildvarme, men afgifter står i vejen

Han kan ikke kommentere planerne om at udnytte spildvarmen fra den sociale medie-gigants servere, men vurderer, at en fast afgift på overskudsvarmen ikke vil stå i vejen for planerne, men kun så længe at elafgiften samtidig sænkes.

Samtidig peger Jan Strømvig på, at det vil være en god idé, at alle nye projekter er afgiftsfritaget i en periode, mens der afskrives på investeringerne til anlæg. I tråd med det bliver det i den nye afgiftsanalyse foreslået, at virksomheder frit kan afskrive investeringerne over varmeprisen, så længe prisen ikke overstiger substitutionsprisen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Havde det ikke været meget nemmere at pr lov kræve at alle firmaer som producere så meget spildvarme skal sende det gratis ud på fjernvarmenettet, eventuelt med noget støtte til udgifterne til de ekstra anlæg der skal bruges ud over den normale køling.

Det er jo absurd at et datacenter står og hælder flere megawatt ud i naturen og nabo bygningen samtidig varmes op med fx. olie.

  • 8
  • 0

Jeg kan godt se at det virker mærkeligt, at ingen kan få økonomi i at bruge datacentres varme fra køling. Men hvis det ikke har en fornuftig temperatur, er det blot køling. Tænk på kraftværkers kølevand, og hvor meget energi det indeholder? Hvis nu centeret kørte på vindmølle-el, eller norsk hydro, ville spildet så betyde noget. DMI har et datacenter i Island, fordi "spildet" der ikke betyder noget. De har sågar enstrengede varmesystemer. Varmt vand ind og returen i havet. Hvorfor skulle de prøve at bruge 30 grader varmt vand til noget som helst. Er det et forfærdeligt spild, at norske boliger opvarmes med elradiatorer i stedet for varmepumper? I så fald skulle de betale en masse for varmepumperne og lade en masse vand gå uden om turbinerne. Spild er et elastisk begreb, som afhænger meget af omstændighederne.

  • 4
  • 10

Sikke en gang vås at komme med. 1. Kraftværkers kølevand bruges i vid udstrækning i dagens Danmark til fjernvarmesystemerne i stedet for at blive kørt i køletårne eller i havet som det har været tradition tidligere. 2. Det bliver aldrig ligegyldigt at udnytte overskudsvarmen selvom energien kommer fra en "grøn energikilde" - hvis varmen kan udnyttes kan man spare på energiforbruget et andet sted i det globale system, vi har jo ikke løst problemet med fossile energikilder helt endnu. Og selvom vi en gang kører 100% grønt, så er der da ingen grund til at sætte flere møller eller andet op end højest nødvendigt. 3.Det havde måske været smartere at lægge DMIs datacenter i nærheden af en by i Dk og koble overskudsvarmen til fjernvarmenettet i steder for at hælde en bunke MW/t i havet - den eneste logiske forklaring på dette arrangement er billig el på Island. 4. Ja, det er spild at bruge el radiatorer i Norge, og alle andre steder i øvrigt - og nej, man behøver ikke køre vand udenom en turbine for at tappe energi med en varmepumpe. 5. Nej spild er ikke et elastisk begreb - spild kan altid opgøres absolut i form af systemets virkningsgrad....

  • 10
  • 3

Hvis politikerne mener, at "spildvarme" er 22,8 kroner værd pr GJ, så bør de løse problemet ved at hæve brændselsudgifterne med 22,8 kroner pr. GJ, så skal folk nok lade være at "frådse" med det. Lad så til gengæld "spildvarme" være afgiftsfri, så vi kan få den udnyttet ordentligt.

Nu står der naturligvis en hær og påstår, at så går erhvervslivet neden om og hjem. Men det er økonomisk set noget vås, som blandt andet Cepos har påpeget: De siger, at vi som samfund bliver 10 milliarder rigere om året, hvis energiafgifterne ændres, så alle betaler det samme pr. CO2-udledning (altså, hvis forbrugernes afgifter sænkes og erhvervslivets hæves: http://www.altinget.dk/energi/artikel/cepo...

Vi ligger som vi har redt. Af politiske årsager slipper erhvervslivet for billigt i energiafgifter, selvom det økonomisk set er en vanvittig strategi. Det er det problem der skal løses, så skal varmepumperne nok komme helt af sig selv...

  • 7
  • 2

Kraftværkers kølevand bruges i vid udstrækning i dagens Danmark til fjernvarmesystemerne i stedet for at blive kørt i køletårne eller i havet som det har været tradition tidligere.

Kølevandet fra et kraftværk er ikke umiddelbart brugbart til fjernvarme, medmindre man sænker elvirkningsgraden ret kraftigt for at give kølevandet højere temperatur.

AVV2 blev f.eks. designet til en elvirkningsgrad på cirka 50%, når den kørte med havvandskøling, og cirka 40%, når den kørte med fjernvarmekøling. (Afrundede tal fra hukommelsen, men det er ikke mange træskolængder forkert.)

  1. Ja, det er spild at bruge el radiatorer i Norge, og alle andre steder i øvrigt - og nej, man behøver ikke køre vand udenom en turbine for at tappe energi med en varmepumpe.

Hvis man ikke bruger strømmen fra et vandkraftværk, er man nødt til at køre vandet uden om. Man kan ikke bare gemme vandet til evig tid, da der hele tiden løber nyt til.

  1. Nej spild er ikke et elastisk begreb - spild kan altid opgøres absolut i form af systemets virkningsgrad....

Spild er ofte et spørgsmål om, hvor man vælger at lægge grænserne for sit kontrolvolumen, når man opgør systemets effektivitet. Deri ligger elasticiteten.

  • 4
  • 3

Set fra skat/staten er det vel spørgsmålet om du vil spilde indtægter eller varme. Svaret giver vist sig selv.

P.S. Mads Aarup: Jeg forstår ikke at det kan betale sig i Norge at installere varmepumper. Det løber lige netop rundt i Danmark på grund af dyr el, men i Norge?

Kan det tænkes at varmepumper prissættes efter elprisen i landet. Der er jo ingen grund til at sælge billigere end folk er villige til at betale.

Med hensyn til spild, så burde nogle være taget op til Bardabunga og udnyttet al dette "spild".

  • 0
  • 2

Man bør minimum fastholde afgiften på de 82 kr/mwh men alt taler for en øget afgift, og herunder via en differentieret afgift øge el-afgiften i perioder hvor der er mangel på el.

Det er alt alt for lukrativ for fjernvarmeværkerne at bruge varmepumper. Eller hvorfor er det at varmepriserne skal reduceres så voldsomt når der reelt er mulighed for at betale mere i afgift til samfundshusholdningen via varmepumper.

F.eks. hvor kølevand fra Apple køles fra 30 til 20 C som givet vil være driftskonditionerne i Viborg se http://nhsoft.dk/work/FG22/Sep/Isobutan%20...

VEd f.eks. at opvarme fjernvarmevand fra 35 til 65 C yder anlægget cop 7,42. Nu er 65 C nok lige i underkanten, men Viborg bør kunne forsynes ved 70 C hvor anlægget vil yde cop 7.

Ved en 50 Mw varmepumpe som yder 300.000 Mwh/år varme til Viborg. Hvis anlægget skønsmæssigt koster 300 mio inkl. rør ud til Apple og tiltag i Viborg, det vil give en samlet varmepris på under 250 kr/mwh, når der betales spildvarmeafgift med 82 kr/Mwh, afskrivningstid 20 år, og der bruges afgiftsbelagt strøm ex. PSO, som i den grad taler for øgede afgifter til samfundshusholdningen.

Produktionsprisen i Viborg i dag fra deres gaskedel er omkring 400 kr/mwh.

  • 1
  • 5

Jo da. Solvarme leverer til under 150. Alt inklusive.

300.000 MWh/år varme i Viborg koster 74 Mio fra varmepumpen.

300.000 Mwh fra sol i viborg her vil prisen lægge langt over 200 mio for varmen.

Ved f.eks 20 % af varmen kom fra sol sammen med varmepumper som yder resten af årsproduktionen det vil være en samfundsøkonomisk katastrofe når varmepumperne under alle omstændigheder står klar til at aftage overskudsstrøm i nettet i sommerhalvåret!

  • 0
  • 4

Det vil sige 60.000 MWh solvarme. Det vil spare varmeforbrugerne i Viborg for 60.000 *(190-150)=2,4 mio. kr/år. Det tror jeg godt kan accepteres.

Den strøm som nu skal skaffes af vejen via el-patroner til fjernvarme, fordi varmepumperne i Viborg ikke kan virke i sommermånederne når sol afsætter fjernvarme, denne strøm vil typisk ha' en værdi af 10 øre/Kwh som derfor samfundsøkonomisk kunne levere varme til viborg til erstatning for solvarme til 15 kr/Mwh. Dvs at samfundet har sparet 135 kr/mwh hver gang varmepumperne de yder sommervarme i stedet for solvarmeanlægget.

Der forestår et stort oprydningsarbejde med at få afmonteret alle disse solanlæg hvis der skulle vise sig kunder i udlandet som vil gi' bare et minimum for disse anlæg, da varmepumper sammen med øget udbygning med flere møller kan leverer denne varme i sommerhalvåret til en brøkdel af solvarmeanlægget.

  • 0
  • 4

Her er den rå elpris anført til 186,- kr. /MWh i 2017, stigende til 408,- kr/MWh i 2038. det passer jo ingen steder med de 100,- som du skriver. Det må også bekymre dig at elprisen mere end fordobles over de næste 20 år. (Ihvert fald, hvis du vil sælge varmepumper, der også kan drives med økonomisk fornuft over en længere årrække)

Den strøm varmepumpen efterspørger, er den mølleproduktion som lægger uden for forbruget, den strøm vil falde når der udbygges med vind!

Men ved en relativ høj kostpris på 450 kr/mwh fra havvind, 200 kr/mwh til distribution det er 650 kr/Mwh ved en cop på 5 på varmepumpen så er den variable pris omkring 130 kr/mwh hvor altså afgiftsfritaget gas koster 200 kr/mwh inden det gennemløber et produktionsanlæg og yder varme.

Med udgangspunkt i Viborg hvor et 50 Mw anlæg koster 300 mio så er kapitaludgiften 61 kr/mwh når byen aftager 300.000 Mwh/år. Det er en samlet varmepris på 191 kr/mwh før afgifter ved en relativ høj betaling for møllestrømmen.

Det er jo fuldstændig tåbelig at bruge samfundsværdier på at opstille sol når netop varmepumpen sammen med fjernvarmeværkernes akkumuleringstanke kan aftage den strøm i nettet som ellers ikke kan 'finde en forbruger', når altså varmepumpen står der under alle omstændigheder!

  • 0
  • 2

Den slags el er slet ikke til stede de 6000 timer dom xarmrpumperne kører. Heller ikke med en stor udbygning af vind.

Når der udbygges med varmepumper opstilles der selvsagt de møller som skal forsyne varmepumperne med strøm og netop denne konstellation kan betale for vindmøllestrømmen.

Det er et behov for 12 Gw varmepumper som kan yde landets fjernvarmerør den nødvendnige fjernvarme, og sammen med denne udbygning til der udbygges meget med vindmøller.

  • 0
  • 2

Du indledte med at påstå der kunne betales fuld afgift af el og af overskudsvarmen.

Ja og det giver så en varmepris i Viborg på under 250 kr/mwh fra et anlæg som yder 50 Mw og dermed 300.000 Mwh hvis anlægget det kører 6000 timer årligt, under de nuværende priser og afgifter, som Branchen altså ikke mener der er økonomi i.

Men når anlægget efter fuld indfaset PSO-reduktion aftager strøm til noget der ligner 825 kr/Mwh i gennemsnit afhængig af de lokale priser på nettariffer. Men så er det jo ikke den reelle pris, når samfundet i dag betaler samlet noget med 7,5 mia i PSO som altså fremadrettet kommer på Finansloven, for bla. at betale overpris for møllestrømmen.

Hvis varmepumpen sammen med møllestrøm skal betale den reelle kostpris for møllestrømmen ved en kraftig udbygning med møller, så varmepumpen ikke bare lægger omkostninger over på andre el-forbrugere eller skatteydere, så skal varmepumpen betale minimum 400 kr/mwh for strømmen, plus 200 kr/Mwh til nettariffer og så 400 kr/mwh i afgift som er den nuværende afgiftssats. Dvs. samlet 1000 kr/mwh, som reelt vil blive prisen, hvis der skal udbygges kraftigt med møller og varmesektoren skal betale sin del af denne omkostning for møllestrømmen.

Det vil for Viborg betyde at varmeprisen fra Apple ender på 275 kr/Mwh, under de førnævnte investeringskonditioner med spildvarmeafgift osv.

Men samfundsøkonomisk er det vigtigt at der så ikke parkeres millioner og atter millioner i solvarmeanlæg, og anlæg som kan leverer en mindre del at det årlige varmebehov når varmepumperne sammen med møllerne kan leverer denne varme ved at betale for møllerne og tilføre samfundet afgiftsindtægter.

  • 0
  • 3

Det er jo helt klart at der med de nuværende forhold, ikke sker nogen særlig udbygning med varmepumper. Hverken individuelt eller i storskala anlæg til fjernvarme.

Individuelt af den simple grund at varmepumperne ikke er økonomisk attraktive til eksisterende bygninger, med et vist behov for temperatur ( specielt til radiatorerne).

På store anlæg synes det umiddelbart oplagt, hvor det nuværende anlæg er baseret på naturgas. Vi skal her huske på at de nuværende naturgas anlæg stort set alle er kraftvarmeværker, der modtager grundbeløb for at stå til rådighed med el kapacitet, men som stort set ikke producerer el. Deres samlede omkostninger er ikke specielt høje, når den dyre gas kompenseres med grundbeløbet. Det ændrer sig selvsagt i 2019, hvor grundbeløbet falder bort og hvor en anden form for sikring af kapaciteten ikke er i udsigt. Derfor er det ikke specielt attraktivt for de naturgasfyrede værker at binde sig til en produktionspris på 250 - 350,- fra et varmepumpeanlæg, hvor der til stadighed er usikkerhed om afgifter og ikke mindst fremtidens elpriser.

De varmepumper som er på markedet i dag, er præget af høje anlægspriser og en moderat størrelse.

Og så er der den årlige driftstid. En årlig driftstid på 5.000 - 6.000 timer er nødvendigt af hensyn til finansiering. En så stor årlig driftstid vil betyde at der i masser af timer skal produceres el på konventionel vis for at dække varmepumpernes behov. Ikke at det er ufornuftigt, men der skal trods alt anvendes ressourcer løbende, i form af brændsel dertil. Vind har kun e effekt på ca. 15% af max. i den svageste af de 6.000 timer. Om andre kilder kan levere dele af det årlige varmebehov spiller også ind. Her er det simple rationale at hvis et alternativ kan levere billigere end varmepumpens variable omkostning, giver det mening at aftage billig varme fra alternative kilder. Disse kunne være overskudsvarme eller solvarme.

De varmepumpeanlæg, der er installeret indtil nu, er enten opført med anlægstilskud og / eller er anlæg, som er installeret, hvor der er er særligt optimale betingelser for en høj COP værdi.

Summa summarum. - varmepumper er brændselsbesparende, men fjerner ikke forbrug af brændsler. - de er ikke økonomisk attraktive med nuværende anlægspriser og afgiftsforhold. - de er afhængige af udviklingen på afgiftsområdet og på elpris området.

Et skridt på vejen er derfor at reducere afgifterne kraftigt på el, men det gør det næppe alene. Stigende tendens i elpriserne, kan hurtigt opsluge den fordel. Ny, billigere og mere effektiv teknologi er også et krav.

Og endeligt så er varmepumper ikke effektive i forhold til regulering af el produktionen. Det er også fremover en opgave for elkedlerne.

  • 2
  • 0

Netop varmepumpen tilbyder en 100 % fossil og brændselsfri varmeforsyning.

Hvergang der opstilles en varmepumpe minimeres kraftværkernes spildproduktion af strøm, og der er 'plads til' mere møllestrøm når kraftværkernes spildproduktion udebliver, og der kan opstilles flere møller som varmepumpen kan betale for når varmepumpen aftager den strøm som ikke passer med el-forbruget i nettet.

Varmepumper med en overkapacitet og akkumuleringstanke kan virke til at hele byernes varmebehov komme fra varmepumper og møllestrøm.

Den gas som nu ikke skal sløses bort i kedler for at lave varme (som nu varetages af varmepumperne) kan nu omsættes i nye effektive gaskraftværker som erstatter de centrale værker som ikke har nogen berettigelse mere, når varmepumperne forsyner storbyerne.

  • 0
  • 3

Afgifter er på ingen måde i vejen for at udbygge med meget store varmepumper. Der er derimod brug for en øget afgift på strøm i form af en differentieret afgift, så varmeproduktionen lægges når der er overskud af strøm i nettet .

El-patroner er reelt ikke et redskab til balanceregulering. Større varmepumper som gennem flere årtier har været i drift kan lynhurtigt regulerer effektforbruget variabel over næsten hele 'effektskalaen' for el-motoren. Men nok vigtigst via frekvensomformeren kan opstillingen yde reaktiv balancekraft. El-patronen kan on/off og ikke andet, og er derfor ikke et redskab i fremtidens varme og el-forsyning, når store varmepumper tager over.

Der er ikke nogen erfaring med mindre varmepumper ud over spæde forsøg som med denne fra Skjern papir som har virket i et par år se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... og der eksperimenteres med en 5 Mw som skal virke på rensningsanlægget Lynetten. Kalundborg igangsætter en varmepumpe som skal køle spildevand ved rensningsanlægget i byen. Der er vist et enkelt grundvandskøleanlæg i drift.

Der er derimod en velafprøvet teknologi med store centrifugal kompressorer i varmepumpeopbygninger ( 20 Mw og op til 180 Mw) som køler havvand og som har virket i over 30 år ved de Svenske storbyer, som denne i stockholm se http://www.friotherm.com/webautor-data/41/... som altså leverer noget med 6 twh årligt til Stockholm.

Her en flertrinskompressor ved isobutan i en varmepumpeopsætning med en noget bedre virkningsgrad end den Svenske, udregnet af teknologisk institut omkring en Siemens multistage kompressor i en varmepumpeopsætning se http://nhsoft.dk/work/FG22/Sep/Isobutan%20...

Større varmepumper er reelt så billige at energisparebidraget kan betale hele eller næsten hele varmepumpen så byerne kan få den (næsten) kvit og frit.

Og det er en fremragende økonomi som varmepumpen kan udvise, sammen med at den betaler alle afgifter, distribution af strømmen og den pris som strømmen har fra nye møller.

Hele problemstillingen er jo at man har ikke brug for mindre varmepumper! Man har brug for større varmepumper som kan varetage hele varmeforsyningen af byerne, og netop de anlæg som er i drift i Sverige. Der hvor der ikke er havvand til rådighed kan der køles luft i store køletårne.

  • 0
  • 3

Det fremgår at dette link at varmepumperne i Stockholm har en COP, der varierer fra ca. 2,6 om sommeren til lidt over 3 om vinteren. og dækker ca. 55% af Stockholms forbrug af fjernvarme. https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

(Niels havde kortvarigt linket dertil. Men ændret det straks efter. ?)

Hvis dette skulle overføres til København, ville det betyde: - varme om sommeren koster 230,- / MWh plus service plus forrentning. - resten af året koste 200,-, igen plusservice og forrentning.

(Regnet med el til kr. 600,-/ MWh, altså UDEN afgifter overhovedet.)

Når det nuværende brændsel i København ligger et sted mellem 100,- og 200,- / MWh, er det svært at se store varmepumper implementeret der.

  • 2
  • 0

NU sker der jo en meget markant udvikling på området for store varmepumper som bruger kulbrinter som kølemiddel som kan yde høj tempratur og yde meget høje cop'er. Varmepumpeanlæggene i Sverige er konverteret til a134 som yder en ringere COP end det gamle R22. R22 kunne yde høj temperatur og holde en cop lige under 4, som altså kulbrinter kan gøre bedre via flertrins kompressorer i en varmepumpeopsætning.

Siemens kompressorer ved Isobutan yder cop 4,15 se http://nhsoft.dk/work/FG22/Sep/Isobutan%20... når der koges i fordamper ved - 2,5 C som vil køle havvand som i Stockholm til 0,5 C og så opvarmes fjernvarmevand fra 40 til 80 C som kan forsyne København.

Strømforbruget til at konkret projekt til Århus Fjernvarme/DONG som skulle virke på Studstrupværket ville bruge 5 Kw el pr. optaget 1 Mw energi i havvand på en 250 Mw opstilling til varmeforsyning af Århus. Altså pumpestrøm til at pumpe havvand gennem fordampervarmevekslerne.

Dette giver en samlet cop på 4,1.

Da det ikke er fortrængningskompressorer er der ingen vedligehold på kompressoren ud over pakningsudskiftning hvert 7 år. Der er et årligt lovpligtigt eftersyn til 50.000 kr. Det samlede vedligehold for en større varmepumpe vil typisk lægge på 0,25 kr/Mwh, når varmevekselrne som køler havvandet skal renses en gang imellem.

En 400 Mw varmepumpe til erstatning for ombygningen af Amagerværkets blok 3 som koster 6 mia, vil være en varmepumpe som virker i 5000 timer årligt vil udløse 560 mio i energisparebidrag som antagelig kan betale for Varmepumpen afhængig af hvad der skal laves der hvor varmepumpen skal virke. .

Ved en overpris på 400 kr/mwh for strøm fra nye møller som KØbenhavns kommune evt. opstiller, energiafgift på 400 kr/mwh og distribution fra fra møllerne til 200 kr/mwh. Dette giver en varmepris på 250 kr/mwh. Hvis det fulde beløb skulle afskrives og forrentes ville det koste under 20 kr/Mwh. Altså en samlet pris på 270 kr/mwh ved fuld afskrivning af investeringen, overpris på møllestrøm og alle afgifter betalt.

Til sammenligning koster den samme varmemængde ( 2Twh/år) fra den nye ombygning på Amagerværket alene 180 kr/mwh i afskrivning af den nye ombygning og 210 kr/mwh til flisindkøb og vedligehold af det nyombyggende anlæg eller samlet 390 kr/mwh.

  • 0
  • 2

Hvis dette skulle overføres til København, ville det betyde: - varme om sommeren koster 230,- / MWh plus service plus forrentning. - resten af året koste 200,-, igen plusservice og forrentning.

Man må ikke bruge cfc-gasser mere, ud over ved mindre fyldninger på vist nok 50 kg pr. anlæg hvis det er a134 som er et forholdsvis ringe kølemiddel. Et større anlæg som der her vil være tale om i København skal påfyldes flere tons kølemiddel, og vil aldrig kunne komme på tale ved CFC.

Men hvorfor skulle man også vælge systemerne med CFC-gasser når kulbrinter som isobutan er bedre eller giver en bedre virkningsgrad end CFC'erne.

  • 0
  • 2

Hvad skal der til ( søkabel kapacitet ) hvis vi skulle bruge Norges vandkraft som backup for vindmøller ?

Som jeg husker de loggede data, jeg downloadede fra energinet.dk, var den største, øjeblikkelige forskel mellem vindmøllernes+solcellernes effekt og vores forbrug cirka 5600 MW. Dette var naturligvis på et tidspunkt, hvor solceller og vindmøller næsten ikke producerede, og derfor vil tallet ikke ændres væsentligt, selv om vi mangedobler den installerede vindmølle- og solcelleeffekt.

Alene søkablerne vil koste nogle hundrede milliarder, hvis man kigger på, hvad sådanne kabler koster i dag. Så det bliver helt sikkert dyrt.

Men det er ikke gjort med søkabler alene. De norske vandkraftværker skal også opgraderes til en højere max. effekt, og de norske indenlandske transmissionsledninger frem til søkablerne skal opgraderes til samme effekt. Jeg har ingen anelse om, hvilken samlet effekt vandkraftværkerne i givet fald kan opgraderes til - på et tidspunkt må man jo nå en grænse, hvor vandet simpelthen ikke kan løbe hurtigt nok ud gennem det udløbsareal, man har til rådighed.

Det er dog stadig et spændende tankeeksperiment. Jeg legede på et tidspunkt med de priser, jeg kunne finde, og kombinerede dem med følgende forudsætninger:

  • vi bygger overkapacitet (målt på årsproduktionen) på sol og vind.
  • vi bygger et tilstrækkeligt kraftigt søkabel til Norge.
  • når vi har overskud af elektricitet, sender vi den gratis til Norge, så de ikke skal tære på deres vandmagasiner.
  • når vi har underskud af elektricitet, betaler vi 1 krone/kWh til nordmændene for at købe vores elektricitet tilbage.

Som jeg husker resultatet, ville det blive rigtigt dyrt, men næppe lige så dyrt som atomkraft, hvis den nuværende prisudvikling på atomkraft, vindkraft og solceller fortsætter.

Der er dog den lille hage, at vi jo ikke vil være alene i konkurrencen om nordmændenes gunst. Måske vil andre være villige til at betale 3 kroner/kWh for garanteret backup fra nordmændene,

  • 0
  • 0

Som jeg husker de loggede data, jeg downloadede fra energinet.dk, var den største, øjeblikkelige forskel mellem vindmøllernes+solcellernes effekt og vores forbrug cirka 5600 MW.

Og det var ret sikkert i en vinter situation uden vind. Om vinteren vil en hel del Kraftvarme være i drift. Eller kunne sættes i drift. Mere interessant er en vindstille gråvejrsdag om sommeren. Kablerne over Skagerak finansieres af prisforskellen på el mellem Danmark og Norge. Med mange timer med store forskelle vokser puljen hurtigt. Korrekt kablerne der gør det ikke alene.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten