Fjernvarmeselskab: Vi er tvunget til at lagre solvarme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Fjernvarmeselskab: Vi er tvunget til at lagre solvarme

Illustration: Rambøll

I Gram investerede det lokale fjernvarmeselskab 108 mio. kroner i et damvarmelager og solfangere i 2015 med en forventning om, at de i fremtiden kunne dække 60 procent af varmebehovet med sol for selskabets 1.200 kunder.

Bestyrelsen var blevet stillet i udsigt af rådgiveren Rambøll, at de kunne spare 54 mio. kroner i løbet af lagerets 20-årige levetid. På grund af utætheder i lageret har investeringen i stedet resulteret i ekstraudgifter til gas og el, der løb op i 3 mio. kroner sidste år.

Læs også: Solvarmen siver ud af nye fjernvarmelagre

Men selvom selskabet står midt i problemerne, mener bestyrelsesformanden ikke, at de kunne have gjort anderledes, da de er registreret som kraftvarmeværk.

»Jamen, jeg kan jo vende det om og spørge, hvad er alternativet? Vi må ikke bruge flis, da vi er et kraftvarmeværk, og med udsigten til stigende gaspriser og faldende elpriser, så er vi låst. Vi bliver også ramt rigtig hårdt af, at vi mister grundbeløbet i 2019. Som bestyrelse, har vi ikke kunnet lave et alternativt træk,« siger Johannes Schmidt, der er bestyrelsesformand i Gram Fjernvarme.

Læs også: Markant sporskifte: Fjernvarmeværker går fra naturgas til sol

Oprindeligt blev de decentrale kraftvarmeværker i 1990'erne sat i verden for at aftage naturgas og afløse olie- og kulbaserede værker. Men i dag er gassen ikke længere billigste og bedste løsning, fordi markedet har ændret sig.

Fem fjernvarmeselskaber har investeret i damvarmelagre, som kan gemme solen fra sommer til vinter. Men fire lagre har i dag problemer med varmetab og ødelagt isolering. Illustration: MI Grafik

Grundbeløb forsvinder til januar

I dag er 172 fjernvarmeselskaber etableret som decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker. De er derfor bundet op på at producere el sammen med varmen, og her er kombinationen af afgifter på naturgas og lave elpriser med til at give en dårlig økonomi.

Samtidig mister fjernvarmeselskaberne det såkaldte grundbeløb pr. 1 januar 2019, der har fungeret som et tilskud til de decentrale kraftvarmeværker siden 2004.

Læs også: Små kraftvarmeværker håber på velvilje i nyt energiforlig

Mening var, at grundbeløbet skulle udfases, i takt med at værkerne ville blive bedre til at tjene penge på elproduktion under forudsætning af stigende elpriser. Men det er gået lige omvendt, og derfor bør politikerne lempe afgifterne på naturgas, mener bestyrelsesformanden.

»De politikere, der indførte grundbeløbet tilbage i 90’erne lagde afgifter på gassen. Nu fjerner de grundtilskuddet, men fjerner ikke de ekstra afgifter på gassen. Uanset hvad vi gør, bliver vi straffet,« siger Johannes Schmidt.

Hos Dansk Fjernvarme har de længe været opmærksom på problemet, der varsler prisstigninger hos de små kraftvarmeværker.

Læs også: Fjernvarmeværk i Gelsted mister 4.000 kroner pr. kunde

»I Gram og resten af landet har de ret i, at det er en risiko for, at fjernvarmen bliver dyrere, fordi grundbeløbet forsvinder. Derfor er det også en del af de igangværende forhandlinger i energiforliget,« siger Kim Behnke, der er vicedirektør i Dansk Fjernvarme.

Ifølge Kim Behnke er selskaberne nødt til at investere i lagring solvarmen, hvis de vil dække mere end 20 pct. af fjernvarmebehovet. Derfor er damvarmelagre og ståltanke som sæson- og ugelagre en vigtig nøgle til at få erstattet naturgassen, når værkerne ikke må bruge biomasse som træpiller og flis.

Løsninger i spil til energiforlig

I forhandlingerne om det kommende energiforlig er der tre løsninger på bordet, som vil kan give bedre vilkår for kraftvarmeværkerne: Ophævelse af kraftvarmebindingen, ophævelse af brændselsbindingen og en støtteordning på en halv mia. kroner.

Læs også: Varmepumper vipper biomasse af pinden, hvis lav elvarme-afgift gennemføres

Hvis kraftvarmebindingen bliver ophævet, vil værkerne ikke længere være tvunget til at producere el ved siden af varmen. I dag er det heller ikke muligt frit at vælge brændsel som fx biomasse, men det kan blive ændret, hvis brændselsbindingen ophæves. Men det løser ikke nødvendigvis problemerne for alle fjernvarmeselskaberne.

»Selvom vi får ophævet de to bindinger, vil der være nogle steder i landet, hvor man ikke kan gøre som i Gram og etablere solvarme. De vil få voldsomme stigninger i varmeprisen, og derfor skal der sættes en halv mia. kroner af til at hjælpe dem i en overgang,« lyder det fra Kim Behnke.

Læs også: Verdens største solfangeranlæg i drift i Silkeborg

Hvis ikke der kommer en ordentlig løsning for værker inden 1. januar 2019, hvor grundbeløbet bortfalder, vil brancheforeningen have prisen for naturgas sat ned.

»Tiden går, og nu render politikerne på sommerferie uden at have et energiforlig klar. Derfor har vi også en joker i ærmet, hvor vi vil halvere afgiften på naturgas for de anlæg, der mister grundbeløb, hvis ikke der sker noget på Christiansborg,« siger Kim Behnke.

Der bør overhovedet ikke etableres vedvarende el- og varmeenergi uden at lagerkapacitet til årsudjævning er indeholdt i økonomien eller alternativt en lagerkapacitet der sikre fuld udnyttelse af den indhøstede VE.

  • 4
  • 4

Årstids udjævning i centrale damme lyder ikke som nogen god løsning, lyder som tab i opsamling, tab i opbevaring, og tab i distribution.

Varmeforsyning skal være decentral, og helt ude i den enkelte boligforening, med decentral mener jeg højst et par hundreder husstande per anlæg, vacumrør på taget er så effektive at de også virker i den strengeste vinter, og varmelager til døgnudjævning burde række, der er så tab ved at der er mere energi end der kan bruges, men til spidsbelastningen er der ikke meget tab fra taget eller lageret til bygningen eller nabo bygningen.

  • 2
  • 9

...at det er varmelagrets udførelse eller konstruktion som er fejlagtig og det burde være dem som byggede det eller konstruerede det som var ansvarlige for det.

  • 3
  • 0

Inden 2050 er motoren jo både afskrevet og udtjent. I øvrigt kan den jo køre på biogas.

De centrale værker har en bestyrelse som er politisk lukrativ. Det ser vi ved hvert enest kommunalvalg hvor bestyrelsesposten i det lokale fjernvarmeselskab rangerer lige under borgmester posten. Det med varmetab i distribution osv er ligegyldigt for kunderne betaler jo via abonnementet.

Bortset fra det giver det ikke mening at de stadig skal producere el og således er biomasse (oplagret solenergi) jo perfekt som vinter-brændstof.

  • 2
  • 0

De centrale værker har en bestyrelse som er politisk lukrativ. Det ser vi ved hvert enest kommunalvalg hvor bestyrelsesposten i det lokale fjernvarmeselskab rangerer lige under borgmester posten. Det med varmetab i distribution osv er ligegyldigt for kunderne betaler jo via abonnementet.

@Jesper
Det argument kan så ikke bruges ved de 5 selskaber, som omtales i artiklen.
De er alle private A.m.b.a.’er evt med en enkelt politisk udpeget observatør i bestyrelsen.
Og så vidt jeg lige kunne se, så er bestyrelsesmedlemmerne ulønnede.
Det med at varmetab i distribution skulle være ligegyldigt er aldrig noget jeg har oplevet - tværtimod ! Og bestyrelserne er generelt mere professionelle og bedre uddannede end i tilsvarende virksomheder. http://www.danskfjernvarme.dk/-/media/dans...

  • 4
  • 0

En påfaldende stor andel af offentlig ledere som er ansat i bestyrelserne og folk som vel ikke har det forretningsmæssige drive som der skal til for at drive en forretning og få priserne ned på varmen.

@Niels
Direktionsmedlemmernes uddannelsesniveau er langt bedre end landsgennemsnittet.
Der er mange med en lang videregående uddannelse .
Den mest hyppige uddannelsesretning er teknikumingeniør.
Blandt de kommunale selskaber har knap hvert femte direktionsmedlem en samfundsvidenskabelig lang videregående uddannelse, som fx økonomi, jura eller statskundskab.
Og så er det nok ikke det rigtige fora, at begynde at påstå, at ingeniører ikke har “drive” 😉

  • 2
  • 0

De har investeret 100.000 for hver kunde og halvdelen er betalt tilbage efter 20 år.
For mig virker det som en usikker investering, men man kan sikkert stille andre regnestykker op.

  • 3
  • 0

Der er 2010 brugere i Vojens og de har investeret 120 mio eller 60.000 kr pr. bruger.

Det kunne være interesant at få sat tal på, om det økonomisk kan svare sig , at etablere fjernvarme uden der skal være bål indover.

Varmelager levetid 100 år

Solfangere
( Kan det svare sig at en del af dem er med vacuum rør )

Rør net 50 år og med tab på 15 % skulle være opnåeligt

Højtemp varmepumpe

Eventuelt solcelleanlæg, så lageret kan gå vinteren i møde med max temperatur.

  • 0
  • 2

Så de har en lang uddannelse men det betyder jo ikke at de evner eller ved noget om at drive en forsyningsvirksomhed. Lange uddannelse er ikke lig med at de er bedre end en instalatør eller VVS'er der har en hel del mere jord forbindelse og viden om virkeligheden. Så hvor godt uddannet diverse folk er er ikke særligt brugbart til noget hvis det ikke er inden for det felt de skal arbejde.

  • 2
  • 1

Det kunne være interesant at få sat tal på, om det økonomisk kan svare sig , at etablere fjernvarme uden der skal være bål indover.

Varmelager levetid 100 år

Solfangere
( Kan det svare sig at en del af dem er med vacuum rør )

Rør net 50 år og med tab på 15 % skulle være opnåeligt

Højtemp varmepumpe

Eventuelt solcelleanlæg, så lageret kan gå vinteren i møde med max temperatur.


Den eneste årsag til de kæmpe store damlagre og de grimme solfangermarker er afgiftsspekulation.

Med afgiftsfri VE strøm + VP/el-patron, så kan lagrene laves ganske små, helt ned til 5-10m3 pr hus afhængig af isolering. (DK)

FV skal have markant større lager da der skal kompenseres for tab både ifm. opvarmning af fortove såvel som tabet ved at lageret er placeret udenfor klimaskærmen.

  • 1
  • 2

De kunne jo også have udskilt elproduktionen i et selvstændigt selskab, og når driften ikke længere er rentabel bla. pga. bortfald af tilskuddet, så lade det selskab gå konkurs.

For underskuddet på elproduktion kan ikke lovligt væltes over på fjernvarmeprisen.

  • 2
  • 1

Men det er et forhold, som mange (også en enkelt i dette fora) ikke er opmærksom på.

NU er der jo netop i forbindelse med de mange ombygninger til flis og træpiller vedr. centrale kraftværker lavet et tillæg til varmeforsyningsloven så biomassekraftværker som f.eks. halmkraftværket i Odense kan overføre et evt. underskud på el-produktionen til varmesiden. En enkel debatører i dette fora ved som altid ikke hvad der foregår på området.

  • 1
  • 3

NU er der jo netop i forbindelse med de mange ombygninger til flis og træpiller vedr. centrale kraftværker lavet et tillæg til varmeforsyningsloven så biomassekraftværker som f.eks. halmkraftværket i Odense kan overføre et evt. underskud på el-produktionen til varmesiden. En enkel debatører i dette fora ved som altid ikke hvad der foregår på området.

@Niels
Se kap. 4
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/201...

  • 1
  • 0

Fra https://ing.dk/artikel/ombygget-studstrupv... Citat: Hvis Dong Energy tvinges af varmebehovet til at producere, når selskabet taber på at producere strøm, vil fjernvarmeselskabet betale underskuddet.

Du skal læse hele dine links Niels.
Der står også, at Affald Varme har betalt 80% af ombygningen. Der er altså lavet en omkostningsfordeling. Det samme gælder produktionsmæssigt.
Hvis Dong altså havde et anlæg, som de mente at skulle have forrentet og afskrevet ved at varmesiden dækkede ind for evt underskud på elsiden, så ville det være ulovligt.
Dong ville i realiteten skulle gå til ejeren (staten) og bede om at få dækket et evt underskud, ellers ville der blive tale om krydssubsidiering.
Det her emne har altså været behandlet både af Energitilsynet og adskillige advokater, så der er næppe grund til at du igen forsøger at forklare de undrende læsere, at du ved meget bedre end alle andre.

  • 1
  • 0

Kan de da ikke skrue ned for elproduktionen? Eller de må måske ikke.
Et kraftvarmeværk på damp kan jo bare lede damp forbi turbinen. Et værk med gasmotor burde tilsvarende kunne lede noget af strømmen over til varmesiden.
Det er sikkert syltet ind i en masse regler om tilskud og afgifter, men en lav elpris er jo ellers signal til ikke at producere.

  • 2
  • 1

Du skal læse hele dine links Niels.
Der står også, at Affald Varme har betalt 80% af ombygningen. Der er altså lavet en omkostningsfordeling. Det samme gælder produktionsmæssigt.
Hvis Dong altså havde et anlæg, som de mente at skulle have forrentet og afskrevet ved at varmesiden dækkede ind for evt underskud på elsiden, så ville det være ulovligt.
Dong ville i realiteten skulle gå til ejeren (staten) og bede om at få dækket et evt underskud, ellers ville der blive tale om krydssubsidiering.
Det her emne har altså været behandlet både af Energitilsynet og adskillige advokater, så der er næppe grund til at du igen forsøger at forklare de undrende læsere, at du ved meget bedre end alle andre.

DONG forlangte jo netop en ændring af varmeforsyningsloven før de byggede værket om, så de netop måtte ligge underskuddet fra el-produktionen over på varmesiden, for ellers måtte de jo stoppe varmeproduktionen når priserne er lavere end de marginale produktionsomkostninger ved at producere strømmen. Ellers skulle dong jo enten betale underskuddet af egen lomme (hvad de jo nok ikke gør), eller skal varmebrugerne betale. Værket kan ikke lukke ned for el-produktionen hvis der skal ydes varme.

DONG har produktionsretten på anlægget selv om affaldsvarme Århus har finansieret 80 % af anlægget.

Og derfor denne klare udmelding; Hvis Dong Energy tvinges af varmebehovet til at producere, når selskabet taber på at producere strøm, vil fjernvarmeselskabet betale underskuddet.

  • 0
  • 1

DONG forlangte jo netop en ændring af varmeforsyningsloven før de byggede værket om, så de netop måtte ligge underskuddet fra el-produktionen over på varmesiden, for ellers måtte de jo stoppe varmeproduktionen når priserne er lavere end de marginale produktionsomkostninger ved at producere strømmen. Ellers skulle dong jo enten betale underskuddet af egen lomme (hvad de jo nok ikke gør), eller skal varmebrugerne betale. Værket kan ikke lukke ned for el-produktionen hvis der skal ydes varme.

Du har tidligere fået linket til Varmeforsyningsloven

DONG har produktionsretten på anlægget selv om affaldsvarme Århus har finansieret 80 % af anlægget

Igen læser du kun halvdelen af dine egne link.
Dong har kun produktionstetten til el

  • 1
  • 0

Da jeg læste om forslaget til at genbruge flasker på varmelageret, kom jeg i tanker om mine gamle lysstofrør i værkstedet, som jeg har skiftet ud med nye LED rør.
Det har mange andre sikkert også gjort, med det resultat, at genbrugspladsen nu modtager flere end normalt.
Ved at binde dem sammen side om side eller i bundter, fås en måtte som bare holder i årevis.
Jeg selv har haft en 25 kv. m. solfanger i 24 år, Den kunne vippes mod solhøjden omkring lejer over tagrenden på værkstedet, Den 21 dec. - kort efter den var sat op, nåede temp. op på 83 grader.
Vi sparede årligt 1.000 -1.200 liter olie, efter at jeg havde lavet den.
Det varme vand gik direkte til radiatorerne, og anlægget skulle derfor tømmes hver aften.
I en stjerneklart nat, blev solfangeren 11 grader koldere end udeluften.

  • 0
  • 1

Indholdet af linket https://ing.dk/artikel/ombygget-studstrupv... er klokkeklart: DONG ejer og driver hele anlægget og sælger varme til Århus. Hvis el-produktionen giver underskud betaler varmesiden. Det umådelig svært at få andet ud af den klare og utvetydige information.

@Niels
Din forståelse er måske for dig klokkeklar. Det ændrer imidlertid ikke ved Varmeforsyningslovens §20 stk, 1, af Energitilsynet og Energiklagenævnet tidligere er tolket som at der skal være en rimelig fordeling ved fastsættelsen af den omkostningsbestemte varmepris J.f. Varmeforsyningslovens §20, stk. 4.
Der er desuden også de muligheder at Dong ikke har udtalt sig fuld dækkende om aftalen eller at journalisten ikke har fået referet det hele korrekt.
Når der er en indtægtsmulighed ved elsalg så er det naturligt i et frit marked, at der også er mulighed for tab.

  • 1
  • 0

@Niels
Din forståelse er måske for dig klokkeklar. Det ændrer imidlertid ikke ved Varmeforsyningslovens §20 stk, 1, af Energitilsynet og Energiklagenævnet tidligere er tolket som at der skal være en rimelig fordeling ved fastsættelsen af den omkostningsbestemte varmepris J.f. Varmeforsyningslovens §20, stk. 4.
Der er desuden også de muligheder at Dong ikke har udtalt sig fuld dækkende om aftalen eller at journalisten ikke har fået referet det hele korrekt.
Når der er en indtægtsmulighed ved elsalg så er det naturligt i et frit marked, at der også er mulighed for tab.

Jeg må medgive at der står ikke noget i varmeforsyningsloven om forholdet. Men DONG fremførte før man gik i gang med at ombygge Studstrupværket at varmeforsyningsloven skulle laves om så der kunne overføres underskud fra el-siden til varmesiden.

Man kunne jo også bare monterer en bypassventil så el-produktionen kunne stoppes og hele kedeleffekten afsættes til varme. MÅske har man monteres sådan en ventil og forholdet med tab på el-produktionen forekommer derfor ikke.

  • 0
  • 1

Du skal også skelne mellem generel omkostningsafdækning og tvangskørselsomkostninger.

Hvis forholdet en dag hvor møllerne producerer meget at el-priserne gennem længere tid er negative eller lave, men Århus skal bruge varme og DONG lukker ned for el-produktionen og hele kedeleffekten omsættes til varme som samlet giver en bedre økonomi for DONG end at sælge strømmen. Så er det vil i orden når Århus affaldsvarme betaler kostprisen for varmen??

  • 0
  • 2

Men for at komme tilbage til tråden, så var der måske grundlag for at bygge et damvarmelager ?

Det kunne jo gi' god menig at bygge et stort lager i Århus. Der er en akkumuerlingstank på Studstrupværket på 30.000 m3 som kan holde omkring 1800 Mwh.

Det ombyggede kraftværk kunne yde 515 Mw varme. Hvis en dam skulle have en kapacitet så værket kan lukke ned når møllerne forsyner og varmelageret ynder så varme og lagret fyldes så med varme når kraftværket producerer strøm så skal dammen vel kunne holde varme fra 2 dages fuld produktion. Dette vil betinge en dam på 500.000 M3 ved en afkøling på 45 grader. Eller en dam 2,5 gang Vojens.

Systemet vil helt sikkert gøre at brændslerne udnyttes bedre set i forhold til at de kommer til at producerer mere brugbar strøm.

  • 0
  • 3