Fjernvarmeselskab: Vi er tvunget til at lagre solvarme
I Gram investerede det lokale fjernvarmeselskab 108 mio. kroner i et damvarmelager og solfangere i 2015 med en forventning om, at de i fremtiden kunne dække 60 procent af varmebehovet med sol for selskabets 1.200 kunder.
Bestyrelsen var blevet stillet i udsigt af rådgiveren Rambøll, at de kunne spare 54 mio. kroner i løbet af lagerets 20-årige levetid. På grund af utætheder i lageret har investeringen i stedet resulteret i ekstraudgifter til gas og el, der løb op i 3 mio. kroner sidste år.
Læs også: Solvarmen siver ud af nye fjernvarmelagre
Men selvom selskabet står midt i problemerne, mener bestyrelsesformanden ikke, at de kunne have gjort anderledes, da de er registreret som kraftvarmeværk.
»Jamen, jeg kan jo vende det om og spørge, hvad er alternativet? Vi må ikke bruge flis, da vi er et kraftvarmeværk, og med udsigten til stigende gaspriser og faldende elpriser, så er vi låst. Vi bliver også ramt rigtig hårdt af, at vi mister grundbeløbet i 2019. Som bestyrelse, har vi ikke kunnet lave et alternativt træk,« siger Johannes Schmidt, der er bestyrelsesformand i Gram Fjernvarme.
Læs også: Markant sporskifte: Fjernvarmeværker går fra naturgas til sol
Oprindeligt blev de decentrale kraftvarmeværker i 1990'erne sat i verden for at aftage naturgas og afløse olie- og kulbaserede værker. Men i dag er gassen ikke længere billigste og bedste løsning, fordi markedet har ændret sig.
Grundbeløb forsvinder til januar
I dag er 172 fjernvarmeselskaber etableret som decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker. De er derfor bundet op på at producere el sammen med varmen, og her er kombinationen af afgifter på naturgas og lave elpriser med til at give en dårlig økonomi.
Samtidig mister fjernvarmeselskaberne det såkaldte grundbeløb pr. 1 januar 2019, der har fungeret som et tilskud til de decentrale kraftvarmeværker siden 2004.
Læs også: Små kraftvarmeværker håber på velvilje i nyt energiforlig
Mening var, at grundbeløbet skulle udfases, i takt med at værkerne ville blive bedre til at tjene penge på elproduktion under forudsætning af stigende elpriser. Men det er gået lige omvendt, og derfor bør politikerne lempe afgifterne på naturgas, mener bestyrelsesformanden.
»De politikere, der indførte grundbeløbet tilbage i 90’erne lagde afgifter på gassen. Nu fjerner de grundtilskuddet, men fjerner ikke de ekstra afgifter på gassen. Uanset hvad vi gør, bliver vi straffet,« siger Johannes Schmidt.
Hos Dansk Fjernvarme har de længe været opmærksom på problemet, der varsler prisstigninger hos de små kraftvarmeværker.
Læs også: Fjernvarmeværk i Gelsted mister 4.000 kroner pr. kunde
»I Gram og resten af landet har de ret i, at det er en risiko for, at fjernvarmen bliver dyrere, fordi grundbeløbet forsvinder. Derfor er det også en del af de igangværende forhandlinger i energiforliget,« siger Kim Behnke, der er vicedirektør i Dansk Fjernvarme.
Ifølge Kim Behnke er selskaberne nødt til at investere i lagring solvarmen, hvis de vil dække mere end 20 pct. af fjernvarmebehovet. Derfor er damvarmelagre og ståltanke som sæson- og ugelagre en vigtig nøgle til at få erstattet naturgassen, når værkerne ikke må bruge biomasse som træpiller og flis.
Løsninger i spil til energiforlig
I forhandlingerne om det kommende energiforlig er der tre løsninger på bordet, som vil kan give bedre vilkår for kraftvarmeværkerne: Ophævelse af kraftvarmebindingen, ophævelse af brændselsbindingen og en støtteordning på en halv mia. kroner.
Læs også: Varmepumper vipper biomasse af pinden, hvis lav elvarme-afgift gennemføres
Hvis kraftvarmebindingen bliver ophævet, vil værkerne ikke længere være tvunget til at producere el ved siden af varmen. I dag er det heller ikke muligt frit at vælge brændsel som fx biomasse, men det kan blive ændret, hvis brændselsbindingen ophæves. Men det løser ikke nødvendigvis problemerne for alle fjernvarmeselskaberne.
»Selvom vi får ophævet de to bindinger, vil der være nogle steder i landet, hvor man ikke kan gøre som i Gram og etablere solvarme. De vil få voldsomme stigninger i varmeprisen, og derfor skal der sættes en halv mia. kroner af til at hjælpe dem i en overgang,« lyder det fra Kim Behnke.
Læs også: Verdens største solfangeranlæg i drift i Silkeborg
Hvis ikke der kommer en ordentlig løsning for værker inden 1. januar 2019, hvor grundbeløbet bortfalder, vil brancheforeningen have prisen for naturgas sat ned.
»Tiden går, og nu render politikerne på sommerferie uden at have et energiforlig klar. Derfor har vi også en joker i ærmet, hvor vi vil halvere afgiften på naturgas for de anlæg, der mister grundbeløb, hvis ikke der sker noget på Christiansborg,« siger Kim Behnke.
