Fjernvarmeselskab kobler køling og varme

Ja, så boltrer vi os igen i effekt og energi. Tegningen, som iøvrigt mangler det omtalte energilager, viser energiproduktion fra fjernvarmeværket (udtrykt i GWh) og effekten fra fjernkøleværket (udtrykt i MW). Begge dele er sikkert korrekt, men hvad kan jeg bruge det til ?

Det jeg har brug for, for at forstå dette anlæg, er selvfølgelig flere tegninger: - en energitegning, som viser produktion af varmeenergien fra fjernvarmeværk (ja, 284 GWh), fra fjernkøleværket (ikke opgivet), lagringen (ikke opgivet). Udtræk fra energilagret (ikke opgivet) og forbruget (ikke opgivet). - en tilsvarende effekttegning, som viser det samme men i et tidsperspektiv - altså øjebliksbilleder (tabel) for flere tidspunkter når f.eks. Varmeforbrug er stort, kølebehovet er stort og så et par gange mere.

Er ing.dk et teknisk forum eller hvad ? Min kritik er mere rettet mod den ukomplette tegning end mod artiklens verbale beskrivelse - den er bare ikke underbygget med tekniske fakta. Hvis det fremgår af Rambølls materiale, hvorfor er det så ikke tilgængeligt med et link ?

Måske er der en ingeniør fra Rambøll som kan lave den manglende tegning af energi- og effektbalancen i systemet her til ing.dk ?

I stedet for at gemme fjernvarmen fra køleprocessen fra sommerhalvåret til vinter, var det så ikke noget smartere at sende den ud i fjernvarmenettet når det produceres.

Det er jo præcis derfor jeg beder om en opdateret grafik med et skema som viser effektstrømmen på de forskellige årstider. Det ville vise grundlaget for det du efterlyser.

Der er jo ikke tal for effektforbruget (til varmt brugsvandsopvarmning) om sommeren - og dermed hvordan det hænger sammen med dels varmepumpens effekt (e.g. 9 MW). Måske skal fjernvarmeværket stadig producere varme, måske er 9 MW mere end brugsvandsopvarmningen kræver. Det fremgår bare ikke.

Det er jo præcis derfor jeg beder om en opdateret grafik med et skema som viser effektstrømmen på de forskellige årstider. Det ville vise grundlaget for det du efterlyser.

Der er jo ikke tal for effektforbruget (til varmt brugsvandsopvarmning) om sommeren - og dermed hvordan det hænger sammen med dels varmepumpens effekt (e.g. 9 MW). Måske skal fjernvarmeværket stadig producere varme, måske er 9 MW mere end brugsvandsopvarmningen kræver. Det fremgår bare ikke.

Jamen det hænger sådan sammen at Vestforbrændingen, Roskilde forbrænding og ARC pumper alt det varme de kan ud i nettet om sommeren, så der ikke ville være plads til varmen fra varmepumper i Høje Tåstrup. Men når man nu netop importerer enorme mængder affald fra navnlig England, om man så ikke i stedet kunne pakke affaldet sammen i sommerhalvåret og lade være med at brænde det af i affaldsforbrændingerne, og gemme det til om vinteren (i stedet for at importerer affald fra England) og så brænde det af på det tidspunkt. Kunne måske bruge omtalte grusgrav til formålet. Hvis man kan pakke affald sammen i England transporterer det med bil, skib og flytte det til Danske affaldsforbrændinger så må dette lille forhold vel også kunne lade sig gøre. Og nu kan varmen fra varmepumperne lade sig bruge direkte.

aldrig fattet man skal straffes hvis man sender for meget fjernvarme retur, vil da med glæde have det hele blev ledt gennem gulvvarme system og varmtvands system inden det røg retur, sært der ikke er lavet så noget.

aldrig fattet man skal straffes hvis man sender for meget fjernvarme retur, vil da med glæde have det hele blev ledt gennem gulvvarme system og varmtvands system inden det røg retur, sært der ikke er lavet så noget.

Jeg mener faktisk Albertslund i visse boliger bruger returvandet fra andre boliger til opvarmning. I øvrigt kunne de i Tåstrup måske vinde noget ved at opvarme returen med varme/kølepumpen, i stedet for at varme returen op til fremløbets temperatur.

Høje Tåstrup et faktisk ikke det første anlæg af den kombination. Løgstør Fjernvarme har i flere år leveret køling til Logstor. Og brugt varmen til fjernvarme. I Løgstør er anvendt en abdorptionskølemaskine.

I Århus er på det nye store hospital også etableret varmepumper til køling. Varmen sælges til fjernvarmeværket. I første fase er der installeret eldrevne varmepumper. I en senere fase støder formentligt en absorptionsvarmepumpe til maskinparken af køleanlæg.

jo men er mit retur vand for varmt straffer de mig med 500 kr i bøde og jeg har jo slet ikke bedt om returnere varmen den vil jeg da med glæde beholde, og for mig at se er det da konstruktions fejl der i det hele taget kan sendes for varmt vand retur,

Ifølge projektforslaget vil første etape af projektet kunne give en samfundsøkonomisk gevinst på 25 millioner kroner med en intern forrentning på 7 pct.

Hvordan pokker kan et projekt gi' en samfundsmæssig gevist på 25 mio når anlægget koster 186 mio og kan yde 6 Mw køl. Fuld og helt Anders And...

Køleeffekten fra et airconditionanlæg til 8800 kr er 3 Kw https://www.bilka.dk/hus-og-have/varmepump... . Eller 6000 Kw køleeffekt koster 18 mio. via de små anlæg.

Hvis man vælger anlægget til de 18 mio så er strømforbruget mindre. Når det dyre anlæg virker bruges 3 Mw, de små anlæg bruger kun 2,3 Mw.

for mig at se er det da konstruktions fejl der i det hele taget kan sendes for varmt vand retur,

Ole - Det er jo en konstruktionsfejl fjernvarmeværket mener du er ansvarlig for.

tror jeg ikke de begrunder det med ens hus er dårligt isoleret

I alt vil fjernkølingsprojektet kunne levere 42 GWh overskudsvarme på fjernvarmenettet. Det svarer til 14 pct. af det totale varmeforbrug i 2014 i Høje Taastrup Fjernvarme.

Man laver altså et anlæg til 186 Mio som kan lave 42 Gwh/år fjernvarme som koster 14 Gwh el og så kan der leveres 28 Gwh køleeffekt.

Ved en afskrivning over 20 år til 7 % som der nævnes, er det en kapitaludgift på 17,5 mio årligt. Eller 416 kr pr produceret fjernvarme megawatt.

Til at producere 1 Mwh køleeffekt skal der bruges 0,5 Mwh el (som så også yder fjernvarmen) til 1000 kr/mwh = 500 kr.

Hvordan man får det til at være en helt igennem god forretning for lokalsamfundet i Høje Tåstrup når simple airconditionanlæg til få penge kan gøre det samme. Og dobbelt ironisk er det jo at der så tilmed ikke er brug for spildvarmen fra fjernkølingprojektet hvorfor der skal yderligere tiltag til, for at gøre spildvarmen brugbar.

Ved en afskrivning over 20 år til 7 % som der nævnes, er det en kapitaludgift på 17,5 mio årligt. Eller 416 kr pr produceret fjernvarme megawatt.

Der står at der er en intern forrentning på 7 % Det er jo ikke helt det samme vel Niels ?

Flot initiativ. Godt projekt. Men der er måske 1000 små og mellem store virksomheder i Dk som har overskudsvarme der er vanskelig at genbruge. Men med varmepumper kan dette blive til enten fjernvarme eller blot varme til naboen. Det kræver blot at skatteministeriet stopper med at kræve afgift på den energi der flyttes fra en matrikel til en anden matrikel. El-Afgift til drift af varmepumpe må være nok til skat. Derved begynder det at blive til en mulig forretning og varmen går ikke tabt i den blå luft. Det bliver til gavn for os alle, giver mange gode job og det totale energiforbrug vil falde.

Der står at der er en intern forrentning på 7 % Det er jo ikke helt det samme vel Niels ?

Sikkert ikke, men det er et projekt som er så helt igennem fuldt og skingrede tosset såvel økonomisk som miljømissigt. Bruge 186 Mio på et projekt som bruger mere strøm end den individuelle løsning til at køle de omtalte bygninger og individuelle køleanlæg der vil koste en brøkdel at etablere. Og det omtalte løsning for at lave noget fjernvarmevand som man tilmed skal lave forskellige tiltag for at gemme så det kan bruges når der er behov.

Derved begynder det at blive til en mulig forretning og varmen går ikke tabt i den blå luft. Det bliver til gavn for os alle, giver mange gode job og det totale energiforbrug vil falde.

Når halm er billigere end den naturgas som i øjeblikket er meget billig har Brande virksomhederne en gevinst se http://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/pres... når fjernvarmeprisen ved de 3 byer reduceres markant.

Niels - lokalsamfundet i Høje Tåstrup! Her taler vi bl.a. City2 og Ikea m.fl.- hvordan vil du få xx stk 8.000 kr Bilka AC-anlæg til at fungere sammen med x00.000 m3 central ventilationsanlæg?

Eller som kølevand til f.eks. en serverpark?

Det vil jo kun blive billigere hvis man laver flere centrale køleanlæg som bortventilerer køleeffekten til luften og som yder komfortkøling til de omtalte forretningsarealer og kontorarealer i forhold til Bilka-modellen.

Til at producere 1 Mwh køleeffekt skal der bruges 0,5 Mwh el (som så også yder fjernvarmen) til 1000 kr/mwh = 500 kr.

Fjernkøling er ikke reguleret på samme måde som varme. Derfor kan der sælges køling til en pris, som ikke er låst til de faktiske omkostninger. En pris på 500,- kr /MWh køling er meget attraktiv for virksomheder etc., da alternativet normalt er noget dyrere. Alt. inclusive. El til 1.000,- giver de 2 MWh køling. der kan sælges til 500,- kr / MWh. Herved bliver varmen driftsøkonomisk gratis. Tilbage står at fordele finansieringsomkostnignene og øvrige driftsomkostninger.

Tilbage står at fordele finansieringsomkostnignene og øvrige driftsomkostninger.

Men prøv lige og forhold dig til finansieringsudgiften hvis den bare skal uddeles på kølesiden så er det alene over 600 kr/mwh så skal der købes strøm og der skal laves tiltag for at gemme varmen så den kan bruges om vinteren. Det er da så langt ude i hampen som det kan være.

Karsten - kan godt de at den direkte overførsel skal være belagt med afgift, men ved spildvarme skal der jo en varmepumpe ind imellem som bruger strøm (med afgift). Disse systemer bliver desværre ikke bygget idag fordi der ikke er økonomi i det. Med en dispensation til netop spildvarme kunne vi spare meget energi. Og måske endda koble disse til nat-el eller andre tidspunkter hvor el er billig.

Men prøv lige og forhold dig til finansieringsudgiften hvis den bare skal uddeles på kølesiden så er det alene over 600 kr/mwh så skal der købes strøm og der skal laves tiltag for at gemme varmen så den kan bruges om vinteren. Det er da så langt ude i hampen som det kan være.

Nu ved jeg jo ikke hvilken rente mv du regner med, men hvis kølekunderne er villige til at betale den takst for fjernkøling er varmen stadigt gratis.

Flemming Ulbjerg rejser netop det interessante emne: "hvordan afgiftsreglerne spiller ind".

Som teknokrat virker det mest fornuftigt at optimere den samlede løsning i forhold til samlet energiforbrug - ud fra tesen om, at energi i sidste ende er en knap ressource, som på een eller anden måde også forurener når den skabes. Ud fra samme synspunkt synes det fornuftigt om afgiftsreglerne så tilskyndede til minimering af energiforbruget. Når dette ikke er tilfældet skyldes det vel, i et vist omfang, manglende forudseenhed eller manglende tilretning.

Men det er jo også sådan, at afgifter - som oprindeligt blev indført som adfærdsregulerende - er blevet ægte provenu-skabere for staten, hvilket gør "sund fornuft" til et finanslovsspørgsmål.

Jeg anerkender, at afgifter er en simpel og måske effektiv måde at ændre adfærd på. Desværre kommer der hurtigt et punkt, hvor simpel kassetænkning tager over. Eksemplerne er legio: registreringsafgift (forhindre energieffektivie, sikre, nye biler), tinglysningsafgigt (forhindrer konkurrence i realkredit), energigenbrug (spildvarme fra butikker opvarmer boliger), osv.

Spild af energi, for eksempel ved bortskaffelse efter køling, eller køling fordi solafskærmning er utilstrækkelig, er efter min mening ren Ebberød Bank.

Karsten - kan godt de at den direkte overførsel skal være belagt med afgift, men ved spildvarme skal der jo en varmepumpe ind imellem som bruger strøm (med afgift). Disse systemer bliver desværre ikke bygget idag fordi der ikke er økonomi i det. Med en dispensation til netop spildvarme kunne vi spare meget energi. Og måske endda koble disse til nat-el eller andre tidspunkter hvor el er billig.

Der er rigtig mange suthuller så der kan opstilles varmepumper som afgiftsbetalingen er minimal se http://nhsoft.dk/work/FG26/Okt/Notat%20var...