Fjernvarmeselskab kobler køling og varme
Over de næste 15 år vil Høje Taastrup Fjernvarme opbygge et stort og avanceret fjernkølingssystem, hvor man for første gang integrerer fjernkøling med fjernvarme i stor skala. I praksis ved at overskudsvarmen fra kølekompressorerne sendes ind på fjernvarmenettet.
Projektets første etape løber frem til 2020 og omfatter investeringer på 186 millioner kroner. Projektet er netop blevet godkendt af byrådet i Høje-Taastrup Kommune.
For fjernvarmeselskabet handler det dog i første omgang om hurtigt at kunne tilbyde fjernkøling til en række virksomheder i området, som længe har efterspurgt det. Den første af dem er Copenhagen Markets, som skal huse et fødevare- og grønttorv på 67.000 kvadratmeter:
»Copenhagen Markets har et akut og stort kølebehov, så vi starter med at etablere et køleanlæg i et maskinhus tæt ved, der senere kan anvendes i den energicentral, som vil blive hjertet i det samlede køleprojekt,« siger teknisk chef hos Høje Taastrup Fjernvarme Uffe Schleiss.
Ifølge planerne skal energicentralen i første omgang forsynes med tre store varmepumper, som skal levere en samlet køleeffekt på 6 MW til proces- og komfortkøling til kunderne. På varmesiden vil de bidrage med en kapacitet på cirka 9 MW.
Planer om grundvandskøling
Fjernkøling vil ske fra varmepumperne via 1-2 store køleakkumulatorer i høje cylindriske ståltanke. Derudover skal potentialet for den planlagte grundvandskøling undersøges til bunds.
»Nogle virksomheder skal have køling til proces, mens andre udelukkende har brug for såkaldt komfortkøling til for eksempel kontorlokaler. Med anlæggets mange komponenter kan vi optimere driften, så proceskøling kører som en slags grundlast, mens vi i spidslastsituationer med meget komfortkøling kan trække på grundvandslageret,« forklarer Uffe Schleiss.
Energicentralen er dels forbundet til et nyt fjernkølingsnet, som dimensioneres til en fremløbstemperatur på 6-10 grader og en returtemperatur fra kunden på 16-20 grader, og dels til det eksisterende fjernvarmenet.
Næste etape frem mod 2020 vil være ekstra grundvandskøling, en ekstra varmepumpe til komfortkøling samt en ekstra akkumuleringstank. Der er desuden afsat penge i projektet til et sæsonvarmelager.
Rent praktisk tænkes anlægget drevet sådan, at overskudsvarmen fra kølingen først og fremmest skal udnyttes i fjernvarmen, når det er mest optimalt i forhold til varme- og elprisen.
Varmen skal derfor oplagres – dels via grundvandskølingen, dels via et sæsonvarmelager – der kan optage den overskydende varme og gemme den til den koldeste del af året.
På de varmeste dage udnyttes grundvandskøling og varmepumpe maksimalt, idet akkumuleringstanken udjævner belastningen.
På dage med mindre kølebehov fordeles køleproduktionen fra varmepumpen, så det er mest optimalt i forhold til elprisen. De store lagertanke kan dermed medvirke til at integrere bæredygtig strøm fra for eksempel vindmøller.
I de koldeste måneder skal grundvandet køles ned for at skabe termisk balance. Det sker ved at producere fjernvarme med den samme varmepumpe, som supplerer køling om sommeren.
Varmepumper med grundvandskøling (også betegnet ATES, Aquifer Thermal Energy Storage) har nemlig flere anvendelsesmuligheder. Varmepumper kan både køle og varme vand, som kan lagres i henholdsvis sæsonvarme- og kølelagre.
Nedgravet sæsonlager
I projektansøgningen peger man på muligheden af at etablere et stort, nedgravet sæsonlager i den nærliggende Kallerup Grusgrav eller ved Sengeløse.
Høje Taastrup Fjernvarme har i øvrigt allerede sammen med Vestegnens Kraftvarmeselskab, Veks og Høje-Taastrup Kommune undersøgt potentialet for et sæsonvarmelager. Her fandt man, at økonomien var ‘overraskende god’, og man går derfor videre med planerne. Intet er dog endnu besluttet.
I alt vil fjernkølingsprojektet kunne levere 42 GWh overskudsvarme på fjernvarmenettet. Det svarer til 14 pct. af det totale varmeforbrug i 2014 i Høje Taastrup Fjernvarme.
Ved at etablere det omtalte sæsonlager som supplement til grundvandskøling vil næsten hele produktionen af overskudsvarmen kunne nyttiggøres om vinteren.
Ifølge projektforslaget vil første etape af projektet kunne give en samfundsøkonomisk gevinst på 25 millioner kroner med en intern forrentning på 7 pct.
Den samlede gevinst ved varme/køle-projektet for hele lokalsamfundet i Høje-Taastrup Kommune – altså alle varmekunderne og alle kølekunderne tilsammen – er anslået til 102 mio. kr.
Rambøll, som har foretaget feasibility-studiet af projektet for Høje Taastrup Fjernvarme, fremhæver netop samspillet mellem køling og varme som meget perspektivrigt, og markedschef Anders Dyrelund fra Rambøll tilføjer, at han ser sådanne projekter som en løftestang for at få introduceret de store og relativt dyre varmepumper i fjernvarmesystemet på de gældende vilkår. Varmepumper, som altså både kan producere køling og varme – alt efter behov:
»Vi har analyseret potentialet for denne type køle-/varmesystemer og anslår, at der i Danmark er basis for at få leveret 4.000 GWh varme som overskud fra fjernkølingsprojekter,« siger han.
4.000 GWh varme svarer til 20 pct. af fjernvarmeforbruget i Danmark i 2013.
Ja, så boltrer vi os igen i effekt og energi. Tegningen, som iøvrigt mangler det omtalte energilager, viser energiproduktion fra fjernvarmeværket (udtrykt i GWh) og effekten fra fjernkøleværket (udtrykt i MW).
Begge dele er sikkert korrekt, men hvad kan jeg bruge det til ?
Det jeg har brug for, for at forstå dette anlæg, er selvfølgelig flere tegninger:
- en energitegning, som viser produktion af varmeenergien fra fjernvarmeværk (ja, 284 GWh), fra fjernkøleværket (ikke opgivet), lagringen (ikke opgivet). Udtræk fra energilagret (ikke opgivet) og forbruget (ikke opgivet).
- en tilsvarende effekttegning, som viser det samme men i et tidsperspektiv - altså øjebliksbilleder (tabel) for flere tidspunkter når f.eks. Varmeforbrug er stort, kølebehovet er stort og så et par gange mere.
Er ing.dk et teknisk forum eller hvad ?
Min kritik er mere rettet mod den ukomplette tegning end mod artiklens verbale beskrivelse - den er bare ikke underbygget med tekniske fakta.
Hvis det fremgår af Rambølls materiale, hvorfor er det så ikke tilgængeligt med et link ?
Måske er der en ingeniør fra Rambøll som kan lave den manglende tegning af energi- og effektbalancen i systemet her til ing.dk ?
I stedet for at gemme fjernvarmen fra køleprocessen fra sommerhalvåret til vinter, var det så ikke noget smartere at sende den ud i fjernvarmenettet når det produceres.
Det er jo præcis derfor jeg beder om en opdateret grafik med et skema som viser effektstrømmen på de forskellige årstider.
Det ville vise grundlaget for det du efterlyser.
Der er jo ikke tal for effektforbruget (til varmt brugsvandsopvarmning) om sommeren - og dermed hvordan det hænger sammen med dels varmepumpens effekt (e.g. 9 MW).
Måske skal fjernvarmeværket stadig producere varme, måske er 9 MW mere end brugsvandsopvarmningen kræver.
Det fremgår bare ikke.
Jamen det hænger sådan sammen at Vestforbrændingen, Roskilde forbrænding og ARC pumper alt det varme de kan ud i nettet om sommeren, så der ikke ville være plads til varmen fra varmepumper i Høje Tåstrup. Men når man nu netop importerer enorme mængder affald fra navnlig England, om man så ikke i stedet kunne pakke affaldet sammen i sommerhalvåret og lade være med at brænde det af i affaldsforbrændingerne, og gemme det til om vinteren (i stedet for at importerer affald fra England) og så brænde det af på det tidspunkt. Kunne måske bruge omtalte grusgrav til formålet. Hvis man kan pakke affald sammen i England transporterer det med bil, skib og flytte det til Danske affaldsforbrændinger så må dette lille forhold vel også kunne lade sig gøre. Og nu kan varmen fra varmepumperne lade sig bruge direkte.
aldrig fattet man skal straffes hvis man sender for meget fjernvarme retur, vil da med glæde have det hele blev ledt gennem gulvvarme system og varmtvands system inden det røg retur, sært der ikke er lavet så noget.
Jeg mener faktisk Albertslund i visse boliger bruger returvandet fra andre boliger til opvarmning.
I øvrigt kunne de i Tåstrup måske vinde noget ved at opvarme returen med varme/kølepumpen, i stedet for at varme returen op til fremløbets temperatur.
Høje Tåstrup et faktisk ikke det første anlæg af den kombination.
Løgstør Fjernvarme har i flere år leveret køling til Logstor. Og brugt varmen til fjernvarme.
I Løgstør er anvendt en abdorptionskølemaskine.
I Århus er på det nye store hospital også etableret varmepumper til køling. Varmen sælges til fjernvarmeværket.
I første fase er der installeret eldrevne varmepumper. I en senere fase støder formentligt en absorptionsvarmepumpe til maskinparken af køleanlæg.
jo men er mit retur vand for varmt straffer de mig med 500 kr i bøde og jeg har jo slet ikke bedt om returnere varmen den vil jeg da med glæde beholde,
og for mig at se er det da konstruktions fejl der i det hele taget kan sendes for varmt vand retur,
Hvordan pokker kan et projekt gi' en samfundsmæssig gevist på 25 mio når anlægget koster 186 mio og kan yde 6 Mw køl. Fuld og helt Anders And...
Køleeffekten fra et airconditionanlæg til 8800 kr er 3 Kw https://www.bilka.dk/hus-og-have/varmepump... . Eller 6000 Kw køleeffekt koster 18 mio. via de små anlæg.
Hvis man vælger anlægget til de 18 mio så er strømforbruget mindre. Når det dyre anlæg virker bruges 3 Mw, de små anlæg bruger kun 2,3 Mw.
Ole - det kan man betale sig fra at få rettet ;-)
Ole - Det er jo en konstruktionsfejl fjernvarmeværket mener du er ansvarlig for.
tror jeg ikke de begrunder det med ens hus er dårligt isoleret
Man laver altså et anlæg til 186 Mio som kan lave 42 Gwh/år fjernvarme som koster 14 Gwh el og så kan der leveres 28 Gwh køleeffekt.
Ved en afskrivning over 20 år til 7 % som der nævnes, er det en kapitaludgift på 17,5 mio årligt. Eller 416 kr pr produceret fjernvarme megawatt.
Til at producere 1 Mwh køleeffekt skal der bruges 0,5 Mwh el (som så også yder fjernvarmen) til 1000 kr/mwh = 500 kr.
Hvordan man får det til at være en helt igennem god forretning for lokalsamfundet i Høje Tåstrup når simple airconditionanlæg til få penge kan gøre det samme. Og dobbelt ironisk er det jo at der så tilmed ikke er brug for spildvarmen fra fjernkølingprojektet hvorfor der skal yderligere tiltag til, for at gøre spildvarmen brugbar.
Der står at der er en intern forrentning på 7 %
Det er jo ikke helt det samme vel Niels ?
Flot initiativ. Godt projekt.
Men der er måske 1000 små og mellem store virksomheder i Dk som har overskudsvarme der er vanskelig at genbruge. Men med varmepumper kan dette blive til enten fjernvarme eller blot varme til naboen.
Det kræver blot at skatteministeriet stopper med at kræve afgift på den energi der flyttes fra en matrikel til en anden matrikel. El-Afgift til drift af varmepumpe må være nok til skat.
Derved begynder det at blive til en mulig forretning og varmen går ikke tabt i den blå luft. Det bliver til gavn for os alle, giver mange gode job og det totale energiforbrug vil falde.
Sikkert ikke, men det er et projekt som er så helt igennem fuldt og skingrede tosset såvel økonomisk som miljømissigt. Bruge 186 Mio på et projekt som bruger mere strøm end den individuelle løsning til at køle de omtalte bygninger og individuelle køleanlæg der vil koste en brøkdel at etablere. Og det omtalte løsning for at lave noget fjernvarmevand som man tilmed skal lave forskellige tiltag for at gemme så det kan bruges når der er behov.
Når halm er billigere end den naturgas som i øjeblikket er meget billig har Brande virksomhederne en gevinst se http://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/pres... når fjernvarmeprisen ved de 3 byer reduceres markant.
Allan - ved evt. afgiftsfritagelse, hvor lang tid tror du så der vil gå inden virksomhedernes afgiftfritagne spildvarme gik fra f.eks. 40 gr C til 80 gr, så den kunne udnyttes direkte?
Ikke at jeg skal forsvare den nuværende politik; men energiområdet er så stor en statslig indtægtskilde, at man ikke kan pille/ fritage et sted uden at få et stort hul i Statens Budget. Det kræver en stor reform som tager lang tid at sætte i søen.
Når man så samtidig kan konstatere, at det værste/ største problem med udvekslingen af strøm til Norge, er at vi køber for 500 mill. kr el til 16 øre pr. kwh, så er der ikke meget incitament fra Statens side til ændre på det nu med risiko for at skabe et hul i kassen.
Niels - lokalsamfundet i Høje Tåstrup! Her taler vi bl.a. City2 og Ikea m.fl.- hvordan vil du få xx stk 8.000 kr Bilka AC-anlæg til at fungere sammen med x00.000 m3 central ventilationsanlæg?
Eller som kølevand til f.eks. en serverpark?
Desuden har nok alle kølekrævende virksomhederne i Høje Tåstrup allerede et stort og effektiv central kølecentral; men de kan godt se fordellen i tilslutningen i fjernkøl kombineret med fjernvarme
Det vil jo kun blive billigere hvis man laver flere centrale køleanlæg som bortventilerer køleeffekten til luften og som yder komfortkøling til de omtalte forretningsarealer og kontorarealer i forhold til Bilka-modellen.
Fjernkøling er ikke reguleret på samme måde som varme.
Derfor kan der sælges køling til en pris, som ikke er låst til de faktiske omkostninger.
En pris på 500,- kr /MWh køling er meget attraktiv for virksomheder etc., da alternativet normalt er noget dyrere. Alt. inclusive.
El til 1.000,- giver de 2 MWh køling. der kan sælges til 500,- kr / MWh.
Herved bliver varmen driftsøkonomisk gratis.
Tilbage står at fordele finansieringsomkostnignene og øvrige driftsomkostninger.
Men prøv lige og forhold dig til finansieringsudgiften hvis den bare skal uddeles på kølesiden så er det alene over 600 kr/mwh så skal der købes strøm og der skal laves tiltag for at gemme varmen så den kan bruges om vinteren. Det er da så langt ude i hampen som det kan være.
Karsten - kan godt de at den direkte overførsel skal være belagt med afgift, men ved spildvarme skal der jo en varmepumpe ind imellem som bruger strøm (med afgift). Disse systemer bliver desværre ikke bygget idag fordi der ikke er økonomi i det. Med en dispensation til netop spildvarme kunne vi spare meget energi. Og måske endda koble disse til nat-el eller andre tidspunkter hvor el er billig.
Nu ved jeg jo ikke hvilken rente mv du regner med, men hvis kølekunderne er villige til at betale den takst for fjernkøling er varmen stadigt gratis.
Flemming Ulbjerg rejser netop det interessante emne: "hvordan afgiftsreglerne spiller ind".
Som teknokrat virker det mest fornuftigt at optimere den samlede løsning i forhold til samlet energiforbrug - ud fra tesen om, at energi i sidste ende er en knap ressource, som på een eller anden måde også forurener når den skabes.
Ud fra samme synspunkt synes det fornuftigt om afgiftsreglerne så tilskyndede til minimering af energiforbruget.
Når dette ikke er tilfældet skyldes det vel, i et vist omfang, manglende forudseenhed eller manglende tilretning.
Men det er jo også sådan, at afgifter - som oprindeligt blev indført som adfærdsregulerende - er blevet ægte provenu-skabere for staten, hvilket gør "sund fornuft" til et finanslovsspørgsmål.
Jeg anerkender, at afgifter er en simpel og måske effektiv måde at ændre adfærd på. Desværre kommer der hurtigt et punkt, hvor simpel kassetænkning tager over.
Eksemplerne er legio: registreringsafgift (forhindre energieffektivie, sikre, nye biler), tinglysningsafgigt (forhindrer konkurrence i realkredit), energigenbrug (spildvarme fra butikker opvarmer boliger), osv.
Spild af energi, for eksempel ved bortskaffelse efter køling, eller køling fordi solafskærmning er utilstrækkelig, er efter min mening ren Ebberød Bank.
Der er rigtig mange suthuller så der kan opstilles varmepumper som afgiftsbetalingen er minimal se http://nhsoft.dk/work/FG26/Okt/Notat%20var...