Fjernvarmeselskab kobler køling og varme

Fjernvarmeselskab kobler køling og varme

Høje Taastrup Fjernvarme tager nu hul på stort fjern­kølingsprojekt, hvor man som de første vil integrere køling og fjernvarme.

Over de næste 15 år vil Høje Taa­strup Fjernvarme opbygge et stort og avanceret fjernkølingssystem, hvor man for første gang integrerer fjernkøling med fjernvarme i stor skala. I praksis ved at overskuds­varmen fra kølekompressorerne sendes ind på fjernvarmenettet.

Projektets første etape løber frem til 2020 og omfatter investeringer på 186 millioner kroner. Projektet er netop blevet godkendt af byrådet i Høje-Taastrup Kommune.

For fjernvarmeselskabet handler det dog i første omgang om hurtigt at kunne tilbyde fjernkøling til en række virksomheder i området, som længe har efterspurgt det. Den første af dem er Copenhagen Markets, som skal huse et fødevare- og grønttorv på 67.000 kvadratmeter:

»Copenhagen Markets har et akut og stort kølebehov, så vi starter med at etablere et køleanlæg i et maskinhus tæt ved, der senere kan anvendes i den energicentral, som vil blive hjertet i det samlede køleprojekt,« siger teknisk chef hos Høje Taastrup Fjernvarme Uffe Schleiss.

Ifølge planerne skal energicentralen i første omgang forsynes med tre store varmepumper, som skal levere en samlet køleeffekt på 6 MW til proces- og komfortkøling til kunderne. På varmesiden vil de bidrage med en kapacitet på cirka 9 MW.

Planer om grundvandskøling

Fjernkøling vil ske fra varmepumperne via 1-2 store køleakkumulatorer i høje cylindriske ståltanke. Derudover skal potentialet for den planlagte grundvandskøling undersøges til bunds.

»Nogle virksomheder skal have køling til proces, mens andre udelukkende har brug for såkaldt komfortkøling til for eksempel kontorlokaler. Med anlæggets mange komponenter kan vi optimere driften, så proceskøling kører som en slags grundlast, mens vi i spidslastsituationer med meget komfortkøling kan trække på grundvandslageret,« forklarer Uffe Schleiss.

Energicentralen er dels forbundet til et nyt fjernkølingsnet, som dimensioneres til en fremløbs­temperatur på 6-10 grader og en returtemperatur fra kunden på 16-20 grader, og dels til det eksisterende fjernvarmenet.

Næste etape frem mod 2020 vil være ekstra grundvandskøling, en ekstra varmepumpe til komfortkøling samt en ekstra akkumuleringstank. Der er desuden afsat penge i projektet til et sæsonvarmelager.

Rent praktisk tænkes anlægget drevet sådan, at overskudsvarmen fra kølingen først og fremmest skal udnyttes i fjernvarmen, når det er mest optimalt i forhold til varme- og elprisen.

Varmen skal derfor oplagres – dels via grundvandskølingen, dels via et sæsonvarmelager – der kan optage den overskydende varme og gemme den til den koldeste del af året.

På de varmeste dage udnyttes grundvandskøling og varmepumpe maksimalt, idet akkumulerings­tanken udjævner belastningen.

På dage med mindre kølebehov fordeles køleproduktionen fra varme­pumpen, så det er mest optimalt i forhold til elprisen. De store lagertanke kan dermed medvirke til at integrere bæredygtig strøm fra for eksempel vindmøller.

I de koldeste måneder skal grundvandet køles ned for at skabe termisk balance. Det sker ved at producere fjernvarme med den samme varmepumpe, som supplerer køling om sommeren.

Varmepumper med grundvands­køling (også betegnet ATES, Aquifer Thermal Energy Storage) har nemlig flere anvendelsesmuligheder. Varmepumper kan både køle og varme vand, som kan lagres i henholdsvis sæsonvarme- og kølelagre.

Nedgravet sæsonlager

I projektansøgningen peger man på muligheden af at etablere et stort, nedgravet sæsonlager i den nærliggende Kallerup Grusgrav eller ved Sengeløse.

Høje Taastrup Fjernvarme har i øvrigt allerede sammen med Vestegnens Kraftvarmeselskab, Veks og Høje-Taastrup Kommune undersøgt potentialet for et sæsonvarmelager. Her fandt man, at økonomien var ‘overraskende god’, og man går derfor videre med planerne. Intet er dog endnu besluttet.

I alt vil fjernkølingsprojektet kunne levere 42 GWh overskudsvarme på fjernvarmenettet. Det svarer til 14 pct. af det totale varmeforbrug i 2014 i Høje Taastrup Fjernvarme.

Ved at etablere det omtalte sæsonlager som supplement til grundvandskøling vil næsten hele produktionen af overskudsvarmen kunne nyttiggøres om vinteren.

Ifølge projektforslaget vil første etape af projektet kunne give en samfundsøkonomisk gevinst på 25 millioner kroner med en intern forrentning på 7 pct.

Den samlede gevinst ved varme/køle-projektet for hele lokalsamfundet i Høje-Taastrup Kommune – altså alle varmekunderne og alle kølekunderne tilsammen – er anslået til 102 mio. kr.

Rambøll, som har foretaget feasibility-studiet af projektet for Høje Taastrup Fjernvarme, fremhæver netop samspillet mellem køling og varme som meget perspektivrigt, og markedschef Anders Dyrelund fra Rambøll tilføjer, at han ser sådanne projekter som en løftestang for at få introduceret de store og relativt dyre varmepumper i fjernvarmesystemet på de gældende vilkår. Varmepumper, som altså både kan producere køling og varme – alt efter behov:

»Vi har analyseret potentialet for denne type køle-/varmesystemer og anslår, at der i Danmark er basis for at få leveret 4.000 GWh varme som overskud fra fjernkølingsprojekter,« siger han.

4.000 GWh varme svarer til 20 pct. af fjernvarmeforbruget i Danmark i 2013.

Kommentarer (26)

Ja, så boltrer vi os igen i effekt og energi. Tegningen, som iøvrigt mangler det omtalte energilager, viser energiproduktion fra fjernvarmeværket (udtrykt i GWh) og effekten fra fjernkøleværket (udtrykt i MW).
Begge dele er sikkert korrekt, men hvad kan jeg bruge det til ?

Det jeg har brug for, for at forstå dette anlæg, er selvfølgelig flere tegninger:
- en energitegning, som viser produktion af varmeenergien fra fjernvarmeværk (ja, 284 GWh), fra fjernkøleværket (ikke opgivet), lagringen (ikke opgivet). Udtræk fra energilagret (ikke opgivet) og forbruget (ikke opgivet).
- en tilsvarende effekttegning, som viser det samme men i et tidsperspektiv - altså øjebliksbilleder (tabel) for flere tidspunkter når f.eks. Varmeforbrug er stort, kølebehovet er stort og så et par gange mere.

Er ing.dk et teknisk forum eller hvad ?
Min kritik er mere rettet mod den ukomplette tegning end mod artiklens verbale beskrivelse - den er bare ikke underbygget med tekniske fakta.
Hvis det fremgår af Rambølls materiale, hvorfor er det så ikke tilgængeligt med et link ?

Måske er der en ingeniør fra Rambøll som kan lave den manglende tegning af energi- og effektbalancen i systemet her til ing.dk ?

  • 8
  • 0

I stedet for at gemme fjernvarmen fra køleprocessen fra sommerhalvåret til vinter, var det så ikke noget smartere at sende den ud i fjernvarmenettet når det produceres.

  • 3
  • 1

Det er jo præcis derfor jeg beder om en opdateret grafik med et skema som viser effektstrømmen på de forskellige årstider.
Det ville vise grundlaget for det du efterlyser.

Der er jo ikke tal for effektforbruget (til varmt brugsvandsopvarmning) om sommeren - og dermed hvordan det hænger sammen med dels varmepumpens effekt (e.g. 9 MW).
Måske skal fjernvarmeværket stadig producere varme, måske er 9 MW mere end brugsvandsopvarmningen kræver.
Det fremgår bare ikke.

  • 4
  • 0