Fjernvarmeprisen er steget 3,6 pct. på bare et år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fjernvarmeprisen er steget 3,6 pct. på bare et år

Illustration: scanpix

Fjernvarmekunder hos 213 ud af landets 400 fjernvarmeselskaber må indstille sig på at skulle betale mere for at få opvarmet deres bolig i 2019 end i 2018. Samtidig har 89 fjernvarmevirksomheder dog sat varmeprisen ned.

Det viser nye tal fra Forsyningstilsynet, som har indsamlet priserne hos landets godt 400 virksomheder, der leverer fjernvarme direkte til forbrugerne.

Læs også: Grøn omstilling i fare? Fjernvarme står ved en skillevej

Ifølge statistikken er fjernvarmepriserne i gennemsnit sat op med 3,6 pct. fra årsskiftet til 2019 i forhold til de gennemsnitspriser, der var gældende for godt et år siden i december 2017.

Det svarer til, at den årlige varmeregning i en typisk husstand i gennemsnit bliver ca. 460 kr. højere – og dermed stiger fra 12.700 kr. til ca. 13.160 kr.

Læs også: Opgør med 100 års grøn dansk tradition: Fjernvarmen risikerer historisk dyk

En typisk husstand er defineret som en standardbolig på 130 kvm, hvor familien har et varmeforbrug på 18,1 megawatttime, MWh.

Dækker over store forskelle

Gennemsnitstal for fjernvarme er dog svære at anvende direkte, da de dækker over endog meget store forskelle på priserne på tværs af landets fjernvarmeforsyninger.

Forsyningstilsynet skriver selv, at prisen for opvarmning af et standardhus med fjernvarme varierer fra 5.456 kr. årligt til 25.659 kr.

Ifølge Forsyningstilsynets pressemeddelelse falder en del af prisstigningen – som forventet – sammen med, at elproduktionstilskuddet til de decentrale naturgasbaserede kraftvarmeværker, det såkaldte grundbeløb, er faldet bort.

Læs også: 250.000 fjernvarmekunder står over for prischok om få år

Således har cirka 170 varmevirksomheder med slutkundeleverancer, der tidligere modtog grundbeløbet, sat priserne for opvarmning op med i gennemsnit 11,5 pct. for et standardhus siden december 2017.

Tallene viser også, at disse fjernvarmevirksomheder i en årrække har haft lavere priser end de øvrige forsyninger, men at varmepriserne nu kommer på niveau med de øvrige fjernvarmeselskabers.

Læs også: Fjernvarmeværk i Gelsted mister 4.000 kroner pr. kunde

Ifølge statistikken har de fjernvarmevirksomheder, der ikke har modtaget grundbeløbs-tilskuddet, dog også i gennemsnit sat prisen op med 1,9 pct.

Landdistrikterne må betale, mener branchen

Hos fjernvarmeselskabernes brancheforening ærgrer man sig over, at frygten for højere priser for forbrugerne efter en lang periode med faldende priser har vist sig at være velbegrundet:

»Prisstigningerne rammer som en politisk bombe under sammenhængskraften mellem land og by. Adskillige års politisk forsømmelse lander nu i landdistrikterne og hos fjernvarmeselskabernes varmekunder. Det er rigtig trist,« lyder det fra Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme, i en kommentar til prisstatistikken.

Læs også: Små kraftvarmeværker håber på velvilje i nyt energiforlig

Han minder også om, at 75 selskaber mangler at udmelde nye priser.

Fjernvarmeselskaber stadig bundet

Dansk Fjernvarme forklarer en manglende omstilling fra selskabernes side på de nye vilkår uden grundbeløb med, at politikerne på Christiansborg har fastholdt politiske krav om, at fjernvarmeselskaberne skal fyre med den dyre, afgiftstunge naturgas, og de skal producere både el og varme. Dermed har fjernvarmeselskaberne ikke kunnet investere sig ud af tabet af grundbeløbet:

Læs også: Omdiskuteret rapport viser udfordret fjernvarmesektor

»Hvor fjernvarmeselskaberne før var tvunget til at bruge naturgas, bliver de nu tvunget til at investere i eldrevne varmepumper. Da det ikke er alle selskaber, der har forudsætningerne for at investere i en varmepumpe, er dette reelt en ny binding, der vil fastholde forbrugerne til højere priser,« siger Kim Mortensen.

Læs også: Danmark risikerer flere træfyrede kraftværker, vi ikke har brug for

Mere end 60 pct. af de danske husstande er forsynet med varme fra fjernvarmevirksomheder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Barmarksværker om igen.
Fjernvarme har og aldrig været billigt.
For det har altid været skatteyderne, som har måttet betale for gildet. :(
I form af skjulte støtteordninger og meget fusk.

  • 4
  • 9

Fjernvarme var oprindelig en særdeles fornuftig måde at udnytte spildvarmen ved elproduktion og affaldsforbrænding.
De gasfyrede fjernvarmeanlæg blev etableret i den periode, hvor det var vigtigt at få noget gas gennem de nye, dyre ledninger, som blev etableret for at udnytte naturgasforekomsterne i Nordsøen.
Udviklingen har betydet, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at bruge fossile brændsler, hvorfor produktionsforholdene for el er ændret væsentligt. Vindmøller har jo ingen spildvarme!
Og så er genbrug blevet det store mantra, hvilket måske er fornuftigt nok, men i praksis betyder det, at store mængder affald fjernes fra forbrænding og skal erstattes af andet brændsel, som i stedet for indtægter til anlæggene giver udgifter.
Så det der var det eneste rigtige i går er i dag blevet uhensigtsmæssigt - og måske er det vi gør i dag også en dag helt forkert set med fremtidens briller.
Det er let at være bagklog - og overdrevet idealisme er heller ikke hensigtsmæssigt på længere sigt.

  • 11
  • 0

Fjernvarme har og aldrig været billigt.

@Morten
Prisen på fjernvarme er i gennemsnit i hele landet ikke steget de sidste 5 år (ifølge Forsyningstilsynets statistik)
Hvor kan du finde en tilsvarende udvikling på energiområdet ?

  • 6
  • 3

Brænde og træpiller.
Energi fra Solceller og vindmøller er endda faldet i pris, det oplever vi dog ikke som forbrugere grundet afgifter og profit jagt.

@Michael
Brænde og træpiller - nej. Men det seneste års kraftige stigning er nok overstået og priserne på især træpiller vender tilbage til et mere normalt niveau.
Energi fra solceller og vindmøller mærker den almindelige forbruger, som du også skriver, ikke meget til.

  • 2
  • 2

Men det seneste års kraftige stigning er nok overstået og priserne på især træpiller vender tilbage til et mere normalt niveau.


Det skal man ikke regne med.
Efterhånden som flere og flere kraftvarmeværker fyrer med træpiller så vil prisen holdes oppe da de jo rask væk aftaget 20-30.000 tons via skibe og er ret ligeglade med kvaliteten i forhold til os alm dødelige med pillefyr og/eller hestebokse.
Så vi skal nok vænne os til de høje priser.

  • 2
  • 0

Til Morten Carlsen

Historiebøgerne skriver:
Fjernvarmen har ikke fået skjult statstøtte, men er blevet kompenseret med grundbeløbet. Grundbeløbet blev indført som sikkerhedsnet under varmeforbrugerne, da elmarkedet blev liberaliseret og kvaftvarmeværkerne dermed skulle konkurer på det frie elmarked, mens de fortsat havde brændselsbindig til naturgas og et påtvunget kraftvarmekrav.
Grundbeløbet havde udgjort 0 kroner hvis elpriserne havde udviklet sig som energistyrelsen forventede. Det gjorde den ikke og derfor blev grundbeløbet stort.

Vh. Kasper

  • 3
  • 0

Det er på tide at politikerne inde på borgen træder i karakter og sætter nogle hæftige afgifter på importeret biomasse.

Om man politisk ønsker at begå sig på den internationale scene som højteknologisk samfund, så er det et elendigt signal at sende omverdenen, at man ikke engang kan holde varmen uden der er bål indover.

Det er også skandaløst i det 21. århundrede, at man går på rov i udlandske skove, da det medfører ubodelig skade på lokalbefolkningen, biodiversitet, dyreliv, CO2 udslip og miljø.
https://www.theguardian.com/environment/20...

Der er kun et at gøre i vindmøllens hjemland, få sat flere møller op, solceller, varmepumper, lagertanke o.a det kan ikke gå stærkt nok, om man ikke internationalt skal blive helt til grin. :-(

  • 2
  • 5

Det er også skandaløst i det 21. århundrede, at man går på rov i udlandske skove, da det medfører ubodelig skade på lokalbefolkningen, biodiversitet, dyreliv, CO2 udslip og miljø.
https://www.theguardian.com/environment/20...

@Magnus
Nu er der lige det fakta, at dit link henviser til forhold i et land, som ikke sælger mange træpiller til Danmark, fordi Danmark hovedsageligt får træpiller fra Letland, Estland, Sverige og Rusland.
Og ca. 1/4 af det danske træpilleforbrug går til individuelle private pillefyr/-ovne.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...
Hvad du måske heller ikke vil forholde dig til, er at Danmarks skove vokser med ca 6,7 mio m3 vedmasse hvert år, og der fældes kun ca. 4,3 mio m3. Hvoraf forøvrigt kun ca. 15% går til biomasseproduktion.

  • 2
  • 1

Hvad du måske heller ikke vil forholde dig til, er at Danmarks skove vokser med ca 6,7 mio m3 vedmasse hvert år, og der fældes kun ca. 4,3 mio m3. Hvoraf forøvrigt kun ca. 15% går til biomasseproduktion.

Jakob.

Et lille lyspunkt i elendigheden. ;-)

Det forsvarer dog ikke, ude af syne ude af sind indstilling, hvor man hæmningsløst svinger kædesaven i udlandske skove.
https://www.newscientist.com/article/21149...

Forstokket stenalder hulebo tankegang der kun har focus på bål må stoppe, det skylder vi omverdenen og vores efterkommere.

Tænk også hvad det vil betyde for DK økonomi at slippe for import af biomasse.

  • 1
  • 3

Det forsvarer dog ikke, ude af syne ude af sind indstilling, hvor man hæmningsløst svinger kædesaven i udlandske skove.
https://www.newscientist.com/article/21149...

@Magnus
Synes du skulle søge nogen mere seriøse kilder.
Her er f.eks. hvad førende danske forskere skriver om brugen af biomasse.
https://www.altinget.dk/energi/artikel/for...

Og så er det absolut ikke sådan, at man i Danmark “kun har fokus på bål”. Alle der kender bare en lille smule til forholdene erkender at biomasse kun er en overgangsordning.

  • 0
  • 2