Fjernvarmeprisen er steget 3,6 pct. på bare et år
Fjernvarmekunder hos 213 ud af landets 400 fjernvarmeselskaber må indstille sig på at skulle betale mere for at få opvarmet deres bolig i 2019 end i 2018. Samtidig har 89 fjernvarmevirksomheder dog sat varmeprisen ned.
Det viser nye tal fra Forsyningstilsynet, som har indsamlet priserne hos landets godt 400 virksomheder, der leverer fjernvarme direkte til forbrugerne.
Læs også: Grøn omstilling i fare? Fjernvarme står ved en skillevej
Ifølge statistikken er fjernvarmepriserne i gennemsnit sat op med 3,6 pct. fra årsskiftet til 2019 i forhold til de gennemsnitspriser, der var gældende for godt et år siden i december 2017.
Det svarer til, at den årlige varmeregning i en typisk husstand i gennemsnit bliver ca. 460 kr. højere – og dermed stiger fra 12.700 kr. til ca. 13.160 kr.
Læs også: Opgør med 100 års grøn dansk tradition: Fjernvarmen risikerer historisk dyk
En typisk husstand er defineret som en standardbolig på 130 kvm, hvor familien har et varmeforbrug på 18,1 megawatttime, MWh.
Dækker over store forskelle
Gennemsnitstal for fjernvarme er dog svære at anvende direkte, da de dækker over endog meget store forskelle på priserne på tværs af landets fjernvarmeforsyninger.
Forsyningstilsynet skriver selv, at prisen for opvarmning af et standardhus med fjernvarme varierer fra 5.456 kr. årligt til 25.659 kr.
Ifølge Forsyningstilsynets pressemeddelelse falder en del af prisstigningen – som forventet – sammen med, at elproduktionstilskuddet til de decentrale naturgasbaserede kraftvarmeværker, det såkaldte grundbeløb, er faldet bort.
Læs også: 250.000 fjernvarmekunder står over for prischok om få år
Således har cirka 170 varmevirksomheder med slutkundeleverancer, der tidligere modtog grundbeløbet, sat priserne for opvarmning op med i gennemsnit 11,5 pct. for et standardhus siden december 2017.
Tallene viser også, at disse fjernvarmevirksomheder i en årrække har haft lavere priser end de øvrige forsyninger, men at varmepriserne nu kommer på niveau med de øvrige fjernvarmeselskabers.
Læs også: Fjernvarmeværk i Gelsted mister 4.000 kroner pr. kunde
Ifølge statistikken har de fjernvarmevirksomheder, der ikke har modtaget grundbeløbs-tilskuddet, dog også i gennemsnit sat prisen op med 1,9 pct.
Landdistrikterne må betale, mener branchen
Hos fjernvarmeselskabernes brancheforening ærgrer man sig over, at frygten for højere priser for forbrugerne efter en lang periode med faldende priser har vist sig at være velbegrundet:
»Prisstigningerne rammer som en politisk bombe under sammenhængskraften mellem land og by. Adskillige års politisk forsømmelse lander nu i landdistrikterne og hos fjernvarmeselskabernes varmekunder. Det er rigtig trist,« lyder det fra Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme, i en kommentar til prisstatistikken.
Læs også: Små kraftvarmeværker håber på velvilje i nyt energiforlig
Han minder også om, at 75 selskaber mangler at udmelde nye priser.
Fjernvarmeselskaber stadig bundet
Dansk Fjernvarme forklarer en manglende omstilling fra selskabernes side på de nye vilkår uden grundbeløb med, at politikerne på Christiansborg har fastholdt politiske krav om, at fjernvarmeselskaberne skal fyre med den dyre, afgiftstunge naturgas, og de skal producere både el og varme. Dermed har fjernvarmeselskaberne ikke kunnet investere sig ud af tabet af grundbeløbet:
Læs også: Omdiskuteret rapport viser udfordret fjernvarmesektor
»Hvor fjernvarmeselskaberne før var tvunget til at bruge naturgas, bliver de nu tvunget til at investere i eldrevne varmepumper. Da det ikke er alle selskaber, der har forudsætningerne for at investere i en varmepumpe, er dette reelt en ny binding, der vil fastholde forbrugerne til højere priser,« siger Kim Mortensen.
Læs også: Danmark risikerer flere træfyrede kraftværker, vi ikke har brug for
Mere end 60 pct. af de danske husstande er forsynet med varme fra fjernvarmevirksomheder.
