Fjernvarmen splitter energiaftalens partier
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Fjernvarmen splitter energiaftalens partier

Illustration: Scanpix

Fjernvarmen – en af de danske styrkepositioner i energisammenhænge – bliver fremover udfordret af en ny, økonomisk regulering og en vifte af ny lovgivning med udspring i energiforliget, som vi beskrev i fredagens Ingeniøren.

Læs også: Opgør med 100 års grøn dansk tradition: Fjernvarmen risikerer historisk dyk

Spørger man to af partierne bag energiforliget, Socialdemokraterne og Venstre, hvordan de ser på fjernvarmens fremtid, så er de enige om den vigtige rolle, som fjernvarmen skal have i fremtidens energisystem. Og de også enige om, at sektoren skal effektiviseres og om at forbrugerne skal have mulighed for at sige nej tak til fjernvarmetilslutning fremadrettet.

Men på et meget afgørende punkt hører enigheden op – hvilket også vil afspejle sig i dagens førstebehandling af lovforslaget i Folketingesssalen om en ophævelse af tilslutningspligten – og det handler om fortolkningen af energiaftalens passus om forblivelsespligt.

Læs også: Grøn omstilling i fare? Fjernvarme står ved en skillevej

Her frygter Socialdemokratiets Jens Joel, at en rigid fortolkning kan få den effekt, at nogle fjernvarmeselskaber vil gå fallit, og at den fremtidige udbygning vil blive meget begrænset.

Jens Joel er bekymret for fjernvarmens fremtid. hvis forbrugerbindinger helt fjernes. Illustration: Steen Brogaard, Folketinget

Samtidig kalder Venstres energiordfører Thomas Danielsen den samlede pakke for en »fornuftig balancegang mellem monopol-regulering og frit valg forbrugerne«.

Forblivelsespligt forvirrer

I energiaftalen står der: »Parterne er endvidere enige om at sætte et stop for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt fra 1. januar 2019.«

Det fortolker regeringen som at heller ikke fjernvarmeselskaber i eksisterende fjernvarmeområder uden tilslutningspligt efter 1. januar må pålægge kunderne at forblive på fjernvarmen, hvis de skulle få behov for dette. Ligesom forbrugere, der fremadrettet har sagt ja til at få fjernvarme, heller ikke kan tvinges til at blive i fjernvarmen, selvom de har sagt ja.

Læs også: Minister: Skuffelse, hvis overskudsvarme fra kun ét af seks datacentre kan udnyttes

Socialdemokratiets Jens Joel forklarer, at han har fået mange reaktioner fra kommunerne, som er usikre på konsekvensen:

»De er helt med på, at de fremover skal ud og sælge fjernvarmen som en god business-case til forbrugere, men de kan ikke forstå, hvordan de skal skaffe sig sikkerhed for sådan en stor, langsigtet investering, som fjernvarme ofte er, hvis de ikke på én eller anden måde må holde på de kunder, der frivilligt har sagt ja-tak til fjernvarmen,« siger Jens Joel.

Langsigtet og fælles investering

Jens Joel mener også, at man med fortolkningen omkring de eksisterende områder vil skabe unødvendig usikkerhed hos selskaberne og kommunerne, hvor mange selskaber uden tillslutningspligt nu vil skynde sig at indføre forblivelsespligt inden 1. januar, selvom det måske slet ikke er nødvendigt:

»Der er en grund til, at vi i Danmark har en velfungerende forsyningssektor, og det er, at vi netop har investeret langsigtet og i fællesskab. Hvis vi ikke passer på fjernvarmen, så risikerer vi, at fjernvarmeselskaberne går konkurs og så er der kun skatteborgerne i kommunen til at betale for deres fjernvarmeværk én gang mere,« siger han.

Læs også: Ny lov vil fjerne pligt til at bruge fjernvarme: »Den grønne omstilling vil gå i stå øjeblikkeligt«

Fjernvarmen kan sagtens konkurrere under de nye vilkår, mener venstres Thomas Danielsen. Illustration: Folketinget

Venstres Thomas Danielsen er ikke i tvivl om, at der fremover – med den nye regulering og lovgivning – vil komme meget mere fjernvarme, fordi den er så vigtig for samfundet.

Han fremhæver også, at et enigt Folketing baserer deres politik på to ben:

Læs også: Fjernvarmeværk i Gelsted mister 4.000 kroner pr. kunde

»Vi kombinerer en målrettet redningsplan for de trængte, dyre selskaber med fremadrettede lempelser i forbrugerbindingerne. Vi tror sagtens, at fjernvarmen kan konkurrere under de her vilkår; ikke mindst fordi teknologiudviklingen også sker for fjernvarmen, som oven i dette har stor-driftsfordele at trække på, « siger han.

Puljer til nødstedte værker

Af energiaftalen fremgår det, at nødstedte værker og deres kunder kan få hjælp af en række puljer, som rummer 540 mio. kroner, der skal fordeles over fem år.

Men energiordfører Jens Joel er bekymret for de værker, som der lidt større end de såkaldte barmarksværker. Han mener, at den kategori ikke kan tåle, at 20 pct. af forbrugerne melder sig ud og at priserne stiger for de tilbageværende:

Læs også: Fjernvarmeværk i Gelsted mister 4.000 kroner pr. kunde

»Det er jo typisk de rige, der har råd til at investere i en ny varmeløsning, de melder sig ud, og folk med lavere indtægter, der må bliver tilbage på fjernvarmen, der til gengæld stiger og stiger. Det kan ende med, at forbrugerne til sidst ikke kan betale og så går selskabet fallit,« påpeger han.

Han tilføjer, at han overfor energi- forsynings- og klimaministeren har efterlyst analyser af, hvor mange selskaber, der kunne komme i fare, og hvad det vil kunne koste skatteborgerne – men uden held.

Afventer analyse om eksisterende bindinger

Hvad angår planerne om at pille ved eksisterende forbrugerbindinger i eksisterende fjernvarmeområder – og altså give forbrugerne lov til at koble sig fra – så skal det først diskuteres efter en række rapporter, fremgår det af energiforligsteksten.

Læs også: Omdiskuteret rapport viser udfordret fjernvarmesektor

Om det siger Venstres Thomas Danielsen:

»Regeringen har ikke nogle aktuelle planer om at aflyse eksisterende forbrugerbindinger: Vi har bare besluttet at vi skal få lavet et analysearbejde. Der kan det jo være, at vi kommer frem til helt andre virkemidler for at sikre en lige så god forbrugersituation som for de forbrugere, der ikke er omfattet af forbrugerbindinger,« siger han.

I dag er cirka halvdelen af fjernvarmevarmeforbruget dækket af selskaber uden tilslutningspligt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har selv haft et hus der lå i et DONG naturgas område og fyret var gammelt og skulle udskiftes.
Det viste sig at det var lang billigere hvert år, at skifte til fjernvarme i stedet for at bruge naturgas. Altså mellem 30% og 40% billigere, så det var ikke småpenge.
Omstilling fra gas til fjernvarme kostede omkring 10% mindre end hvad et nyt gasfyr ville koste.
Men vi måtte ikke skifte. Øv.
Først efter flere måneder med skriverier og klager og samlet modstand fra ca. 15 husstande, fik vi lov til at skifte.

Det er skidt at have bindinger over længere tid. Undgå det.
Det kan fordyre et hus hvis der er bindinger (ved salg).

Hold jer til at indsamle kollektive aftaler på frivillig installation af opvarmningsform, i løbet af en kort periode på et par år.
Hvis forsyninger ikke kan konkurrere på pris/omkostninger over tid, så må de gøre noget ved det (driften). Ikke gemme sig bag lovgivning og bindingsregler. Folk kan risikere at blive stavnsbundet eller skulle sælge et hus med tab.

  • 17
  • 1

Forblivelsespligt er noget fanden har skabt.
Dragsholm kommune (idag Odsherreds) byggede for år tilbage et fjernvarmeværk for at slippe for at skulle indbetale ekstra indskud i Naturgas Sjælland. Man udbød fjernvarmen på kontraktbasis også indeholdende en tidsbegrændset binding på 10 år med 1 års udmeldelsesvarsel. Men da forbrugerne på 9 årsdagen, pga meget høje priser, begyndte at melde sig ud, (mis)brugte man "bare" varmeforsyningslovens bestemmelse om at kunne indføre Forbliveksespligt og annulerede alle udmeldelserne. Stik imod kontrakterne. Dvs at kommuner ikke har ansvar for dårlige budgetter og dårlige kontrakter. Jo før den mulighed bliver afskaffet, jo bedre. Er værkerne ikke konkurensedygtige må de da gå konkurs og ejerne tage konsekvensen også selv om ejeren er en kommune.
vh Mogens

  • 12
  • 2

Når man, som Jens Joel (S) udtaler, har en
> "måde at holde på de kunder, der frivilligt har sagt ja-tak til fjernvarmen

så behøver man ikke at tænke på, om nye forslag til fjernvarme forbliver rentable i den forestående grønne omstilling. Kunderne kan bindes og løsningen er pr definition rentabel. Bare ikke for forbrugerne, som stavnsbindes.
Hvis derimod man ved, at kunderne kan skifte (ligesom i alle andre sammenhænge), så tvinges projektstillerne til at tænke projektets rolle ind i den forventede udvikling, herunder lukning, fordi ingen finder tilbuddet attraktivt længere. Derved realiseres kun projekter med større chance for rentabilitet.
Tænk hvis 3, Telenor, Telia eller andre investorer i mobilnetværk i Danmark kunne binde kunderne for life. Det ville være trygt og godt for dem, men ikke for forbrugerne.
Eller hvis CLEVER og E.On kunder kunne binde elbilerne for evigt til deres abonnement, så de var sikre på, at deres investering ikke var forgæves, hvis nogen skulle finde på at tilbyde billigere opladning.

  • 7
  • 2

Nu må politikerne finde ud af hvad de vil.
Et udsagn som »fornuftig balancegang mellem monopol-regulering og frit valg forbrugerne«. skriger til himlem om at politikerne ikke kan finde ud af hvad de vil.
Selvfølgelig skal der ikke være tilslutningspligt.
Men lige så selvfølgelig skal fjernvarmeselskaberne ikke have kraftvarmekrav og andre regulatoriske bindinger.
Hvis man vil sætte "kunderne fri", så skal man naturligvis også "sætte selskaberne fri"
Tingene må følges af. Enten har man bindinger og reguleringsmuligheder i plangrundlag m.m. eller også så er det et frit marked, hvor man kan konkurere på lige vilkår

  • 12
  • 0

Men lige så selvfølgelig skal fjernvarmeselskaberne ikke have kraftvarmekrav og andre regulatoriske bindinger.

Der er da ikke og har aldrig været noget krav om at værkerne skulle have kraftvarme, det kan og kunne de da bare lukke ned.

De får så godt nok ikke en stor check i form af grundbeløbet, hvis ikke de har kraftvarmeværket.

Men 1/1 - 2019 udløber grundbeløbet og værkerne kan gøre som det passer dem, hvis altså de opfylder projektbekendtgørelsen om samfundsøkonomi mm. vedr. de ting de igangsætter.

  • 2
  • 7

Der er da ikke og har aldrig været noget krav om at værkerne skulle have kraftvarme, det kan og kunne de da bare lukke ned.

De får så godt nok ikke en stor check i form af grundbeløbet, hvis ikke de har kraftvarmeværket.

Men 1/1 - 2019 udløber grundbeløbet og værkerne kan gøre som det passer dem, hvis altså de opfylder projektbekendtgørelsen om samfundsøkonomi mm. vedr. de ting de igangsætter.

@Niels
Fantastisk ! Nu har du lige igen reklameret med din egen uvidenhed.
Prøv du lige at læse Varmeforsyningsloven
​§ 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.
​Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.

Og Projektbekendtgørelsen
​§ 13. Ved etablering af produktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et centralt kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg, jf. dog § 14.

​§ 30. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, eksempelvis ved udviklings- eller demonstrationsprojekter

  • 6
  • 1

Det ses, at du aldrig har lavet et projektforslag. Endsige fået et godkendt.
Men kan du virkelig ikke læse §14

Følger du overhovedet ikke med i hvad der foregår. Flere og flere varmeværker etablerer andre energisystemer end kraftvarme hvor disse systemer overtager kraftvarmens produktionen som projektforslagene redegør for samfundsøkonomisk fordelagtigt.
Og hvis ikke man modtog grundbeløbet så kunne man da bare nedlægge kraftværket.

  • 2
  • 3

Nye bål, bør kun få tilladelse til drift såfremt der også laves strøm når bålet er tændt

@Michael
Hvorfor ? Det virker jo også den modsatte vej ved at du ikke kan lave varme med el.
Hvis der ikke er nogen der vil betale for kapaciteten og produktionen ?
Hvis staten vil stille krav, så må den vel også betale.
Ellers er vi jo tilbage til den regulatoriske model, hvor staten også skal bestemme hvad kunderne skal.
Jeg siger ikke nødvendigvis den ene model er mere rigtig end den anden. Men man kan ikke tro, at man kan tage lidt det ene sted og lidt det andet sted, og få det til at fungere optimalt.

  • 2
  • 2

Følger du overhovedet ikke med i hvad der foregår. Flere og flere varmeværker etablerer andre energisystemer end kraftvarme hvor disse systemer overtager kraftvarmens produktionen som projektforslagene redegør for samfundsøkonomisk fordelagtigt.
Og hvis ikke man modtog grundbeløbet så kunne man da bare nedlægge kraftværket.

@Niels
Tænk sig - du behøvede bare at læse Ingeniøren for at vide, at du igen tager fejl
https://ing.dk/artikel/biomasse-eller-varm...
Det er simpelthen ufatteligt, at de senere måneders debat om kraftvarmekravet kan være gået fuldstændig forbi din opmærksomhed.
Men måske forstår du at skelne mellem de forskellige typer af værker i lovgivningen og læse hvad jeg skriver og hvad der står i lovgivningen
​§ 13. Ved etablering af produktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et centralt kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg, jf. dog § 14

  • 2
  • 2

@Jakob

I Odense har man lige installeret en 40 MW absorptionsvarmepumpe der nedlægger 8 MW el-produktionsevne på et centralt kraftværk på fynsværket. OG det kan selvfølgelig gennemføres uden dispensation fordi projektet netop har været samfundsøkonomisk god.

Og landets øvrige fjernvarmeværker kan bare erstatte kraftvarme som det sker i rigt mål ved mange af landets fjernvarmeværker.

  • 1
  • 2

Det fjernvarmeværk jeg er nabo til startede efter reglerne med via en bergenmotor på naturgas at lave el og bruge kølevarmen til fjernvarme. Man havde kun en motor, så som backup lavede man et naturgasfyr. Efter få år droppede man at køre med motoren og lavede fjernvarmen ved at brænde gassen af direkte. Det gik heller ikke, så man søgte om og fik lov til at måtte bygge værket om til at fyre med træflis. Det gjorde værkets økonomi lidt bedre, men det var jo samfundsøkonomiske vandvid. Man fik jo kun en lidt bedre økonomi fordi man gik væk fra et billigt brændsel, der var afgift på og over til et dyrere brændsel, der ikke var afgift. Jeg bad om at måtte se den samfundmæssige beregning på den ændring og fik at vide at den var man fritaget fra at lave. Hvem tror I skal betale statens afgiftstab?
Meget fjernvarme er i dag samfundskadeligt. Især når det er det offentlige, der står for det.
vh Mogens

  • 5
  • 4

I Odense har man lige installeret en 40 MW absorptionsvarmepumpe der nedlægger 8 MW el-produktionsevne på et centralt kraftværk på fynsværket. OG det kan selvfølgelig gennemføres uden dispensation fordi projektet netop har været samfundsøkonomisk god.

@Niels
Hvor står den store varmepumpe ?
Hvis du tænker på Facebook, så er det 6 mindre varmepumper og det krævede dispensation!

Så igen Niels Hansen, hvorfor tror der har været debatten om kraftvarmekravet i Ingeniøren og mange andre medier de seneste måneder, hvis alle selskaber bare kunne vælge vilkårligt.
Beklager - men jeg gider simpelthen ikke spilde min og andre læseres tid på at forklare selvfølgeligheder for dig mere.

  • 5
  • 2

Kære Jacob.
Når husejerne bliver tvunget til at betale en så stor overpris for fjernvarme at deres huse bliver usælgelige og de så samtidig må se at de skal betale skat til den afgifslættelse værket har fået, så kan deres økonomi ofte ikke hænge sammen.
Det fører til tvangsautioner, hvor både borgeren OG banker taber penge. Mon ikke det overgår den skade individuel varme kan medføre? Det lyder som om du ikke tror på at borgerne, der har "skoen på" vil finde den billigste varmekilde og har moral til også i det omfang deres økonomi tillader det også tænker miljø og samfundsøkonomi på området. Jeg tror på det bedste i menneskene. Tvang, den enkelte ikke kan se fordelen i, vil altid være skadelig, for det giver folk en slags moralsk ret til at snyde i skat og udfører sort arbejde.
vh Mogens

  • 5
  • 0

Det lyder som om du ikke tror på at borgerne, der har "skoen på" vil finde den billigste varmekilde og har moral til også i det omfang deres økonomi tillader det også tænker miljø og samfundsøkonomi på området.

@Mogens
Nu følger du ikke helt dit eget udlæg.
Men overordnet kan alle finde ud af privatøkonomien
De kollektive anlæg har dog også krav om om positiv virksomheds- og samfundsøkonomi.
Mens der må forvendes at ske en vis suboptimering på det individuelle område.

  • 2
  • 1

@Niels
Hvor står den store varmepumpe ?

Der er netop installeret en dampdreven varmepumpe som køler røggassen og står på et af kraftværkerne på fynsværket ejet af Fjernvarmefyn og den reducerer el-produktionen med 7 - 8 Mw til fordel for mere varme. Og Fjernvarmefyn har ikke fået nogen dispensation til dette projekt, men har kun lavet et projektforslag der viser god samfundsøkonomi ved at reducere el-produktionen til fordel for mere varme.

OG det samme hos Affaldplus i Næstved hvor man har lavet det samme. Men her har man simpelthen nedlagt el-produktionen helt og producerer overhovedet ikke el.

  • 1
  • 2

Så igen Niels Hansen, hvorfor tror der har været debatten om kraftvarmekravet i Ingeniøren og mange andre medier de seneste måneder, hvis alle selskaber bare kunne vælge vilkårligt.

Det er jo bare sådan noget fagligt ligegyldig plader i fjernvarmekredse. I Esbjerg hvor artikler mm. har været flest vedr. Orsted's planer om et nyt biomasseværk i stedet for varmepumper, kunne man jo bare gøre som i Odense og lave dampdrevne varmepumper på affaldsforbrændingen og på et lille nyt kraftværk og alle regler ville være overholdt og varmeprisen ville styrtdykke i Esbjerg...

  • 1
  • 1

@Jakob og Niels

Hvorfor ? Det virker jo også den modsatte vej ved at du ikke kan lave varme med el.
Hvis der ikke er nogen der vil betale for kapaciteten og produktionen ?
Hvis staten vil stille krav, så må den vel også betale.
Ellers er vi jo tilbage til den regulatoriske model, hvor staten også skal bestemme hvad kunderne skal.
Jeg siger ikke nødvendigvis den ene model er mere rigtig end den anden. Men man kan ikke tro, at man kan tage lidt det ene sted og lidt det andet sted, og få det til at fungere optimalt.

Fordi afbrænding af alskens ting forurener mere end sol og vind !
Fordi der er tale om at bruge begrændsede ressourcer, derfor skal bål udelukkende tændes som backup for sol og vind; Kraftvarme er der vi får mest ud af brændslet.
Fordi varme kan laves med strøm og lagres billigt; ingen grund til bål for kun at lave lunkent vand!

Kedler der kan regulere 0-100% i indfyringen og med relativt få driftimer koster det, det nu koster.
Hvis de få driftimer betyder at energi fra disse enheder ender med at koster 100 øre/kwh eller mere, så må vi betale det i de få timer.

Husk nu at min holdning om at alle nye bål skal være kraftvarme OGSÅ gælder for individuelle bål.

HVad så med den omkostning der er ved at distruere strømmen eller den ekstra miljøbelastning der er ved først at producere strømmen og senere at skulle afskaffe den af vejen som vil være situationen i langt de fleste produktionstimer når andre produktionsenheder varetager produktionen af den strøm der skal bruges.


Eftersom disse bål kun skal tændes når der er mangel på sol og vind, er der ingen overskudsstrøm fra disse bål.

  • 1
  • 2

Sidste sætning i artiklen: "I dag er cirka halvdelen af fjernvarmevarmeforbruget dækket af selskaber uden tilslutningspligt".
Gælder der ikke allerede tilslutningspligt for alle, der idag aftager fjernvarme i Danmark i henhold til varmeforsynningsloven?

  • 0
  • 2

Det er jo bare sådan noget fagligt ligegyldig plader i fjernvarmekredse. I Esbjerg hvor artikler mm. har været flest vedr. Orsted's planer om et nyt biomasseværk i stedet for varmepumper, kunne man jo bare gøre som i Odense og lave dampdrevne varmepumper på affaldsforbrændingen og på et lille nyt kraftværk og alle regler ville være overholdt og varmeprisen ville styrtdykke i Esbjerg...

@Niels
For at deltage i en faglig debat, så bør du også kunne byde ind med et vist fagligt niveau.
Ørsted planlægger at bygge kraftvarme i Esbjerg, fordi der er kraftvarme krav i de centrale områder.
Det eneste du kan indgå i en dialog med myndighederne om, er fordelingen af el/varme.
Ellers er man p.t. nød til at søge dispensation.

Så er der selvfølgelig også helt små værker der ikke er omfattet af kraftvarmekravet. Men det er jo tydeligt beskrevet hvor grænsen går.

Prøv du lige at læse Varmeforsyningsloven en gang til.
​§ 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.
​Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.

Og Projektbekendtgørelsen
​§ 13. Ved etablering af produktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et centralt kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg, jf. dog § 14.

​§ 30. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, eksempelvis ved udviklings- eller demonstrationsprojekter

  • 3
  • 0

Gælder der ikke allerede tilslutningspligt for alle, der idag aftager fjernvarme i Danmark i henhold til varmeforsynningsloven?

Nej, som Jakob skriver. Og som også artiklen oplyser, så er der ikke tilslutningspligt nær alle steder.
Det er dog gældende at store blokvarmecentraler - anlæg oer 250 kW - er reguleret af varmeforsyningsloven.
Det vil sige at hvis en blokvarmecentral vil ændre sit varmeanlæg, kræves et projekt, som udviser positiv samfundsøkonomi i forhold til det nuværende, for at kunne opnå tilladelse til ændringen.
Hvis en blokvarmecentral, der ligger i et fjernvarmeområde, men hidtil har haft sit eget anlæg, skal den som udgangspunkt tilkobles fjernvarme (eller naturgas, hvis det er et naturgas-område, den ligger i )

  • 2
  • 0

citat: De kollektive anlæg har dog også krav om om positiv virksomheds- og samfundsøkonomi. citat slut.
Ja og kan de ikke leve op til det og er ejet af en kommune, så søger man bare fritagelse for at beregne det og får den.
Så er der kun varmeforbrugerne og skatteyderne til at betale for "en samfundsskadelig økonomi" og det er vel "de samme".
vh mogens

  • 0
  • 1

Naboen til mig er et sådant værk. Det ligger på Energivej i 4571 Grevinge og ejes af Odsherreds kommune. Det har ødelagt 2 småbyer ved at (mis)bruge varmeforsyningslovens ret til at indføre forblivelsespligt og hæve grundbetalingerne. Fordi værkets gæld jo på en måde så er blever husejernes gæld, når de indirekte er tvunget til at forrente og afdrage den. Det ved ejendomsmæglere, banker og evt. købere til husene jo godt. Det eneste husejerne er sikre på, er at deres hus kan sælges på tvangsauktion, hvis deres økonomi ikke kan holde til bindingen til det f.... værk.
Var der ikke en Chrismas Møller, der en gang sagde: "Lad falde, hvad ikke kan stå"? Men det gælder åbenbart ikke for en kommune, der har dummet sig flere gange med et fjernvarmeværk.
vh Mogens

  • 5
  • 1

@Niels
For at deltage i en faglig debat, så bør du også kunne byde ind med et vist fagligt niveau.
Ørsted planlægger at bygge kraftvarme i Esbjerg, fordi der er kraftvarme krav i de centrale områder.
Det eneste du kan indgå i en dialog med myndighederne om, er fordelingen af el/varme.
Ellers er man p.t. nød til at søge dispensation.

Så er der selvfølgelig også helt små værker der ikke er omfattet af kraftvarmekravet. Men det er jo tydeligt beskrevet hvor grænsen går.

Prøv du lige at læse Varmeforsyningsloven en gang til.
​§ 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.
​Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.

Og Projektbekendtgørelsen
​§ 13. Ved etablering af produktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et centralt kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg, jf. dog § 14.

​§ 30. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, eksempelvis ved udviklings- eller demonstrationsprojekter

Jakob - Du skulle prøve at sætte dig ind i hvad der sker i Branchen, og ikke mindst hos Fjernvarmefyn hvor man omsætter dampens el-produktionsevne i en dampdreven varmepumpe som køler røggassen på et af kraftværkerne på fynsværket, som man også kunne gøre i Esbjerg. Og varmepumpen i Odense følger alle regler og der er ikke givet nogen dispensation til at nedlægge el-produktionen på værket.

Og i Esbjerg vil man kunne lave dampdrevne varmepumper som optager energi i naturen som kan forsyne hele byen uden at konflikte med varmeforsyningsloven for centrale kraftværker på samme måde som i Odense.

  • 1
  • 2

Jakob - Du skulle prøve at sætte dig ind i hvad der sker i Branchen, og ikke mindst hos Fjernvarmefyn hvor man omsætter dampens el-produktionsevne i en dampdreven varmepumpe som køler røggassen på et af kraftværkerne på fynsværket, som man også kunne gøre i Esbjerg. Og varmepumpen i Odense følger alle regler og der er ikke givet nogen dispensation til at nedlægge el-produktionen på værket.

@Niels
Vi har været der utallige gange før. Du tror du ved bedre end alle andre. Og alligevel er du aldrig lykkes med nogen af dine ideer.
Men måske kan du følge med, når du nu får at vide, at der er forskel på at reducere elvirkningsgrader og helt at undlade muligheden for elproduktion.
Men man kan heller ikke bruge "salami metoden" og løbende reducere elvirkningsgraden eller fra nyt kun bygge til en ubetydelig el-andel.
Hvis du ikke gider læse loven eller de afgørelser der er truffet, så kan du jo ringe til Energitilsynet eller Energistyrelsen og spørge.

Og i Esbjerg vil man kunne lave dampdrevne varmepumper som optager energi i naturen som kan forsyne hele byen uden at konflikte med varmeforsyningsloven for centrale kraftværker på samme måde som i Odense.

Selvfølgelig kan de ikke det. Det er jo netop den retning, at de søger at få en lovændring for at kunne gøre.
Læste du ikke linket til denntidligere artikel i Ingeniøren ?

  • 1
  • 0

Vi har været der utallige gange før. Du tror du ved bedre end alle andre. Og alligevel er du aldrig lykkes med nogen af dine ideer.
Men måske kan du følge med, når du nu får at vide, at der er forskel på at reducere elvirkningsgrader og helt at undlade muligheden for elproduktion.
Men man kan heller ikke bruge "salami metoden" og løbende reducere elvirkningsgraden eller fra nyt kun bygge til en ubetydelig el-andel.
Hvis du ikke gider læse loven eller de afgørelser der er truffet, så kan du jo ringe til Energitilsynet eller Energistyrelsen og spørge.

SOm jeg selvfølgelig har gjort (spørge energitilsynet) og på samme måde som man kan bypasse dampen via en ventil og udlade hele el-produktionen så er det i orden under varmeforsyningsloven når tiltaget skaber samfundsværdi og som flere af de centrale værker har lavet og senest Herning og derfor er det i orden at aftage hele el-produktionen via en dampdreven varmepumpe når opstillingen kan lukke varmepumpen og yde hele el-produktionsevnen som strøm til nettet når det er oplagt.

F.eks. Næstved har lukket el-produktionen helt og producerer overhovedet ikke strøm men hvis det kræves så kan det lade sig gøre hvorfor de er berettiget til Grundbeløbet.

Selvfølgelig kan de ikke det. Det er jo netop den retning, at de søger at få en lovændring for at kunne gøre.
Læste du ikke linket til denntidligere artikel i Ingeniøren ?

Man kan under de nuværende regler opstille et kraftværk som driver en dampsturbine som trækker direkte over i en varmepumpe og mangedobler brændlet til varme bare anlægget også i en driftsituation kan omsætte hele dampturbinens akseleffekt til strøm

  • 0
  • 2

SOm jeg selvfølgelig har gjort (spørge energitilsynet) og på samme måde som man kan bypasse dampen via en ventil og udlade hele el-produktionen så er det i orden under varmeforsyningsloven når tiltaget skaber samfundsværdi og som flere af de centrale værker har lavet og senest Herning og derfor er det i orden at aftage hele el-produktionen via en dampdreven varmepumpe når opstillingen kan lukke varmepumpen og yde hele el-produktionsevnen som strøm til nettet når det er oplagt.

F.eks. Næstved har lukket el-produktionen helt og producerer overhovedet ikke strøm men hvis det kræves så kan det lade sig gøre hvorfor de er berettiget til Grundbeløbet.

@Niels
Forstår du ikke hvad kraftvarmekravet betyder ?
Der ikke nogen der har skrevet, at det er ulovligt at bruge egen elproduktion (eller damp) til at drive en varmepumpe.
Men det er i de centrale områder ulovligt at etablere produktionskapacitet, der ikke er kraftvarme.
Pointen er jo, at det er noget dyrere at bygge kraftvarme end bare varmeproduktion. Og at det nuværnde elmarked ikke kan bære at tilbagebetale merinvesteringen (heller ikke selv om den køres gennem en varmepumpe)
Reelt er fjernvarmeselskaberne dermed ofte afskåret fra at etablere produktionskapacitet, fordi omkostningerne fra el siden ikke må "væltes" over på varme siden.

  • 1
  • 0

citat: lad os få lavet en støtteordning til skrotte de andre.
Ja, og det kan ikke gå for stærkt. Det værk i Grevinge er nok et af de mest "rådne" i landet. Adskilige menesker har måttet lade deres huse gå på tvangsauktion fordi de ikke kunne sælges. Jeg har været foregangsmand for en løsning på forbrugernes skyld. Vi dannede et selskab og forhandlede et køb af værket med en borgmester, der vel havde en dårlig samvittighed over det han havde lokket fobrugerne til. Men det var kort før end han gik af. Hans efterfølger ville ikke stå ved aftalen da den gav kommunen et tab, som kun måtte tages i fortjenester på f. eks. salg af jord og ikke via skatteindtægter. Så han pumpede "bare" flere penge i det værk uden kunne gøre det retabelt. Jeg havde oprindeligt fjernvarmeindføringer 5 steder, men kun fordi jeg kendte varmeforsyningsloven og havde gemt alle bilag, var man nødt til at lade mig komme fri. De var helt der ude, at de havde bedt skat som pantefoged at inddrive de påståede fordringer (fastafgifterne). Men jeg forlangte fogedsagen flyttet til fogedretten i Holbæk og her gav man mig ret i at jeg kunne bevise at jeg før forblivepligten blev indført havde meddelt at jeg ville ud af fjernvarmen på den måde som den oprindelige kontrakt gav mulighed. Men det skulle vel ikke være nødvendig at have kæmpestor juridisk viden og være så stædig som jeg er, for at blive behandlet rigtigt.
Det sidste lovbrud jeg kender til er en forkert vejledning: Da en nabo vil bygge et lavenergihus på en tom grund, han har købt af kommunen, så får han at vide at han skal have fjernvarme og mindst betale fastafgiften. Jeg fortalte ham at det var løgn. I tilslutningsbekendtgørelsen står på side 24 at hvis man i byggeansøgningen oplyser at byggeriet er lavenergi, så har man et retskrav på at blive fri for fjernvarme. Det havde man jo ikke fortalt ham. Havde han nu søgt byggetilladelse uden at fortælle, at det var lavenergi, havde bordet fanget og han skulle have bestalt fastafgift hvert år fremover.
vh mogens

  • 7
  • 0

Men det er i de centrale områder ulovligt at etablere produktionskapacitet, der ikke er kraftvarme.


Hvis man i Esbjerg laver denne opstilling se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... når bare varmepumpen kan lukke ned og generatoren kan yde hele dampturbinens akseleffekt til strøm så overholder anlægget alle krav.

Når loven ud i fremtiden laves om så der må bruges strøm til varmepumperne, så kan generatoren være forberedt så den kan virke som el-motor og omsætte strøm fra nettet når kraftværket så lukkes ned og yder ingen akseleffekt.

  • 0
  • 1

Når loven ud i fremtiden laves om så der må bruges strøm til varmepumperne, så kan generatoren være forberedt så den kan virke som el-motor og omsætte strøm fra nettet når kraftværket så lukkes ned og yder ingen akseleffekt.

@Niels
Skrev du lige, at du alligevel godt ved at kraftvarmekravet gælder ?

  • 1
  • 0

@Jakob, jeg har samlet sammen påflere af dine spørgsmål

Og hvem mener du så skal betale for ekstraomkostningen ved at bygge kraftvarme på biomasse?


Hvordan vil du opnå dette uden regulering. ?


Det ligger, imho, ret implicit i mit forslag:
Alle nye bål skal laves som kraftvarme, indfyringen skal kunne reguleres 0-100%, og bålet må kun tændes som som backup for sol+vind og styret af Energinet.

Med andre ord; Ønsker man at supplere sin solvarme eller elvarme ved at brænde noget af, så skal man købe en kraftvarme kedel hvor indfyringen kan reguleres af Energinet ift. behovet for backup.

Som det er i dag må man jo ikke lade varmekunderne betale


I morgen, er der en ny dag ;-) Og det gælder jo også for individuelle bål.

Og nej, vi gider ikke en gang til høre om afgiftsfritagelser for det ene og det andet, som løsningen.


Afgifter på alle nye bål, der ikke er lavet som kraftvarme, var der andet ;-)
Eller er afgiftsfritagelser ikke en bedre løsning ?

  • 0
  • 1

Hvad hjælper det at der er et kraft/varmekrav i byggefasen, når man uden videre senere kan overgå til "ren" varmeproduktion uden at det får konsekvenser. Som man har gjort i Grevinge. Det er i strid med vores officielle energipolitik, bare at brænde centralt af og tabe 30-40% ved distributionen. Forkerte rør og forkert nedgravning har givet hundredevis af huller i isolationen. men tage konsekvensen: nej da, man kan jo bare tvinge forbruger til at betale. Al fjernvarme tvang må væk.
vh mogens

  • 2
  • 1

Og vi er helt enige om at disse værker aldrig skulle have været bygget. Men de udgør mindre end 2% af de danske fjernvarmekunder.


@Jakob
Som samfund så vi engang det nødvendigt at etablere disse barmarks tingester på naturgas.

Nu står de der, hvad kan vi, samfundet, så gøre herfra ?
Imho: Forære dem en varmepumpe og lade det være op til Energinet at tænde for Naturgas generatoren når sol og vind har brug for backup. F.eks ved under 50% sol/vind i elsystemet.
Og så betale dem for differancen i pris mellem gas og den pris biomasse ville have kostet dem.

Nå ja; Vi skal også have genindført PSO'en og den skal afspejle mængden af sol+vind i elsystemet. f.eks 0 øre ved 75% eller mere og 25 øre ved 25% eller mindre, og en linær fordeling derimellem.

  • 1
  • 1

"Men de udgør mindre end 2% af de danske fjernvarmekunder."
Mon ikke de mennesker der har kræft udgør mindre end 2% af samtlige danskere. Man kan ikke se på problemer, der rammer få som mindre vigtige, bare på procenttal. Dem det rammer er 100% ramte.
vh mogens

  • 6
  • 1

Alle nye bål skal laves som kraftvarme, indfyringen skal kunne reguleres 0-100%, og bålet må kun tændes som som backup for sol+vind og styret af Energinet.

Det må vel så blive for elsektorens regning, da det er der behovet for backup er. ?
Kunne også overvejes at betale de nuværende anlæg for at udføre samme opgave.
Uden kapacitetsbetaling bliver de nuærende anlæg nedlagt. Hvis de kan få tilladelse til det.
Og det er jo lige netop problemet for de centrale anlæg. De må ikke nedlægge kv-kapacitet og erstatte det af andet. Endnu.

  • 2
  • 1

citat: lad os få lavet en støtteordning til skrotte de andre.
Ja, og det kan ikke gå for stærkt. Det værk i Grevinge er nok et af de mest "rådne" i landet. Adskilige menesker har måttet lade deres huse gå på tvangsauktion fordi de ikke kunne sælges. Jeg har været foregangsmand for en løsning på forbrugernes skyld. Vi dannede et selskab og forhandlede et køb af værket med en borgmester, der vel havde en dårlig samvittighed over det han havde lokket fobrugerne til. Men det var kort før end han gik af. Hans efterfølger ville ikke stå ved aftalen da den gav kommunen et tab, som kun måtte tages i fortjenester på f. eks. salg af jord og ikke via skatteindtægter. Så han pumpede "bare" flere penge i det værk uden kunne gøre det retabelt. Jeg havde oprindeligt fjernvarmeindføringer 5 steder, men kun fordi jeg kendte varmeforsyningsloven og havde gemt alle bilag, var man nødt til at lade mig komme fri. De var helt der ude, at de havde bedt skat som pantefoged at inddrive de påståede fordringer (fastafgifterne). Men jeg forlangte fogedsagen flyttet til fogedretten i Holbæk og her gav man mig ret i at jeg kunne bevise at jeg før forblivepligten blev indført havde meddelt at jeg ville ud af fjernvarmen på den måde som den oprindelige kontrakt gav mulighed. Men det skulle vel ikke være nødvendig at have kæmpestor juridisk viden og være så stædig som jeg er, for at blive behandlet rigtigt.
Det sidste lovbrud jeg kender til er en forkert vejledning: Da en nabo vil bygge et lavenergihus på en tom grund, han har købt af kommunen, så får han at vide at han skal have fjernvarme og mindst betale fastafgiften. Jeg fortalte ham at det var løgn. I tilslutningsbekendtgørelsen står på side 24 at hvis man i byggeansøgningen oplyser at byggeriet er lavenergi, så har man et retskrav på at blive fri for fjernvarme. Det havde man jo ikke fortalt ham. Havde han nu søgt byggetilladelse uden at fortælle, at det var lavenergi, havde bordet fanget og han skulle have bestalt fastafgift hvert år fremover.
vh mogens

Mogens - Jeg er sikker på at du glæder dig over du lever i et af de få lande i verdenen hvor korruption er udryddet..

  • 1
  • 4

I Odense har man lige installeret en 40 MW absorptionsvarmepumpe der nedlægger 8 MW el-produktionsevne på et centralt kraftværk på fynsværket

Niels - usandt fra ende til anden ...

Jeg har været med til at installere Danmarks største absorptionsvarmepumpe på 17 MW, og den fylder godt og vel en 40 ft container.
https://enexio.dk/wp-content/uploads/2017/...

Næstefter holder dine 40 MW output ikke - med 8MW damp ind får du maks. 12-15 MW ud ved røggaskøling ...

  • 4
  • 0

Niels - usandt fra ende til anden ...

Jeg har været med til at installere Danmarks største absorptionsvarmepumpe på 17 MW, og den fylder godt og vel en 40 ft container.
https://enexio.dk/wp-content/uploads/2017/...

Næstefter holder dine 40 MW output ikke - med 8MW damp ind får du maks. 12-15 MW ud ved røggaskøling ...


Korrektion: 8 Mw el-produktionsevne vil i Odense udtage 35 MW højtryksdamp som reduceres over en redfuktionsventil så absorptionsvarmepumpen modtager 4 Bar og den optager 25 Mw i røggassen og varmepumpen afsætter 60 MW til Odense, og el-produktionen falder fra 24 til 16 MW, når de 35 MW udtages direkte fra kedlen.

Den eller de absorptionsvarmepumepr som er monteret på ARC er langt større

  • 0
  • 4

Niels - usandt fra ende til anden ...

Jeg har været med til at installere Danmarks største absorptionsvarmepumpe på 17 MW, og den fylder godt og vel en 40 ft container.
https://enexio.dk/wp-content/uploads/2017/...

Næstefter holder dine 40 MW output ikke - med 8MW damp ind får du maks. 12-15 MW ud ved røggaskøling ...

@Karsten
Selvfølgelig har Niels ikke ret. Jeg kan snart ikke huske hvornår han har haft det?
Der er installeret to stort set identiske varmepumper, én til hver kondenseringslinje. Det er absorptionsvarmepumper og der anvender damp som drivmiddel og Lithium Bromid som kølemiddel.
Varmepumperne er på 4,9 og 5,5 MJ/s.
Der sker samtidig en reduktion af el-produktionen på ca. 3,7 MW, da fjernvarme returvandet først passerer røggaskondenseringen hvor det opvarmes inden det tilføres turbineanlæggets fjernvarmekondensatorer. Men samlet giver det over 33 MJ/s med direkte kondensering, røggas og varmepumper. Virkningsgraden på affaldsforbrændingsanlæggene når dermed op på omkring 108-110 %

  • 5
  • 0

Tak Jakob - lyder mere plausibelt og der er langt op til 60 MW

Nu ved Jakob ikke meget om hvad der foregår i Odense men hvis hans udsagn om at der tabes 3,7 MW el-produktion var korrekt, så har affaldsanlægget en el-virkning omkring 23 % af den damp der løber over turbinen. Det betyder at absorptionsvarmepumperne modtager 16 Mw driftsenergi som 4 bar damp. OG Absorptionsvarmepumper virker typsk med en cop på 0,7 så de optager 11,2 Mw i røggassen og de afsætter samlet 27,2 Mw

  • 0
  • 5

Den på Horsens Biomasse I har COP 1,3 ved røggaskøling - så meget for dine påstande ...

En single trins varmepumpe kan yde høj afgangstemperaturen og yder typisk cop 0,7 og denne vil være nødvendig hvis det kolde fjernvarmevand køler den varme rørgas, så afgangsvarmen fra varmepumpen afsættes ved en højere temperatur end denne energikilde.

En doble trins varmepumpe yder typisk cop 1,3 og afsætter afgangs effekten ved meget lave temperaturer hvorfor hele spildvarmen fra røggassen skal ind over varmepumpen for at få energibalancen til at passe med den varme kondensateffekt fra turbinen/biomassekedlen.

Men det afhænger selvsagt af hvordan røggaskølingen er opbygget hvor der er flere muligheder.

  • 0
  • 4

Dit forslag er kun gangbart hvis det også kan lovliggøres.
I dag skal man lave kraftvarme i de centrale områder.
Og hvis Energinet skal have rettigheder, så skal de også have pligter.


@Jakob
Selvfølgelig kan det lovliggøres, og alle eksiterende love kan ændres.
Hvem siger ting absolut skal være fastlåst i 'jamen, vi plejer at......'

Naturligvis skal energinet også have pligter,
en af den kunne f.eks være at sikre fair fordeling så alle får nogenlunde samme antal drift timer på deres bål,
en anden kunne f.eks være bruge PSO'en på at etablere mere VE & HVDC ( og backup) på en måde således der blev endnu mindre behov for bål.

  • 0
  • 1

@Flemming

Det må vel så blive for elsektorens regning, da det er der behovet for backup er. ?


Mit forslag dækker alle der ønsker at tænde bål.
Det skal laves som kraftvarme hvor indfryingen kan styres 0-100% af Energinet, som funktion af sol/vind i elsystemet.

Kunne også overvejes at betale de nuværende anlæg for at udføre samme opgave.
Uden kapacitetsbetaling bliver de nuærende anlæg nedlagt. Hvis de kan få tilladelse til det.


Overordnet enig, vi har en masse ting der er købt og opsat.
Kan vi genbruge disse? Så skal vi naturligvis det !

Og det er jo lige netop problemet for de centrale anlæg. De må ikke nedlægge kv-kapacitet og erstatte det af andet. Endnu.


Hvis der er ønske om fortsat at brænde begrændsede ressourcer af, så giver det god mening at de ikke må nedlægge kraft delen.
Afbrændingen skal også her laves så der kan reguleres 0-100% som funktion af sol og vind.
Skal der laves varme mens vinden blæser, skal det ske med en VP.

  • 1
  • 2

Det er vel ikke så svært det her, det der er svært er at der er nogen der kommer til at miste nogle penge, og de vil gøre hvad de kan for at det ikke sker.

Vi har fjernvarme for at kunne udnytte lavenergi varme bedre, den bedre udnyttelse bliver bare ikke prissat, og kommer derfor ikke de kunder der gør det muligt tilgode.

Vi har en stat der lige mener den skal have en afgift ind alle steder, også steder der ikke gavner vores grønne udvikling, eller vores mest effektive energi udnyttelse.

Hvad koster og belaster det at have et jordvarme anlæg kombineret solfanger, solceller og evt. en lille husstandsvindmølle hen over de næste 30år?
Et gæt på prisen kunne være 6000kr/år, og hvis med en fornuftig buffertank kan forbruget ligges når der er vind og sol, og opvarmningen er næsten uden belastning.

Et fjernvarme setup skal naturligvis være mindst lige så godt, både mht. pris og belatning!
Hvis der sker nogen form for afbrænding, med det formål af skabe fjernvarme, så er der en uderligere belatning og hvis den årlige pris overstiger de 6000kr er løsningen ikke attraktiv rent økonomisk, og skal ikke laves/vedblive med at eksisterer.

Ja det er da surt at der er en masse 80⁰C varmt vand tilovers hos naboen, men hvis naboen og staten tilsammen skal have 20.000kr om året for at jeg kan bruge det, mod 6.000kr om året for at jeg selv høster det fra sol og vind, ja så er det bare ikke nogen god ide at bruge det!

Hvis staten nu ikke skulle have 10.000kr for at jeg brugte naboen varme vand, og min nabo ikke skulle tjæne 4.000kr på det, ja så kunne de 6.000kr gå til at belast vejene men nogle rør, og løsningen havde været næsten lige så god som den individuelle, men men sådan er det jo ikke.

Tallene i dette indslag er bare tænkte, måske man skulle lade nogle der ikke har en interresse i fjernvarme eller ikke fjernvarme forsøge at gennemregne hvor det kan betale sig at have fjernvarme for samfundet og for den enkelte aftager, og hvis resultatet er at det kan det for 12% af de danske husstande, så skal de resterende bare ikke have fjernvarme, og vi skal slet ikke starte med at støtte dem med 540mio. kr af statens penge før de på sigt alligevel må lukke og slukke.

  • 2
  • 2

korruption er ikke udryddet i Dk, når politikere ved tvang kan tvinge nogle få forbrugere til at betale for deres fejl og så ellers løbe fra ansvaret. I et land uden korruption deles udgifterne fra fejltagelser gjort af politikerne ligeligt blandt landes borgere, men det kræver at samme politikere tager ansvar. Hvis de, med tvangsmidler, kan slippe for det kalder jeg det for en slags korruption.
vh mogens

  • 0
  • 2

korruption er ikke udryddet i Dk, når politikere ved tvang kan tvinge nogle få forbrugere til at betale for deres fejl og så ellers løbe fra ansvaret. I et land uden korruption deles udgifterne fra fejltagelser gjort af politikerne ligeligt blandt landes borgere, men det kræver at samme politikere tager ansvar. Hvis de, med tvangsmidler, kan slippe for det kalder jeg det for en slags korruption.
vh mogens

@Mogens
Nu må du vist hellere få styr på hvilke ord du bruger.
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Korruption
Der kan være politiske fejltagelser og vi kan også blive enige om at der kan findes nogen stykker af dem på energiområdet. Men jeg kan ikke erindre, at der er nogen politikere der har gjort det for egen vindings skyld.

  • 2
  • 1

En borgmester, der ved udlægning af fjernvarme tvinger værket til at købe en strimmel jord langs en vej istedet for at føre rørerne over markerne, således han bagefter kan asfaltere strimmelen og prale med at han lavede en billig cykelsti mellen 2 småbyer og brugte det som argument for at blive genvalgt. Hvad hedder så det? Og hvem blev bonget for udgiften til jordkøb?
vh mogens

  • 1
  • 2

En borgmester, der ved udlægning af fjernvarme tvinger værket til at købe en strimmel jord langs en vej istedet for at føre rørerne over markerne, således han bagefter kan asfaltere strimmelen og prale med at han lavede en billig cykelsti mellen 2 småbyer og brugte det som argument for at blive genvalgt. Hvad hedder så det? Og hvem blev bonget for udgiften til jordkø

@Mogens
Al vurdering er øjensynligt et spørgsmål om hvor man ser det fra. Og selv om din historie lyder urimelig, så tyder det først og fremmest på en svag bestyrelse.
Men lad os prøve den anden yderlighed !
Kommunen beder Fjernvarmeselskabet om atl betale leje for at få lov til at lægge rør i den kommunale vej.

  • 2
  • 1

Det var kommunen, der var bygherre på det værk, så det var ren kassetænkning. Kommunen havde ikke råd til at købe den jord man gerne ville have cykelsti på og så fakturerede man (læs Borgmesteren) bare købet på fjernvarmeværkeds konto. Varmeforsyningsloven foreskriver at man KUN må lade fjernvarmekunder bestale for "nødvendige" udgifter, men trods klager greb tilsynsrådet ikke ind. Rørene var jo nødvendige, men de kunne være lagt væsentlig billigere over markerne mellem de 2 byer. Som du måske kan fornemme taler jeg gerne "de svages" sag. Det skyldes nok at jeg har været gældsrådgiver i Odherreds kommune i en årrække (nu overflyttet til Dansk Folkekjælp)og så møder man de svage i samfundet og ser på den måde ret meget af samfundets vrangside. Jeg har måttet sætte kommunale pantefogeder på plads, når de overskred reglerne. Så deraf min livsindstilling med mistillid til myndighederne.
vh Mogens

  • 1
  • 0

korruption er ikke udryddet i Dk, når politikere ved tvang kan tvinge nogle få forbrugere til at betale for deres fejl og så ellers løbe fra ansvaret. I et land uden korruption deles udgifterne fra fejltagelser gjort af politikerne ligeligt blandt landes borgere, men det kræver at samme politikere tager ansvar. Hvis de, med tvangsmidler, kan slippe for det kalder jeg det for en slags korruption.
vh mogens

Da det jo var et kommunalt værk i Grevinge - Herrestrup så kunne man jo også bruge den kommunale indrivelse hvis ikke hr Jensen betalte sin varmeregning. Altså hvis ikke hr. jensen betale så trak man da bare i hans løn via skatteindrivelsen.

Godt nok er der ikke nogen som direkte har beriget sig, som betinges ved korruption. Men det er et noget effektivt værktøj som en hver mafiabos på sicilien vil misunde det danske vældfærdssamfund.

  • 2
  • 2