Fjernvarmelager for fuglene: Utætheder sender solvarmen og pengene op i det blå
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fjernvarmelager for fuglene: Utætheder sender solvarmen og pengene op i det blå

Illustration: Rambøll

Det er vanskeligt at ændre på vejr og vind, og derfor vil fjernvarmeselskaber gerne kunne lagre solvarmen, så den kan bruges, når solen ikke skinner, og vejret bliver koldere.

Her er de såkaldte damvarmelagre en unik måde at få energien til at række et helt år på, da varmen lagres i vand ved temperaturer på 40-90 grader og derefter kan sendes direkte ud på fjernvarmenettet.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Men fire af de fem fjernvarmeselskaber, der har bygget damvarmelagre, oplever, at varmen lækker ud af lagrene – og når varmen lækker, forsvinder økonomien med den.

Læs også: Solvarmen siver ud af nye fjernvarmelagre

Lækagerne skyldes utætheder i den plastmembran – lineren – der omslutter isoleringslaget i låget over damvarmelagrene. Men ingen ved med sikkerhed, hvor hullerne og dermed varmetabet kommer fra.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Hos Gram Fjernvarme opdagede de omkring nytår, at deres damvarmelager led store varmetab, og det har fået budgettet til at skride med 3 mio. kr. i 2017 – penge, der måtte bruges på at købe andre former for energi, og som har betydet, at forbrugsprisen på selve fjernvarmen er steget med 70 pct. fra 2017 til april i år.

»Der har været et tab på ca. 6.000 MWh i 2017. Ud over mindre sollys har vi regnet os frem til, at der har været et varmetab på 45 procent fra isoleringslåget,« fortæller Lars Damkjær, der er driftsleder hos Gram Fjernvarme.

Ingen kan finde hullerne

Utætheder og varmetab er kommet løbende, siden lageret blev indviet i 2015. Selskabet har mistanke om, at der gik hul på den såkaldte plastliner i låget allerede, da de overtog lageret. Men ingen har endnu kunnet finde og lukke hullerne.

»Vi havde en dykkerinspektion i januar 2017 for at finde ud af, hvor hullet er. Det kan kun lade sig gøre om vinteren, hvor vandet er under kropstemperatur på omkring 35 grader,« siger Lars Damkjær.

Det er meget svært at finde hullerne på indersiden af dugen, fordi dykkerne kun kan være i vandet, når temperaturen er på sit laveste niveau i januar og februar.

Voldgiftssager hindrer tørring

Problemerne har resulteret i voldgiftssager mod rådgiveren Rambøll og entreprenøren Chr. Johansen, som bestyrelsen for Gram Fjernvarme følte sig nødsaget til at orientere om på et borgermøde i sidste måned. Da det ikke har været muligt at finde en løsning på problemet, har det været nødvendigt at gå den juridiske vej.

»Da vi indgik aftalen, blev vi stillet i udsigt, at der ville være nogle ressourcer og forskningsmidler fra rådgivers side til at fremme og modne teknologien, så der på sigt kunne blive etableret flere anlæg. Men det har ikke engang været muligt at sætte sig til bordet og tale om problemerne,« siger Johannes Schmidt, der er bestyrelsesformand for Gram Fjernvarme.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Siden dag ét er der blevet pumpet vand ud af låget, men de håber at kunne gå i gang med at tørre låget, når voldgiftssagen engang er afsluttet.

Hos Vojens Fjernvarme har de også indledt syns- og skønssager med Chr. Johansen på grund af problemer med huller og vand i isoleringslåget. Men her er de lidt længere i processen og er begyndt at tørre isoleringen. Efter tre års arbejde med at pumpe vand væk fra låget, fik de i foråret hjælp fra Rambøll til at installere en blæser, der kan tørre isoleringen, der er lavet af leca. Men da de ikke ved præcist, hvor vandet siver ind, skal blæseren køre indtil slutningen af 2018.

Gevinsten blev væk

»Vi har ikke fået den gevinst, som vi havde håbet på. Det skyldes, at vores isolering har været ustabil, fordi der er kommet vand i ad flere omgange. Den kan af gode grunde ikke isolere så godt, når den er våd,« siger Claus Andersen, der er bestyrelsesformand for Vojens Fjernvarme.

De mener også, at problemerne er menneskeskabte og sandsynligvis er kommet i forbindelse med undersøgelser af låget og isoleringen. Borgerne i Vojens har dog ikke fået samme prisstigning som i Gram, blandt andet fordi et overskud i driftsbudgettet har dækket de ekstra udgifter til el og gas.

Også hos Toftlund Fjernvarme har de problemer med utætheder i deres 85.000 kubikmeter store damvarmelager, som de fik etableret i 2017. Men da anlægget altså kun har været i drift i et års tid, kan de ikke sige så meget om driften endnu.

Plastliner vil mørne med tiden

I maj måned kunne fjernvarmeselskaber med solvarmeanlæg ellers glæde sig over de mange timer med strålende solskin. Men en høj varme over flere måneder kan for damvarmelagre faktisk udgøre et problem, da membranen hurtigere bliver slidt.

Tidligere undersøgelser har vist, at plastlinere kun har en holdbarhed på 3-4 år ved 90 grader. Derfor kan undersiden af låget kun klare høje temperaturer i korte perioder, står der i en rapport fra rådgivervirksomheden Planenergi fra 2015. Amerikanske GSE har været leverandør på en ny type liner, der er brugt på de danske damvarmelagre, hvor der er givet en garanti på 20 år ved 90 grader. Men materialet er endnu ikke færdigtestet.

»Det er svært at teste materialer, der skal holde i 20 år, inden man går i gang. Vi valgte at få lavet accelerationstest af linere og isoleringsmateriale hos Teknologisk Institut. Her hæver man temperaturen til 110-115 grader og ser, hvor lang tid materialerne kan holde. Men det er jo ikke det samme som en test i virkeligheden,« siger Per Alex Sørensen, der er bygningsingeniør og rådgiver i Planenergi. Han har både været med til at etablere de to lagre i Marstal og Dronninglund og til at evaluere teknologien.

En del af modningsprocessen

De særlige ældningstests er blevet udviklet, fordi leverandørernes tests ikke nødvendigvis udsætter plasten for vand, varme og luft samtidig, som det foregår i lagrene. Men selvom man endnu ikke ved, hvordan materialet opfører sig under de ekstreme forhold, mener Per Alex Sørensen stadig, at det er forsvarligt at investere i teknologien.

»Selvom der er lavet fem fuldskala-anlæg, vil der stadig være ting at arbejde med. Man har jo ikke udviklet en teknologi færdig, når man har lavet to fuldskala­anlæg, som i vores tilfælde,« siger rådgiveren.

Hos Rambøll, der har været rådgiver på tre af de danske damvarme­anlæg, ser de også udfordringerne som en del af teknologiens modning. Lageret er lavet til at holde i 20 år, men de anbefaler, at fjernvarmeselskaberne afskriver låget over 10 år på grund af risikoen for, at lineren kan gå i stykker.

»Vi skal arbejde målrettet med videreudvikling, og om vi skal kigge på helt andre materialer, det ved jeg ikke. Men jeg tror på, at isoleringsmaterialet skal kunne tåle at blive vådt og kunne tørres ud igen. Derudover skal vi arbejde med en bedre sikring af tætheden af linerne, som er den egentlige udfordring,« siger Flemming Ulbjerg, der er solenergispecialist i Rambøll.

Ser det som et 'procesanlæg'

Hos Marstal Fjernvarme har de også haft problemer med isoleringen på lageret, som Planenergi har været rådgiver på. Isoleringen, der er lavet af plastmaterialet Nomalén, kan blive komprimeret og ødelagt, hvis der kommer et kraftigt regnskyl, der presser materialet mod det varme vand.

»Vi har valgt at se på det som et procesanlæg, hvor vi løbende retter til og har sat penge af til det. Blandt andet skifter vi isoleringen dér, hvor den er komprimeret,« siger driftsleder Lasse Kjærgaard Larsen.

Ifølge ham ville anlægget ikke kunne betale sig økonomisk, hvis ikke de havde modtaget støtte. Selve anlægget har kostet 130 mio. kr., hvor 30 pct. er finansieret gennem energiteknologiske udviklingsmidler (EUDP).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Princippet med et flydende låg som isolering er fint nok, men i praksis over så stor en overflade, ret kompliceret. Et lille hul, revne, vrid i en samling eller andet der får vand til at trænge ind, vil pga overfladespændingen suge membranen lidt ned i vandet - derved trænger lidt mere vand ind bistået af fyldmaterialets densitet og porøsitet.

Regnvand vil også med tiden danne en sø i midten af og i lavninger i membranen og presse den yderligere ned i vandet til forværring af problemet.

Man kunne forsøge sig med at hæve membranen, så den ikke rører vandoverfladen, f.eks ved at indlægget luftfylde beholdere, flamingo elementer eller lignende som kan flyde på overfladen af dammen og tæt nok til at kunne bære membranen. Derved sikres et headspace mellem dammen og låget, og vand kan ikke trænge ind i låget nedefra. Regnvand vil endvidere fordeles et meget stort antal små søer på låget og derved have lettere ved at fordampe. Hvis man helt vil sikre sig mod regnvandssøer kunne det underliggende flamingo-flyde lag konstrueres så der var mest højde på midten så membranen får hældning ud til kanterne. Men det vil klart nok fordyre projektet.

Kunne også være at fyldelementerne i membranen skulle laves af materiale der dels er lettere end vand (gennemfugtet klinker er tungere end vand) og dels ikke porøst. Igen er flamingo, eller luftfyldte flydelegemer en mulighed. Det vil betyde at selvom membranen får en utæthed vil isoleringslaget ikke af sig selv forværre skaden. I realiteten behøver membranen således ikke være helt tæt.

Dertil kommer at der jo også må være et varmetab til jorden i startfasen, indtil der er etableret en stabil gradient.

  • 2
  • 1

Visse typer begynder at blive bløde ved 90 grader så pointen er relevant (hvis det var det du mente?) Andre skumtyper med lukkede celler er jo også relevante at kigge på.
Valget af materiale naturlig skal overvejes bedre end de ca 5 minutter jeg brugte på det, men jeg undrer mig meget over valget af Leca kugler.

  • 0
  • 0

Det er vel samfundsøkonomisk rentabelt, som fjernvarmemafiaen ynder at sige, når deres milliardinvesteringer, som de stavnsbundne forbrugere ikke kan undslippe, IGEN viser sig at give højere varmeregninger end alternativerne.

  • 3
  • 3