Fjernvarmekunder skal betale vækstpakke-regning på 600 millioner kr.

Regeringens Vækstpakke rummer klare forbedringer for fjernvarmekunderne, først og fremmest på grund af tilbagerulningen af den forkætrede forsyningssikkerhedsafgift. Men de små fjernvarmeværker skal alligevel betale noget af regningen.

Læs også: Regeringen inddrager millioner fra grøn teknologi for at betale vækstpakke

Omkring 600 millioner kroner skal nemlig komme fra en pulje til små decentrale kraftvarmeværker under 20 MW, heriblandt en del industrielle. Det påpeger chefkonsulent John Tang fra brancheforeningen Dansk Fjernvarme:

»Det er ikke i orden at genindføre skævheden mellem biomasse- og naturgasfyrede kraftvarmeværker og straffe små, naturgasfyrede kraftvarmeværker, som i forvejen har de højeste varmepriser,« siger han.

I finansieringen af den godt 10 milliarder kroner dyre Vækstpakke stammer de 600 millioner kroner fra en såkaldt 'pulje til ikke-kvoteomfattet elproduktion'.

Puljen blev opfundet i 2008 for at kompensere de små kraftvarmeværkler (ikke-kvoteomfattede) for betaling af CO2-afgift, fordi de større værker fik gratis CO2-kvoter. Da de store værker igen skal betale for kvoterne, vil man nu sløjfe kompensationen.

Afgift højere end kvoteprisen

Men CO2-afgiften blev fastsat i 2008, hvor den var fire gange så høj som den aktuelle kvotepris. Det vil sige, at de små værker altså nu skal betale fuld CO2-afgift på 167 kroner pr. ton udledt CO2, mens de store værker i kvotesystemet kan udlede 1 ton CO2 til bare 40 kroner pr. ton, som er den aktuelle kvotepris.

Ifølge John Tang svarer det til, at de cirka 150 naturgasfyrede små værker fremover årligt skal betale netto 76 millioner kroner mere end de større, kvoteomfattede værker.

Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften ville ellers, ifølge Dansk Fjernvarmes beregninger, give en gennemsnitlig besparelse pr. husstand med fjernvarme på knap 1.100 kroner. Men en del af den gevinst må de små, dyre naturgasfyrede kraftvarmværker altså kigge i vejviseren efter.

Læs også: Ny beregning: Naturgas vinder stort på skrottet afgift

Vækstpakken og dens finansiering skal nu forhandles på plads med Folketingets partier.

Emner : Fjernvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke sådan at jo rigere de rige bliver jo mindre skat betaler de.. Og jo mindre administrative kræfter er der i den offentlige sektor til at berøve de fattige med alverdens smarte ideer.

  • 8
  • 2

Kunne det være han mener at jo rigere de bliver jo bedre bliver de også til at omgå skattesystemet...?

  • 7
  • 0

Kunne det være han mener at jo rigere de bliver jo bedre bliver de også til at omgå skattesystemet...?

Næhe..

Nu havde Nynne Bjerre Christensen, Dr2 Økonomiministeren i Studiet i Mandags til debat om flere og flere børnefamilierne stressede hverdag, og at mange følte sig magtesløse over for flere og flere byrder.

En mulig løsning som overvejes var at børns madpakker smøres i institutionen. Altså endnu flere offentlige opgaver.

BUPL's opgørelse over normeringer i institutioner i Århus se http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-8XPBZF/$fil...

Side 2 de faktuelle normeringer og de normeringer som BUPL anbefaler.

Når en forældre starter 2 timer før første arbejdstime på vedkommendes arbejdsplads, så skal barnet typisk ud af sengen de 2 timer før arbejdsstart og gøres klar inden barnet afleveres ved skolen og forældren kan starte på sit arbejde.

Altså hvis barnet skal i vuggestue er allerede 1/3 af forældrens arbejdarbejdsindsats andetsteds i arbejdslivet opbrugt for altså bare at erstatte pædagogens indsats i vuggestuen.

Men der skal jo mange andre arbejdsfunktioner udføres for at drive institutionen for at passe barnet. Der skal administreres i kommunen i Århus, Institutionen skal daglig holdes ren. Den skal vedligholdes osv osv.

Den aktive på arbejdspladsen skal hertil 1 til 1 arbejde for mange andre funktioner, som varetages i samfundet pga. det simple forhold at han/hun skal være aktiv på arbejdsmarkedet, i forhold til at alle de følgearbejdsfunktioner som enten kunne varetages i hjemmet (hvis vedkommende ikke arbejdede) eller f.eks. som man gjorde for 50 år siden: mange aktiviteter i hjemmet, og et minimum af arbejdsliv.

Eller med andre ord hvis ikke de rige havde betalt så meget i skat havde der ikke være ressourcer i samfundet til at udtænke noget som er så helt igennem tåbeligt som det vi ser idag, til skade for de fattige eller fattigere..

  • 3
  • 2

citat: En øget ulighed er ikke automatisk lig med at nogle er blevet fattigere. citat slut

Prøv at læse teksten ordentligt. For her er det.

De små værker, der ikke må gå fra brugen af naturgas (fordi de er hurtig back-up for vindmøllerne) har hidtil fået en betaling for deres påduttede begrændsning (de må ikke skifte til billigere brændsel). Derfor er deres varmepriser meget høje og stigende. Det er den kompensationsbetaling, man nu vil tage fra dem. Er det så ikke "kun" nogen, der bliver fattigere?

Har man en pligt, der begrændser ens handlefrihed, men som er samfundet til gode og som man tidligere fik en kompensation for og kompensationen så bliver taget fra en og man så ikke bliver løst fra begrændsningen, så bliver man meget fattigere.

Pligt uden honorar, men kun til "de små", for "de store" har råd til en stærk lobby-organisation (f.eks. ved at ansætte tidligere folketingspolitikere)

Hele vores fjernvarmesystem lider af at man fastholder et forældet tvangssystem, der der i dag ville være afskaffet i de østlande vi normalt griner af.

Man prøver vel på at få det til at se ud som om vores skattetryk er mindre, ved at tvinge forbrugere til via høje varmepriser at yde støtte til en energipolitik, hvor støtten burde være en del af finansloven. Men så havde EU nok grebet ind.

vh Mogens Bülow

  • 10
  • 0

Som bruger af varme fra Klitmøller fjernvarmeværk ,var jeg ved at prøve at skrive et indlæg,men Mogens Buelow har gjort det hurtigere og langt elegantere end jeg kunne.Tak for det og jeg finder sagtens noget andet idioti i dansk miljøpolitik.

  • 4
  • 0

De decentrale kraftværker kunne kun etableres med massive tilskud, som nu åbenbart nedtrappes. De burde således aldrig være etableret, og jeg bekymrer mig lidt over, at en Socialdemokratisk ledet regering nu er ved at gentage "spøgen" med vindmøller.

Det var i sin tid en Socialdemokratisk ledet regering, der med Svend Auken som minister der startede konceptet med decentrale kraft-varmeværker - og nu gør en nyere Socialdemokratisk ledet regering det igen -.

  • 1
  • 1

Hej Mogens

Jeg er ikke uenig med dig. Min kommentar om at en øget gini koefficient ikke automatisk betyder at nogle er blevet fattigere,var rettet mod det link som Bent Johansen lavede i første indlæg.

  • 1
  • 0

Hej Max. Du tager fejl rent tidsmæssigt og personmæssigt og barmarksværkerne fik ikke tilskud i byggefasen. Starten af bygning af bar-marksværkerne blev startet under Schlütter som statsminister. Naturgasselskaberne (der dengang var lokalt opdelte) var i likviditetsmangel og Schlütter forbød dem at optage flere lån. Hans krav var, at de enten fik ny indskudskapital eller øgede deres omsætning af gas gennem deres rør. Aktionærerne var dengang kommunerne og de var ikke indstillede på at skyde mere ind i de skrantende naturgasselskaber. Derfor arbejdede en junta, bestående af naturgasselskaber og kommuner, på en plan, der kunne øge omsætningen. Deres løsning var nogle lokale fjernvarmeværker, der blev bundet til naturgas og "kun" krævede en mindre antal nye rør. Væsentlig biulligere end hvis gassen skulle til den enkelte forbruger. Nu krævede det i stedet for flere fjernvarmerør og det var jo andre kasser. Den kunne man tvinge varmeforbrugerne til at forrente og afskrive. Derfor blev der lavet nogle beregninger omkring små lokale værker, hvor bundlinien blev lavet først og så snød man med tallende overfor så projekterne så ud til at kunne løbe rundt. Senere viste det sig, at man havde arbejdet med for lave svindsprocenter, for høje oliepriser og for lave olieudnyttelser. Men da var det forsent. De f..... barmarksvæker lå der og ingen vil i dag tage ansvar eller betale for fadæsen. Så er der "kun" de stakkels forbrugere, der ved hjælp af tvangsmulighederne i varmeforsyningsloven bliver hængt op på super høje varmepriser.

vh Mogens

  • 7
  • 0

Prøv at holde styr på tingene. Den regering man kaldte Schüter 3 eller VKR sad fra 1988-1990. Det var den jeg skrev om startede opfindelsen af barmarksværker. Der hed energiministeren Jens Bilgrav-Nielsen og var Radikal. Men det var Schüter, der startede processen ved at nægte Naturgasselskaberne at optage flere lån. Landspolitikerne vidste sikkert ikke hvad de dengang startede. Det var borgmestre og gasselskaberne, der udtænkte den dyre plan for dat redde deres skind. Kristelig folkeparti har godt nok en gang haft miljøministerposten, der den gang også omfattede energi, men det var i Schüter 1 regeringen (firkløverregeringen 1982-87) og ministeren hed Chr. Chrisensen. Ved regeringsskiftet i 1993 blev Jan Sjursen energi-minister og Svend Auken miljø-minister. Kristelig folkeparti led valgnederlag i 1994 og forlod regeringen. Derefter blev Svend Auken både miljø og energiminister. Det man kan laste Svend for, er, at han ikke stoppede udbygningen af barmarksværker, da han blev advaret om at de slet ikke kunne løbe rundt og ikke burde bygges. Men Svend tænkte i víndmøller og så en fidus i at små fjernvarmeværker med gasmotorer kunne være back-up for vindmøllerne. De kunne med få minutters varsel starte el-produktion, hvis vinden lagde sig uforudset. Derfor gjorde han, istedet for at stopppe udbygningen, det at han indførte et driftstilskud til barmarksværkerne som ikke var en betaling for at producere el, men for at være back-up. Den gang havde vi ikke noget Storebæltskabel og væsenligt ringere udlandskabler end i dag. Defor var deres back-up vigtig. I dag klares det´n slags fortrindsvis via norsk vandkraft og barmarksværkernes betydning her er væk. Så er det man svigter den ved at fjerne driftstøtten og lade de stakkels fjernvarmeforbrugere ved den i stikken. Barmarksværker fyrer i dag med gas i kedler og laver næsten ingen el og med tab på op til 50% i deres rør er det en kæmpe energiskandale. Varmekunderne tvinges til: Køb een og betall for to. vh mogens

  • 5
  • 0

Derfor gjorde han, istedet for at stopppe udbygningen, det at han indførte et driftstilskud til barmarksværkerne som ikke var en betaling for at producere el, men for at være back-up.

Mogens.

Det mener jeg faktisk ikke er rigtigt på det tidspunkt.

Der fik de 10 øre / produceret kWh el. og var TVUNGET til at producere al varme (90 - 95%) fra kraftvarmeanlægget. Det var da elmarkedet blev liberaliseret en gang I 00-erne at der blev indført en mindstepris. Som I dag er et grundbeløb, der bortfalder inden længe.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten