Fjernvarmekunder betaler regningen for udbredt rentefidus
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fjernvarmekunder betaler regningen for udbredt rentefidus

Den såkaldte rentefidus, som altså har været en fuldt lovlig metode frem til maj 2017, går ud på, at et kommunalt fjernvarmeselskab hos fjernvarmekunderne kan opkræve renter af selskabets opgjorte egenkapital og derefter bruge pengene til andre kommunale aktiviteter. EGJ Varme – i dag en del af Eniig-koncernen – ansøgte i 2003 om at måtte bruge denne metode, og Energitilsynet godkendte princippet i 2009. Illustration: Nanna Skytte

Fjernvarmekunder landet over kan stadig se frem til store ekstraregninger som følge af en såkaldt ‘rentefidus’. Ekstraregninger, som gør det svært for fjernvarmen at konkurrere mod andre opvarmningsformer.

I 2017 greb politikerne godt nok ind og begrænsede muligheden for at opkræve disse ekstraregninger, og hvad selskaberne må anvende pengene til.

Læs også: Slut med at malke fjernvarmekunder: Bredt politisk flertal indgår aftale om fjernvarme

Men ifølge professor i miljø- og energiret ved Syddansk Universitet Bent Ole Gram Mortensen burde politikerne have grebet ind langt tidligere:

»Allerede i 2012 kunne politikerne have ændret loven og fremadrettet have forhindret kommunerne i at bruge fjernvarmekundernes penge til kommunale aktiviteter. Så ville vi formodentlig have undgået mange ansøgninger om forrentning af indskudskapital med dertilhørende omkostninger for myndigheder og fjernvarmeværker,« påpeger han.

Aktuelt har Energitilsynet givet 20 selskaber lov til at opkræve en ekstraregning på 305 mio. kroner – og har lavet udkast til afgørelser af seks sager på 70 mio. kroner. Men der ligger stadig 17 ubehandlede sager hos tilsynet, hvor selskaberne ansøger om at få forrentning af tilsammen intet mindre end 8,3 mia. kroner. Alt sammen efter de regler, der gjaldt frem til 2017.

Selvom Energitilsynet i sin sene­ste redegørelse til Folketingets energi­udvalg vurderede, at ansøgerne ikke vil få lov at opkræve forrentning af hele den ansøgte kapital på 8,3 mia. kroner, så er der altså langtfra tale om småpenge, selvom man er mange om at dele, og selvom selskaberne ikke behøver opkræve beløbene.

Jysk selskab åbnede for fidusen

Men hvad er det for nogle ekstraregninger, man kalder ‘rentefidus’ og ‘malkning af fjernvarmekunderne’?

Forklaringerne er historiske og daterer sig tilbage til 1981.

Her gjorde en ny varmeforsyningslov fjernvarme til en såkaldt hvile i sig selv-aktivitet. Det vil sige, at ejerne – kommuner, forbrugere eller virksomheder – ikke længere måtte tjene penge på fjernvarmen. For at kompensere ejerne for dette, fik de mulighed for – efter ansøgning – at indkræve en vis rente af den indskudte kapital hos kunderne. Et princip, som ikke gav de store beløb, og som derfor ikke var særlig brugt.

Men i 2003 ansøgte Energi Gruppen Jylland i Herning (EGJ) om forrentning efter et andet princip, som man hentede fra elverdenen. Kort fortalt går det ud på, at man kan opkræve renter af selskabets egenkapital, opgjort med inddragelse af både egenkapitalens størrelse i 1981, og hvad der siden er tilført af nye indskud.

Det princip skulle i EGJ’s ansøgning give en ekstraregning på 282 mio. kroner for forrentning i perioden 2003-2010. Ansøgningen gav anledning til mange diskussioner mellem EGJ og Energitilsynet, som i 2009 endte med at godkende det nye princip. I 2012 enedes de to parter om, at EGJ kunne opkræve et beløb på 282 mio. kroner hos fjernvarmekunderne. Ved beregning med det gamle princip ville regningen blot have lydt på 20 mio. kroner.

Læs også: Kommunerne kan malke fjernvarmekunder for fem milliarder

Afgørelserne i 2009 og 2012 åbnede samtidig andre fjernvarmeselskabers øjne. De kunne nu søge om penge efter samme princip, og i december 2012 beregnede branche­organisationen Dansk Fjernvarme for eksempel, at den samlede regning ville kunne løbe op i 5 mia. kroner på landsplan.

Stor forargelse hos politikerne

Historien gav også genlyd i pressen, og fænomenet – som officielt hedder ‘forrentning af indskudskapital’ – blev genstand for kritik fra politikerne, som opfordrede især de kommunale selskaber til at lade være med at søge forrentning efter det nye princip, selvom det sådan set var fuldt lovligt.

Kritikken gik på det urimelige i, at fjernvarmekundernes penge – ifølge reglerne – kunne gå til svømmehaller og plejehjem i kommunen, som ikke har noget med fjernvarme at gøre. Ligesom kritikere pegede på, at nogle kommunale selskaber faktisk aldrig har skudt penge ind i et fjernvarmeselskab, men blot af praktiske årsager har overtaget et forbrugerejet selskab og derpå skummer fløden af forbrugernes indskud.

I 2012 havde 45 selskaber ansøgt om forrentning – og trods opfordringer havde kun et enkelt selskab trukket sin ansøgning tilbage i april året efter.

Som nævnt var der stor forargelse hos energipolitikerne – den daværende energiminister, Martin Lidegaard (R), og energiordfører for Venstre Lars Christian Lilleholt. Men selvom der blev talt om lovændringer, blev det aldrig til noget.

Professor Bent Ole Gram Mortensen har ikke nogen god forklaring på, hvorfor det ikke skete, men kan forestille sig, at administrationen har haft travlt med andre ting:

»Jeg synes, det er træls, at man lægger sådan noget til side, for problemet vokser sig jo blot større i en tid, hvor fjernvarmeprisen i forvejen stiger på grund af frafaldet af tilskuddet til decentral elproduktion (grundbeløbet, red.),« siger han.

30 selskaber ansøger på ny

I starten af 2017 gentager historien sig så: Stor ståhej i pressen, da EGJ atter får lov til at opkræve 172 mio. kroner i forrentning for perioden 2011-2017.

Denne gang ender opstandelsen dog med, at et bredt flertal i Folketinget ændrer loven, så kommunale selskaber ikke mere kan overføre penge fra fjernvarmekunderne til svømmehaller og lignende, men kun anvende dem til gavn for fjernvarmeområdet – ellers sker der 100 pct. modregning i kommunens bloktilskud. Samtidig ændres selve opgørelsesmetoden.

Lovændringen er del af en aftale om fremtidig økonomisk regulering af sektoren frem mod 2021, hvor der skal indføres indtægtsrammer, benchmark og et forrentningsloft.

Skæringsdatoen for ansøgninger var 17. maj 2017. Men dels nåede mange selskaber, som nævnt i indledningen, at søge efter de gamle regler. Dels har hele 30 selskaber ifølge Energitilsynet alligevel ansøgt om forrentning efter de nye regler.