Fjernvarmekunder betaler regningen for udbredt rentefidus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Fjernvarmekunder betaler regningen for udbredt rentefidus

Illustration: Nanna Skytte

Fjernvarmekunder landet over kan stadig se frem til store ekstraregninger som følge af en såkaldt ‘rentefidus’. Ekstraregninger, som gør det svært for fjernvarmen at konkurrere mod andre opvarmningsformer.

I 2017 greb politikerne godt nok ind og begrænsede muligheden for at opkræve disse ekstraregninger, og hvad selskaberne må anvende pengene til.

Læs også: Slut med at malke fjernvarmekunder: Bredt politisk flertal indgår aftale om fjernvarme

Men ifølge professor i miljø- og energiret ved Syddansk Universitet Bent Ole Gram Mortensen burde politikerne have grebet ind langt tidligere:

»Allerede i 2012 kunne politikerne have ændret loven og fremadrettet have forhindret kommunerne i at bruge fjernvarmekundernes penge til kommunale aktiviteter. Så ville vi formodentlig have undgået mange ansøgninger om forrentning af indskudskapital med dertilhørende omkostninger for myndigheder og fjernvarmeværker,« påpeger han.

Aktuelt har Energitilsynet givet 20 selskaber lov til at opkræve en ekstraregning på 305 mio. kroner – og har lavet udkast til afgørelser af seks sager på 70 mio. kroner. Men der ligger stadig 17 ubehandlede sager hos tilsynet, hvor selskaberne ansøger om at få forrentning af tilsammen intet mindre end 8,3 mia. kroner. Alt sammen efter de regler, der gjaldt frem til 2017.

Selvom Energitilsynet i sin sene­ste redegørelse til Folketingets energi­udvalg vurderede, at ansøgerne ikke vil få lov at opkræve forrentning af hele den ansøgte kapital på 8,3 mia. kroner, så er der altså langtfra tale om småpenge, selvom man er mange om at dele, og selvom selskaberne ikke behøver opkræve beløbene.

Jysk selskab åbnede for fidusen

Men hvad er det for nogle ekstraregninger, man kalder ‘rentefidus’ og ‘malkning af fjernvarmekunderne’?

Forklaringerne er historiske og daterer sig tilbage til 1981.

Her gjorde en ny varmeforsyningslov fjernvarme til en såkaldt hvile i sig selv-aktivitet. Det vil sige, at ejerne – kommuner, forbrugere eller virksomheder – ikke længere måtte tjene penge på fjernvarmen. For at kompensere ejerne for dette, fik de mulighed for – efter ansøgning – at indkræve en vis rente af den indskudte kapital hos kunderne. Et princip, som ikke gav de store beløb, og som derfor ikke var særlig brugt.

Men i 2003 ansøgte Energi Gruppen Jylland i Herning (EGJ) om forrentning efter et andet princip, som man hentede fra elverdenen. Kort fortalt går det ud på, at man kan opkræve renter af selskabets egenkapital, opgjort med inddragelse af både egenkapitalens størrelse i 1981, og hvad der siden er tilført af nye indskud.

Det princip skulle i EGJ’s ansøgning give en ekstraregning på 282 mio. kroner for forrentning i perioden 2003-2010. Ansøgningen gav anledning til mange diskussioner mellem EGJ og Energitilsynet, som i 2009 endte med at godkende det nye princip. I 2012 enedes de to parter om, at EGJ kunne opkræve et beløb på 282 mio. kroner hos fjernvarmekunderne. Ved beregning med det gamle princip ville regningen blot have lydt på 20 mio. kroner.

Læs også: Kommunerne kan malke fjernvarmekunder for fem milliarder

Afgørelserne i 2009 og 2012 åbnede samtidig andre fjernvarmeselskabers øjne. De kunne nu søge om penge efter samme princip, og i december 2012 beregnede branche­organisationen Dansk Fjernvarme for eksempel, at den samlede regning ville kunne løbe op i 5 mia. kroner på landsplan.

Stor forargelse hos politikerne

Historien gav også genlyd i pressen, og fænomenet – som officielt hedder ‘forrentning af indskudskapital’ – blev genstand for kritik fra politikerne, som opfordrede især de kommunale selskaber til at lade være med at søge forrentning efter det nye princip, selvom det sådan set var fuldt lovligt.

Kritikken gik på det urimelige i, at fjernvarmekundernes penge – ifølge reglerne – kunne gå til svømmehaller og plejehjem i kommunen, som ikke har noget med fjernvarme at gøre. Ligesom kritikere pegede på, at nogle kommunale selskaber faktisk aldrig har skudt penge ind i et fjernvarmeselskab, men blot af praktiske årsager har overtaget et forbrugerejet selskab og derpå skummer fløden af forbrugernes indskud.

I 2012 havde 45 selskaber ansøgt om forrentning – og trods opfordringer havde kun et enkelt selskab trukket sin ansøgning tilbage i april året efter.

Som nævnt var der stor forargelse hos energipolitikerne – den daværende energiminister, Martin Lidegaard (R), og energiordfører for Venstre Lars Christian Lilleholt. Men selvom der blev talt om lovændringer, blev det aldrig til noget.

Professor Bent Ole Gram Mortensen har ikke nogen god forklaring på, hvorfor det ikke skete, men kan forestille sig, at administrationen har haft travlt med andre ting:

»Jeg synes, det er træls, at man lægger sådan noget til side, for problemet vokser sig jo blot større i en tid, hvor fjernvarmeprisen i forvejen stiger på grund af frafaldet af tilskuddet til decentral elproduktion (grundbeløbet, red.),« siger han.

30 selskaber ansøger på ny

I starten af 2017 gentager historien sig så: Stor ståhej i pressen, da EGJ atter får lov til at opkræve 172 mio. kroner i forrentning for perioden 2011-2017.

Denne gang ender opstandelsen dog med, at et bredt flertal i Folketinget ændrer loven, så kommunale selskaber ikke mere kan overføre penge fra fjernvarmekunderne til svømmehaller og lignende, men kun anvende dem til gavn for fjernvarmeområdet – ellers sker der 100 pct. modregning i kommunens bloktilskud. Samtidig ændres selve opgørelsesmetoden.

Lovændringen er del af en aftale om fremtidig økonomisk regulering af sektoren frem mod 2021, hvor der skal indføres indtægtsrammer, benchmark og et forrentningsloft.

Skæringsdatoen for ansøgninger var 17. maj 2017. Men dels nåede mange selskaber, som nævnt i indledningen, at søge efter de gamle regler. Dels har hele 30 selskaber ifølge Energitilsynet alligevel ansøgt om forrentning efter de nye regler.

Emner : Fjernvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er Barmarksværks skandalen om igen.
Man skal IKKE høre på de svindlere, som påstår fjernvarme er billigste varmekilde og der kommer "aldrig" pludselige prisstigninger osv. :(

Glæder og fryder mig meget over, at jeg ikke lod mig lokke til det eventyr. :)

Ironi kan forekomme.....

  • 1
  • 0

så må jeg som et af ofrene for denne fidus konstatere, at jeg siden 2003 har betalt 4000 kr. om året som en helt uforståelig ekstraregning for et varmeværk, der ellers var betalt.
Kommunen (Herning) har ikke investeret i værket, men har uden at meddele brugerne om det overtaget værket og solgt det til daværende DONG. Ulovligt efter varmeforsyningsloven af 2003.
For at vi ikke skulle smutte ud af fælden, blev det ordnet, så det var en øget kvadratmeterpris, man kunne altså ikke værge sig gennem besparelser eller jordvarme, hvis man ikke totalt blev frakoblet varmenettet. Frakobling kunne naturligvis gøres ved at lukke hovedhanerne og plombere dem, men nej, kun ved at grave ned til hovedledningen og afskærer ledningerne til en pris af 35000 kr. kunne man slippes fri. Det var for øvrigt i 2003 ikke muligt at frigøre sig for tilslutningspligten, og ved værkets igangsættelse for mange år siden var det en vanskelig kamp at undslå sig tilslutningen.
Når man sælger en forretning, hvordan kan det så være rimeligt at sælger (brugerne, som jo er de oprindelige ejere) skal betale renter af det beløb, som køber har givet for forretningen? Det er dybt ulogisk, og var det en almindelig handel, ville det sikkert være ulovligt. En slags omvendt afbetaling. Minder om en afdød venstreborgmesters fiduser i Københavns omegn. Vi har venstreflertal i Herning kommune.
Det er naturligt, at hvis et samfund har brug for at finansiere nogle tiltag (f. eks. polerede granitfliser i gaderne), så fordeles regningen på kommunens skatteydere. Den her brugte metode tvinger 17000 brugere af varmeværket til betale rundt 400.000.000, mens alle andre slipper. Men det er jo også en venstreregering, der har indført en strafregning til kommuner, der øger udskrivningen for at dække deres omkostninger, derfor opstår disse fiduser. Tænk på det ved næste valg.
Undskyld jeg er så vred, jeg er for 40.000 kr. vred.

  • 13
  • 0

Virkelig forkasteligt. Politikerne endda beklager, men gør intet selvom de jo kan. Dermed er det jo en accept. Typisk sidder de jo selv i værkernes bestyrelser, og netop disse poster er nogle af de mest værdifulde når der konstitueres i kommunerne.

Og værkerne er etableret for fælles midler. Derefter solgt. Kan man også sælge veje og hospitaler efter samme model?

Er glad for at bo i et hus uden fjernvarmeværk, og kan garantere at jeg ikke køber en ejendom som er tilsluttet noget sådant. Min vurdering er at det giver en merpris på ca det samme beløb som en privat varmeløsning koster. Hvis det er 15-25.000 kr årligt efter skat, svarer det rundt regnet til financiering af 1 mio kr. Det er således det værditab et hus får når det tilsluttes fjernvarme i min optik. Så udover merudgiften kan husejerne også se frem til at ejendomsværdien falder betydeligt.

  • 6
  • 2

Kommunen (Herning) har ikke investeret i værket, men har uden at meddele brugerne om det overtaget værket og solgt det til daværende DONG.

Det lyder meget mærkeligt - i juridisk forstand.

Kan du forklare hvem der var ejer ved opførelse af værk og net oprindeligt, og som dermed indskød den oprindelige egenkapital?

Hvis det ikke var kommunen, kan du så forklare hvordan og hvornår ejerskabet skiftede til kommunen, og dernæst til DONG?

Det lyder meget mærkeligt at brugerne slet intet har fået at vide ved komplet skift af ejerskab. Er du 100% sikker på dét?
Det kan jo eventuelt have været annonceret i den lokale dagspresse, hvilket kan have været en sædvanlig kommunikationskanal.

De der oprindelig - og senere - har indskudt egenkapital - har vel rimeligvis krav på at få denne forrentet, hvilket naturligvis skal betales af de der har glæde af investeringen - varmekunderne. Helt på linje med forrentning af de lån fra fremmede, der typisk er optaget ved etablering og senere udbygninger, renoveringer, salg mv.

Det kritisable forekommer at være, at der er gået mange år hvor egenkapitalen åbenbart ikke måtte blive/blev forrentet, og at dette så senere kan ske med tilbagevirkende kraft. Det forekommer umiddelbart helt urimeligt.

  • 3
  • 1

De der oprindelig - og senere - har indskudt egenkapital - har vel rimeligvis krav på at få denne forrentet, hvilket naturligvis skal betales af de der har glæde af investeringen - varmekunderne

- det er vist desværre ikke helt så enkelt(?). Her et eks. fra el-sektoren:

Indtil 1999 opererede elselskaberne efter et "hvile-i-sig-selv-princip", dvs., at de hverken måtte få over- eller underskud. Alligevel fik selskaberne lov til at forøge deres værdier kraftigt, idet forbrugerne betalte for opbygningen af kostbare og effektive kraftværker og ledningsnet.

Det kan give god mening i forbrugerejede selskaber. Ganske vist var både forbrugerindflydelse og forbrugerbeskyttelse fraværende, men når værdierne forbliver i selskaberne, gavner de forbrugerne på længere sigt. Denne beskyttelse af forbrugerne blev ændret i 1999 hen over hovedet på dem.

Elforsyningsloven af 1999 krævede, at virksomhederne skulle ændre struktur og give indflydelse til forbrugerne, før de kunne få bevilling. En del af kapitalen skulle fortsat være bundet. Selv om forbrugerne i vidt omfang ejede selskaberne, blev en stor del af kapitalen stillet til fri disposition for deres ledelser...

https://jyllands-posten.dk/debat/ECE338682...

  • 1
  • 0

Indtil 1999 opererede elselskaberne efter et "hvile-i-sig-selv-princip", dvs., at de hverken måtte få over- eller underskud. Alligevel fik selskaberne lov til at forøge deres værdier kraftigt, idet forbrugerne betalte for opbygningen af kostbare og effektive kraftværker og ledningsnet.

God redegørelse.
Det er fint at selskaberne kan få lov at øge deres aktiver (bruttoværdier).
Det er også fint at forbrugerne kan betale det - vel typisk over tid. Det er jo meningen i sidste ende.

Men en udgift til et nyt værk/net på 1 mia., der har en levetid på f.eks. 30 år, og som betales af forbrugerne i løbet af de 30 år, medfører jo ikke større egenkapital (i gængs, regnskabsmæssig forstand).

Selskabet låner 1 mia. i en bank (passiv) og bygger værk/net for 1 mia. (aktiv), og har dermed samme egenkapital.

Aktivet bliver mindre værd år for år (= regnskabsmæssig afskrivning) hvilket reducerer egenkapitalen.
Forbrugerne betaler et merbeløb år for år (svarende til de regnskabsmæssige afskrivninger), hvilket forøger egenkapitalen tilsvarende.
Egenkapitalen bliver derved hverken forøget eller formindsket.

Der er nok særlige (konservative) regler for aktivering og afskrivning i sektoren, hvilket kan gøre, at den reelle værdi af aktiver mv. langt overstiger den regnskabsmæssige værdi.
Det øger realværdien af selskabets egenkapital, hvilket vil kunne regnskabsføres ved en egentlig regnskabsmæssig opskrivning af aktivernes værdi, samt ved et salg.

Jeg er enig i, at sådan forbruger-forudbetalt merværdi ikke burde kunne pålægges renter i tilfælde af regnskabsmæssige opskrivninger. For ejeren - måske kommunen - har jo ikke haft penge oppe af kommunekassen i den anledning. Penge som ellers ville kunne forrentes.

Til gengæld stiller sagen sig jo anderledes efter et salg.

Hvis ejer 1 - f.eks. kommunen - har "scoret" en ekstra mia. ved salg, så burde den mia. jo rettelig komme de berørte forbrugere tilgode. For det er jo dem der har skabt det ved forudbetaling af værdiforringelse af de indkøbte aktiver.
Det er nok ikke sket. I stedet er pengene måske gået til lysende bænke og generel forbedring for alle kommunens borgere, hvilket er helt urimeligt.

Ejer 2 der i mod - f.eks. DONG eller EON - bør naturligvis kunne få forrentet sin købesum, helt lige som f.eks. et banklån skal forrentes.
Det er selvfølgelig uretfærdigt for forbrugerne, hvis de er blevet "snydt" af ejer 1. Men det er vel retfærdigt over for ejer 2.

  • 4
  • 0

Selskabet låner 1 mia. i en bank (passiv) og bygger værk/net for 1 mia. (aktiv), og har dermed samme egenkapital.


Typisk sparer man op til investeringerne i Andelsselskaber. Det tror jeg også var tilfældet med elselskaberne.
Jeg synes der mangler den dimension, der kom tydeligst til udtryk ved TeleDanmark salget. Staten tvangsindløste aktierne til voldsom underkurs, inden man solgte selskabet.
Man forsøgte at gøre det samme med elselskaberne, og det var nok lykkedes, hvis ikke Vattenfall var gået ind, og sikrede en mere reel aktiekurs. Jeg får stadig rabat på min elregning, som følge af den kapital som jeg (og mine forfædre) sparede op i elselskaberne. Det fik jeg nok ikke, hvis DONG, med vennerne i finansministeriet, havde fået deres vilje.
Andre steder blev det så kommunerne, som skummede fløden, men jeg tror at det var statskassen, som var den tiltænkte modtager af forbrugernes penge.

  • 0
  • 0

Typisk sparer man op til investeringerne i Andelsselskaber. Det tror jeg også var tilfældet med elselskaberne.

Så skal man huske på at for fjernvarmeselskaber gælder særlig skrappe regler. Der må kun henlægges (spare op) 5 år før investeringen og max 75 % af investeringen
http://energitilsynet.dk/fileadmin/Filer/0_-Nyt_site/VARME/Diverse/2011-_Fjernvarmen_rigtig_1._gang.pdf

Man forsøgte at gøre det samme med elselskaberne, og det var nok lykkedes, hvis ikke Vattenfall var gået ind, og sikrede en mere reel aktiekurs.

Spørgsmålet er nok snarere om Vattenfall ikke betalte for meget. I hvert fald trak de sig ud af de termiske aktiviteter i Danmark efter få år - med et kæmpe tab !

  • 2
  • 0

Så skal man huske på at for fjernvarmeselskaber gælder særlig skrappe regler. Der må kun henlægges (spare op) 5 år før investeringen og max 75 % af investeringen
http://energitilsynet.dk/fileadmin/Filer/0...


Hvorfor er det egentlig så magtpåliggende for fjernvarmeværkerne at spare op til en investering. Det er jo alt andet lige forbrugerne der har betalt for meget for den varme de har modtaget. Når fjernvarmeværket så endelig skal lave noget så kan de jo låne pengene til en lav rente i kommunekredit, som alt andet lige vil give et bedre regnskab forbrugerne.

  • 0
  • 3

Spørgsmålet er nok snarere om Vattenfall ikke betalte for meget. I hvert fald trak de sig ud af de termiske aktiviteter i Danmark efter få år - med et kæmpe tab !


Helt korrekt, men som med alle andre aktier har de den værdi, som nogen vil give for dem i et frit marked. At verden og forretningen så siden ændrer sig, så det ender i et tab, er en anden sag.
Og det ændrer ikke på, om drivkraften var en forventning til at få de opsparede midler lagt i statskassen.

  • 2
  • 0