Fjernvarme Fyns kul-leverandør undersøges for tvivlsomme russiske forbindelser
Siden Rusland invaderede Ukraine har europæiske kraftværker måttet spejde efter andre kilder til kul og gas, der med sikkerhed ingen tråde har til Putins land.
For Fjernvarme Fyn blev løsningen det Cypern-baserede rederi Raduga, der i efteråret fragtede 100.000 ton kul fra Sydafrika til havnen i Odense.
Men nu vil Fjernvarme Fyn undersøge selskabets forbindelser til bunds.
