Fjernsynet uden ledninger skal ikke længere stå bomstille

Det er nu lykkedes forskere hos Intel at vise trådløs energioverførsel, hvor modtageren kan bevæge sig rundt, samtidig med at modtageren ikke behøver at være parallel med senderen.

Til den trådløse energioverførsel anvendes to spoler, hvor der hidtil har været et krav om, at de skulle være parallelle. Men med en ny algoritme er det muligt, at bevæge modtageren rundt, samtidig med at spolen kan drejes i en vinkel på op til 70 grader, fremgik det af en demonstration, som Intel viste i sidste uge på Research at Intel.

Som situationen er lige nu, kan Intel transmittere trådløse energi på en afstand op til 70 cm med en effektivitet på 70 procent. Den automatisk algoritme, der tuner sendefeltet alt efter modtagerens placering, kræver dog endnu en stationær computer til beregninger.

Det er knap to år siden, at Intel første gang demonstrerede, hvordan det er muligt at overføre nok trådløs energi til at tænde for en 60 W glødelampe.

Siden har firmaet også vist, hvordan den trådløse energioverførsel kan anvendes til trådløse højttalere samt til at levere strøm nok til en netbook uden batterier.

Intel staser på, at den trådløse energioverførsel i fremtiden skal bygges ind i blandt andet vægge, således at udstyr, der flyttes rundt i bygninger, ikke længere er afhængigt af en stikkontakt. Intel arbejder også på at skrumpe teknikken ind, så det er muligt at levere trådløs energi til trådløse hovedsæt, således at disse konstant bliver opladet - og aldrig mere skal sættes i en dedikeret lader.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

så længe de ikke har opfundet et alternativ til vægophæng der gør fjernsynet i stand til at bevæge sig frit i rummet. så er der vel ingen grund til ikke at undværer ledningen (og de 30% spild)

vi prøver ihærdigt at reducere strøm forbrug og spild i alle sektorer af vores liv. og alligevel forsøger forskellige firmaere stadig at overføre strøm trådløst via spoler. jeg siger ikke at de skal holde op med at lave forskning i det, men et produkt der indfører 30 eller sågar 20-10% spild syndes jeg ikke burde blive til egentlige produkter til alm consumer markedet.

medicinal udstyr kan jeg dog godt se fordelene.

  • 0
  • 0

100% enig !

Man har en lov, der kræver standby forbrug på < 1 watt for forbrugerelektronik, men forsker i en teknik - angiveligt rettet mod samme målgruppe, der tillader 30% af de måske 300 watt, et fjernsyn bruger ? ? ?

  • 0
  • 0

Et trådløst fjernsyn er måske nærmere en netbook (som nævnt i artiklen) eller en tavle-PC.

De bruger langt fra 300 Watt. Snarere noget i retning af 20-30 Watt. 30% spild af det er 6-9 Watt. Hvis alternativet er at de skal have opladt batterier og afladt dem igen, hvor meget spild er der egentlig i den forbindelse? Jeg synes at jeg kan mærke en del varmeudvikling fra batterierne i min notebook og min mobil, så noget er der, men jeg ved ikke hvor meget det er.

  • 0
  • 0

En bærbar PC, som man kan flytte op til 70 cm ??

Den holder vist ikke ;o)

  • og selv HVIS det var tilfældet, ville man nok bruge denne link til at oplade batterier med også - og dermed får du "serieforbundne" tab.
  • 0
  • 0

For eksempel er der mange elektroniske ID-kort der i dag anvender RFID teknologi. En del af disse har indbygget batteri, som måske kunne fjernes, hvis denne teknologi er effektiv nok.

  • 0
  • 0

hvis der i et RFID kort er batteri vil jeg gå ud fra det er fordi der skal være konstant liv i kortet. da RFID normalt får den power der skal til for at læse kortet via aflæserens radiobølger.

  • 0
  • 0

så længe de ikke har opfundet et alternativ til vægophæng der gør fjernsynet i stand til at bevæge sig frit i rummet. så er der vel ingen grund til ikke at undværer ledningen (og de 30% spild)

Jeg generelt enig i at spildet er alt for stort, men der findes masser af vægophæng hvor man kan flytte fjernsynet længere væk fra væggen, og dreje det.

  • Men de fleste har alligevel en kabelbakke der går ud til fjernsynet, så værdien af den trådløse strøm er tæt på 0.
  • 0
  • 0

derfor jeg skrev et alternativ til dem :)

men intel vision med at et helt rum skal kunne bades i strøm, er stadig ikke nødvendig så længe fjernsynet ikke kan svæve frit og let over til den modsatte ende af rummet. så længe den højst kan bevære sig på en svingarm hvor en ledning uden (så meget)tab kan monteres i.

  • 0
  • 0

et normalt TV på 42-52 tommer bruger 200-300W alt efter lysstyrken. ethvert tab ud over dette er totalt gak !! samtidig har vi ikke just brug for kraftige støj sendere som sådan noget helt sikkert er !

  • 0
  • 0

En bærbar PC, som man kan flytte op til 70 cm ??

Den holder vist ikke ;o)

  • og selv HVIS det var tilfældet, ville man nok bruge denne link til at oplade batterier med også - og dermed får du "serieforbundne" tab.

Er det en færdigudviklet teknologi? Nej? Godt så..

Hvad ville du sige til de første mobiltelefoner der blev lavet? "Mobil telefon på 3 kg? Den holder vist ikke ;o)" ... det er som om at der er sket en lille smule udvikling siden da?

  • 0
  • 0

skal ik kloge mig i hvordan denne teknologi fungere. men kan da kun forestille mig at alt andet metal også vil opfange en del af den "trådløse strøm". kan allerede forestille mig nogle slemme forbrændinger hvis mit 5x10 cm bæltespænde kommer for tæt på senderen...

og hvad med alt andet elektronik? det må da om ik andet gi en fandens masse radio støj...

  • 0
  • 0

En stor del af tabet, bortset fra noget varme, må antages at være elektro-magnetisk-stråling som ikke opfanges fjernsynet, men sendes ud i omgivelserne. Før det endegyldigt påvist at sådan stråling ikke er skadelig for mennesker, skulle et så unyttigt apparat ikke kunne godkendes.

  • 0
  • 0

[quote]En bærbar PC, som man kan flytte op til 70 cm ??

Den holder vist ikke ;o)

  • og selv HVIS det var tilfældet, ville man nok bruge denne link til at oplade batterier med også - og dermed får du "serieforbundne" tab.

Er det en færdigudviklet teknologi? Nej? Godt så..

Hvad ville du sige til de første mobiltelefoner der blev lavet? "Mobil telefon på 3 kg? Den holder vist ikke ;o)" ... det er som om at der er sket en lille smule udvikling siden da?[/quote]

Nu var de første mobiler VÆSENTLIG tungere end 3 kg ;o) - men det er næppe en retfærdig sammenligning ? Her taler vi om at "smide energi væk" og ingen produktudvikling på dette felt vil helt kunne fjerne dette store tab.

Man kunne så argumentere for, at apparaterne blev så meget mere strømeffektive, at de ikke have brug for så store effekter - men hvorfor så ikke bruge batteriteknologi i stedet ?

Som andre, vil jeg også være nervøs for at færdes i et rum, hvor der blev transmitteret effekter i flere hundrede watt klassen rundt trådløst - husk på hysteriet omkring de få mW, en mobil udsender.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Ja det bliver dejligt.

Jeg glæder mig helt vildt til at sidde i min sofa, og blive bestrålet med HF fra vægge, lofter, sofabord mm. Håber der er nogen der tester hvor meget kadaveret kan tåle og sidde i. Og så er der lige det der med tab. Det virker heller ikke smart at 30% forsvinder. Ved 1W til opladning af et eller andet, ja der er det lige meget, men med 300W...Tja...

mvh, Erik.

  • 0
  • 0

Ja det bliver dejligt.

Jeg glæder mig helt vildt til at sidde i min sofa, og blive bestrålet med HF fra vægge, lofter, sofabord mm. Håber der er nogen der tester hvor meget kadaveret kan tåle og sidde i. Og så er der lige det der med tab. Det virker heller ikke smart at 30% forsvinder. Ved 1W til opladning af et eller andet, ja der er det lige meget, men med 300W...Tja...

mvh, Erik.

på den anden side set, så skal man ik længere frygte kaffen eller maden bliver kold :)

Og folk vil heller ik tænke "hvilken tosse" når man går rundt med sin alufolie hat hjemme i stuen, men bare tænke "ej, han har det der nye trådløse strøm, hvor smart". Kan allerede ser et helt nyt mode fænomen :)

  • 0
  • 0

Er jeg den eneste som ikke bekymre mig så meget om strømmen med Intels idé men derimod bekymrer mig for fx vores betalingskort. Forestil jer lige at vi smide vores kort på et Intel bord og et par timer efter har magnetfeltet ristet det.

Jeg ved da at der er mange ting i dagligdagen som ikke er lige glade for magnetfelter og når vi så direkte skal bade i dem. Gad vide hvor sundt det egentlig er? Er på ingen måde en freak der fx. slukker mit trådløse netværk om natten eller noget, men et konstant magnetfelt der kan levere nok strøm til at drive vores tv og bærbare må da have en hvis styrke?

Også fx i byer kunne man risikere at fugle fløj fuldstændig sindsygt fordi mange arter navigere efter jordens magnetfelt.

En meget mere alvorlig side ville være. Har Intel tænkt på folk med pacemakere og (i fremtiden) andre livsnødvendige maskiner i kroppen? Jeg ved med 100% sikkerhed at en pacemaker IKKE kan lide magnetfelter og at selv mobilproducenter anbefaler at mobilen skal ligge i lommen længst væk fra pacemakeren. Min far har også arbejdet steder influeret af stærk magnetisme og der var også store skilte med adgang forbudt for folk med pacemakere.

Så alt i alt synes jeg at Intels idé er afsindigt dårlig for at være helt ærlig....

  • 0
  • 0

Enig, det er vidst det man kalder gammel teknik på ny dåse, man har i langtid brugt induktiv ladning af labatorie udstyr og medicinal udstyr, hvis det kan blivebedre så fint, men et TV eller bærbar giver meget lidt mening i min verden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten