Fjernstyret robot polerer skibsskruer

Michael Hermansen (tv.) og Don Clausen Evers (th.) foran deres undervandsdrone, der påmonteret en robotarm skal polere skibsskruer fri for begroning. Illustration: Søren Rask Petersen

Ruren er et lille krebsdyr, der har en forkærlighed for at bygge sit kegleformede hus af kalk på bl.a. skibsskruer. Begroningen sænker propellens effektivitet, og ikke kun lystsejlere har deres hyr med at holde skruen ren.

De store container- og tankskibsrederier må fra tid til anden sende dykkere ned og polere propellerne, der er op til 10 meter i diameter, når skibet er i havn. Det er dog ikke alle havne, der tillader dykning, og så kan arbejdet ikke udføres, samtidig med at skibet lastes eller losses.

Problemet satte tanker i gang hos civilingeniør Don Clausen Evers, længe før han søgte ind på ingeniør­uddannelsen, nemlig da han for ti år siden var shippingelev i rederiet Torm.

»Jeg var i Dubai med en reservedel til et firma, der hedder Gulf Agency Company (GAC), som var nogle af de første, der begyndte at rense skibsskrog med robotter i stedet for dykkere,« fortæller han.

»Som elev kom jeg også rundt i de tekniske afdelinger, og her stødte jeg på de problemer, der var med propelrensning. Det blev udført af dykkere, men nogle havne, f.eks. Singapore, forbyder dykning, og så måtte skibene ligge for anker uden for havnen imens, hvis ikke det da blev aflyst pga. dårligt vejr.«

Der må kunne findes en robotløsning på det her problem, tænkte Don Clausen Evers, da han som DTU-studerende læste mekanik og senere skiftede til automation og robotteknik.

Det var også på DTU, han mødte sin makker i iværksættervirksomheden Subblue Robotics, Michael Hermansen, hvor de i nogle år har arbejdet på at udvikle en fjernstyret undervandsrobot, der skal kunne dykke ned, sætte sig på skibsskruens propelblade og polere dem fri for begroning.

»Da jeg fik ideen, var Michael et oplagt valg, dels fordi han var så dygtig, dels fordi han sådan set også var den eneste, der troede på, at det kunne lade sig gøre,« siger Don Clausen Evers.

Den allerførste prototype af robotarmen havde kun fire joints – og dermed frihedsgrader – og blev testet i en affaldscontainer fyldt med vand. Illustration: Søren Rask Petersen

Sablet ned af rederi

Det første problem var at finde ud af, om der virkelig ikke fandtes sådan en robot i forvejen. Den nærmeste at spørge var direktøren for den afdeling, der renser skibsskrog med robotter i GAC. Og da han kunne bekræfte, at det gjorde der ikke, begyndte de at kontakte potentielle kunder og fik bl.a. et møde med Maersk Maritime Technology.

»Det møde gik rigtigt dårligt. De sablede os ned, til vi lå på jorden som de to studerende, vi var. De ville jo gerne vide, præcis hvordan vi ville løse problemet, og det ville vi ikke sige. Vi vidste det heller ikke sådan fuldstændig,« siger Don Clausen Evers.

»Da de ligesom opdagede, at OK, de to drenge har givet op nu, så blev de faktisk ret flinke og sagde: ‘Vi tror ikke på, at det kan lade sig gøre, men hvis det kunne lade sig gøre, så ville vi bruge det’. Og det var egentlig nok for os til at fortsætte.«

For fire år siden kunne de gå i gang med at skaffe finansiering fra først Fonden for Entreprenørskab, dernæst Skylab Funding, og på et skrabet budget fik de udviklet den første prototype på en vandtæt robotarm, der kunne polere en overflade.

»Vi isolerede den mest komplicerede del af opfindelsen, for undervandsdroner findes jo allerede. Og så gik vi i gang med for så få penge som muligt at bevise konceptet,« siger Michael Hermansen.

For at spare penge til joints – altså leddene i robottens arme – fik prototypen kun fire frihedsgrader og kunne derfor kun polere plane flader. Komponenterne fik de fremstillet med CNC-maskiner på værkstedet 427 på DTU.

»Det var i julen 2017, vi sad i mit lille hus i Vejby og samlede robot­armen for første gang, og fuldstændig mærkeligt så virkede den. Men du skulle have set et spaghetti af ledninger og controllere,« fortæller Don Clausen Evers.

Robotarmen blev testet i en affaldscontainer, de havde gjort ren og fyldt med vand. Og efter lidt tilretninger lykkedes det at polere et propelblad fra en gammel fiskekutter.

»Men der er virkelig langt fra at have en lille robotarm i en vandtank til at have en stor robotarm 50 meter fra én under et skib. Så vi vidste godt, at det krævede kæmpefinansiering at komme dertil,« siger Don Clausen Evers.

Lige ved at dø flere gange

Subblue Robotics har bl.a. været en del af Innovationsfondens program Innofounder og modtaget støtte fra en række fonde, i alt op mod 5 mio. kr. Men som andre iværksættere har de også oplevet økonomisk trange tider.

»Der er perioder, hvor vi har været lige ved at dø, lige før vi har fået finansiering,« siger Michael Hermansen.

»Ja, Michael gik i flere måneder til halv løn sidste år, fordi vi skulle have råd til at købe komponenter,« tilføjer Don Clausen Evers.

Det har dog været en stor hjælp for dem at få en tidligere vice president fra Maersk Line, Anders Koksbang, ind i virksomheden som aktiv investor.

»Han står for at holde møderne med redere og andre interessenter for os nu. Så han er blevet vores forretningsstrateg,« siger Don Clausen Evers.

Om kort tid er de klar til at teste en ny robotarm i fuld størrelse og med de seks frihedsgrader, der skal til for at polere på krumme overflader. Det skal ske i et havnebassin i Københavns Nordhavn, hvor DFDS har givet dem adgang til at afprøve robotarmen fastgjort til en bilkøler.

Siden er det planen at teste den monteret på den to meter høje og brede undervandsdrone, de har bygget. Det skal ske til sommer, hvor et containerskib i Aarhus Havn skal lægge skrue til. Drone og robot­arm skal fjernstyres fra kajen, og til hjælp har operatøren kameraer, gyroskoper og dybdemålere.

»Vi navigerer den over til propellen og sætter den i position til, at den kan clampe. Det gør den selv, når vi trykker på en knap. Derefter styrer vi robotarmen rundt, men den er delvist automatiseret, så den selv orienterer armen og ‘håndleddet’, når den polerer,« siger Michael Hermansen.

Og så skal det vise sig, om under­vandsrobotten kan få has på de sejlivede rurer.