Så der var lavet et program hvor det var mugligt at skabe farlige situationer. tsk tsk tsk Der findes flere firmaer der kan evaluere maskinsikkerhed.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det burde ikke kunne ske. Ikke desto mindre skete det alligevel.
Et tryk på en forkerte knap på et forkert tidspunkt udløste en pludselig og utilsigtet åbning af den fjernstyrede Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund, mens trafikanter var på vej over broen.
Det er konklusionen i to rapporter, der går bag om hændelsen i august, som kostede en smadret forskærm på en bil og en ødelagt trailer.
»Selvom den vagthavende brovagt ikke husker at have betjent broens bomme og klap (...), har undersøgelsen ikke kunnet kommet til anden konklusion, end at XX er kommet til at betjene broen, så det resulterer i hændelsen,« står der i den ene af de to rapporter, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.
Ifølge rapporterne har Vejdirektoratet imidlertid fortalt alle brovagter, der fjernbetjener automatiserede klapbroer, at de ikke kan skabe farlige eller utilsigtede situationer.
Det er så sket på Kronprins Frederiks Bro.
Vejdirektoratets konstituerede afdelingsleder for bygværker, Lene Højris Jensen, fortæller, at det er en forudsætning for alle brovagters tryghed, at systemet ikke kan skabe farlige situationer, når det fjernbetjenes.
»Det er vigtigt at sige, at vi har hele tiden lært vores brovagter, at de ikke kan lave en fejl. Det kunne de så alligevel, fordi der var den her fejl i systemet,« siger hun.
Brovagten, der var på arbejde, erindrer ikke, at have fjernbetjent klapbroen manuelt fra vagtcentralen i Aalborg.
Men Survey Association, som har gennemgået hændelsesforløbet på Kronprins Frederiks Bro, har ikke kunne genskabe broåbningen uden brovagtens medvirken.
Hændelsen hænger sammen med broens styresystem af henholdsvis bom- og klapanlæg.
Det viser sig nemlig, at der har været et ‘vindue’ på få sekunder, hvor både broklappen og bommen, der skal holde trafikanter tilbage, blev åbnet næsten samtidig.
Det viser aktivitetsloggen for bom- og klapanlægget.
Selvom handlingen ‘broklap op’ var aktiveret, kunne ‘bom op’ også aktives, fordi systemet ved en fejl har opfattet broen som lukket.
I automatisk tilstand er der kun tre mulige aktiveringer for bomme og klapper: ‘Op’, ‘stop’ eller ‘ned.’
Men i manuel tilstand kan brovagten aktivere hver handling under broåbningen.
På ulykkesdagen var der valgt automatisk tilstand, men der var stadig mulighed for at åbne bomanlægget, hvis et udrykningskøretøj skulle forbi eller åbne klapanlægget, hvis et skib havde svært ved at nå igennem i tide.
Kronprins Frederiks Bro er blevet automatiseret, så et styresystem kan aktivere henholdsvis et bom- og broanlæg ved hjælp af to touchscreens. Det giver muligheden for, at brovagten kan fjernbetjene broen og følge med i omgivelserne via monitorer:
Lene Højris Jensen mener, at de omfangsrige test af styresystemet ikke kunne have forudset en sådan handling, hvor to aktiveringer sker inden for et meget kort tidsrum.
»Så kan du godt kalde det en menneskelig fejl, men det er en programmeringsfejl, der har gjort det muligt at lave en menneskelig fejl,« siger hun.
Hændelsesrapporten konkluderer, at styresystemet ikke er i stand til at udføre aktivering af ‘broklap op’ og ‘bom op’, når systemet kører i automatisk tilstand.
Derfor er konklusionen, at den vagthavende brovagt må have foretaget en fejlbetjening af broåbningen på dagen.
Aflåsningen af broklappen giver en høj og karakteristisk lyd, som ikke ville være gået upåagtet hen, hvis brovagten havde været på broen.
En kollega til den pågældende brovagt påpeger i et interview, der er refereret i den ene rapport, at havde brovagten fysisk haft vagten i brotårnet på Kronprins Frederiks Bro, så ville hændelsen være blevet opdaget, inden broen blev åbnet på grund af larmen.
Lene Højris Jensen er ikke enig.
»Jeg er uenig i, at det ikke ville kunne ske, hvis man sad ude på broen, men det er vores brovagts opfattelse. Vi har en anden herinde,« siger hun.
Efter fejlen på Kronprins Frederiks Bro er der sat en aflåsning ind i styresystemet, så bommene ikke kan aktiveres, efter en aktivering af 'broklap op.' Desuden kan klapperne ikke aktiveres, før bommene er nede.
Det gælder også på tre klapbroer i Nordjylland, som har et system magen til Kronprins Frederiks Bro.
Nu kan brovagten kun fjernbetjene systemet i automatisk tilstand, men stadig med muligheden for et 'kontrolleret stop', så bomme og klap kan komme op, hvis en bil eller et skib ikke nåede med.
Kun når brovagten er fysisk til stede på broen, er det muligt at styre broen manuelt.
Efter rapporternes konklusion skal alle brovagter desuden lave mindst en broåbning på hver vagt, så de opretholder en rutine i betjeningen af systemet.
