Fjernkøling er en stor ingeniørudfordring

»Se, derude er Fredens Park,« fortæller maskinmester hos Hofor Thomas Grinde og peger mod en lille lysende plet i horisonten.

Da han kort efter tænder for lyset, bliver det synligt, at vi står for enden af en nærmest uendelig lang tunnel flankeret af enorme fjernvarmerør.

Vi er 35 m under Jordens overflade for at se den tunnel, som næste år også skal føre fjernkøling fra centralen, der ligger i gadeplan i Adelgade i indre København, til Københavns Universitets bygninger i Nordvest; de første 1,5 km via den imponerende tunnel og så gennem jordledninger. En betydelig leverance på 12 MW, som bliver en spændende udfordring for fjernkølingsenheden.

Fjernkølingen er et af forretningsområderne hos Hofor, som er en fusion af Københavns Energi og vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk.

Bør blive mere kendt

Hofor er også ny i Ingeniørens imageundersøgelse, hvor virksomheden kommer ind på en lidet flatterende næstsidsteplads som nummer 110.

»Det må være, fordi folk ikke kender os endnu, for vi arbejder med store, spændende projekter med masser af udfordringer for ingeniører. Samtidig har vi nok den ulempe, at folk primært kender til os, når der opstår driftsforstyrrelser: Når forsyningen af vand eller varme svigter, eller når vi graver byen op for at lægge nye rør,« siger Henrik Bøgeskov, der er akademiingeniør og fjernkølingschef i Hofor.

Han har inviteret indenfor i Hofors fjernkølingscentral, hvor titusindvis af kubikmeter havvand hver dag siden sommeren 2008 har sikret behageligt kølige omgivelser, bl.a. til hotelgæsterne på d’Angleterre, de handlende i Magasin og gæsterne på Nationalmuseet.

Fjernkølingen erstatter virksomhedernes egne eldrevne køleanlæg og reducerer dermed elforbruget med op til 80 procent og CO2-udslippet med op til 70 procent.

»Det er en stor tilfredsstillelse at vide, at for hver ny kunde vi får, gør vi en forskel for miljøet. Det er ikke bare snak, men konkret handling. Vi står med fingrene nede i det og træffer beslutningerne. Det er medvirkende til, at jeg er begejstret for at gå på arbejde hver dag,« forklarer Henrik Bøgeskov.

Han glæder sig samtidig over at stå i spidsen for et område i markant vækst. For to år siden bestod hans afdeling af to mand, men i dag er de fem fastansatte og fem studerende.

Laver kulde af damp

Den begejstring deler Thomas Grinde, der har stået for drift, vedligeholdelse og optimering af fjernkølingscentralen i de seneste tre år. Han kan heller ikke kan genkende Hofors bundplacering.

»Jeg har lige udfyldt vores egen interne værdiundersøgelse, og dér markerede jeg langt de fleste parametre til at være helt i top. Men der er sikkert mange, der tror, at vi bare graver rør ned. Hvis de så, hvor stor og alsidig en institution vi er, så tror jeg, de ville blive imponerede. Alene varme/køleleverancen er et meget spændende område.«

Thomas Grinde og Henrik Bøgeskov viser rundt i fjernkølingscentralen, hvor stålrør, pumper og en stor vandtank dominerer billedet, mens de fortæller engageret.

Så længe havvandet holder sig under seks grader, bliver det ført direkte ind i en veksler, hvor kulden overføres til kølevandet, men når havvandet nærmer sig mere badevenlige temperaturer, træder først en absorptionsmaskine til, som omdanner varmen fra kraftvarmeværkernes overskydende damp til kulde via forskellige gasser, og på de allervarmeste dage suppleres den teknologi yderligere af en række el-kompressorer.

brug for innovative ingeniører

Hofors ingeniører arbejder løbende med at optimere processerne, så hensyn til miljø og økonomi kan gå op i en højere enhed.

»Der er utroligt mange aspekter af vores opgaver. Det gælder om at kunne tænke kreativt og indimellem finde på alternative løsninger. Derfor er det også vigtigt for os at kunne tiltrække innovative ingeniører, der kan tænke ud af boksen,« fortæller Henrik Bøgeskov.