Fjern toldmuren og giv os billige el-sparepærer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fjern toldmuren og giv os billige el-sparepærer

El-sparepærer skal være billigere, men før det kan lykkes, skal den høje told, der pålægges udenlandske sparepærer, fjernes, skriver Politiken.

Bliver tolden fjernet, vurderer Elsparefonden, at en A-mærket pære, der i dag koster 40 kroner, vil falde til 30 kroner eller mindre.

Europæiske producenter imod

Men i sidste uge nedstemte 15 af unionens 27 medlemslande Kommissionens forslag om, at tolden skal pilles af pærerne, skriver Politiken.

Ifølge Peter Power, talsmand for unionens toldkommissær, Peter Mandelson, er der i flere af EU-landene selskaber, som producerer sparepærer, og som ikke ønsker konkurrence på priserne fra lande uden for unionen.

Forslaget kan først tages op til en ny afstemning blandt medlemslandende om et år, men Peter Power er overbevist om, at forslaget går igennem.

»At der skal gå et år, er bare et kompromis. Vi mener at have fået garanti for, at forslaget vedtages næste år,« siger han.

Toldmur skal brydes ned

I dag betaler forbrugere op til 66 procent i told på sparepærer fra blandt andet Kina.

Tolden blev indført i 2001 efter klager fra europæiske producenter til kommissionen over de lave priser, producenter uden for EU kunne sælge deres produkter til.

Men det argument er ikke længere godt nok, siger Peter Power. For kun en fjerdedel af alle sparepærer produceres inden for EU, hvilket langt fra er nok til at dække den europæiske efterspørgsel.

»Det kan kun være både i forbrugernes og producenternes interesse, at forslaget kommer hurtigere igennem«, konstaterer Peter Power.

»At afskærme markedet for konkurrence er absolut ikke vejen frem«.

At få flere til at skrue sparepærer fast i lamperne er en del af kommissionens målsætning om at indføre energieffektivitet.

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten