Den fjerde digitale revolution: VR kan hacke din hjerne
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Den fjerde digitale revolution: VR kan hacke din hjerne

virtual reality, VR

Dybt vanedannende og asocialt – eller et hav af gode muligheder, vi skal kaste os ud i, hellere før end siden? Meningerne om virtual reality (VR) er mange, og forventningerne skyhøje. Sådan har det været, siden de første drømme om en virtuel virkelighed opstod tilbage i 1960’erne. Men noget er helt anderledes nu.

Forbrugernes og de store teknologi-giganters forventninger til VR er i dag så høje, at nogle af dem nok skal blive indfriet. Google, Facebook og Microsoft lægger store penge i VR og søsterteknologien augmented reality (AR), hvor et virtuelt lag lægges oven på et billede af den virkelige verden.

Og det gør de kun, fordi de tror, at teknologierne bliver til noget, mener den amerikanske forfatter og teknologiblogger Robert Scoble, der netop har lagt vejen forbi Danmark for at tale ved Danmarks første VR-messe, CopenX.

»Virtual reality er superintenst og vil kun blive mere effektivt og troværdigt fra nu af. Det bliver LSD for almindelige mennesker,« siger han.

Siden 1993 har han undersøgt og formidlet den ene lovende teknologi efter den anden. Så snart mobiltelefonen blev mainstream, strøg han videre, og nu har han altså kastet sig over VR.

VR ændrer vores verden

Psykolog og drømmeforsker Jayne Gackenbach fra MacEwan University i den canadiske by Edmonton har som en af de første i verden netop vist, at brugen af VR kan ændre måden, vi opfatter verden på.

I artiklen ‘A Rift in Reality’ i tidsskriftet DreamTime fortæller hendes team, hvordan en undersøgelse af 73 computerspillere, der har prøvet VR-headsettet Oculus Rift, viser, at VR får drømme til at fremstå mere klart, når vi går i seng efter at have oplevet VR.

Det skal ses i lyset af, at drømme ifølge Jayne Gackenbach påvirker vores opfattelse af verden, når vi er vågne. VR kan altså ændre vores syn på verden, men hvad det konkret betyder, og i hvilket omfang vi påvirkes, ved vi endnu ikke.

»Mange vil ganske givet blive afhængige af VR. De vil blive opslugt af de stadigt mere overbevisende alternativer til den fysiske verden. Men al teknologi har jo en bag­side. Biler slår godt 1,2 millioner ihjel om året,« siger Robert Scoble henkastet. Han har flere gange sagt på messen, at mobiltelefoner og smartphones var den tredje digitale revolution – og VR bliver den fjerde.

Endnu et chok

Det lyder helt vildt. Den vestlige verden er knapt nok kommet sig over granatchokket efter en mobilrevolution, der fuldstændig vendte op og ned på vores dagligdag.

Med smartphones blev internettet opløftet i tiende potens og spredt ud til de mindste dele af vores hverdag. Vi er konstant online, og forskere famler stadig rundt efter svar på, hvordan spil og omfattende online-mediebrug påvirker vores stenalderhjerner. Og nu skal vi til at forholde os til endnu en social og teknisk omvæltning.

Professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed Bjørn E. Holstein vurderede i 2014, at danske børn kun var halvt så meget fysisk sammen som 25 år tidligere. Blandt andet som følge af internettets og mobiltelefonernes indtog. Gennem ‘Forskningsprogrammet børn og unges sundhed og trivsel’, har han overvåget unge danskeres sociale vaner gennem årene.

»Der er tale om en gradvis afvikling af den sociale kontakt. Det kan sådan set godt være, at vi kan klare os uden så meget social kontakt, men hvis vi ikke kan, er det selvfølgelig skidt,« siger Bjørn E. Holstein.

Han fortæller også, at personligt samvær er en forudsætning for empati, og at man godt kan forestille sig VR og AR drive afviklingen af den sociale kontakt endnu længere.

Brugen må begrænses

Derfor vil myndigheder også være nødt til at begrænse brugen af VR og AR, når teknologien for alvor tager fat, mener Robert Scoble:

»Myndigheder verden over vil blive nødt til at lovgive ud fra teknologierne i fremtiden. Må man gå på gaden og filme hele tiden? Må man have sex med et hologram af sin nabo, man har gemt i den virtuelle verden?« spørger han.

Men virksomhederne kan også selv tage ansvar for, at deres produkter ikke bruges forkert.

»Jeg har lige købt en ny bil, der fortæller mig, at jeg skal holde en pause, hvis jeg har kørt for længe. På samme måde kan VR-briller måske fortælle os, at vi er trætte ud fra vores øjenbevægelser og koncentrationsevne,« siger Robert Scoble.

Når man på sigt kan blive nødt til at indbygge sikkerhedsfeatures i VR-briller, skyldes det, at VR gør et større, permanent indtryk på de folk, der oplever det. Vi kan huske, hvad vi oplever i VR. Derfor bruger nogle amerikanske fodboldhold VR til at træne deres spilleres strategiske sans. Nogle hold har endda haft succes med at bruge VR til at træne spillernes boldøje.

Når vi bruger VR, betragter den menneskelige hjerne det mere som en oplevelse, end den for eksempel gør, når vi ser en film.

»Vores hjerne er dum. I hvert fald når det handler om at skelne mellem det virkelige og det uvirkelige,« siger Jayne Gackenbach til magasinet The Atlantic. Derfor kan en drøm føles utrolig virkelig, selv når man er vågnet, og det kan vi udnytte med VR.

Ifølge neuro­psy­ko­lo­gen Patrick McNamara fra Boston University er VR en form for simulator, der minder meget om den ‘indbyggede’ simulator, vi bruger, når vi drømmer. I drømmene kører vi forskellige scenarier igennem, og det hjælper drømmeren til at håndtere ukendte situationer, når de opstår, mens drømmeren er vågen, siger han til The Atlantic

Jayne Gackenbachs studie tyder på, at VR ved at fungere som ‘drømmesimulator’ kan hacke hjernen og hjælpe os til at drømme bedre og mere tydeligt for os selv. Til gavn for vores vågne liv.

På nogle danske plejehjem er man også i gang med at undersøge, om VR kan hjælpe med at fastholde centrale minder hos demensramte.

»Ved at konstruere en kontrolleret oplevelse, kan VR skabe et minde,« siger Simon Lajboschitz, der driver Khora – verdens første VR-butik. Ud over at sælge og fremvise VR-udstyr i midten af København, laver Khora også VR-indhold.

»En dement kvinde på et dansk plejehjem kunne huske, hvordan hun plejede at gå tur med sit barnebarn ved en ganske særlig sø. Vi tog barnebarnet ud til søen og filmede en gåtur rundt om den sammen med hende,« siger Simon Lajboschitz.

»Nu går den demente kvinde tur med sit barnebarn hver dag, selvom hun hverken kan gå eller finde hen til søen,« fortæller han.

Vil ikke fortrænge virkeligheden

Men hvis teknologien slår igennem, og alle kan være hvor som helst når som helst, vil man så nogensinde tage brillerne af igen?

»Jeg er helt overbevist om, at der er plads til begge verdener. Folk læser stadig bøger, selvom der er film i fjernsynet. Vi vil veksle mellem de to verdener meget længe endnu,« siger Robert Scoble, der regner med, at VR slår igennem inden for de næste syv års tid:

»Det kan godt være, at jeg tager fejl. Med nogle få år, altså.«

Kommentarer (1)

... hvad det kan føre til, når VR påtrykkes personer ufrivilligt under tortur, forhør og andre totalitære sammenhænge.

  • 2
  • 2