Fiskens facade tåler ikke det danske vejr
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fiskens facade tåler ikke det danske vejr

Den lyse beklædning på Det Kongelige Biblioteks udvidelse »Fisken« smuldrer. Værst står det til forneden, hvor naturstenene går helt til jorden uden nogen sokkel. Men også højere oppe er facaden forvitret af fugt og ætsende luftforurening.

Problemet blev erkendt, allerede før Fisken stod færdig i 1997. Sagen blev overdraget til Kammeradvokaten, som nu er ved at få ansvaret placeret ved en syns- og skønssag.

Blev valgt i god tro

Forbipasserende lægger næppe mærke til facadeforfaldet. For det er ikke sådan, at pladerne rasler ned. Men tæt på kan man tydeligt se, at overfladen er ru og nogle steder falder af i små flager, så nye lag blottes og udsættes for regn, sne og vejsalt foruden svovldioxid- og svovlholdig luft.

Facadestenen kaldet Blue Oyster er så vidt vides valgt af bygherren, dvs. Byggedirektoratet for Kulturministeriet, og arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen, der har tegnet hele udvidelsen af Det kongelige Bibliotek.

Ifølge arkitekt Bjarne Hammer blev der gjort alt for at sikre, at der blev valgt en facadesten, som levede op til de stillede krav. Den blev testet af eksperter, så ingen kunne forudse, at der ville opstå problemer, forklarer han. Når stenen alligevel har vist sig uegnet, kan det skyldes, at sten fra et givet brud kan arte sig forskelligt med lokale variationer i f.eks. sammensætning og porestruktur og dermed evne til at opsuge og modstå vand.

Blue Oyster er leveret og opsat af Brdr. Kofoed A/S Marmorfabrik, hvis direktør Jens Kofoed oplyser, at stenen til Fisken er brudt i Spanien og forarbejdet i Portugal. Firmaet fik en prøve på den ønskede sten, der af nogle betegnes som en kalksten og af andre som en sandsten.

Er ingen velkendt sten

Uanset om der er tale om sandsten, kalksten eller noget der imellem, afhænger stenens egenskaber bl.a. af indholdet af sand, mineraler og bindemiddel foruden partikelstørrelser og stenens modning gennem tiderne.

Arkitekt Inge Mette Kirkeby på By og Byg, der tidligere har skrevet en bog om sandstensportaler, er aldrig stødt på Blue Oyster. Men generelt forklarer hun, at sandsten er et vandelskende materiale, der optager fugt i porenettet, så det smuldrer. Normalt er kiselbundet sandsten mere holdbar end lerbundet sandsten. Stenene er særligt udsat i frost, især ved nulpunktspassager, og forvitringen forværres af salt og forureninger i luften.

»Saltet er det værste. Det kryber ind i stenen og æder bindemidlet,« fastslår stenhuggermester Peter Michael Jensen fra A/S Forenede Stenhuggerier. Heller ikke han har erfaring med Blue Oyster.

Ej heller salgskonsulent Otto Christensen hos Brdr. Kofoed kender andre eksempler på, at Blue Oyster er anvendt som facadebeklædning i Danmark.

Skællene drysser

Til Fisken leverede Brdr. Kofoed Blue facadestenene som underleverandør til entreprenørfirmaet Kai Andersen civilingeniører & entreprenører. Her forklarer direktøren, civilingeniør Palle Frost Jakobsen:

»Vi fik så at sige påduttet stenentreprisen, fordi byggeriets første udbud blev annulleret, da buddene var for dyre. Derefter blev lukningsentreprisen delt op i mindre entrepriser, hvoraf en af dem var levering af sten til både Fisken og Diamanten (udvidelsens hovedbygning, red.)«. Bygherren fandt selv leverandøren, hvis tilbud derefter blev lagt ind i vores entreprise,» siger han og fortsætter:

«Stenen til Fisken blev åbenbart ikke tjekket tilstrækkeligt. Hvis man havde gjort det, kunne problemerne være undgået.»

Palle Frost Jakobsen, der bruger udtrykket «Fisken mister sine skæl», vil ikke give et bud på, hvor meget det vil koste at udbedre skaderne. Dog mener han, at det beløb på fem millioner kroner, der har været nævnt i pressen, ikke lyder helt galt, men måske er lidt i underkanten.

«Hvis man i værste fald skal udskifte alle facadestenene, vil man næppe vælge den samme beklædning igen. Og så afhænger prisen naturligvis helt af valget,» siger Palle Frost Jakobsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten