Fiskeben afslører romerske handelsruter

Sagalassos var for 600 år siden et vigtigt centrum for græsk-romersk kultur, landbrug og eksport.

Marc Waelkens fra det Katolske Universitet i Leuven i Belgien var leder af udgravningerne på stedet, og bemærkede, at man ikke fandt knogler af fiskenes hoveder. Også dette tydede på, at fiskene ikke var fanget lokalt - men importerede.

»Mallen udgjorde sikkert en delikatesse for aristokratiet,« siger Waelkens.

Filip Volckaert, som er fiskegenetiker i Leuven fortæller, at egypterne sikkert åbnede mallens bug, fjernede indvolde og hovede og derefter tørrede dem enten med salt eller i solen. De tørrede fisk var holdbare i flere måneder og kunne derfor sendes til andre markeder med skib.

Volckaert fandt ud af, hvor fiskene kom fra, ved at analysere deres DNA og sammenligne dem med nulevende maller fra Tyrkiet, Syrien, Israel, Mali, Senegal og Egypten.

Soltøring har muligvis bidraget til at bevare fiskene DNA intakt. DNAet ødelægges nemlig især ved hydrolyse, dvs, en reaktion med vand. Analyse af DNA fra fiskenes finner viste klart, at de er i familie med mallerne, der i dag lever i Egypten.

Udgravningspladsen i Sagalassos er 1.800 km2 stor og indgår i et stort projekt, der skal afklare leveforholdene omkring år 600, hvor byen var nær sin nedgangsperiode.

Fra omkring år 500 gik det tilbage for dette handels- og kulturcentrum, pga. jordskælv, pest, invasion af fremmede styrker og økonomisk nedgang, men DNA-analyserne viser, at man langt ind i nedgangsperioden importede de velsmagende egyptiske maller.

Kilder:
DNA-analyserne omtales i artiklen »Roman trade relationships at Sagalassos (Turkey) elucidated by ancient DNA of fish remains« i tidsskriftet Journal of Archaeological Science, Vol.30, p.1095-1105, 2003.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten