Firma vil sende el- og hybrid-passagerfly på vingerne i 2020
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Firma vil sende el- og hybrid-passagerfly på vingerne i 2020

Zunum fly
Foto: Zunum Aero

Spænd sikkerhedsselen og gør klar til take-off - i et elektrisk fly. På landjorden bliver elbiler mere og mere udbredt, og indenfor en overskuelig fremtid, kan el- eller hybridfly ligeledes blive en realitet.

Det nystartede flyselskab Zunum Aero har således planer om at kunne transportere op til 50 mennesker i et el- eller hybridfly lidt over 1.000 kilometer allerede fra starten af 2020’erne - og 1.500 kilometer fra 2030.

Det skriver venturebeat.com

Zunum Aeros har planer om at benytte sig af den overskydende kapacitet i de amerikanske lufthavne. En lufthavnsopgørelse fra USA viser, at 95 procent af al amerikansk trafik koncentrerer sig om to procent af landets 5.000 lufthavne.

Ved at benytte sig af de mange lokale lufthavne mener selskabet at kunne spare dets kunder for 40 procent rejsetid. De bebuder samtidigt, at selskabets emissioner vil være 80 procent lavere end konventionelle flyvninger. Denne cocktail blandet med - efter eget udsagn - lavere interne omkostninger skulle angiveligt give de rejsende en besparelse på op til 80 procent.

Walk-on, Walk-off

Modellen, som Zunum Aero benytter sig af, minder lidt om modellen med at hoppe på og af en bus. Passagerer kan eksempelvis regne med at kunne rejse gennem regionale lufthavne mellem Boston og Washington DC for halvdelen af den almindelige takst på den halve tid.

Zunum Aeros CEO og medstifter, Ashish Kumar, fortæller til venturebeat, ‘at denne ‘walk-on, walk-off’ model ikke har udviklet sig meget i de sidste 50 år. Hybrid fremdrift er en løsning, der kan medføre et radikalt skift i industrien, der gør det muligt at lave omkostningseffektive regionale flyruter for mellemstore fly’.

Flyindustrien rører på sig

Efter at selvkørende biler og elbiler har trukket flest overskrifter det sidste lange stykke tid, er flybranchen begyndt at røre på sig.

Tidligere i år annoncerede Airbus, at de har planer om at teste en prototype af en flyvende bil allerede ved udgangen af 2017. Kort efter fulgte startuppen Lilium Aviation trop med nyheden om, at de havde fået midler til at udvikle vertikale landingsbaner og endelig er der Uber, der udgav en gennemarbejdet rapport for luftbåren passagertransport.

Zunum Aero har ikke løftet sløret for, hvor meget finansiel støtte de har til deres projekt. Men firmaet fortæller, at både Boeing og JetBlue har investeret penge i Zunum Aero.

»Boeing investerer i Zunum, fordi vi føler, at deres teknologi er førende i det relativt nye og spændende hybrid-elektriske marked for flyindustrien,« fortæller Boeings Vice President, Steve Nordlund til venturebeat - og fortsætter:

»Teknologien og tilgangen til kunder har et potentiale til at modificere markedet for små kortdistancefly, der benytter sig af mindre regionale lufthavne.«

Zunum Aero har siden 2014 arbejdet sammen Federal Aviation Administration (FAA) på at få godkendt certifikater og standarder for elbaserede fly, hvilket de regner med kommer næste år, så deres første fly kan være på markedet omkring 2020.

Fly
Kommentarer (6)

på de fleste ruter men korte som aalborg kbh kan fint gøres på batteri. Hvis man fylder dem til randen med batterier er 1-2000km rækkevidde nok endda mulig og så kan de dække en del ruter i europa.

Pga batterimængden der skal til og hvor sikkerhedskritisk det er i et fly, så vil jeg ikke tro det bliver til noget større indenfor 10-15 år.
Jeg vil tro det bliver overhalet at kvantespring i fysik så batterifly aldrig bliver til noget.
De skal nok blive elektriske dog.

  • 0
  • 1