Firma vil give brandmænd AR-briller på
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Firma vil give brandmænd AR-briller på

Motorola

I fremtiden vil brandvæsenets indsatsleder stå foran en tredimensionel model af en brændende bygning. Fra sit udgangspunkt bag Microsoft HoloLens-brillerne har han adgang til alle relevante informationer.

Han kan se brandens placering, dens temperatur, og hvilke rum der er sikret. Han kan se sin enhed bevæge sig rundt i bygningen som små grønne prikker eller på et direkte videofeed fra de individuelle brandfolks synsvinkel, og hvis deres puls eller iltniveau bliver alarmerende lavt, så kan han se det. Har han brug for et overblik over branden, så kan han zoome ud og beskue den direkte fra en drone.

Sådan beskriver Motorola Solutions fremtidens brandbekæmpelse. Firmaet eksperimenterer i øjeblikket med en model, der udnytter Microsoft HoloLens, biometri, wearables og droner i et forsøg på at skabe en mere effektiv udveksling af informationer. Løsningen er dog stadig langt fra at kunne benyttes i praksis.

Læs også: Motorola: Brandfolk bruger radioer forkert

Efter salget af mobilafdelingen til Google i 2011 eksisterer det tidligere selskab Motorola Inc. i dag udelukkende som den tilbageværende afdeling, Motorola Solutions, der hovedsageligt fokuserer på såkaldt missionskritisk kommunikation. I Danmark leverer de beredskabernes fælles radionet, Sine.

AR og wearables på fremmarch

At wearables og augmented reality er på fremmarch i en bred vifte af industrier, bliver mere og mere tydeligt.

En nylig rundspørge fra den amerikanske teknologileverandør Zebra Technologies viser, at halvdelen af 1.100 adspurgte amerikanske fremstillingsvirksomheder har i sinde at implementere wearables i deres produktion frem mod 2022.

Læs også: Grundfos: At se ind i pumper med VR er som en digital fortælling

Da Ingeniøren tidligere på året talte med den amerikanske teknologiblogger og forfatter Robert Scoble, var han da også klar i spyttet. Ifølge ham vil augmented reality forandre verden, og give industrien mulighed for at gentænke stort set alting. Hvornår gentænkningen får sit store gennembrud i brandvæsenet, vides dog endnu ikke.

Kommentarer (0)