Firma lover mindre kvælstof i miljøet med nyt gødningssystem

I dag går omkring 20 pct. af kvælstoffet i den kunstgødning, landmanden anvender, populært sagt uden om planterne og videre ned i jorden, hvorfra en vis mængde igen udledes til vandmiljøet, hvor det kan gøre skade.

Det spild vil et lille Odense-firma, Flex Fertilizer System, gerne minimere via et nyt gødningssystem, som man introducerede på det danske marked sidste år.

Hemmeligheden er, at næringssaltene i gødningen rent kemisk bindes sammen på en særlig måde, hvilket bevirker, at planterne optager næringsstofferne bedre. En opskrift, som virksomhedens stifter – Flemming Padkær, uddannet agronom og biolog og med en fortid i Superfos - har arbejdet frem imod i omkring 40 år.

Ideen er endvidere, at gødningen produceres målrettet til en bestemt afgrøde og jordtype.

Undgår svidning af bladene

Gødningssystemet består dels af gødning til udbringning på jorden, mens planterne kommer op, og dels af såkaldt bladgødning, som sprøjtes direkte på planterne, når de er kommet op, forklarer virksomhedens adm. direktør, Peder Zoega Beiskjær, som er ved at tage over efter Flemming Padkær:

»At sprøjte direkte på bladene er velkendt, men takket være vores særlige opskrift undgår man svidning af bladene, som ellers har været et problem – samtidig med at planterne hurtigt optager al gødningen og således ikke lader noget løbe ned i jorden,« siger han.

Også den del af gødningen, der lægges ned til frøet eller ud på jorden, inden planterne vokser op, er designet således, at næringsstofferne frigives meget langsomt, så planterne kan nå at optage dem. Dermed reduceres udvaskning i jorden (se grafik nederst i artiklen).

»Vi startede udviklingsarbejdet med gødninger til placering på jorden, hvor vi gradvis fik forbedret optaget af fosfor, kvælstof samt mikro-næringsstoffer. De gode resultater gav os mod på også at arbejde videre med konceptet til bladgødninger,« forklarer produktchef Allan Holm Nielsen.

Mærker stigende interesse

Men når jeres gødning nu er så effektiv, hvorfor står alle landmænd så ikke i kø uden for porten?

»Brug af vores gødningssystem kræver omhyggelighed og viden om jordens tilstand. Og det er ikke alle landmænd, som er det, vi vil kalde præcisions-landmænd. Men vi oplever da en stigende interesse for vores produkt og for at passe planterne mere optimalt,« siger Peder Zoega Beiskjær og tilføjer, at man endnu ikke har produktionskapacitet til at kunne forsyne alle landmænd i Danmark.

»Landmændene vil selvfølgelig også gerne være helt sikre på, at systemet virker, før de satser på noget nyt. Så vi fik sidste år udført en række dyrkningsforsøg med kartofler sammen med Seges (Landbrugets Videncenter), og i år har vi forsøg i gang med bladgødning til korn,« forklarer han.

Sådanne forsøg koster mange penge, hvilket selvsagt er en udfordring for så lille et firma, tilføjer han.

Ukendt miljø-regnestykke

Og så er der jo lige det med prisen på produktet. Her hævder Peder Zoega Beiskjær, at deres gødning er billigere, hvis man ser over hele plantens levetid, fordi landmanden kan nøjes med at tilføre mindre gødning med samme effekt.

På omkostningssiden tæller det dog også, at landmændene skal ud med sprøjten 2-4 gange i sæsonen med Flex Fertilizer, mens de konventionelle gødninger skal køres ud på marken to-tre gange i løbet af sæsonen.

Flex Fertilizer-folkene vil ikke give sig af med at regne på, hvad det kunne betyde for vandmiljøet, hvis alle landmænd erstattede konventionel kunstgødning med deres gødningssystem, hvor planterne optager en meget større andel af kvælstof og fosfor.

»Vi kan kun sige, at det, der gives som bladgødning, i hvert fald ikke kommer ned i jorden,« siger produktchef Allan Holm Nielsen og påpeger, at den nuværende kvælstofregulering desværre ikke præmierer anvendelse af mere effektive gødninger.

Spændt på økonomien

Seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet siger om konceptet, at brug af komplekse gødninger i flydende form ikke er nyt inden for havebrug og gartneri, men at det bestemt er nyt at målrette denne type gødning til korn og andre landbrugsafgrøder:

»Det bliver spændende at se, om økonomien i gødningssystemet kan holde ved disse afgrøder,« siger han.

Flex Fertilizers påstand om, at der med bladgødskning ikke udvaskes noget af gødningen, er Jørn Nygaard Sørensen mere skeptisk over for:

»Under meget gunstige forhold kan det måske lade sig gøre. Men dels vil en del gødning ved sprøjtning uundgåeligt ramme forbi bladene og ned på jorden, dels vil et regnvejr inden for 24 timer kunne skylle gødningen af bladene og ned på jorden,« siger han.

Kun ét anlæg i DK

I dag findes der ét produktionsanlæg ved Holsted med en årlig kapacitet på 10.000 ton gødning, som Flex Fertilizer og et planteavls-rådgivningsfirma, BJ-Agro, gik sammen om at etablere sidste år.

Ellers findes der anlæg i England, Sverige, Norge og Holland.

Kapaciteten er på enten 3 eller 5 ton gødning pr. batch, og produktionen på alle anlæg overvåges online fra Flex Fertilizers hovedkontor i Odense.

Herfra sikrer man, at gødningerne laves på samme måde hos hver producent. Anlæggene er endvidere udstyret med en automatisk prøveudtagningsfunktion, således at der er fuld sporbarhed på hvert enkelt batch.

»Vi er en lille spiller i et marked med meget, meget store aktører. Vi ser os selv som et firma, der beskæftiger sig med specialgødninger, der kan gøre en afgørende forskel, hvad angår miljø og kvalitet, for de kunder, der værdsætter det,« siger den administrerende direktør og forventer, at firmaet vil være til stede med flere produktionsanlæg i de vigtigste landbrugslande i Europa inden for de næste tre år.

Folkene bag Flex Fertilizer ejer også en maskinvirksomhed i Odense, som designer og fremstiller procesanlæggene til gødningsfremstillingen.