Firesporet cykelautostrada på vej mellem Malmø og Lund

13. januar 2012 kl. 10:0838
Cykel-highways vinder frem i Europa. Seneste eksempel er et firesporet anlæg til 42 millioner lige på den anden side af sundet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den tid, hvor cyklister skulle holde sig inde på dydens smalle, blåmalede sti og desuden tage sig i agt for distræte bilisters pludselige sving, er snart forbi. Rundt om i Europa findes flere eksempler på, at begrebet cykel-hovedveje vinder frem.

Malmø har netop afsat 25 millioner kroner til landets første cykelautostrada. Den firesporede cykelhovedvej skal gå til Lund. Også i Lund er man, ifølge Ny Teknik, positivt stemt over for planen, men man vil dog vente med at afsætte resten af de i alt 42 millioner kroner, til Trafikverket og de to andre involverede kommuner, Staffanstorp og Burlöv, har meldt ud.

Cykelautostradaen kan enten anlægges langs jernbanen mellem byerne eller på en snirklet gemmel vej. Den bliver i begge tilfælde 20 kilometer lang.

Linjeføringen i Trafikverkets netop offentliggjorte forundersøgelse går langs med Södra Stambanen, der står foran en udbygning fra to til fire spor på en knap otte kilometer lang strækning fra lidt nord for Malmø til lidt syd for Lund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil, skriver Trafikverket, give mulighed for at anlægge 'en højklasset cykelvej med minimale krydsnings- og konfliktpunkter'.

Endnu ingen standarder

Endnu eksisterer er der ingen standardiserede krav til, hvordan sådan en cykelautostrada skal se ud og heller ikke noget standardmål for cykelhovedvejen. Men forundersøgelsen lægger an til mellem tre og fem meter.

'Med god infrastruktur og nye typer af elcykler, der er kommet frem på markedet de seneste år, bør det være en præmis for planlæggerne, at afstanden for at cykelpendle vokser', skriver Trafikverket og fortsætter:

'I en tid med stadigt større fokus på sundhed og ønske om at styre sin egen tid vil cyklen efter alt at dømme få en vigtigere rolle. Det har en symbolsk værdi at gennemføre denne type super-cykelstiprojekt og vise, at cyklisme for alvor har potentiale til at blive en del af transportsystemet også på lange strækninger uden for tætbebyggede områder.'

Hjemlige supercykelstier

Herhjemme bygger vi også cykelautostradaer. Således er man ved at anlægge tresporede supercykelstier i både København, Odense, Aalborg og Aarhus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I samarbejde med Region Hovedstaden er 18 hovedstadskommuner, nemlig Dragør, Tårnby, København, Frederiksberg, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Furesø, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte i fuld gang med at etablere et net af cykelsuperstier, særligt beregnet på pendlere over afstande på 5-20 kilometer.

Dokumentation

Læs mere:

38 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
38
1. marts 2012 kl. 11:04

Ærgerligt at nogle " vejfolk" har så lidt praktisk og æstetisk sans.

I Würzburg har man over en strækning på 500m ladet 9 forskellige overfladebelægninger udlægge som en test-cykelsti under løvfældende træer. Alle belægninger er luft- og vandgennemtrængelige. Til næste år vil man udvælge den bedste belægning. Det fremgår ikke af materialet nedenfor, men jeg husker et skilt ved stien, der angav hvordan forbipasserende kunne bidrage med deres mening.

https://www.wuerzburg.de/media/www.wuerzburg.de/org/med_915/27319_infoleitsystem_ludwigkai.pdf

37
17. januar 2012 kl. 12:06

At Malmø skulle være et uland inden for cykelstier er noget vås. I efteråret kørte jeg en hel dag på cykel rundt i Malmø og i området syd for, og der er masser af cykelstier, cykelruter og skilte, der viser vej. Mit umiddelbare indtryk er, at Malmø er på niveau med f.eks. København og Nordsjælland.

36
17. januar 2012 kl. 10:07

ok lyder godt har 0 gear på min cykel så nok derfor :)

Med mindre end 1 gear kommer man ikke ret langt ;-)

35
17. januar 2012 kl. 02:27

ok lyder godt har 0 gear på min cykel så nok derfor :)

34
16. januar 2012 kl. 13:27

hvad gør man ved de stejle bakker med masser vare med. selv på alm ladcykel kan de bakker være svære klarer, og nogle steder opgiver jag da helt den tanke, f.eks køre med en fyldt ladcykel til genbrugspladsen, så noget finder man hurtigt ud af er en umulig opgave.

Så gør man lige som på alle andre cykler. Man gearer ned og træder stille og roligt rundt indtil man kommer op.

Min cykel har 3 klinger foran, 30, 42, 53. I bag er er en 8 gears cassette fra 11 til 32. Den cassette er monteret på 3 indvendige gear i form af en SRAM DualDrive. Disse indvendige gear er ca. 0,75, 1 og 1,36. Baghjulet er 20", men kæden i højre side (fra diskbrake hullerne til baghjulet som er monteret kun i den ene side) gearer op med 22/18. Set i bakspejlet skulle jeg have bestilt med Rohloff med det samme, nu kræver det modifikationer af stellet. Gear resultatet havde været identisk, men skiftet ville foregå bedre.

33
16. januar 2012 kl. 10:58

Det vigtigste er, at man i planlægningen inddrager dem, der absolut ikke gider cykle. Et projekt der kun henvender sig til cykelentusiaster er dødfødt.

Dem der absolut ikke gider cykle og cykelentusiasterne, kan man ignorere. De ændrer næppe adfærd. Dem man skal tækkes, er dem der gerne vil cykle, men finder nogle ulemper der får dem til at vælge det fra.

32
16. januar 2012 kl. 10:35

Det kunne man sagtens.

Det vigtigste er, at man i planlægningen inddrager dem, der absolut ikke gider cykle. Et projekt der kun henvender sig til cykelentusiaster er dødfødt.

31
16. januar 2012 kl. 02:02

klima-mæssigt kunne man vel lave dem overdækket indbygge solcellepaneler over dem og lægge varme i stierne og lys i loftet. så de holder sig selv nogenlunde sne og isfri og lave skille væg i mellem for blæsten. de kunne så fyldes med reklamer som kunne klarer udgifterne.

30
16. januar 2012 kl. 02:00

hvad gør man ved de stejle bakker med masser vare med. selv på alm ladcykel kan de bakker være svære klarer, og nogle steder opgiver jag da helt den tanke, f.eks køre med en fyldt ladcykel til genbrugspladsen, så noget finder man hurtigt ud af er en umulig opgave.

29
15. januar 2012 kl. 21:16

[quote]
Der er jeg uenig, den reelle sikkerhed har stort set ingen betydning. Det har derimod den trygheden (den oplevede sikkerhed), fremkommeligheden og komforten.

Det er netop komforten der er vigtig. Ude på landet er der kilometervis af gode veje med lav trafikbelastning. Det har ikke flyttet folk fra bilerne til cyklerne.[/quote] På landet er der for langt til at de fleste gider cykle, men komforten kan øges gevaldigt med en velomobil, og siden den er så aerodynamisk, så kører man også hurtigere og derved sparer man tid. Desuden er den langt billigere i drifts omkostninger.

28
15. januar 2012 kl. 21:11

Der er jeg uenig, den reelle sikkerhed har stort set ingen betydning. Det har derimod den trygheden (den oplevede sikkerhed), fremkommeligheden og komforten. [/quote] Det er netop komforten der er vigtig. Ude på landet er der kilometervis af gode veje med lav trafikbelastning. Det har ikke flyttet folk fra bilerne til cyklerne.

27
15. januar 2012 kl. 20:56

Om folk vil cykle afhænger af, hvor sikker rugbrødsmotorvejen er i forholdet til de benzin- og andet brændstofdrevne køretøjer, så de cyklende ikke møder tværgående benzin-trafik.

Der er jeg enig. Hvis man vil bruge motorvejsanalogien, må det som minimum være et krav at til- og frakørsler laves efter fletteprincippet, præcis som på benzinmotorvejene.

Det hele afhænger af sikkerheden og fremkommeligheden og ikke komforten hos køretøjet, om folk får lyst til at cykle eller ej.

Der er jeg uenig, den reelle sikkerhed har stort set ingen betydning. Det har derimod den trygheden (den oplevede sikkerhed), fremkommeligheden og komforten.

26
15. januar 2012 kl. 18:57

Ikke mere urealistisk end troen på, at man kan lokke et stort antal brugere fra bilen op på cyklen uden en gulerod. Ud over medvind og beskyttelse mod klimaet skulle det så være reduceret ventetid samt gratis motion.

De skal hellere ikke lokkes op på cyklen. De skal lokkes ind i. På sådan en som min sidder man inden i. På sådan en som denne her er man endnu mere beskyttet imod vejret https://www.gizmag.com/httpwwwgizmagcombeyss-evolution13735/13735/ og man sidder rigtig godt, kommer hurtigt frem, skal ikke cirkle for at parkere, ...

Røret skal selvfølgelig forsynes med ind/ud sluser med passende mellemrum.

Jamen så bliver folk jo alligevel våde.

25
15. januar 2012 kl. 18:14

Bare lige for at få lidt fler oplysninger ind i debatten. Se nærmere om Cykelsuperstierne i København på: https://www.cykelsuperstier.dk/

Desværre bliver siden ikke opdateret særlig ofte.

Og så er der tænkt på 4 spor for cyklisterne mellem Malmö og Lund. Se nærmere her: https://www.trafikverket.se/Privat/Projekt/Skane/Flackarp-Arlov/Omradesinformation/LundMalmo-supercykelvag/

Og her: https://malmolundpacykel.blogspot.com/ (med klikbar tegning).

24
15. januar 2012 kl. 17:08

....har opdaget at det er dobbelt så hurtigt at tage cyklen da hastigheden i bil næppe kan passere 20 km i timen i bil på grund af Malmøs forkærlighed for vejbump allevegne og på alle veje.

23
15. januar 2012 kl. 16:12

Ikke mere urealistisk end troen på, at man kan lokke et stort antal brugere fra bilen op på cyklen uden en gulerod. Ud over medvind og beskyttelse mod klimaet skulle det så være reduceret ventetid samt gratis motion. Røret skal selvfølgelig forsynes med ind/ud sluser med passende mellemrum.

Jeg tror ikke det er urealistisk, bare anderledes end det vi er vant til.

22
15. januar 2012 kl. 15:52

Sikker udmærket, men det lokker ikke nye brugere til. Vi skal have fat i dem, der helst vil sidde i en varm bil til og fra arbejde. For at lokke dem op på en cykel hver morgen skal det være forbundet med et minimum af ubehageligheder. Derfor skal vejen være afskærmet mod klimaet, den skal selvfølgelig være ensrettet (for at kunne skabe medvind). Alt alt vil det næppe koste mere end støjafskærmningen af en benzinmotorvej.

Jamen Ib, hvis det skal være kravene så skal du jo føre røret hele vejen fra hjemmet, til kontoret, til butikker, til skolen, til ... for billisterne starter jo køreturen fra garagen. Er det ikke lidt urealistisk med dit rør?

21
15. januar 2012 kl. 15:48

Jeg har nu i snart 1,5 år haft en Sinner Mango+ velomobil, <a href="https://hembrow.eu/personal/sinnermango.html">https://hembrow.eu/person…; som er en lille 3-hjulet cykel med en glas- eller kulfiber kåbe rundt omkring. Man sidder godt og er næsten helt beskyttet fra nedbør (andre modeller er helt beskyttede). Der er plads helt op til 120 liters bagage, men hvis man vil have elektrisk hjælpemotor så fylder det selvfølgelig også lidt. Det er muligt at sætte en trailer bagefter, til børnene eller endnu mere bagage.

Sikker udmærket, men det lokker ikke nye brugere til. Vi skal have fat i dem, der helst vil sidde i en varm bil til og fra arbejde. For at lokke dem op på en cykel hver morgen skal det være forbundet med et minimum af ubehageligheder. Derfor skal vejen være afskærmet mod klimaet, den skal selvfølgelig være ensrettet (for at kunne skabe medvind). Alt alt vil det næppe koste mere end støjafskærmningen af en benzinmotorvej.

20
15. januar 2012 kl. 00:51

Det skal ses i forhold til cykelmotorveje hvor man kan skabe bedre forhold hvis der bliver betalt for en 'konstant' vedligeholdelse frem for en klatvis vedligeholdelse.

19
14. januar 2012 kl. 23:05

Der syntes at herske en tanke om at dem der betaler gildet, bestemmer også gildet hvilket logisk nok giver mening.
Så hvem skal betale alle disse gode foreslag i kommer med?
Det vil syntes rimeligt at der blev lavet brugerbetaling på disse super cykelmotorveje men det skaber dog nogle problematikker.

Hvorfor skal cyklister betale extra for noget som i forvejen giver samfundet et overskud? https://ing.dk/artikel/99170-sort-paa-hvidt-cykelstier-er-en-bedre-forretning-end-nye-veje

18
14. januar 2012 kl. 22:48

Der syntes at herske en tanke om at dem der betaler gildet, bestemmer også gildet hvilket logisk nok giver mening. Så hvem skal betale alle disse gode foreslag i kommer med? Det vil syntes rimeligt at der blev lavet brugerbetaling på disse super cykelmotorveje men det skaber dog nogle problematikker. Hvordan skal man indkræve disse penge? Hvad så med misbrug af systemet? Det vigtigste af disse er indkrævningen af pengene, en idé kunne være at indføre bemandede bomme hvor man betaler et mindre beløb for at komme forbi. Men bliver denne model kun noget for dem der har penge til det? Eller vil det fungere som en overgang til et system hvor alle cyklister skal til at betale en vejafgift for separate veje for cyklister?

17
14. januar 2012 kl. 12:56

Om folk vil cykle afhænger af, hvor sikker rugbrødsmotorvejen er i forholdet til de benzin- og andet brændstofdrevne køretøjer, så de cyklende ikke møder tværgående benzin-trafik.

Den slags cykelstier er der stor mangel på, mellem de større byer her i landet.

Fik vi udbygget et rugbrødsmotorvejssystem, ligesom vi har benzinmotorvejssystem, så ville der med garanti komme langt flere mennesker op på cyklerne og såmænd også gerne til og fra arbejde.

Det hele afhænger af sikkerheden og fremkommeligheden og ikke komforten hos køretøjet, om folk får lyst til at cykle eller ej.

Det eneste der tilsyneladende mangler er viljen hos de overordnede planlæggere, men de er nok også i store træk kørende i biler og ikke på cykler og det er det man er nærmest man tænker på i første række og slet ikke på det, man måske aldrig sætter sig op på.

Derfor kunne det være, at der skal flere cyklende folk ind i de styrende organisationer, der har med den landsdækkende trafik at gøre. Den trafik der overskrider kommunegrænserne, for det er nemlig kommunerne der står for bygningen af cykelstier, mens det er vejdirektoratet der står for bygningen af benzinmotorvejene.

Der er normalt ikke den helt store samarbejdsvilje mellem kommunerne, når der laves cykelstier, for det er ikke sjældent at man kan opleve, at der i en kommune er en fin cykelsti langs en vej og når den så kommer til kommunegrænsen, ja så ophører den.

Det kunne være formålstjenligt, at vejdirektoratet også bliver sat ind på at skulle lave rugbrødsmotorveje der krydser kommunegrænserne, så behøver vi ikke at vente på at kommunerne snøvler sig færdig med at lave et samarbejde over kommunegrænserne.

16
13. januar 2012 kl. 23:10

[quote]
• Trafikken skal overvåges, så man undgår farlig kørsel, så man ikke skræmmer ikke cykelentusiaster væk.

Kan godt være lidt svært, idet vi har de langsomme cyklister, de trehjulede christianiacykler, de super hurtige, uerfarne børn, osv, et stort mix, som skal være på samme smalle cykelvej/velostrada[/quote] Hvis cykelstien er bred nok så føler jeg ikke at det er noget problem, med bred mener jeg mindst 2 christianiacykler i hver retning, men jo flere cyklister på samme tid, jo bredere skal den være.

15
13. januar 2012 kl. 22:59

• Trafikken skal overvåges, så man undgår farlig kørsel, så man ikke skræmmer ikke cykelentusiaster væk.

Kan godt være lidt svært, idet vi har de langsomme cyklister, de trehjulede christianiacykler, de super hurtige, uerfarne børn, osv, et stort mix, som skal være på samme smalle cykelvej/velostrada

14
13. januar 2012 kl. 22:44

...skal være en success, skal den ikke være målrettet mod de nuværende cyklister, men derimod mod dem der pt. ikke kunne tænke sig at cykle på arbejde. D.v.s.:</p>
<p>• Den skal beskytte mod klimaet, d.v.s. være udformet som et lukket rør.
• Den skal kunne sikre medvind (slet ikke umuligt, hvis man styrer det naturlige træk i røret).
• Trafikken skal overvåges, så man undgår farlig kørsel, så man ikke skræmmer ikke cykelentusiaster væk.

Jeg kan godt lide dit formål om at tiltrække ikke cyklister, men jeg synes dit løsnings forslag (røret) er helt unødvendigt.

Jeg har nu i snart 1,5 år haft en Sinner Mango+ velomobil, https://hembrow.eu/personal/sinnermango.html som er en lille 3-hjulet cykel med en glas- eller kulfiber kåbe rundt omkring. Man sidder godt og er næsten helt beskyttet fra nedbør (andre modeller er helt beskyttede). Der er plads helt op til 120 liters bagage, men hvis man vil have elektrisk hjælpemotor så fylder det selvfølgelig også lidt. Det er muligt at sætte en trailer bagefter, til børnene eller endnu mere bagage.

13
13. januar 2012 kl. 22:25

...skal være en success, skal den ikke være målrettet mod de nuværende cyklister, men derimod mod dem der pt. ikke kunne tænke sig at cykle på arbejde. D.v.s.:

• Den skal beskytte mod klimaet, d.v.s. være udformet som et lukket rør. • Den skal kunne sikre medvind (slet ikke umuligt, hvis man styrer det naturlige træk i røret). • Trafikken skal overvåges, så man undgår farlig kørsel, så man ikke skræmmer ikke cykelentusiaster væk.

12
13. januar 2012 kl. 21:50

Uden at være ekspert i italiensk, må jeg også rette mig selv, det heder "velostrada".

Hedder sådan et apparat ikke bicicletta på italisk? Velo er vist fransk.

Hvilket så giver svaret på en anden tråd, navnet på en elcyke => elcicletta

11
13. januar 2012 kl. 17:48

[quote]Det må vel skulle hedde en "cyklostrada" da automobiler ingen adgang har.

Nu betyder auto jo oprindeligt noget der er knyttet til et individ, og eftersom der ikke står automobil har det ingen forbindelse til denne fortolkning.[/quote]

På dansk hedder en autostrada en motorvej. En motorvej for cykler kunne derfor passende kaldes en rugbrødsmotorvej.

10
13. januar 2012 kl. 16:22

[quote] cykelstierne langs Hillerødmotervejen er et eksempel til efterfølgelse.

Tror nok at jeg ville foretrække at de løb langs skinnerne, S-tog og Kystbanen, fremfor en motorvej, host host.[/quote]

Jeg tænker mest på bredde, kurver og måden tilslutninger til tværgående veje (med undtagelse af Klausdalsbrovej) er lavet.

Stien langs Kystbanen er til gengæld ikke noget at prale af.

9
13. januar 2012 kl. 15:37

[quote] cykelstierne langs Hillerødmotervejen er et eksempel til efterfølgelse.

Tror nok at jeg ville foretrække at de løb langs skinnerne, S-tog og Kystbanen, fremfor en motorvej, host host.[/quote] Hvorfor ikke oven på skinnerne?

8
13. januar 2012 kl. 15:33

cykelstierne langs Hillerødmotervejen er et eksempel til efterfølgelse.

Tror nok at jeg ville foretrække at de løb langs skinnerne, S-tog og Kystbanen, fremfor en motorvej, host host.

7
13. januar 2012 kl. 15:06

I artiklen står der "Linjeføringen i Trafikverkets netop offentliggjorte forundersøgelse går langs med Södra Stambanen, der står foran en udbygning fra to til fire spor på en knap otte kilometer lang strækning" Altså skal jernbaneforbindelsen udbygges til fire spor. Hvordan en journalist får dette til, at cykelstien også skal have fire spor kan man jo undre sig over.

6
13. januar 2012 kl. 14:27

Velostrada er en rigtig god benævnelse, når mar vil markedsføre det nye tiltag. Hvis man så i naturområder kunne anlægge stierne med granitmel (tror jeg det er), og som jeg er meget overrasket over, hvor godt er at køre på og holde jævnt, - og meget kønnere end asfalt. Om vinteren kan man stort set også undlade saltning. Vi har/ havde en sådan sti rundt om en ny engsø i Århus-området.Desværre er halvdelen nu blevet asfalteret, og det pyntede bestemt ikke. Ærgerligt at nogle " vejfolk" har så lidt praktisk og æstetisk sans.

5
13. januar 2012 kl. 14:21

...
At bruge 25mio kr. på en cykelsti ud af byen, er klart signal om hvor man ønsker cyklisterne hen...langt væk fra Malmø.

Jeg antager at cykelstien også kan bruges den anden vej ;-).

4
13. januar 2012 kl. 14:11

Malmö er et Uland når det kommer til planlægning af cykelstier. At bruge 25mio kr. på en cykelsti ud af byen, er klart signal om hvor man ønsker cyklisterne hen...langt væk fra Malmø.

3
13. januar 2012 kl. 12:47

[quote]Det må vel skulle hedde en "cyklostrada" da automobiler ingen adgang har.

Nu betyder auto jo oprindeligt noget der er knyttet til et individ, og eftersom der ikke står automobil har det ingen forbindelse til denne fortolkning.[/quote]

Så en "autostrada" er en vej, som vejen selv må køre på? ;-)

En "cykelautostrada" er så en vej, som vejen selv må cykle på ;-).

Uden at være ekspert i italiensk, må jeg også rette mig selv, det heder "velostrada".

2
13. januar 2012 kl. 11:45

Det må vel skulle hedde en "cyklostrada" da automobiler ingen adgang har.

Nu betyder auto jo oprindeligt noget der er knyttet til et individ, og eftersom der ikke står automobil har det ingen forbindelse til denne fortolkning.

1
13. januar 2012 kl. 11:07

Det må vel skulle hedde en "cyklostrada" da automobiler ingen adgang har.

Hvis man fik lavet en brooverførsel ved Klausdalsbrovej, er min holdning i øvrigt at cykelstierne langs Hillerødmotervejen er et eksempel til efterfølgelse.