Firehjulstrækker på Månen skal give Google-pris til amerikansk firma
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Firehjulstrækker på Månen skal give Google-pris til amerikansk firma

En førerløs bil med egen radioaktiv kilde, der kan give strøm til ti år, skal sendes til Månen inden 2012. Planen er at vinde 100 millioner kroner af Google og kortlægge mulighederne for minedrift.

For første gang siden 1973 skal der nu køres terrænkørsel med en selvstyrende bil på Månen. Dengang var det Sovjetunionen med bilen Lunokhod 2, men inden 2012 skal det private firma Astrobotic, der samarbejder med Nasa, sende den såkaldte Scarab derop.

Scarab fylder 1 gange 2 meter og vejer fuldt udstyret 400 kg. Energien kommer fra en radioaktiv kilde, som driver en lille generator, der vil kunne forsyne bilen med energi til kørsel døgnet rundt i cirka 10 år.

En af bilens missioner bliver at udforske Månens sydpol med henblik på minedrift og kortlægning af mineraler og vandressourcer. Bag projektet står også universitetet Carnegie Mellon i Pittsburg, Pensylvania, der vil afprøve den firehjulstrukne bil i Hawaii's sneklædte vulkanerområder. Testen varer fra 1. - 13. november.

Den selvstyrende elbil Scarab kan klatre over store sten. Den skal kunne klare sig helt på egen hånd i årevis, gemt i de mørke kratere på Månens sydpol, hvor temperaturen kommer ned på minus 230 grader Celsius. Aggregatet på midten af bilen er en boremaskine, der henter meterlange boreprøver op til analyse. (Foto: Astrobotics)

I den periode skal bilen helt uden menneskelig indgriben arbejde sig vej gennem terrænet og udføre boreprøver i undergrunden, der minder lidt om forholdene på Månen.

Men vilkårene ved Månens sydpol, hvor solen sjældent skinner, er langt barskere end ved Hawaii's sneklædte tinder, og der er dårlig radioforbindelse til Jorden. Vejrudsigten for området i bunden af sydpolens kratere siger minus 230 grader Celsius.

I totalt mørke skal bilen kortlægge så store dele af polområdet som muligt. Der er nemlig fundet store mængder af brint, og det skal blandt andet opklares, om brinten optræder i form af vandis, der vil kunne bruges af fremtidens månekolonister, eller om den findes i form af brintisotoper, som kan bruges til energiproduktion.

Udviklingen af denne fjerne form for minedrift anses for helt afgørende for menneskets videre erobring af solsystemet.

Rumbil medbringer gasovn

Scarab vil ikke komme til at overtræde nogen lokale hastighedsbestemmelser, for elbilen har kun cirka 100 Watt at gøre godt med, og hvis nogen kunne iagttage Scarab, mens den undersøger Månen, ville den med sin langsomme færd minde mest om en stor bille, en skarabæ.

Generatoren skal foruden driften af de fire hjulmotorer og den bevægelige undervogn også kunne opvarme boreprøver til 900 grader Celsius i en lille ovn til gasanalyse, opsamle data i en computer og sende informationerne hjem, når der ind imellem er radiokontakt med en satellit.

Apollo 11 får besøg af den lille Scarap

De videnskabelige aggregater minder om udstyret på Mars Pathfinder, men de er langt større og tungere. Projektlederen for udviklingen af Scarap er i øvrigt den samme, som stod for Mars-køretøjerne, nemlig Tony Spear, som selv er uddannet på Carnegie Mellon, inden han fik en karriere hos Nasa.

Nasa tegnede kontrakt med Astrobotic i august måned i år om at udvikle mineudstyr til Nasa's kommende, bemandede månestation. Nu planlægger Nasa en serie af månelandinger fra 2020 og fremefter, og det skal altså kulminere med en fast beboelse på Månen.

Astrobotic har imidlertid også andre planer med Scarab end blot minedrift. Den skal også bruges til branding, tv-udsendelser og historieskrivning.

Køretøjet skal nemlig som en af de første opgaver køre hen til det gamle Apollo 11 månefartøj, som astronauterne Neil Armstrong og Buzz Aldrin efterlod på Månen i juli 1969.

Her skal den sende tv fra området i flot billedkvalitet. Det udløser en pengepræmie til Astrobotics på 100 millioner kroner. Præmien er sat på højkant af Google, som giver prisen til det første private firma, der lander på Månen, kører 500 meter og sender højopløste tv-billeder tilbage til Jorden inden 2012.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Carnegie Mellon
Scarab's hjemmeside hos Carnegie Mellon
Nyhedsbureauet Reuters artikel om Tony Spear
Carnegie Mellons tidligere meddelelse om Scarab
Artikel i Sciencedaily om Scarab
Astrobotic's pressemeddelelse om Nasa-kontrakt
Sciencecentrics artikel om Scarab projektet

Kommentarer (2)

Hmm, var et af kravene for at vinde en Google Lunar X Prize ikke, at det skulle ske uden statsstøtte af nogen art? Hvordan kan man så samarbejde med NASA og forvente at vinde en pris?

  • 0
  • 0

Hvad menes der med anden halvdel af denne sætning?

Der er nemlig fundet store mængder af brint, og det skal blandt andet opklares, om brinten optræder i form af vandis, der vil kunne bruges af fremtidens månekolonister, eller om den findes i form af brintisotoper, som kan bruges til energiproduktion.

"Brintisotoper" - er isen særligt beriget med deuterium? eller menes der brintforbindelser?

  • 0
  • 0