Fire stjerner til raketfilm: Vi små, dumme ... og vidunderlige mennesker

Overskriften på denne anmeldelse kunne have været: ‘Uheldige forsøg på at tøjle en primadonna’, eller: ‘How not to behave as a CEO’.

Men det ville trods alt være for forsimplet.

For Max Kestners nye film om makkerparret Kristian von Bengtson og Peter Madsens drømme om at sende hr. Madsen i rummet formår at iscenesætte en ellers simpel historie om en pinagtig og klassisk kontrovers på en måde, der ender med at røre os. Når vi forlader biografmørket er det med hovedet fuldt af tanker om os små, ubetydelige mennesker, vores medfødte dæmoner, utrolig drivkraft og begrænsninger.

Derfor fortjener den fire ud af fem stjerner.

Læs også: VIDEO: Nu kommer filmen om de danske raketbyggere

Filmen ‘Amateurs in Space’ er optaget i årene 2008 til 2014 og dokumenterer tilblivelsen af raketforeningen Copenhagen Suborbitals, et projekt, der endte i en stor konflikt mellem de to og et brud, der bedst kan sammenlignes med en skilsmisse mellem de to mænd, Peter og Kristian. Ingen børn var ofre. Men en frivillig flok på cirka 50 mennesker.

Max Kestner tager os med ud til de spektakulære motortests på Refshaleøen og opsendelserne på Østersøen. Vi er med, når Peter Madsen kører rundt med indkøbsvognen i Silvan og finder dele til raketten eller tester g-kræfter i Tivolis forlystelser sammen med Kristian von Bengtson.

Vi kommer dog aldrig rigtigt ind i værkstedet og dagligdagen – de lange dage, hvor Kristian arbejder på rumkapslen, og Peters arme værker efter aftenerne med svejseapparatet i hånden. Og vi kommer aldrig tæt på teknologien og byggeriet. Men det er så heller ikke filmens fokus. Der er kun et fokus, én hovedperson: Peter Madsen.

Man græmmes, glædes og ærgres

I scene efter scene fortæller Peter Madsen på sit tillærte Nasa-slang om rumkapløbet, og hvordan Danmark skal blive den fjerde rumfartsnation i verden.

Hans entusiasme er først svær at være i rum med, men efterhånden smitter den, og blandet med filmens mange sekvenser fra Nasas storhedstid får man et godt indtryk af, hvordan Peter Madsens drømmende virkelighed ser ud.

Han vil utvivlsomt sidde et sted i en dansk biograf og fælde en tåre, når Saturn-raketten letter i sit ildhav akkompagneret af pompøs musik.

Se trailer

Men han vil formentlig også græmmes, glædes, og ærgres. Ligesom vi andre gør i biografens mørke. For drømmen brast jo.

Det var ikke forventningen, da Max Kestner begyndte optagelserne. Med bruddet var han nødt til at gå alt sit materiale igennem på ny for at finde spor, der kunne forklare, hvad der nu fremstår som et uundgåeligt brud.

Sporene får man i de mange dialoger mellem Peter og Kristian i raketværkstedets lille slyngelstue, der fungerer som filmens lim og binder scenerne sammen.

Det er her, vi får udstillet de grundlæggende uenigheder og forskellige livssyn, som for eksempel at Peter er utilfreds med, at Kristian holder for meget weekend og bruger for meget tid med sine børn.

Ophedet e-mail-dialog

Omdrejningspunktet for konflikten bliver der dog aldrig talt om i filmen, i hvert fald ikke ansigt til ansigt: at Peter føler sig skubbet ud af sit projekt af Kristian, der i flere situationer tager styringen.

Man kan ikke undgå at føle med Kristian, der i virkelighedens verden får en rolle som brandslukker for konflikter, og i filmen får en slags birolle, der mest tjener til at forklare Peter Madsens opførsel og årsagerne til bruddet.

‘Amateurs in Space’ kan ikke undgå at handle om personen Peter Madsen og stille det samme spørgsmål, som alle andre omkring ham. Hvorfor? Hvorfor opfører du dig så tåbeligt over for folk? Hvorfor skifter du hele tiden fokus? Hvorfor kan du ikke bare slappe lidt af?

Men gennem Max Kestners objektiv forstår man, at Peter er anderledes, helt ind i den inderste kerne. Det forstod Kristian, og han kunne langt hen ad vejen rumme det, og man fornemmer, at det var duoens helt store styrke – indtil det brast.

Filmen formår at komme tæt på konflikten gennem dialogerne, men man savner tilstedeværelsen af kameraet i flere af de tilspidsede scener, som man i stedet må få fortalt efterfølgende af Kristian.

Til gengæld gør Max Kestner fin brug af den heftige udveksling af e-mails, der har været mellem foreningens medlemmer. Det giver et hidtil unikt indblik i kontroverserne i foreningen.

Den menneskelige faktor

Hvad der giver filmen de velfortjente fire stjerne er dog, at den i flere scener formår at hæve sig op over konflikterne. Især gennem Peters engagement fornemmer man, at der er mere på spil end i en almindelig forening. Det handler om menneskeheden, vores pligt som menneske og art. Og der går en lige linje mellem Peters hang til at græde ved at se Saturn løfte sig til den energi, han lægger i projektet. Han er et monster, en energiudladning, som fascinerer og skræmmer. Alligevel dør drømmene på fnidder, på små tåbelige kontroverser mellem mennesker.

‘Der er en teknisk løsning på alle teknologiske udfordringer’ er et mantra, som raketbyggerne prædiker flere gange, blandt andet når de bliver interviewet af pressen. Men det blev den menneskelige faktor, der ødelagde det.

Særligt én scene gør, at filmen rører én, som man sidder der i biografen, så man bagefter forlader den i stilhed med sine tanker. Scenen er mellem Peter og en bifigur ved navn Claus Mejling, der er foreningens egen video-dokumentarist. Han udstiller den fortvivlelse, de 50 frivillige står med efter bruddet i 2014. Og pludselig får filmen et nyt menneskeligt ansigt.

Claus Mejling afkræver nemlig Peter Madsen svar på, hvorfor han er blevet forladt. Og det er, som var han barn i en skilsmisse. Og Peter svarer som en far, der bliver holdt ansvarlig. Tristheden står malet i ansigtet på Claus Mejling, der vil vide, hvorfor Peter ikke bare kunne ændre sig og opføre sig ordentligt. Og Peters svar er sigende:

»Vi mennesker er helheder. Du kan ikke bare fjerne den ene halvdel. Så fungerer den anden ikke.«

‘Amateurs in Space’ får dansk premiere i DOXBIO onsdag 2. november i biografer over hele landet og er netop udtaget til hovedkonkurrencen på verdens største dokumentarfilmfestival, IDFA i Amsterdam, senere i november.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvem har klippet denne film, måske er det mere høn/ham/hun der er den der sætter dagsordenen, eller stiller skarpt ... Godt FOKUS

  • 2
  • 1

CS reaktion understreger jo nærmest i sig selv, at de er - og så sig - som ofre.

De var vildt trætte af dig og det kaos der var skabt, og derfor ville de have dig smidt ud. Det er hårdt for alle, også for dig. Men i situationen omkring bruddet var de klart ofre - og det ændrer deres opførsel efterfølgende ikke ved, uanset hvad man måtte mene om den.

Tværtimod passer den perfekt på hvad man kan forvente af personer, der føler sig som et offer.

  • 5
  • 4

De var vildt trætte af dig og det kaos der var skabt, og derfor ville de have dig smidt ud. Det er hårdt for alle, også for dig. Men i situationen omkring bruddet var de klart ofre...

Denne udlægning er alt for subjektiv når den kommer fra journalisten selv.

Jeg er heller ikke vild med anslaget:

Overskriften på denne anmeldelse kunne have været: ‘Uheldige forsøg på at tøjle en primadonna’, eller: ‘How not to behave as a CEO’.

  • 4
  • 3

Djursing:

CS reaktion understreger jo nærmest i sig selv, at de er - og så sig - som ofre.

Hej Thomas

Jeg vil give Peter ret i, at man skal passe meget på med at dømme nogen som ofre - og andre ikke i denne sag.

Set i min optik er der to klare ofre i denne sag, størst er Nautilusgruppen, som måtte se flere års særdeles målrettet og ikke mindst fantastisk godt håndværk være spildt (i hvert fald for dem) - de var ganske tæt på at have forvandlet et vrag til en flot fungerende ubåd. Næste store offer er selvfølgelig Peter Madsen selv, hvilket hans kommentar ovenfor jo også understreger. Han gik fra at have en velsmurt organisation og en velsmurt pengemaskine i ryggen og en stor omgangskreds af ligesindede til stort set at have ingenting. Ham er det dog særdeles svætr at have rigtigt ondt af, da det jo var ham selv der, på trods af gentagne advarsler, orkestrerede de hændelser, der ledte op til bruddet.

Det er rigtigt, at CS - eller rettere en del CS'ere så sig selv om ofre i forbindelse med, at Von B blev tvunget til at forlade CS - og dermed også oplevede et CS, de ikke længere havde lyst til at være en del af. Hvis man ser på folks ansigtsundtryk (mit inklusive) under den ekstraordinære generalforsamling i filmen, er det klart, at det gjorde ondt. Men for CS har det jo netop vist sig, at det var det helt rigtige, der skete, så et CS i offerrollen eksisterer bestemt ikke mere - der er kommet en meget mere ingeniørmæssig "rød tråd" i udviklingsforløbet, og der går mange flere ressourcer på R&D og meget færre på ævl og kævl - og omvendt er jeg sikker på, at også Peter nu er i miljø, hvor han lettere kan følge de forløb, han har det godt med og har et crew, der kan håndtere hans mere "dynamiske"tilgang til udviklingsforløb bedre.

Så selv om alle skilsmisser er grimme, mens de står på, ender det jo oftest med, at alle får det bedre bagefter :o)

mvh Flemming

  • 10
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten