Fire skarpe til landbruget: Hvorfor dropper I ikke helt resistensfremmende antibiotika?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fire skarpe til landbruget: Hvorfor dropper I ikke helt resistensfremmende antibiotika?

Svineproducenterne skal ifølge en ny hensigtserklæring fra organisationen Landbrug og Fødevarer halvere forbruget af den resistensfremmende antibiotikatype tetracyklin i løbet af 12 måneder.

Heldigvis er der en fin erstatning i form af et andet antibiotikum, tiamulin. Det bruges ikke til mennesker og kan ifølge Landbrug og Fødevarer stort set erstatte den tetracyklin, der er berygtet for at fremkalde resistens hos flere bakterier. Det er dog værd at holde sig for øje, at tiamulin er dyrere.

Læs også: Svineproducenter: Nu halverer vi forbruget af resistensfremmende antibiotikum

En reduktion af mængden af tetracyklin i svineproduktionen har på grund af resistensproblematikken været efterspurgt af eksperter længe. Men hvis erstatningen er der, hvorfor så ikke nedbringe forbruget med eksempelvis 90 procent og kun bruge tetracyklin, når det er yderst nødvendigt?

Ifølge direktøren for Videncenter for Svineproduktion under Landbrug og Fødevarer, Claus Fertin, handler svaret om dyrevelfærd. Og lidt om penge.

»Det er da selvfølgelig et godt spørgsmål. Men det er med det udgangspunkt, at vi både i dag og i fremtiden vil kunne behandle både syge mennesker og syge dyr. Det er her, at dyrevelfærdsproblematikken melder sig på banen. For hvis vi ikke kan behandle syge dyr, så har vi et problem. Med den viden, vi har i dag, mener vi ikke, det kan lade sig gøre at afvikle brugen af tetracyklin.«

Når du siger viden, mener du så økonomiske betragtninger?

»Nej. Hvis det var et rent spørgsmål om kroner og øre, så var vi givetvis gået hele vejen. Men det er et spørgsmål om, at vi gerne vil kunne behandle syge dyr, ligesom mennesker gerne vil behandles, når de har et problem.«

Tiamulin er ikke nyt. Hvorfor har I ikke sat jer dette her mål om at reducere forbruget af tetracyklin før nu?

»Fordi tetracyklin er et billigt og effektivt antibiotikum at bruge, og derfor har det en pris. Det er en indsats, der skal ske i samarbejde med blandt andet dyrlægerne, og derfor står vi sammen med dyrlægeforeningen. Vi skal også have myndighederne med, og der skal kigges på gult kort-ordningen, så det bliver mere attraktivt at vælge alternativer til tetracyklin.«

Nu nævner du selv, at det ikke blot er et spørgsmål om kroner og øre. Hvor stor en del af det store behov for at behandle svin med antibiotika skaber producenterne selv?

»Det er klart, at den måde, der produceres på, har indflydelse. Samtidig er det vigtigt at forstå, at vi er i stand til at have en kommerciel og ganske stor svineproduktion med et meget lavt antibiotikaforbrug i forhold til de sammenlignelige lande i vores del af verden,« siger Claus Fertin.

Ifølge den seneste Danmap-rapport steg forbruget af antibiotika til svin i Danmark med fem procent fra 2012 til 2013. Stigningen skyldes blandt andet en stigning i forbruget af netop tetracykliner.

Læs også: Trods løfterne: Mennesker og svin får igen mere antibiotika

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

[quote]Nej. Hvis det var et rent spørgsmål om kroner og øre, så var vi givetvis gået hele vejen. Men det er et spørgsmål om, at vi gerne vil kunne behandle syge dyr, ligesom mennesker gerne vil behandles, når de har et problem.[\quote]

Det fremgår klart af artiklen at der findes et alternativt ikke-resistensfremmende antibiotika som vil kunne anvendes i de flest tilfælde, men som også er dyrere end det der i dag anvendes. Så at påstå at det er hensynet til dyrevelfærd og mulighed for at behandle syge dyr der er årsagen til at landbruget stadig anvender resistensfremmende antibiotika syntes åbenlyst at være noget vrøvl.

I det hele taget finder jeg det smagsløst at man overhovedet forsøger at dække sig ind bag dyrevelfærd i traditionel svineproduktion, taget i betragtning at selve produktionsformen tydeligvis er en væsentlig årsag til at svinene bliver syge til at begynde med. Det kunne fx være interessant at se en vurdering af hvor meget man kunne sænke forbruget af antibiotika alene som konsekvens af at man fravænnede smågrise nogle få uger senere - som man gør i økologisk svineproduktion.

  • 23
  • 2

Nu har jeg heldigvis ikek forstand på at drive landbrug, men hvis artiklens antydning og svarene står til troende, er det måske virkeligt et (komplekst) spørgsmål om penge og (politisk) vilje til at udvikle alternativer der er bæredygtige også økonomisk.

Det ville ikke være dårligt med et landbrug der kan holde fanen højt mht. miljø osv. - det skal nok betale sig i form af højere salgspriser.

Tænk på de klorskyllede samonellafri svenske kyllinger - den holder jeg mig gerne fra, selvom de lystigt sælges i danske supermarkeder.

  • 10
  • 1

Ifølge direktør for Videncenter for Svineproduktion under Landbrug og Fødevarer, Claus Fertin, handler svaret om dyrevelfærd. Og lidt om penge.

Vi skylder 370 milliarder til finanssektoren, som ikke har råd til at afskrive alle de penge.

Beskæftigelsesmæssigt er dansk landbrug helt afgørende for de mange østeuropæere, som man har hentet her til. Danskerne vil ikke arbejde, når det kommer til stykket.

Vi beskæftiger kun østeuropæerne, fordi de er bedre til at arbejde end danskerne. Det er ikke fordi, de er parat til at gå for mindre.

Det er af hensyn til svinene selv, at de skal transporteres rundt i landskabet og til Tyskland for at blive slagtet. Hvor halalslagterne nøjes med at vende dyrenes ansigt mod mekka, i det halsen skæres over, lader vi dyrene opleve landet, før de modtager den sidste olie.

Forvaltningen af de ca. 63 % af det danske land er helt afgørende for fauna og natur. Uden tilførslen af næring, duft og variation til landskabet, ville hverken fugle, padder eller insekter kunne genkende sig selv i landskabet længere.

Nettobidraget til det danske bruttoprodukt, Y-værdien i de opgørelser, som vore økonomer og politikere har ophøjet til det nærmeste vi kommer et objektivt kriterium for mening i tilværelsen, er helt oppe i nærheden af de 2 % af nationens ca. 1500 milliarder. Det vidner om den enestående betydning, dansk landbrug har for nationens økonomi.

Import af vegetabilsk protein af konsumkvalitet er afgørende for de eksporterende landes økonomi og natur. Dansk landbrug er nødvendig for latinamerikansk økonomi.

Den kapitalintensive produktion er fremtiden. Det har udviklingen i dansk landbrug vist med den lånefinansierede drift over de sidste 40 år.

De offentlige midler, som udgør broderparten af erhvervets årlige provenu, kan under ingen omstændigheder bruges bedre andre steder.

Bakterier er onde. Derfor skal de dø. Samfundet skal lære at medicin er godt, mere medicin er bedre.

Den måde, som den typiske landmand omgås sandheden på, er et strålende eksempel til efterfølgelse i resten af samfundet.

Når svenskere, russere og andre ikke vil købe produkterne her fra, så er vi nødt til at spise det hele selv.

Selve kriteriet for at være dansk statsborger skal fra nu af bestå i evnen til at konsumere sin del af de mere end 30 millioner svin, som man typisk hakker og fylder i sine egne tarme pr. år, for så at stege dem på en pande og spise dem. Det er dansk. Vil du være dansk, så må du deltage i ritualet.

  • 19
  • 7

1) Claus Fertin taler om behandling af syge dyr. Fint nok, så gør det - men kun det. Problemet opstår, når man over en bank fodrer med tetracyklin forebyggende til samtlige dyr. Men det er nok dyrt (pris igen!) at isolere syge dyr og behandle kun dem.
2) Hvor er dyrlægerne henne? Det er vel dem, der udskriver disse mængder af antibiotica. Jeg vil gerne betale det i skat, det vil koste at vedligeholde en kontrolordning, der sikrer, at dyrlægerne holder sig på dydens smalle sti. Det er der sikkert mange, der gør, men hvor får griseproducenterne så medicinen fra?

  • 11
  • 2

Det er i virkeligheden meget enkelt: Svinene bliver syge fordi de har alt for dårlige forhold.

At påstå at medicinering handler om velfærd og ikke penge, er så naivt at man tager sig til hovedet. Tror landbruget virkelig selv på den? Selv økologisk produktion ligger milevidt fra hvad man kan kalde ordentlige forhold.

Hvornår siger vi fra?

  • 13
  • 4

Tænk på de klorskyllede samonellafri svenske kyllinger - den holder jeg mig gerne fra, selvom de lystigt sælges i danske supermarkeder.


Svenske kyllinger er ikke klorskyllede. De er salmonellafri på naturmetoden. Det kan man nemlig finde ud af derovre.

  • Jeg er overbevist om at svenske forbrukere ikke vil ha en kylling som gjennomgår kjemisk rensing før den havner på tallerken. Det er stikk i strid med den svenske modellen som innebærer at vi forebygger for å hindre sykdommer. Vår modell har ført til at vi i dag kan tilby svensk, salmonellafri kylling av høy kvalitet, noe den amerikanske kyllingen er langt unna å være, sier Maria Donis hos Svensk Fågel i en pressemelding.

Det er forbudt at skylle kyllinger i klor i hele EU:

http://www.nationen.no/tunmedia/svenske-bo...

I hvert fald så længe den nye frihandels-aftale med EU ikke er blevet til noget, men det er såvel vores nuværende regering som oppositionen jo særdeles forhippet på, at den skal.

  • 8
  • 1

Nu er klorskylning jo nævnt som en mulighed for at løse problemet med salmonella i kyllinger, men det er da kun i USA, man gør det. En meget bedre løsning vil være at bestråle kyllinger og for øvrigt andre kødprodukter med gammastråler. MRSA og andre levnedsmiddelbårne infektioner hos mennesker kan behandles med de såkaldte non-antibiotika, så hvor er problemet?

  • 3
  • 4

@Ebbe,

I det hele taget finder jeg det smagsløst at man overhovedet forsøger at dække sig ind bag dyrevelfærd i traditionel svineproduktion, taget i betragtning at selve produktionsformen tydeligvis er en væsentlig årsag til at svinene bliver syge til at begynde med.


hvorfor synes du, der er smagløst - det spørgsmål har da ligget både veterinærer og landmænd stærkt på sinde - der ofres store midler i staldsystemer o. lign. for at forbedre velfærden.
Hvis der er noget at rette på, så bliver det rettet, evt. efter en forsøgsmæssig afprøvning, som landbruget altid har benytter sig af.
Men det er da opmuntrende, at debatterne vedrørende landbruget ikke længere indeholder indlæg, der går imod at der bruges medicinering af syge dyr.

  • 3
  • 12

Det infantile argument, at nogen skulle have indvendinger mod medicinering af syge dyr, bruger Per A. Hansen m.fl. ukritisk og uberettiget.

Det reelle indhold i den afledningsmanøvre er at dyrene gives så ringe vilkår at de bliver syge og derefter mediciners.
Længere er den ikke.

  • 8
  • 3

"Men det er da opmuntrende, at debatterne vedrørende landbruget ikke længere indeholder indlæg, der går imod at der bruges medicinering af syge dyr."

Tror der er langt flere der går imod medicineringen af raske dyr! (flokmedicinering)

  • 8
  • 3

Alle nyfødte grise får et skud antibiotikum for at forebygge diaré. Hvis de ikke får det skud vil halvdelen dø indenfor en uge. Det kan undgås ved at behandle soen med et naturprodukt i 3 uger før faring (fødsel). Præparatet er gennemprøvet og effekten dokumenteret og koster kr. 200 for en 3 uger behandling. Men det foregår i udlandet hvor vi helst ikke ser hen, vi er så dygtige i Danmark.

  • 2
  • 3

Alle nyfødte grise får et skud antibiotikum for at forebygge diaré....
Det kan undgås ved at behandle soen med et naturprodukt i 3 uger før faring (fødsel)

Øhm.. Husdyr er ikke den stærke side?

Nyfødte husdyr får en skud råmælk (modermælk), hvis de ellers kan finde patten. Hvis ikke har landmanden en råmælksbank(fryser). Råmælk indeholder mange antistoffer som er vigtigt for den nyfødte. For at sikre vitaminniveauerne gives f.eks. ADEsan og mineraler nogle uger før faring/kælving.
Det giver ingen mening med antibiotika givet i nogle af de tidsrum.

  • 6
  • 6

Hvis landbruget fravælger brug af antibiotikum, falder produktionen. Og netop nu er der behov for faldende produktion på grund af afsætningsproblemer. Så må staten give statslån til fravalg af antibiotikum i svineavlen. I den nuværende situation vil jeg formode, at EU vil være forstående for alle tiltag, der kan reducere produktionen.
JAt :-)

  • 1
  • 3

Men hvad så med dyrevelfærden. Skal lidende dyr behandles, eller skal de skydes med boltpistolen, så snart infektionen erkendes. Det er ukke acceptabelt.

  • 3
  • 3

Hej.

Som jeg kom ind på i en anden tråd på Ingeniørens debat-forum er det imod min overbevisning og moral, når jeg køber varer fra det almindelige landbrug. Jeg er nemlig kritisk m.h.t. det store forbrug af antibiotika og måske også sprøjtemidler. Og når jeg ser visse burdyr i fjernsynet, mener jeg, at det af og til også halter med dyrevelfærden.

Men hvad er alternativet for os forbrugere ? VI kan købe økologiske produkter, der - MÅSKE - er mere miljøvenligt. (Om det økologiske landbrug bruger lidt eller meget antibiotika, har jeg ingen viden om ).

Men problemet er bl.a., at de økologiske produkter er så dyre, så de er uden for min rækkevidde med min nuværende økonomi.

Derfor køber jeg alle mine produkter fra det almindelige landbrug. OG der er jeg jo nok dobbeltmoralsk.

Hvis jeg var landbrugsminister eller landmand, ville jeg forsøge at fremme de såkaldte lysegrønne landbrug.

God weeekend til os alle.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 1
  • 0
  • Fjern de såkaldte produktionsdyrs uendelige lidelser.
  • Beskyt klimaet og den globale bæredygtighed.
  • Gør dit helbred en kæmpe tjeneste på kort og langt sigt.
  • Spar en frygtelig masse penge.

Jamen det er jo hele fire ting på én gang siger du. Hvordan kan det dog lade sig gøre?

BLIV VEGETAR! Det er slet ikke så svært. :-)

Hov, hvor skal I alle sammen hen? Jeg troede vi forsøgte at finde løsninger her.

  • 4
  • 4

Hej Jan hervig nielsen
Enig!
Men du glemte endnu et vigtig faktum: Vegetarer lever længere og er mindre syge.

Undertegnede har ikke lige kunne finde data på hvorvidt de også undgår hormoner der skader reproduktionsevnen, men sikkert er det at animalske fødevare indeholder rester af mange forskellige naturlige og tilsatte hormoner.
Men selvfølgelig alle langt under max grænsen sat af den næsten ufejlbarlige statslige rullepølse og fødevarestyrelse:)

  • 0
  • 3

Correct me, if I am wrong:
Tetracyklinet anvendes som vækstfremmer og hindrer, at smågrisene udvikler en normal tarmflora.
Når grisene ikke har en tarmflora, er der ikke nogen bakterier i tarmen, som konkurrerer om føden, og grisen kan vokse hurtigere.

Kunne man forestille sig, at man begyndte at give grisene mere alsidig kost, og lod dem opbygge en naturlig tarmflora som værn mod diarre? Det vil selvfølgelig koste lidt mere foder, men burde vi som forbrugere have den mulighed? Der findes æg i fire kvaliteter! Hvad nu hvis nogle griseproducenterne frivilligt hævede barren, og begyndte at levere et produkt vi kunne være bekendt at købe, og var villige til at betale lidt mere for...

  • 2
  • 1

Når grisene ikke har en tarmflora, er der ikke nogen bakterier i tarmen, som konkurrerer om føden, og grisen kan vokse hurtigere.

Nu er der undersøgt rigtigt meget i mange år vedr. grisenes vækst. Her er nogle mere faglige sider om emnet:
http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/VetI...
Der er også de nyere forsøg omkring netop udviklingen af tarmfloraen ved øget fastfoderoptag. Særligt omring tilsætning.
http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artik...

  • 2
  • 2