Etableringen af et dansk slutdepot for op til 10.000 m3 radioaktivt affald har potentialet til at blive årtiers største miljø-møgsag. Måske derfor vrimler det ikke lige frem med ministerier, der er villige til at varetage sagen og få etableret affaldsdepotet.
Siden 2009 har op til fire ministerier helt op på øverste embedsmandsniveau kæmpet for at blive fri for at tage ansvaret for etableringen af depotet. Det viser dokumenter, som ing.dk har fået aktindsigt i.
»Vi ser fire statslige myndigheder, som leger abelege om en sag, de ikke vil have, fordi den er problematisk. Konsekvensen er, at ingen har klart ansvar over for at få løst opgaven,« siger professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh.
Ansvaret har efter en Folketingsbeslutning om afvikling af de nukleare anlæg på Risø i november 2002 ligget hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet som formand for en større offentlig arbejdsgruppe.
Men her ønsker man ikke længere at sidde med opgaven, og så sent som 26. oktober 2010 indkaldte departementschef Kristian Wendelboe sine kolleger i Miljøministeriet, Videnskabsministeriet og Klima- og Energiministeriet til endnu et møde, hvor man en gang for alle ville drøfte den fremtidige forankring af sagen.
DOKUMENTATION: Invitation til departementchefer om placering af ansvaret for atomaffaldet
»Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept af at varetage formandskabet omfattede alene arbejdet frem til en redegørelse til Folketinget (afleveret i februar 2009, red) om det udarbejdede beslutningsgrundlag. Da det hidtil ikke har været muligt at finde frem til en fremtidig forankring af sagen, inviteres du til et møde i ministeriet med henblik på at løse sagen,« skriver Wendelboe til sine tre chefkolleger Marianne Thyrring, Uffe Thoudal Pedersen og Thomas Egebo.
Ifølge et baggrundsnotat vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke have ansvaret for at etablere depotet, fordi man samtidig er tilsynsførende myndighed på det nukleare område. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, understreger ministeriet i notatet.
Samtidig udpeger man Miljøministeriet som det naturlige ressortministerium. Men her jubler man ikke ligefrem over udsigten til at varetage det, der meget vel kan blive en særdeles varm miljøsag.
Miljøministeriet oplyser ifølge notatet, at man kun tager ansvaret for at udpege de 5-10 egnede lokationer, men ikke længere vil stå for næste fase. Den fase inkluderer blandt andet den efterfølgende udpegning af 2-3 konkrete placeringsmuligheder for depotet, der skal rumme op til 10.000 m3 radioaktivt beton, jern og andet affald samt selve etableringen og driften af lossepladsen.
Her stopper balladen dog ikke. For såfremt ansvaret ikke kan placeres hos Miljøministeriet, må det naturligt ligge hos Videnskabsministeriet, hedder det i notatet. Årsagen er, at både Risø og selskabet Dansk Dekommissionering, der skal nedrive atomanlæggene på Risø, hører under Videnskabsministeriet.
Men heller ikke hos Videnskabsministeriet eller hos Klima- og Energiministeriet har man ønsket at tage ansvaret for opgaven, viser korrespondancen mellem ministerierne.
Indenrigs- og Sundhedsministeret oplyser til ing.dk, at det stadig ikke er lykkes ikke at nå frem til en løsning om forankringen af atomlossepladsen. Derfor står sagen om Danmarks atomskrot stadig uden ejer her, hvor de første forundersøgelser begynder at tikke ind fra blandt andre Cowi og GEUS. De lander 1. maj på sundhedsminister Bertel Haarders bord.
Sagen udgør, ifølge Peter Pagh fra KU, et stort problem, fordi der i så store miljøsager er der brug for en helt entydig og klar kommandostruktur og ansvarsfordeling mellem myndighederne.
Alt andet skaber usikkerhed, der igen giver problemer og medfører stor risiko for, at man træffer de forkerte beslutninger, fordi ingen aner, hvem der har ansvar for hvad, lyder vurderingen fra professoren.
Han mener, at ansvaret for at udpege et ministerium til at varetage opgaven i sidste ende ligger hos statsminister Lars Løkke Rasmussen.
»Lige nu spilder man tid og skattekroner på at slås i stedet for at træffe beslutninger og komme videre i processen,« siger Peter Pagh.
