Vi kunne måske lave en lille rask byttehandel med Australierne. Så vidt jeg husker har de lidt affald stående som vi nemt kan tage os af. Så klarer de måske lidt af vores affaldsproblemer til gengæld.
Etableringen af et dansk slutdepot for op til 10.000 m3 radioaktivt affald har potentialet til at blive årtiers største miljø-møgsag. Måske derfor vrimler det ikke lige frem med ministerier, der er villige til at varetage sagen og få etableret affaldsdepotet.
Siden 2009 har op til fire ministerier helt op på øverste embedsmandsniveau kæmpet for at blive fri for at tage ansvaret for etableringen af depotet. Det viser dokumenter, som ing.dk har fået aktindsigt i.
»Vi ser fire statslige myndigheder, som leger abelege om en sag, de ikke vil have, fordi den er problematisk. Konsekvensen er, at ingen har klart ansvar over for at få løst opgaven,« siger professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh.
Ansvaret har efter en Folketingsbeslutning om afvikling af de nukleare anlæg på Risø i november 2002 ligget hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet som formand for en større offentlig arbejdsgruppe.
Men her ønsker man ikke længere at sidde med opgaven, og så sent som 26. oktober 2010 indkaldte departementschef Kristian Wendelboe sine kolleger i Miljøministeriet, Videnskabsministeriet og Klima- og Energiministeriet til endnu et møde, hvor man en gang for alle ville drøfte den fremtidige forankring af sagen.
DOKUMENTATION: Invitation til departementchefer om placering af ansvaret for atomaffaldet
»Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept af at varetage formandskabet omfattede alene arbejdet frem til en redegørelse til Folketinget (afleveret i februar 2009, red) om det udarbejdede beslutningsgrundlag. Da det hidtil ikke har været muligt at finde frem til en fremtidig forankring af sagen, inviteres du til et møde i ministeriet med henblik på at løse sagen,« skriver Wendelboe til sine tre chefkolleger Marianne Thyrring, Uffe Thoudal Pedersen og Thomas Egebo.
Ifølge et baggrundsnotat vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke have ansvaret for at etablere depotet, fordi man samtidig er tilsynsførende myndighed på det nukleare område. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, understreger ministeriet i notatet.
Samtidig udpeger man Miljøministeriet som det naturlige ressortministerium. Men her jubler man ikke ligefrem over udsigten til at varetage det, der meget vel kan blive en særdeles varm miljøsag.
Miljøministeriet oplyser ifølge notatet, at man kun tager ansvaret for at udpege de 5-10 egnede lokationer, men ikke længere vil stå for næste fase. Den fase inkluderer blandt andet den efterfølgende udpegning af 2-3 konkrete placeringsmuligheder for depotet, der skal rumme op til 10.000 m3 radioaktivt beton, jern og andet affald samt selve etableringen og driften af lossepladsen.
Her stopper balladen dog ikke. For såfremt ansvaret ikke kan placeres hos Miljøministeriet, må det naturligt ligge hos Videnskabsministeriet, hedder det i notatet. Årsagen er, at både Risø og selskabet Dansk Dekommissionering, der skal nedrive atomanlæggene på Risø, hører under Videnskabsministeriet.
Men heller ikke hos Videnskabsministeriet eller hos Klima- og Energiministeriet har man ønsket at tage ansvaret for opgaven, viser korrespondancen mellem ministerierne.
Indenrigs- og Sundhedsministeret oplyser til ing.dk, at det stadig ikke er lykkes ikke at nå frem til en løsning om forankringen af atomlossepladsen. Derfor står sagen om Danmarks atomskrot stadig uden ejer her, hvor de første forundersøgelser begynder at tikke ind fra blandt andre Cowi og GEUS. De lander 1. maj på sundhedsminister Bertel Haarders bord.
Sagen udgør, ifølge Peter Pagh fra KU, et stort problem, fordi der i så store miljøsager er der brug for en helt entydig og klar kommandostruktur og ansvarsfordeling mellem myndighederne.
Alt andet skaber usikkerhed, der igen giver problemer og medfører stor risiko for, at man træffer de forkerte beslutninger, fordi ingen aner, hvem der har ansvar for hvad, lyder vurderingen fra professoren.
Han mener, at ansvaret for at udpege et ministerium til at varetage opgaven i sidste ende ligger hos statsminister Lars Løkke Rasmussen.
»Lige nu spilder man tid og skattekroner på at slås i stedet for at træffe beslutninger og komme videre i processen,« siger Peter Pagh.
Vi kunne måske lave en lille rask byttehandel med Australierne. Så vidt jeg husker har de lidt affald stående som vi nemt kan tage os af. Så klarer de måske lidt af vores affaldsproblemer til gengæld.
En god og veldokumenteret artikkel!
Vi kunne også oprette et ministerium for Atomkraft til at tage sig af det. Hvem ved, måske vil der være flere opgaver til dem i fremtiden...
efterkommere. De får ikke noget for at passe på det, udover de kærlige tanker de kan sende til deres forfædre der mente at man trygt kunne brænde noget "ganske ufarligt" af i et par hundrede år og så forvente at efterkommerne tog sig af alt l***** i flere 100.000 år derefter. G-sus!
Mon ikke der findes en baghave i Skjern hvor man kan dumpe det uden at få problemer med ejeren?
Mvh Søren
@Thomas
Et dansk depot vil pga. isotoperne der er tale om "kun" skulle være der i 300 år, og ikke i nærheden af 100.000 år, så vær sød at holde sagligheden.
@Holger
Og hvad med alt det CO2 du har pumpet ud i atmosfæren, det efterlader du til dine efterkommere. Tror desværre det har større og meget mere vidtrækkende effekt på jorden end atomskrot.
Et dansk depot vil pga. isotoperne der er tale om "kun" skulle være der i 300 år, og ikke i nærheden af 100.000 år, så vær sød at holde sagligheden
Statsministerens ansvar, hvis de ministre han har udpeget ikke er deres opgave voksen.
Det bør da ikke være muligt i årevis at kaste bolden rundt, så må (undskyld udtrykket) l.rten jo bare lande på chefens bord.
Statsministerens ansvar, hvis de ministre han har udpeget ikke er deres opgave voksen.
Det bør da ikke være muligt i årevis at kaste bolden rundt, så må (undskyld udtrykket) l.rten jo bare lande på chefens bord.
Det er lige præcis Statsministerens ansvar - at der ikke bliver taget et ansvar. Jeg er ked af at sige det, men med sagerne om tagkonstruktionerne, sagen om PCB i termoruder, fødevaretilsyn, manglende energipolitik og nu denne sag kan der kun udledes den ene konklusion: Det er ikke gået op for regeringen at man ikke kan spare statens ansvar for overholdelse af sagligt nødvendige tekniske regler væk, uden at det får konsekvenser. Og de konsekvenser forsinder ikke ved påkaldelse af indvundne besparelser fra effektiviserings tiltag og ansvar tættere på borgerne, samt at desto mindre stat desto bedre og så videre. mvh Jens Nyborg
det skal vel destrueres så det ikke er skadeligt længerere. var der ike noget med man kunnne gøre det med en plasmaovn ?
Lars Løkke. Vi får ingen minister til at tage sig af dén abe frivilligt. Og hvad med at grave skidtet 30 meter ned under Risø? Så skal det ihvertfald ikke transporteres særlig langt ...
Kan man ikke opbevare det ved Høfde 42? http://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8fde_42 Det har man jo givet op overfor for længe siden.
Om området er dødbringende giftigt af det ene eller det andet, kan vel komme ud på et. Og det vil jo være smart at man kan screene de farlige fisk med en Geiger tæller når de bliver fanget efterfølgende.
Det var egentlig ment sarkastisk, men nu er jeg pludselig kommet lidt i tvivl. :)
Ole Dahl
Grunden til det skal deponeres er helt enkelt, det kan ikke destueres. Det virkeligt morsomme var mere at Udlandet ikke dengang gav os et tilbud vi ikke kunne sige nej til. Hvis I, Danmark, vil have Kernekraft da vil vi med den største fornøjelse tage Imod jeres brugte kernebrændsel. Men for blive paranoisk fik Vi måske netop tilbudet men takkede nej, for slippe for opføre samme type værker. Min holdning var at tilfhængerne af dette fik ikke fornøejelsen af denne slags Kraftværker. Vi har herhjemme gjort dette til et kunstigt stort problem, opbevare affaldet, sådan er der så meget.
Nicolai Rasmussen
Du er bare for Go' :-) helt enig klart.
Selvom danskerne altid har sagt nej til Atom kraft, så har man alligevel hovski snovski haft atomforsøgs anlæg ved Risø. Det er uanstændigt - derfor skal danskerne heller ikke belemres med atomaffald i 300 år. Det må der findes en anden løsning på.
Citat: »Vi ser fire statslige myndigheder, som leger abelege om en sag, de ikke vil have, fordi den er problematisk«
Ja, atomaffald var, er og vil altid være problematisk - hvilket ikke gør atomkraft til en løsning, men til et problem!
Citat: »Fire ministerier i årelangt slagsmål: ingen vil røre ved atomskrot. Siden 2009 har op til fire ministerier kæmpet for at slippe for ansvaret med at etablere et dansk slutdepot for atomaffald. Ekspert kalder slagsmålet for barnligt og fuldstændigt uacceptabelt«
Men løsningen ligger lige for. Den kære ekspert, som synes at det er barnligt og fuldstændig uacceptabelt, at ingen vil tage imod atomskrottet, kunne bevise sin egen accept og sit engagement i sagen og opbevare l*rtet hjemme i sin egen kælder, så os fornuftige mennesker ikke skal belemres med det!
Når man ser hvor barnlig debatten er på ing.dk kan man da godt forstå den ikke er meget bedre inde på borgen.
Vi står med et reelt problem, hvor løsningen ikke er let og hvor problemerne er meget store. At sende det til enten Sverige eller Tyskland ville være en rigtig god løsning, men desværre nok ikke noget der kan lade sig gøre.
Vi har desværre haft a-kraftforsøg på dansk jord, og derfor er det så også Danmarks ansvar at affaldet ikke skader de kommende generationer og natur. Jeg mener at Flemming Sørensen er inde på noget rigtigt med det at affaldet ikke skal transporteres væk fra Risø. Der er jo ikke nogen grund til at flytte rundt på problemerne. Kunne man forstille sig at Tønderne blev stående i den hal på Risø, hvor der allerede står flere tusinde, til de ikke er farlige mere? Hvad er årsagen til at de skal graves ned? Er det det gamle ordsprog ”ude af syne ude af sind” der kommer i brug her. Vil det ikke også være nemmere at holde øje med tøndernes tilstand hvis de stod frit i en hal, frem for nedgravet i ler, med fare for at noget lækker, ned til vores gode grundvand som mine børnebørn skal drikke af. I Frankrig og Spanien etableres slutdepoter i terrænniveau. ”Afflad er det der er tilbage når fantasien slipper op”. Og fantasien er desværre ikke ret stor inden for de kredse, så jeg er da glade for at man i 1985 besluttede at Danmark ikke skal satse på A-kraft. Lad os nu få lukket Risø ned på en korrekt måde så vi aldrig skal bekymre os om det mere.
Mon ikke der findes en baghave i Skjern hvor man kan dumpe det uden at få problemer med ejeren?
Mvh Søren
I mangel af frivillige haveejere i Skjern (har selv boet der og tvivler på at du finder ret mange i Vestas forstaden der vil have noget med radioaktivitet at gøre), og sikkert mange andre steder kunne man måske dele problemet op.
Høfde 42 blev nævnt som en spøg, men måske var det slet ikke så dårlig en ide til den lav-radioaktive del af affaldet (der er alligevel ikke noget derude der kan overleve overhovedet).
Til det mellem-radioaktive affald kunne man undgå alle de kommunale bestræbelser på at undgå at få det til at "ligge i baghaven" ved at tænke lidt alternativt. Ø-gruppen Ertholmene sortere under Forsvarsministeriet, og består for en del af øerne af god klippe, samtidigt med at de ligger langt væk fra ALT, og ikke alle er beboede. Bor eller spræng nogle dybe huller, og deponer skidtet der.
(Men selvfølgelig ville det nemmeste være at lave en aftale med f.eks. britterne eller finnerne, om en kompensation for at de tager sig af vores affald, men sådan er vi danskere jo ikke.)
At sende det til enten Sverige eller Tyskland ville være en rigtig god løsning, men desværre nok ikke noget der kan lade sig gøre
Jeg synes at de ellers ivrige A-kraft fortalere skal på banen og vise at der er ord står til trone.
Find en løsning på et meget lille problem, set i forhold til de lande der ellers beskæftiger sig med a-kraft, samt ikke mindst det problem Danmark ville have hvis A-kraft tilhængere havde fået magt som de havde agt.
Så bliver det spændende at se hvad der kommer af seriøse, politisk og miljømæssig gennemførlige forslag…
Hvis vi nu graver kk affaldet fra risø ned i min baghave, her nord for limfjorden så får i det CO2 lager som ellers er planlagt her. Jeg vil være mere rolig ved risø efterladenskaberne end CO2 lageret.
Vi har desværre haft a-kraftforsøg på dansk jord, og derfor er det så også Danmarks ansvar at affaldet ikke skader de kommende generationer og natur.
Risø har aldrig været "a-kraft", det har været forskning.
Holger Mortensen:
Vores forfædre har efterladt noget giftigt affald til os, og nu står vi med aben.
Dette er en klokkeklar beskrivelse af det illusionernes hus, som mine børns generation har bygget ovenpå den grundsten, som jeg beskæmmet må indrømme, vi 68ere lagde grundstenen til.
Illusionen om, at hvis bare vore forfædre ikke havde åbnet Pandoras Kiste med teknologi, moral og vækstfilosofi, så havde vi alle levet lykkeligt på Sydhavsøerne uden skam, sult og krig og uden affald som DDT, PCB, plutonium osv. - For slet ikke at tale om GW og overbefolkning.
Engang troede jeg, at det var en lykke for næste generation, at kun resultaterne af forrige generations hårde arbejde, fejltagelser og lidelser blev overgtivet til den nye generation i form af velfungerende teknologier og infrastruktur, mens lidelserne er glemt. Nu begydner jeg at forstå, hvor vigtigt det er at oplære den næste generation i, hvor priviligerede, de er, og hvor ekstremt små, de affaldsproblemer, vi har efterladt os, er, i forhold til de problemer, "naturfolk" må kæmpe med.
Mvh Peder Wirstad
Nu begydner jeg at forstå, hvor vigtigt det er at oplære den næste generation i, hvor priviligerede, de er, og hvor ekstremt små, de affaldsproblemer, vi har efterladt os, er, i forhold til de problemer, "naturfolk" må kæmpe med
[quote]Nu begydner jeg at forstå, hvor vigtigt det er at oplære den næste generation i, hvor priviligerede, de er, og hvor ekstremt små, de affaldsproblemer, vi har efterladt os, er, i forhold til de problemer, "naturfolk" må kæmpe med
Åh nej HHH! - Jeg kender vi intellektuelle 68eres "evangelium" ganske godt! De episoder, du beskriver, bekræfter jo netop ulykkerne ved ekspansionismen - globaliseringen og imperialismen var jo allerede begyndt, hvorfor pesten kom med et skip fra Portugal? og polakkernes tilstedeværelse var et resultat af den imperialistiske politik, vi alle var en del af.
Mvh Peder Wirstad
Åh nej HHH! - Jeg kender vi intellektuelle 68eres "evangelium" ganske godt! De episoder, du beskriver, bekræfter jo netop ulykkerne ved ekspansionismen - globaliseringen og imperialismen var jo allerede begyndt, hvorfor pesten kom med et skip fra Portugal? og polakkernes tilstedeværelse var et resultat af den imperialistiske politik, vi alle var en del af
[quote]
[quote]Nu begydner jeg at forstå, hvor vigtigt det er at oplære den næste generation i, hvor priviligerede, de er, og hvor ekstremt små, de affaldsproblemer, vi har efterladt os, er, i forhold til de problemer, "naturfolk" må kæmpe med
[/quote]
Åh nej HHH! - Jeg kender vi intellektuelle 68eres "evangelium" ganske godt!
De episoder, du beskriver, bekræfter jo netop ulykkerne ved ekspansionismen - globaliseringen og imperialismen var jo allerede begyndt, hvorfor pesten kom med et skip fra Portugal? og polakkernes tilstedeværelse var et resultat af den imperialistiske politik, vi alle var en del af.
Her var der ingen sult, ingen mord, ingen krig, ingen overbefolkning og ingen snærende moralske tabuer mod at udfolde sine sexuelle lyster.
Mvh Peder Wirstad
[/quote]
Men til gengæld heller ingen ing.dk!
Hvorfor ikke bare smelte stålet om og fortynde det og genbruge det? Det er jo ikke højradioaktivit affald der er tale om!?
Betonen kan umuligt heller udegøre et stort problem at opbevarer.
Det tyder mere på hysteri. Hørte også noget om at der lå en del naturligt thorium holdig skiffer som også er klassificeret som radioaktivt affald.
Det store problem er vel alt det feks. organisk radioaktive materiale efter feks. medicinal industrien osv. Det kan man ikke destruerer da dette ville feks. ved afbrænding sprede radioaktive partikler og det bliver man nødt til at opbevare i et slutdepot.
Det blev engang foreslået at deponere hele Verdens atomaffald i stålkugler, som skulle placeres en smule under overfladen inde på midten af den grønlandske indlandsis. På grund af varmeudviklingen vil stålkuglerne synke ned i isen og efter nogle hundrede tusinde år ende i havet via de kælvende gletschere. Jeg kan ikke vurdere teknikken i en sådan løsning, men umiddelbart forekommer det som en sikker løsning i forhold til både stråling og til ønsket om at umuliggøre terrorangreb. Ingen kan jo få fat i stålkuglerne, når de først er sunket ned i isen. Der er bare lige to problemer at have in mente: 1) Hvis den globale opvarmning skulle vise sig at have så meget på sig, at indlandsisen smelter med rekordfart, så bliver affaldet blotlagt før tid, og 2) Løsningen bør næppe iværksættes, før atomkraft er under afvikling i alle lande. Ellers kan den blive en sovepude til at fortsætte med A-kraften. Det ville glæde mig at høre kommentarer til denne løsning.
Det blev engang foreslået at deponere hele Verdens atomaffald i stålkugler, som skulle placeres en smule under overfladen inde på midten af den grønlandske indlandsis.
Udover, at det lyder som en god ide, så kunne Danmark tjene stygt på at importere alle andre landes upopulære atomaffald.
Hvis man er bange for afsmeltning, kunne man alternativt benytte de koldeste egne på Antarktis, hvor der er omkring -30 grader om sommeren. Dog vil det nok være svært at opnå international enighed om det.
Martin, du skriver:
"Udover, at det lyder som en god ide, så kunne Danmark tjene stygt på at importere alle andre landes upopulære atomaffald."
Helt enig, bortset fra at du naturligvis mener, at GRØNLAND kunne tjene kassen på dette, ikke? Og du skriver videre:
"Hvis man er bange for afsmeltning, kunne man alternativt benytte de koldeste egne på Antarktis, hvor der er omkring -30 grader om sommeren. Dog vil det nok være svært at opnå international enighed om det."
Grønland er sikkerhedsmæssigt langt bedre placeret end Antarktis. Her tænker jeg på transporten fra hele Verden og frem til slutdepotet.
"Hvis man er bange for afsmeltning, kunne man alternativt benytte de koldeste egne på Antarktis, hvor der er omkring -30 grader om sommeren. Dog vil det nok være svært at opnå international enighed om det."
Grønland er sikkerhedsmæssigt langt bedre placeret end Antarktis. Her tænker jeg på transporten fra hele Verden og frem til slutdepotet
Er det ikke lidt langt ude at vi skal belaste de få tilbageværende, nogenlunde af mennesket uberørte områder ved at bruge dem som losseplads for atomkraftaffald.
Mvh Søren
Helt enig, bortset fra at du naturligvis mener, at GRØNLAND kunne tjene kassen på dette, ikke?.
Det kunne passende føre til en reduktion af bloktilskuddet, så indirekte vil Danmark også tjene på det.
Grønland er sikkerhedsmæssigt langt bedre placeret end Antarktis. Her tænker jeg på transporten fra hele Verden og frem til slutdepotet.
Ja, men tjek lige sommertemperaturen i grønland: http://en.wikipedia.org/wiki/File:JulArcti... -6 grader på det koldeste sted + global opvarming + varmen fra affaldet kunne måske føre til smeltning af isen med destabilisering til følge. Hvis man googler nuclear waste ice, så finder man i hvert fald nogle artikler fra 70'erne, hvor de var bange for det, og dengang havde de jo ikke ide om den globale opvarmings omfang.
Aldrig om jeg vil fatte hvorfor man ikke begraver det mest højradioaktive affald i nedlagte blyminer? Nu tænker jeg især på hvormange år det skal ligge u-rørt, og med Pirat Dødningehoveder som klare advarselstegn til eftertiden.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard