Fire meter lang model gav vished om Estonia-forlis
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fire meter lang model gav vished om Estonia-forlis

En virkelighedstro model af færgen Estonia blev torsdag sænket i et testbassin i Stockholm. Mere end et halvt hundrede medier fra hele Europa var til sted for at bevidne forløbet, skriver det svenske magasin Ny Teknik.

Det skete hos skibskonstruktionsfirmaet SSPA under ledelse af forskningschef Claes Kjellström.

Hensigten var at demonstrere havarieksperternes teori om, hvad årsagerne til forliset var.

Modellen er udført med stor nøjagtighed, blot i størrelsesforholdet 1:40, så den er fire meter lang. Gennem mekanismer i bassinet blev der skabt bølger på vandet i et størrelsesforhold, der svarer til virkeligheden.

Der findes mange sejlivede konspirationsteorier om ulykken, herunder at flere landes statsmagter hver for sig skulle have en interesse i at sænke færgen for at skjule hemmeligheder.

Ifølge Claes Kjellström er sænkningsforsøget det sidste i en række praktiske test, der har kørt to-tre gange om dagen i den seneste tid, inden pressen blev inviteret med.

Teorien, som skulle bevises, kommer fra et internationalt panel med forskere fra Sverige, Skotland og Holland. Den går ud på, at ganske bestemt rækkefølge af hændelser fik skibet til at synke i 1994.

Først blev bovporten revet løs, og derpå åbnedes en rampe til bildækket, så vandet kunne strømme ind. Derpå begyndte skibet at krænge til siden, mens det svingede rundt i en halvcirkel, til det vendte op imod vinden.

Liggende på siden begyndte færgen at tage vand ind gennem luftventiler og knuste ruder, indtil den til sidst tippede rundt og sank med agterenden først.

I virkelighedens Estonia opstod der luftlommer med stort tryk, efterhånden som vandet strømmede ind, men det sker ikke i en lille model. Derfor blev der indsat styrbare ventiler i modellen, så virkelighedens forhold kunne tilnærmes mest muligt.

Tidsforløbet er også presset sammen, men det skyldes kun, at størrelsen er reduceret. På samme måde sejler modellen med to knob, en omsætning af virkelighedens 14 knob.

Simuleringen begynder på det tidspunkt, hvor færgen har mistet bovporten. På modellen er den afmonteret.

Bekræftede simuleringer

En række spørgsmål fra virkelighedens Estonia er ikke afklaret, så der måtte forskerne skønne, hvordan simuleringen kunne blive virkelighedstro. Det gælder for eksempel, om de vandtætte skotter var åbne på etagen under bildækket. Man antager, at skotterne blev presset op af vandtrykket.

»Alle luger er åbne under forsøget, bortset fra et par stykker. Det gælder også dørene til den såkaldte center-casing,« siger Claes Kjellström til Ny Teknik.

Forsøget gik som det skulle, forstået på den måde, at det bekræftede forskernes konklusioner og datasimuleringer.

Dokumentation

Artiklen i Ny Teknik
Beskrivelse af Estonia-model projektet

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Kent

Du har vist også en pilotbaggrund og ved, at det ikke er muligt at udføre tests vha. skalamodeller af fly, fordi en række aerodynamiske effekter ikke kan skaleres. Det undrer mig, at det skulle være muligt med skibe og vand: Fx. kan jeg ikke begribe, at den måde vand strømmer ind i et modelskib gennem diverse åbninger skulle kunne skaleres til full-size. Men forholdene i vand er måske så meget anderledes fra luft, at det alligevel godt kan lade sig gøre?

Mvh.
Claus

  • 0
  • 0

Jeg har ingen holdning til konsirationsteorierne, men jeg tror at det er urealistisk at man kan stoppe dem ved at lave dette forsøg. Især når man gennem nogle dage med forskellige justeringer arbejder på at godtgøre at det evt. kunne forløbe på denne måde, og bl.a. forudsætter at nogle skotter til dækket bliver presset op af vandmængden. Selvom om scenariet kan godtgøres, hvor stor sandsynlighed er der så for at andre scenarier også kunne godtgøres ved emuleringer med justeringer og forskellige forudsætninger?
Mvh Henrik

  • 0
  • 0

Du har vist også en pilotbaggrund og ved, at det ikke er muligt at udføre tests vha. skalamodeller af fly, fordi en række aerodynamiske effekter ikke kan skaleres. Det undrer mig, at det skulle være muligt med skibe og vand: Fx. kan jeg ikke begribe, at den måde vand strømmer ind i et modelskib gennem diverse åbninger skulle kunne skaleres til full-size.

Ja, der er virkelig grund til at være skeptisk? Man nedskalerer alle tre dimensioner, men de kræfter der virker på konstruktionen ved fx bølgeslag arbejder ikke i tre dimensioner!

Det virker mest af alt som et mediestunt!

  • 0
  • 0

At der er nogen der ikke begriber at noget kan lade sig gøre, er bestemt ikke det samme som at det ikke udmærket kan lade sig gøre.

Der er vel ingen grund til at fylde et diskussionsforum for ingeniører op med bemærkninger om at man ikke forstår det ene eller det andet inden for ingeniørvidenskaben?

hilsen Jesper

  • 0
  • 0

at det ikke er muligt at udføre tests vha. skalamodeller af fly, fordi en række aerodynamiske effekter ikke kan skaleres. Det undrer mig, at det skulle være muligt med skibe og vand

Det skulle ikke være så svært. Man skalere bare efter Froude's lov. Bølgesystemerne omkring model og skib skal være ligedannede og eftersom at overfladebølger er bestemt af inertikræfterne og tyngdekræfterne er det dem der skal være ens.
DVS:
inertikraft_model/tyngdekraft_model = inertikraft_skib/tyngdekraft_skib

og så med bernoulli
½rhoV_model^2A_model/(g_modelrho_modelV_model)=½rhoV_skib^2A_skib/(g_skibrho_skibV_model)

Og så ender vi ved Froude tallet
Fr =V_model /kvrod(g_modelL_model) = V_skib/kvrod(g_skibL_skib)

Og eftersom at tyngdeaccelleration ikke ændrer sig fra modelskala til fuldskala ses yderligere at alle andre accellerationer er skaleret ens.
a_skib /a_model = g_skib/g_model = 1

Heraf følger at hastigheden og tiden skal skaleres med kvadratroden på skalaforholdet. Det fremgår også af teksten.

Og da kræfter jf. Newton er masse * accelleration fås det at:
F_skib/F_model = (rho_skibV_skib)/(rho_modelV_model)= skalafohold^3

Og sådan kan man blive ved...

  • 1
  • 0

Skibe opfører sig aldrig lige som de modeller, de blev bygget efter.....

Måske det har noget med molekyler opdrift at gøre...

og sådan kan man blive ved...

  • 0
  • 0

Et større skib skal have tre i hvert fald delvis redundante sikkerhedssystemer.
Det beskrives udførligt i et særligt kapitel i: [Opfindelsernes Bog bind 1 s. 170-176 1912] lige efter Titanics forlis:
1. Skibe skal være tætte med dobbelt sikkerhed for indtrængende vand.
2. Skibe skal være stabile med en enkelt eller et par vandindtrængninger.
3. Redningsudrustning skal findes til alle under alle tilladte driftsforhold, farvand, vind og temperatur.

Ingen af disse tre systemer fungerede, hverken på Titanic eller på Estonia næsten 100 år senere.

Og så bruger man tid og penge til at undersøge, det man ved, at sikkerheden er alt for dårlig!

Der har skibsbyggerne noget at lære af vindmølleindustrien i Danmark, hilser Tyge

  • 0
  • 0