Fire måneder i træk med varmerekord: Arktis kampsveder denne vinter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fire måneder i træk med varmerekord: Arktis kampsveder denne vinter

Samspillet mellem en rekordvarm udgave af vejrfænomenet El Niño – der bringer varmt vand op til overfladen af Stillehavet – og menneskeskabt global opvarmning har resulteret i rekordhøje temperaturer over Arktis. Det viser nye tal offentliggjort af Nasa.

Samtidig satte den globale temperatur rekord for fjerde måned i træk i januar. Der var ikke bare tale om den varmeste januar i temperaturmålingernes historie, ca. 160 år, men også om den måned med den største afvigelse fra normalen nogensinde. Og det altså for fjerde måned i træk.

Der er ifølge seniorforsker og meteorolog hos DMI Martin Stendel flere grunde til, at Arktis oplever de voldsomste temperaturudsving.

For det første har vi netop nu den kraftigste El Niño nogensinde. Det betyder, at en masse varmt vand kommer op til overfladen og afgiver varme til luften. Denne varmere luft er herefter blæst ind over Arktis.

For det andet gør den såkaldte albedo-effekt, at når først is eller sne begynder at smelte, reflekterer det mindre af solens energi, hvorfor mere is smelter og så fremdeles.

Derudover er det helt generelt for større landmasser, at de har en mindre varmekapacitet. Temperaturudsving vil altså altid være kraftigere og hurtigere over land end til vands.

Mindst 4 grader varmere hele 2015

Arktis oplevede hele 2015 et generelt udsving i forhold til 1981 på minimum 4 grader. Resten af kloden oplevede til sammenligning et udsving på lidt over 1 grad.

»Det er ret normalt, at polarområderne oplever større temperaturudsving end troperne. I det arktiske klima er forskellen mellem plus- og minusgrader betydningsfuld, hvorfor få grader kan gøre en stor forskel,« siger Martin Stendel.

Han forklarer desuden, hvordan vintrene for hundrede år siden var hårdere end vores nuværende vintre. Der er altså ikke tale om en tilfældigt højere temperatur, men en klar tendens over især det seneste århundrede.

Derfor ville januar 2016, selv uden en ekstraordinær El Niño, være varmere end de fleste.

Se i videoen herunder, som er baseret på Nasas/GISS’ statistik, hvordan temperaturen har udviklet sig de seneste 150 år.