Fire lag asfaltpap kan afgøre Vikingeskibsmuseets fremtid
Der er strenge krav til indeklimaet omkring de fem Skuldelevskibe, som Vikingeskibsmuseet i Roskilde er bygget op omkring. Derfor er hele den fredede bygning designet som ét stort klimaanlæg, så kravene til luftfugtighed og temperatur kan overholdes døgnet rundt og med både mange og få gæster i bygningen.
Under gulvene i udstillingshallen løber store ventilationskanaler – men de seneste år er de blevet et problem i sig selv, siger museumsdirektør Tinna Damgaard-Sørensen.
Læs også: Vikingeskibsmuseet tager vand ind og synker
»Problemet er, at fyldlaget, som kanalerne løber igennem, er fyldt med fugt stort set hele tiden. Vi kan godt styre luftfugtigheden, så skibene ikke bliver skadet, men det bruger vanvittigt meget energi.«
Højvande presser fugt op i museet
Museet mener, at fugten kommer fra opstigende grundvand, fordi grundvandstrykket er højt på museets placering i strandkanten neden for en høj bakke.
Vandet burde ikke kunne komme ind, for bygningen er bygget på en membran bestående af fire lag asfaltpap, men museet mener, at der er opstået revner i membranen.
»Når der har været en let forhøjet vandstand i fjorden, så kan vi nogle dage senere se, at der står vand i pumpebrøndene. Det kan tyde på, at højvandet påvirker grundvandsstanden, så der presses vand op gennem revner i membranen,« begrunder Tinna Damgaard-Sørensen.
Den utætte membran er et af museets hovedargumenter for, at bygningen bør affredes og rives ned, så der kan bygges en ny og mere solid bygning.
Teknologisk Institut modsiger
Men om membranen faktisk er utæt er der flere meninger om.
I 2017 fik Slots- og Kulturstyrelsen, der i første omgang har vurderet, om Vikingeskibsmuseets bør affredes eller ej, fået Teknologisk Institut til at undersøge membranen - blandt andet ved at bore rør ind gennem fundamentet i det områder, hvor der var vand i fyldlaget. I TI’s rapport står der, at pumpebrøndene i fundamenet var tørre i hele perioden, men at der blev fundet vand ved nogle af de rør, der er boret ind gennem fundamentet.
»Idet pumpebrønden i hele perioden har været tør og de iborede rør er standset med at løbe vurderes det, at der ikke er et eller flere huller i membranen der giver anledning til konstant vandindtrængning,« lød Teknologisk Instituts vurdering i rapporten.
Læs også: Styrelse: Vikingeskibsmuseet skal renoveres
Slots- og Kulturstyrelsen afviste i december museets ønske om affredning.
»De to undersøgelser, styrelsen fik udarbejdet af Teknologisk Institut i forbindelse med sagen, konkluderer således, at der ikke er væsentlige problemer med det eksisterende fundament, og at bygningens bund ikke er utæt, ligesom tidligere undersøgelser har vist, at betonoverfladerne kan restaureres,« stod der i styrelsens afslag på affredning.
Hyrede Rambøll i rådgiverstrid
Det fik Vikingeskibsmuseet til at hyre Rambøll til igen af undersøge membranen.
Rambøll hæftede sig ved, at museet både før og efter Teknologisk Instituts målinger i pumpebrøndene har målt vand i brøndene – også når vandstanden ikke er så høj. Samtidig vurderede Rambøll, at membranens levetid var opbrugt.
»Asfaltpap var på opførelsestidspunktet et normal valg i forhold til membraner til vandtætning. Når asfaltpap ældes bliver den sprød og ikke fleksibel. Dette medfører at ved bevægelser i konstruktionen, vil membranen revne. Membraner af denne type forventes at have en levetid på ca. 40-50 år. Dog vil bevægelser i konstruktionen omkring membranen ødelægge membranen grundet manglende fleksibilitet,« skriver Rambøll i notatet.
Læs også: Vikingeskibsmuseet hårdt ramt af stormflodsskader
Begge rådgiverhold konstaterer, at der er mange revner i bygningens fundament og vægge højere oppe i bygningen. Teknologisk Institut mener imidlertid, at revnerne skyldes naturlig krympning i de slaptarmerede betonplader og -bjælker, som med tiden medfører deformationer/nedbøjninger og revnedannelser. Teknologisk Institut konkluderer, at der ikke er tegn på skadelige sætninger eller mere mobilitet end normalt. Den konklusion anser Rambøll imidlertid ikke som tilstrækkeligt begrundet.
I sin klage over afslaget på museets ønske om affredning, skriver museet derfor, at de ikke mener, at der kan bygges videre oven på den eksisterende membran.
Tredje rådgiver skal afgøre strid
Kulturministeriet er nu ved at hyre endnu en rådgiver til ‘yderligere byggetekniske undersøgelser.’ Ifølge opgavebeskrivelsen skal rådgiveren blandt andet svarer på, om det vil være »muligt at renovere Vikingeskibshallens konstruktion og klimaskærm, så den kan sikre skibene fremover – også under hensyn til kendte prognoser for stormflod, forhøjet vandstand og udvikling af grundvandsspejl?«
Men allerede nu stiller en membranspecialist spørgsmål ved Rambølls argument om, at membranens levetid er opbrugt.
»Fire lag asfaltpap burde kunne holde i flere hundrede år. Derfor tror jeg ikke, at det er membranen som sådan der er utæt. Men der kan være detaljer omkring brønde og den slags, hvor der er lavet fejl. Men de undersøgelser, der indtil videre er lavet er et tyndt grundlag at dødsdømme bygningen på.« siger Tommy Bunch-Nielsen fra firmaet Bunch Bygningsfysik.
Undersøgelse kan ødelægge membran
Men det bliver svært at afgøre, hvem af de to rådgivere, der har ret.
»Membranen ligger under et fyldlag, og det er svært at komme ned til membranen uden at gøre skade på den. Man kan dog undersøge den ude ved væggene, for at se, om samlingerne mellem gulv og vægge er, som de skal være.«
Kulturministeriet oplyser, at de forventer, at det vil tage et halvt års tid at sagsbehandle Vikingeskibsmuseets klage over Slots- og Kulturstyrelsens afslag på affredning.
