Fire iværksættere forsvarer innovationsmiljøerne
Niels Buus: Er monopoler nu blevet en god ting?
Det tager 20-30 år at opbygge et velfungerende iværksættermiljø med erfarne medarbejdere, der kender de rigtige folk og forstår potentialet.
Derfor er det helt afgørende, at innovationsmiljøerne er i stand til at kombinere mennesker og økonomi, siger Niels Buus, der er administrerende direktør for Gomspace, som er vokset ud af Aalborg Universitet og oprindeligt fik støtte fra det daværende innovationsmiljøe Novi:
»Forslaget om en centralisering af innovationsmiljøerne vil være en katastrofe. Det vil ende med, at bankfolk skal vurdere ideerne. Du investerer i virkeligheden i mennesker, som er parate til at kaste al deres energi i at starte nye virksomheder. Jeg kan virkelig ikke se, hvorfor monopoler nu er blevet en god ting,« siger Niels Buus, som også afviser, at en ny struktur vil kunne give besparelser på administration.
Jan Erik Vest-Hansen: Hvorfor vil de genopfinde den dybe tallerken?
Jan Erik Vest-Hansen er en erfaren iværksætter og lige nu involveret i to opstartsvirksomheder, som begge er på vej ind i en fase med salg af produkter til kommercielle kunder.
Den ene virksomhed har udviklet en ny type brystpumpe, mens den anden, GloVac, har udviklet et system, der gør det nemt og hygiejnisk for medarbejdere i bl.a. rengørings- og fødevarebranchen at skifte handsker.
Ingen af virksomhederne har haft svært ved at finde penge eller de rigtige personer, og det tilskriver Jan Erik Vest-Hansen, at innovationsmiljøerne har været nemme at komme i kontakt med.
Han undrer sig derfor over, at man nu foreslår et system, hvor innovationsmiljøerne nedlægges og erstattes af nogle afdelinger af Innovationsfonden og Vækstfonden ude i landet:
»Hvorfor vil de genopfinde den dybe tallerken? Jeg har virkelig svært ved at se, hvordan de skulle kunne gøre det meget bedre end i dag.«
Damir Ljubicic: Det handler om kemi
Damir Ljubicic har startet Space Composite Structures Denmark og har været glad for innovationsmiljøernes lokale tilknytning:
»Grundlæggende handler det om kemien mellem virksomheden og investormanageren. Vi var heldige, at vores investeringsmanager kendte både til vores branche og sit eget bagland, så investeringsforløbet var forholdsvist problemfrit,« siger han og tilføjer, at i de nuværende innovationsmiljøer er der ikke langt fra top til bund, hvilket ser ud til at gøre dem effektive.
Peter Holme Jensen: Hvem har beslutningskraft?
I 2005 havde den nystartede virksomhed Aquaporin brug for penge til at komme i gang. Teknologien var helt ny og lå i et grænseområde mellem miljø og life science. Derfor passede de ikke ned i kasserne hos Vækstfonden:
»Men innovationsmiljøerne var agile og kunne tage en beslutning – også selv om vi kom med noget, ingen kendte i forvejen,« fortæller Peter Holme Jensen, der er grundlægger og direktør for Aquporin, som i dag har 100 ansatte.
Han undrer sig over, at politikerne i en tid, hvor styrelser flyttes ud i landet, nu vil centralisere innovationsmiljøerne. For det er netop tilstedeværelsen ude i landet, som gør, at miljøerne kan reagere hurtigt og risikovilligt og være i tæt dialog med universiteter og iværksættere:
»Hvis det hele centraliseres, hvem har så retten til at træffe en beslutning? Skal alle nye investeringer først gennem en afdeling i København?« spørger han.
For hvis det havde været tilfældet, da Aquaporin skulle bruge penge, er han ret sikker på, at virksomheden aldrig havde fået seed finansiering.
