Fire it-giganter tager monopol på verdens data
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fire it-giganter tager monopol på verdens data

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Fire selskaber sidder tungt på at behandle hovedparten af de data, som er grundlaget for den digitale økonomi. Amazon, Google, Facebook og Microsoft har gennem en målrettet og aggressiv strategi formået at opbygge imperier til skade for både konkurrence og offentlig kontrol. Kun Apple kan udfordre med data om brugerne af selskabets hardware.

Sammen med Apple opsamler de fire selskaber ikke blot hovedparten af data om alle brugere af digitale enheder i verden. De er også de største udbydere af computerkraft, cloud computing, og kontrollerer dermed de platforme, som konkurrerende firmaer er afhængige af.

De fire selskaber fungerer som gigantiske datasiloer, der gør livet surt for iværksættere. De er ene om at kende vores gøren og laden så detaljeret, og de kan følge den fra de første søgninger, til Facebook-profilen omdannes til en mindeside.

»De fire firmaer sidder på en meget stor magt ved effektivt at styre infrastrukturen online,« siger Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og medlem af organisationen Privacy Internationals advisory board.

»Samtidig opererer de uden for demokratisk kontrol. Der er meget lidt transparens og indsigt i deres forretningsprocesser,« tilføjer hun.

Det friske pust er stilnet af

Tiden, hvor it-selskaberne skulle ses som et frisk pust til et støvet erhvervsliv, er for længst forbi, påpeger konsulenten Hans Peter Bech, der var vicedirektør i det nu Microsoft-ejede softwarefirma Navision.

»Det er ikke i forbrugernes interesse, at fire firmaer dominerer markedet,« fastslår han.

For offentligheden er giganternes dominans også et problem, mener Niels Ole Finneman, professor i internetforskning ved Københavns Universitet.

»Disse firmaer sidder på og styrer adgangen til særdeles væsentlig viden om verden. Det er uholdbart, at deres omfattende data om verdens tilstand i alle mulige henseender ikke er offentligt tilgængelig.«

De sidder også på nyhederne

En anden professor, Mikkel Flyver­bom fra CBS, har bl.a. set på, hvordan giganterne i stigende grad styrer distributionen af nyheder.

Tv-stationer og aviser er afhængige af giganternes værktøjer. Dermed sætter de præmisserne for distribution, adgang og selv dele af journalistisk indhold. Det er bare ét eksempel, siger han og fremhæver film, søgninger og sociale relationer.

»Det er en ret vild udvikling. De her virksomheder er gået fra at have tjenester, så man kunne søge information eller finde gamle venner fra gymnasiet, til at blive fundamentet for centrale dele af vores samfund,« siger CBS-professoren og tilføjer, at de ikke kan sammenlignes med tidligere tiders monopoler som Post Danmark eller Tele Danmark.

De arbejder på tværs af landegrænser, sektorer og domæner. De er ikke interesserede i at gå i dialog med offentlighed eller politikere om deres strategi eller værdier. Det er store sorte bokse, siger Mikkel Flyverbom.

Satser stort på kunstig intelligens

Ingen af de fire selskaber har ønsket at tale med Ingeniøren til denne artikel. Derimod udvider de konstant deres forretninger. De er allerede førende inden for kunstig intelligens (AI) og har i de seneste år opkøbt adskillige startups. Alene i år har Google købt Halli Labs, Amazon har erhvervet Harvest.ai, Microsoft har overtaget canadiske Maluuba, mens Facebook har opkøbt Ozlo. Nu lyder bekymringen, at de også monopoliserer verdens AI-ekspertise, fordi de tilbyder værktøjer, der lader andre købe kunstig intelligens som en service, bygget oven på virksomhedernes cloud-forretning.

Desuden udvider online-giganterne deres indflydelse offline. Amazon leverer fysiske varer, står bag hver anden onlinehandel i USA og eksperimenterer bl.a. med droner. Goo­gle-moderselskabet Alphabet eksperimenterer med bl.a. robotteknologi og selvkørende biler. Facebook bygger internet-droner, og Microsoft satser med opkøbet af det sociale medie LinkedIn til 162 mia. kr. på at konsolidere sig som jobformidler.

Købssummen fortæller, at firmaerne i kraft af deres overskud og markedsværdi økonomisk er lige så stærke som mange nationer.

Eller som det blev udtrykt af Cedric Archambeau fra Amazons afdeling for maskinlæring, da han i november gæstede København og retorisk spurgte, om de nye giganter er online-markedspladser, udgivere, medieproducenter, logistikselskaber, teknologifirmaer eller detailhandlere.

»Ja til det hele,« svarede han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi sælger alle(næsten da) rask væk vores sjæl til disse virksomhedder og til mange andre.

Alt sammen under: Orv se hvad jeg kan med mit:
Fjernsyn, telefon, legetøj, computer, stemme styrede rengøringsrobot, smart køleskab.......

Hurra hvor det går!
Sagde manden der lige har købt en Chromecast :-D

  • 6
  • 0

Magten over de mange, skal vel ligge hos staten eller hvad!?

Al magt korrumperer. Så det bør vel være en magtinstans på linje med lovgivende, udøvende og dømmende magt...?

Findes der politiske holdninger af betydning, der tilsiger at magten i samfundet skal privatiseres? Hvis ikke, er det vel blot udtryk for at der skal nogle lig på bordet, før det for alvor får politisk interesse.

  • 8
  • 0

Historisk har demokratiske stater skabt infrastruktur der, hvor private monopoler var uhensigtsmæssige.
Det kunne de også gøre her. F.eks.
En personlig mailboks
Kommunikationsplatforme mm.

Det kan selvfølgelig være svært at afgøre hvornår der skabes urimelig konkurrence til private selskaber.
Men det ville da eksempelvis ikke være et urimeligt krav til Telenor, TDC mv. at de skulle stille en gratis reklamefri mailboks til rådighed til alle der er på deres net. Udgifterne hertil ville så blive lagt på deres pris for at operere sendenettet, men den vil formentlig være ganske marginal. Og det kunne jo i kontrakten specificeres hvad de må tilbyde af betalbare ekstratjenester

  • 5
  • 0

En måde at mindske giganternes og deres AI systemers viden om ens person vil være at sørge for at fylde dem med så meget støj og feljagtige information som muligt.
Feks kunne man have en browser robot, der dagligt bruger et par timer på at klikke rundt på nettet på helt tilfældige reklamer, links og søge termer.
Denne robot kunne tilsvarende have noget AI som gør dens opførsel ekstra irriterende for IT giganternes systemer.
Det vil skabe en masse støj og rod på nettet, men det kunne sagtens blive et naturligt modtræk til den udvikling der er igang.

  • 4
  • 0

Den skal ihvertfald ligge et sted hvor der er demokratisk kontrol med den.


Demokrati betyder at der er flere om at bestemme. Det er derfor magtens tredeling er vigtigere for demokratiet end stemmeretten.

Spørgsmålet er så, hvordan får vi magten delt ud igen.

Ret beset, så har vi stadigt den lovgivende magt hvor den skal være, problemet er blot at selskaberne kan flytte sig selv juridisk efter hvor loven er mest med dem.
Lige nu ligger de alle i USA, og det vil de nok blive ved med. Ligesom der er mange danske love der står Lex A.P. Møller på, så er der sikkert også mange love i USA som er lavet for at sikre at Microsoft fortsat har hovedkvarter i USA.

Dette skal dog ikke afholde os fra at lave love omkring hvad man må med de oplysninger der indsamles. Historien viser dog at lovgiverne og domstolene gerne ser igennem fingre med de skader, selskaber der skaber produktion, forvolder på andre.

  • 3
  • 0

Som Simon rigtigt nok siger ;-)

måske kunne man ovenikøbet påstå, at de fleste politikere har sovet godt og grundigt i timen...dengang i starten af 90'erne hvor internettet satte af.
Det er jo ikke nogen hemmelighed at internettet ikke havde den store interesse hos politikerne – måske fordi man ikke rigtigt havde idérigdom nok til at forestille sig de mulige (og mest af alt usandsynlige) fremtidsperspektiver.
En tidlig regulering havde nok ikke hjulpet meget, men prøv at forestil dig at internettet overhovedet ikke eksisterer:
Hvor meget data-magt ville der så være tale om?
Intet!
Informationsnetværkets såkaldte demokratisering er endt i diktatur.
Digitalt diktatur.
I dén forstand, at vores frie valg og personlige handlerum i informationsnetværket, indskrænkes og styres – ikke af nationalstater – men af private virksomheder.

Hvilken national eller international lovgivning ville kunne dæmme op for det?

På den anden side: Vi kunne jo også bare koble os af nettet . . . allesammen.
Så kan vi føle os frie og glade igen og skal ikke bekymre os om al den data-ballade.
Desværre medfører et sådant træk osse andre udfordringer: Hvad gør jeg så med f.eks. besked fra det offentlige, som jeg ikke længere får tilsendt med fysisk brevform?

Som en lus mellem to negle: Ethvert tilvalg indebærer et fravalg.
Oplevelsen ligger nok nærmere afpresning.
Hovedpine, hovedpine, hovedpine. . .

  • 2
  • 2

Du har vist ikke prøvet at leve i et diktatur. De fire selskabers dominans udgør et stort problem, men at kalde det diktatur er langt fra virkeligheden. Og overdrivelse fremmer i dette tilfælde ikke forståelsen.

  • 3
  • 0

På den anden side: Vi kunne jo også bare koble os af nettet . . . allesammen.


Nedlæg din facebook konto, brug gogo duck og en Tor browser.

Hvad gør jeg så med f.eks. besked fra det offentlige, som jeg ikke længere får tilsendt med fysisk brevform?


Det kræver blot en email adresse, og en browser til at gå på borger.dk, du kan sagtens holde dig fri af de store for det. I det hele taget ville det kun kræve lidt omtanke.

Informationsnetværkets såkaldte demokratisering er endt i diktatur.


Et meget frivilligt diktatur må man sige!

  • 2
  • 0

@steen ehlers: Hold venligst min personlige erfaring udenfor, tak.
"Diktatur er en styreform, hvor al magt er samlet hos en hersker eller en styrende klike. Magten udøves uden nogen form for forfatningsmæssig kontrol, eller indenfor forfatningsmæssige rammer skabt udfra herskerens egne formål."

@kjeld flarup christensen: Et cæcaristisk diktatur er netop bygget på at appellere til masserne

  • 0
  • 2

I og med at vi taler om magt fordelt på 4 store selskaber, der i øvrigt ikke er helt uden for demokratisk kontrol jf. Vestagers bøder, så er der ikke tale om diktatur.
Og de 4 selskaber har nok stor magt, men de mangler jo midler til at straffe folk, der ikke vil underordne sig jf. eksistensen af browseren Tor.
Og med hensyn til det cæsaristiske diktatur har jeg ikke læst kjeld flarup christensen, men selvom Cæsar var den første hersker, hvor vi har skriftlig dokumentation for, at han appellerede til masserne, så byggede hans magt jo i høj grad på militær magt, så appellen til masserne kunne ikke stå alene. De konkurrerende "magter" (=dele af Senatet) i Rom frygtede nok i højere grad hans legioner end masserne i Rom - selvom sidstnævnte også til tider kunne være frygtindgydende.
Så du må undskylde at jeg inddrog dine personlige erfaringer, men når du kalder noget diktatur, der af helt indlysende årsager aldrig kan falde ind under betegnelsen diktatur, så må der jo være en anden grund til at du bruger et så modbydeligt ord, der reelt betyder, at du sammenligner de 4 selskabers magt med Stalins, Maos og Hitlers ditto. Det er at placere problemet helt ude af proportioner.

  • 2
  • 0
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten