Intet er afgjort i det amerikanske valg. Og med den betydning millioner af brevstemmer kan få i det tætte valg og Donald Trumps trussel om at gå til Højesteret for at få stoppet optællingen af disse, er det sandsynligt, at afgørelsen fortsat lader vente på sig. Det er ikke bare amerikanerne og resten af verdens lande, der holder vejret, frem til vi ved, hvem der indtager verdens mægtigste præsidentembede. Også klodens vejrtrækning påvirkes af valgets resultat.
Heldigvis er den grønne omstilling i gang i USA. Og hvad enten Donald Trump vinder fire år mere i Det Hvide Hus, eller Joe Biden kan vippe den kontroversielle præsident af pinden med en kneben sejr, så kan omstillingen ikke bremses. Selv om Trump har meldt sig i koret af klimabenægtere, har meldt USA ud af Parisaftalen og har som erklæret mål at få genoplivet kulindustrien og styrket den indenlandske olieindustri, så er det ikke lykkedes ham at stoppe den grønne udvikling eller fyre op under den sorte, hvor kulselskaber fortsat erklæres konkurs på stribe. Dels fordi markedet driver udviklingen i en tid, hvor sol og vindenergi prismæssigt kan konkurrere med fossile energikilder. Også de amerikanskejede techgiganter, der har brug for goodwill uden for USA, har set, at den grønne agenda er en vindersag. Dels fordi staterne har stor selvbestemmelse på området, og partnerskabet Americas’s Pledge on Climate bestående af en række stater, universiteter og virksomheder, er fortsat med til at følge Parisaftalens målsætninger uagtet Trumps udmelding.
Ifølge det amerikanske medie Inside Climate News vil allerede planlagte indsatser fra parterne i America’s Pledge tilsammen skære USA’s samlede udslip med 25 procent i 2030. At de er i fuld gang, mærker den danske underleverandør til vindmølleindustrien JSB Global, der aldrig har haft så meget at se til i USA som nu, og også Vestas nyder godt af, at der opsættes rekordmange vindmøller i USA i disse år.
**Alligevel vil **valgresultatet få meget stor betydning for klodens tilstand, fordi det i høj grad kan påvirke hastigheden i den grønne omstilling. Joe Biden har modsat den siddende præsident fremlagt en ambitiøs klimaplan og vil også genindmelde USA i Parisaftalen. Hvis bare nogle af Bidens planer finder vej gennem de amerikanske lovgivende kamre, vil der blive skruet gevaldigt op for tempoet i den grønne omstilling internt i USA. Samtidig – og måske vigtigere – kan tilbagekomsten til Parisaftalen også få mange andre lande til at skrue op for tempoet. Aftalen bygger på frivillige indsatser og lægger op til intern konkurrence nationerne imellem. Det kan derfor få stor betydning for tempoet i omstillingen, hvis verdens største økonomi og en af de største udledere af CO2 melder sig tilbage i kapløbet om den grønne førertrøje – særligt kan det måske få verdens største udleder, Kina, der har fremstået som grøn duks ved siden af Trumps USA, til at skrue endnu mere op for indsatsen for at bevare pladsen forrest i feltet. Derfor må man set med klimabrillerne håbe på, at fintællingen falder ud til Joe Bidens fordel.
Mens vi i skrivende stund ikke ved, hvem der vinder kampen om klimaet, så blev det onsdag slået fast, at kampen om fakta og videnskabens betydning som samfundsmæssigt fundament ikke slutter med valget. De seneste mange måneder har vist, at den offentlige samtale i USA – senest i forbindelse med corona – i stigende grad er tilbøjelig til at smide sund fornuft og konventionel videnskab ud med badevandet. Som skræmmende symbol på tendensen blev republikaneren Marjorie Taylor Greene valgt ind i Kongressen. Hun er erklæret tilhænger af den såkaldte Qanon-bevægelse, hvis vilde konspirationsteorier i det seneste år har fået stadigt stærkere fodfæste på sociale medier og senest også ved præsidentens gentagne positive ytringer i deres retning. Qanon er et kapitel for sig, og det er heldigvis stadigvæk en relativt marginal gruppe, der tror på, at det demokratiske parti er ledet af en elitær kult af pædofile kannibaler. Men deres logik og deres argumentation er hverken triviel eller marginal. Den er udtryk for en farlig tendens, der kan være ødelæggende langt ud over USA’s grænser.
Joe Biden har flere gange understreget, at en stemme på ham er en stemme på videnskaben, og set fra et medie, der tror på videnskab, vil en sejr til Biden også her være at foretrække. Men uanset om Trump eller Biden står som vinder efter den sidste stemme er talt, er der brug for en fornyet troskabsed til videnskaben. Fra europæisk side må der lyde en bøn til vores amerikanske forbundsfæller om at huske historien; at huske, at det var dem, der for snart 80 år siden åbnede deres arme for videnskabsfolk på flugt fra et Europa i kaos og skabte miljø og rammer for en gylden æra for videnskaben. Forskning og innovation er stadig stærk i USA til glæde for hele verden. Skal det fortsætte, må og skal de finde en vej tilbage til en faktabaseret offentlig samtale. /chb/trb
Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.
